| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 1 - Tekniske aspekter

3 Kortlægning

3.1 Den nye beregningsmetode TP-Noise

Den nationale støjkortlægning er udført med det GIS-baserede støjberegningsprogram TP-Noise. Dette software er baseret på den gældende nordiske beregningsmetode som beskrevet i TemaNord 1996:525. Støjbelastningen ved hver bolig etableres som sum af bidrag fra både nærmest liggende vej og øvrige veje som yder et betydende støjbidrag.

TP-Noise giver en meget præcis beskrivelse af støjbelastningen ved hver enkelt bolig. Denne mere korrekte beskrivelse betyder samtidig, at den entydige tilknytning af en boligs støjbelastning til en enkelt strækning, som fandtes i tidligere landsdækkende støjkortlægninger, ikke anvendes i scenarieberegningerne.

TP-Noise giver mulighed for en omfattende bearbejdning af støjresultaterne. For samtlige beregningspunkter, som indgår i en støjberegning i TP-Noise, opsamles oplysninger om de støjkilder, som giver betydende støjbidrag og størrelsen heraf. Disse sammenhænge mellem beregningspunkter og støjkilder gemmes i en relationsdatabase til de efterfølgende konsekvensberegninger, som nærmere er beskrevet nedenfor.

Beregningsmetoden i TP-Noise er verificeret i Testresultater for beregning af vejtrafikstøj, Miljøstyrelsen 2000. Der er fundet god overensstemmelse indenfor det acceptable interval i hver beregningssituation.

3.2 Modelkommuner

Udgangspunktet for vejstøjstrategiarbejdet er den senest gennemførte landsdækkende kortlægning af vejtrafikstøj i Danmark. Kortlægningen er gennemført i perioden 2000-2002 som en repræsentativ undersøgelse. Ud fra en sammenligning med tidligere landsdækkende kortlægninger skønnes den nye landsdækkende kortlægning at omfatte ca. 80 % af boliger i Hovedstadsområdet belastet med mere end 65 dB. For de 3 store byer med mere end 100.000 indbyggere skønnes ca. 75 % af de tilsvarende boliger at være omfattet, mens andelen skønnes at være godt 20 % for de øvrige byer. Det giver en samlet dækning i den landsdækkende kortlægning på ca. 65 % af de danske boliger udsat for mere end 65 dB.

Da kortlægningen imidlertid ikke var fuldstændig afsluttet i forbindelse med igangsættelsen af arbejdet med vejstøjstrategien, blev der til brug for analyserne udvalgt 11 modelkommuner, hvor der i et par kommuner, fx Århus er flere byer. De 11 kommuner er valgt, fordi datagrundlag og vejnettet her er særligt nøje kontrolleret. Data herfra er indlagt i en database, som udgør grundlaget for konsekvens- og scenarieberegningerne i vejstøjstrategien.

Modelkommunerne er desuden udvalgt, så de giver en repræsentativ dækning af de forskellige bystørrelser i Danmark. De udvalgte støjbelastede boliger skønnes at omfatte mere end 50 % af landets boliger og omkring 60 % af danske boliger belastet med mere end 65 dB. Konsekvensvurderinger på dette grundlag skønnes derfor at være repræsentative. Modelkommunerne er følgende:

Ballerup
Frederiksberg
Frederikssund
Glostrup
Greve
Horsens
København
Odense
Randers
Svendborg
Århus

Disse kommuner er støjberegnede som led i den nye landsdækkende støjkortlægning. Støjbelastningen for boliger i kommunerne er beregnet i flere omgange, og datagrundlaget er løbende blevet forbedret. I de beregninger, som udgør grundlaget for scenarieberegningerne i vejstøjstrategien, er datagrundlaget forbedret på følgende punkter:

København og Århus.Trafiktallene er opdaterede og suppleret, så der foreligger oplysninger om trafikken på samtlige veje i kommunerne. Derudover er der foretaget et check tjek af bygningsanvendelsen som registreret i BBR.

Frederiksberg. Der er anvendt opdaterede trafiktal, og det vejnet, som indgår i beregningerne, dækker nu hele trafikvejnettet i kommunen.

Horsens og Randers: Her er nu anvendt opdaterede 2000 trafiktal og hastigheder samt hele byens trafikvejnet.

I Greve, Odense og Århus har oplysninger om opsatte skærme foreligget på digital form i deres digitale kort, således at det for disse byer har været mulig at indregne effekten af disse skærme. Hvis de øvrige byer senere kan give tilsvarende datainformation, vil skærmeffekt i disse byer også kunne beregnes.

Tabel 3.1: Oversigt over antal støjbelastede boliger i modelkommunerne

Note: For Greve, Odense og Århus er indregnet effekt af opsatte støjskærme

3.3 Opregning til nationalt niveau

De udvalgte byområder er blevet opregnet til nationalt niveau med henblik på at kunne danne grundlag for scenarieberegninger til brug for vejstøjstrategien. For enkelte af de 11 modelkommuner er opregningen til nationalt niveau blevet gennemført med udgangspunkt i de enkelte mindre byer (eller byområder) i kommunen. Det betyder, at opregningen er sket på baggrund af det centrale byområde i de 11 modelkommuner samt yderligere i alt 14 mindre byers støjkortlægning.

Ved opregningen til landsniveau er benyttet følgende opregningsfaktorer.

Tabel 3.2: Opregningsfaktorer til nationalt niveau.

Antallet af støjbelastede boliger opregnet fra modelkommuner til landsplan er beregnet på baggrund af kortlægningen for kommunerne og opregningstabellerne. På dette grundlag er det totale antal støjbelastede boliger i Danmark i år 2001 samt fordelingen heraf på 1 dB intervaller opgjort. Resultatet er vist i tabellen nedenfor.

Tabel 3.3: Antal støjbelastede boliger i Danmark i år 2001, ekskl. landdistrikter

Kilde: TP-Noise

Den senest gennemførte landsdækkende kortlægning af vejtrafikstøj i Danmark inkluderer ikke en kortlægning af støjbelastningen for boliger i landdistrikter. For at få en samlet kortlægning er den ny kortlægning derfor suppleret med tal for fordelingen af støjbelastede boliger i landdistrikterne fra den tidligere landsdækkende støjkortlægning. I denne kortlægning var der ca. 58.000 boliger belastet mellem 55-65 dB og 5.300 boliger belastet med mere end 65 dB i landdistrikterne, som det fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 3.4: Antal støjbelastede boliger i landdistrikter i Danmark 2001.

Kilde: Rambøll Nyvig, kortlægning 1 dB

Det totale antal støjbelastede boliger i Danmark i år 2001 og fordelingen på støjintervaller er herefter opgjort som summen af dels antal boliger fra det nye kortlægningsgrundlag (der som nævnt er eksklusiv landdistrikter), dels antal boliger i landdistrikterne fra den tidligere landsdækkende støjkortlægning. Resultatet er vist i tabellen nedenfor.

Tabel 3.5: Antal støjbelastede boliger 2001.

Kilde: TP-Noise samt Rambøll Nyvig, kortlægning 1 dB
Note: På grund af afrunding summer tallene ikke helt.

Ud fra den kortlagte fordeling vist i tabellen ovenfor kan antallet af stærkt støjbelastede boliger, dvs. med over 65 dB, beregnes til ca. 148.000, mens ca. 706.000 boliger har en støjbelastning over den vejledende grænseværdi på 55 dB.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2003, © Miljøstyrelsen.