Målrettet papirstyringsværktøj til avistrykkerier

2. Beskrivelse af avisproduktion

2.1 Filmfremstilling.
2.2 Pladefremstilling.
2.3 Trykning.
2.4 Pakkeri.
2.5 Papirets vej gennem trykkeriet

Beskrivelsen omfatter den del af avisfremstillingen, som foregår i avistrykkeriet. Det vil sige fra det redaktionelle stof er færdigt, til den trykte avis leveres til distributionen. En indsats omkring minimering af makulatur kan, som nævnt i de indledende bemærkninger, sagtens omfatte andre led i det samlede produktionsflow for eksempel redaktioner, distribution og løssalg.

2.1 Filmfremstilling.

De færdigredigerede sider overføres direkte og elektronisk til filmfremstilling, hvor det nødvendige fotosatspapir eller –film fremstilles. Udviklingen indenfor offsetområdet går imod computer-to-plate (CTP), som en stadig større del af avistrykkerierne anvender. Ved CTP springes filmfremstilling over, idet de digitale informationer går direkte til pladefremstilleren.

2.2 Pladefremstilling.

Film eller digitale informationer modtages i pladefremstilleren, hvor trykpladerne fremstilles. På dette trin sker en belysning af pladerne, som er belagt en lysfølsom hinde fra fabrikken. Pladen fremkaldes og skylles, hvorved de farvebærende områder etableres. Efterfølgende gummieres pladen. Det sker for at beskytte trykpladerne mod oxidering før og under monteringen på trykvalserne.

2.3 Trykning.

Trykpladerne placeres i trykpressen på pladecylindere. Trykpressen består derudover af et tilsvarende antal gummidugscylindere, som modtager farven og sætter den af på papiret. Der trykkes på begge sider af papiret på en gang (se nedenstående figur). Pladecylindrene har typisk plads til fire avissider i bredden.

Figur 2.1
Principskitse af trykværk [Ole Brinch et al; Håndbog i grafisk produktion, s. 117]

Farveværket sørger for automatisk tilførsel af farve til trykformen og et fugteværk sørger for adskillelse af de farvebærende og de neutrale områder på trykpladerne ved at tilføre fugtevand til pladerne under trykning.

2.4 Pakkeri.

Til forskel fra andre grafiske produkter er færdiggørelsen af en avis meget simpel og indebærer ikke indbinding, laminering o.lign.

Umiddelbart efter trykning går aviserne gennem et falseapparat, hvor de afskæres og limes. Figur 2.2 viser, hvordan papirbanerne kan løbe gennem rotationspressen; aviserne kommer ud til venstre på tegningen.

Figur 2.2
Avisrotationspresse; [Ole Brinch et al; Håndbog i grafisk produktion; s. 116]

Hvis den samlede avis er i mere end typisk to sektioner, føres den derfra videre til indstiksmaskinerne, hvor fortrykte sektioner indstikkes. Under alle omstændigheder passerer aviserne pakkemaskinerne, hvor de pakkes i bundter. Herefter køres aviserne på transportbånd ud til læssehallen og bliver distribueret ud fx til depoter for avisbude samt til forhandlere.

2.5 Papirets vej gennem trykkeriet

Avispapiret ankommer i ruller fra de danske papirlagre.

En papirrulle består af et paprør (hylse), som papiret er rullet op på, og rullen er emballeret med omslag og endebunde i karton/pap.

Rullerne placeres på trykkeriets papirlage, som ofte er placeret i kælderplan. Omslag og endebunde tages af og rullen gøres klar til påsætning. Blandt andet skæres de yderste lag papir af. Hvis der er ridser eller andre skader på papiret skal disse fjernes for at forebygge omkostningskrævende banesprængninger under produktion.

Rullerne sættes herefter på rullestel – herfra trækkes papiret ind på maskinen. På de fleste danske avistrykkerier har man automatisk rulleskift, hvor rulleskift sker i fart. Enkelte trykkerier anvender stadig manuelt rulleskift som kræver produktionsstop.

På maskiner med automatisk rulleskift er der ca. 1-2 cm papir tilbage på paprøret. Derkan derudover forekomme større rullerester for eksempel i forbindelse med skift i papirprodukter.

Det papir, der ikke distribueres som færdige aviser, samles og afsættes som returpapir der genanvendes.

Nedenstående figur viser papirflowet i avistrykkeriet.

Figur 2.3
Papirets flow igennem trykkeriet.