Projektets formål er at styrke informationerne om kommunernes omkostninger og
serviceniveau for de enkelte affaldsordninger.
Hensigten er at opfylde formålet ved at opstille nøgletal for kommunens omkostninger
til håndtering af affald fra husholdninger og erhverv. Der vil blive sat fokus på
serviceniveauets betydning for omkostningerne, og projektets vil give indsigt i de
bagvedliggende årsager til fastsættelsen af de kommunale affaldsgebyrer.
Projektet vil for det første forsøge at udarbejde et grundlag for at skabe større
gennemsigtighed i de enkelte kommuners affaldsgebyrer. For det andet vil der blive
forsøgt udarbejdet et grundlag for at skabe en større sammenlignelighed mellem
kommunernes respektive omkostninger til affaldsordningerne. For det tredje vil det blive
undersøgt, om forskelle i regnskabsprincipper kan forklare (dele af) de varierende
behandlingsgebyrer for forbrændings- og deponeringsanlæg.
Der har gennem de senere år været en stigende interesse for de kommunale
affaldsgebyrer. Interessen udspringer blandt andet af, at de kommunale affaldsgebyrer
varierer kommunerne i mellem, uden at der har kunne findes nogle entydige forklaringer på
disse forskelle.
Interessen stammer blandt andet fra folketingspolitikere, centraladministrationen,
brancheorganisationer, borgere og erhverv, men også i de enkelte kommuner opleves en
stigende fokusering på omkostningerne til affaldsordningerne. Fælles er ønsket om at
opnå en større gennemsigtighed og sammenlignelighed i de kommunale affaldsgebyrer for
dermed at styrke informationerne om de kommunale omkostninger til affaldshåndtering.
Projektets primære målgruppe er kommunerne, de fælleskommunale affaldsselskaber,
borgere og erhverv. Projektets sekundære målgruppe er folketingspolitikere,
centraladministrationen samt brancheorganisationerne.
Forud for dette projekt er der gennemført en række undersøgelser med forskellige
tilgange til de kommunale affaldsgebyrer. En række af disse undersøgelser er kort nævnt
nedenfor. Der er dog ingen af undersøgelserne, der på detaljeret vis opgører
kommunernes omkostninger til de enkelte affaldsordninger.
Center for Samfundsvidenskabelig miljøforskning (CeSam) har i 1997 udarbejdet
arbejdspapiret "Kommunernes finansiering af affaldsbortskaffelsen". Papiret
vedrører "hvile-i-sig-selv-princippet", finansiering, organisatoriske forhold
m.m.
RenoSam har i 1998 for Miljøstyrelsen udarbejdet projekt "Råd og
vink" om gebyrfastsættelsen på affaldsområdet (Miljøprojekt nr. 465/99).
Projektet er en undersøgelse af gebyrgrundlaget for de kommunale/fælleskommunale
affaldsanlæg og vedrører økonomien i behandlingsleddet (forbrænding og deponering).
Konkurrencestyrelsen har i januar 1999 udgivet en redegørelse om
affaldssektoren. Redegørelsen berører blandt andet gebyrområdet, og det konstateres, at
der er store forskelle i affaldsgebyrerne og serviceniveauet. Konklusionen er, at der ikke
er en entydig sammenhæng mellem gebyrernes størrelse og serviceniveauet.
Videncenter for affald og genanvendelse (nu "Videncenter for affald)
indhenter periodisk de kommunale takstblade for renovation, vand og andre miljørelaterede
områder. Takstbladene registreres i dag uden nogen form for bearbejdning. Det er desuden
i forbindelse med udarbejdelsen af miljøprojektet "Kommunale affaldsplaner og
regulativer" (nr. 447/98) registreret, hvorledes renovationsgebyrerne i de enkelte
kommuner er sammensat.
Jørgen Grønnegaard Christensen udgav i 2001 bogen "Affaldssektorens
politiske organisering". I bogen indgår en analyse af affaldssektorens økonomi,
herunder en sammenligning af gebyrniveauet for en række kommuner. Analysen omfatter alene
dagrenovationsgebyrer, og tager ikke højde for om, og i givet fald i hvilket omfang, at
dette gebyr dækker andre ordninger for husholdninger (fx papir, pap, glas og farligt
affald).
Miljøstyrelsen indsamler med hjemmel i affaldsbekendtgørelsen en gang årligt
oplysninger om kommunernes omkostninger til husholdnings- og erhvervsaffald.
Kommunernes hjemmel til at opkræve affaldsgebyrer fastlagt i miljøbeskyttelseslovens
§ 48. Anvendelsen af miljøbeskyttelseslovens § 48 er nærmere beskrevet i
bemærkningerne til lovforslaget samt i Miljøstyrelsens vejledning om bortskaffelse,
planlægning og registrering af affald (vejledning nr. 4/94).
Som nævnt har man ikke tidligere forsøgt at gennemføre en så detaljeret
undersøgelse af de kommunale omkostninger til affaldsordninger, som dette projekt lægger
op til.
Derfor er det samlede projekt opdelt i to faser, hvoraf dette projekt alene omfatter
første fase.
I første fase skal der ske en metodemæssig udvikling baseret på en undersøgelse af
16 kommuner og 5 fælleskommunale affaldsselskaber.
Metoden skal for det første sikre, at der kan tilvejebringes oplysninger om den
enkelte kommunes omkostninger til et givet antal affaldsordninger, herunder fordelingen af
omkostningerne på diverse poster.
For det andet skal metoden bygge på, at det muliggøres at sammenstille den enkelte
kommunes omkostninger til affaldsordninger for husholdninger og erhverv med kommunens
serviceniveau i form af fx ordningernes organisering (indsamlings-/anvisningsordninger),
indsamlingsfrekvensen og geografisk dækningsgrad. Ud over de servicemæssige forhold er
omkostningerne til affaldsordningerne afhængige af demografiske forhold som fx
befolkningstæthed, affaldsmængde pr. indbygger, antal indbyggere pr. husstand og antal
virksomheder.
Formålet er således at udvikle og afprøve en model, der indeholder de informationer,
der vil være en forudsætning for en landsdækkende afdækning af de bagvedliggende
faktorer, der har betydning for det kommunale omkostningsniveau på affaldsområdet.
Hermed vil det være muligt at foretage en sammenligning af kommunernes omkostninger til
affaldsordningerne. Modellen vil blive afprøvet på de 16 udvalgte kommuner.
For så vidt angår de fem fælleskommunale selskaber, er formålet at undersøge om
forskellige regnskabsprincipper kan have betydning for størrelsen af behandlingsgebyrerne
på henholdsvis forbrændings- og deponeringsanlæg.
Såfremt det ud fra resultaterne af fase 1 viser sig muligt, at opstille gennemsigtige
og sammenlignelige data for kommunernes omkostninger til affaldsordninger for
husholdninger og erhverv, vil fase 2 skulle gennemføres.
Fase 2 vil indebære, at det udviklede spørgeskema udsendes til samtlige af landets
kommuner med henblik på en landsdækkende indsamling og bearbejdning af kommunernes
omkostninger til affaldsordninger.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|