| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 1 - Tekniske aspekter

4 Metode til beregning af effekten af virkemidler

4.1 Typer af virkemidler

Der foreligger en række tekniske muligheder for at dæmpe vejtrafikstøjen. Tiltag der dæmper støjen ved kilden, fx støjsvag asfalt eller støjsvage dæk, dæmper støjen generelt i gaderummet, mens fx støjskærme og facadeisolering dæmper støjen mere specifikt for givne boliger. Disse virkemidler har til gengæld en markant effekt for de pågældende boliger.

Der skelnes i vejstøjstrategien mellem tekniske virkemidler og politiske styringsmidler. Med tekniske virkemidler tænkes på de tekniske foranstaltninger, som i den fysiske virkelighed kan reducere støjbelastningen. Det gælder fx anvendelse af støjsvage belægninger. Med politiske styringsmidler tænkes derimod på de politiske tiltag, der skal til for at sikre, at en konkret udvikling finder sted, fx øget brug af støjsvage belægninger.

Med hensyn til de tekniske virkemidler kan der skelnes mellem følgende typer af virkemidler:

1. Dæmpning ved kilden

2. Dæmpning af udbredelsen

3. Dæmpning ved modtageren

Vejstøjgruppen har valgt at fokusere analyserne på følgende tekniske virkemidler, som anses for særligt relevante i relation til dæmpning af vejtrafikstøjen:

1. Dæmpning ved kilden:

• Skærpelse af krav til køretøjers støjudsendelse
• Fremme af brugen af støjsvage dæk
• Støjreducerende vejbelægninger (to-lags drænasfalt)
• Støjreducerende vejbelægninger (tyndlagsbelægning)
• Hastighedsreduktion
• Lastbilforbud

2. Dæmpning af udbredelsen

• Overflytning til større veje
• Opstilling af støjskærme

3. Dæmpning ved modtageren

• Facadeisolering
• Ændret bygningsanvendelse

Derudover findes en række øvrige virkemidler, som fx dæmpning af trafikomfanget, overflytning af vejtrafik til andre mere støjsvage transportformer, overdækning af veje (tunneler), regulering af trafikkens døgnfordeling, mv. Disse er ikke nærmere analyseret.

Med hensyn til støjsvage vejbelægninger gælder, at de to typer vejbelægninger, der er analyseret, illustrerer spektret med hensyn til effekter og omkostninger ved støjreducerende vejbelægninger. I forbindelse med den praktiske implementering af støjreducerende tiltag er det dog væsentligt at være opmærksom på, at en tredje mulighed, et-lags drænasfalt, også er et relevant alternativ, jf. nedenfor.

4.2 Effektberegninger

Effektanalyserne af virkemidlerne er gennemført ved hjælp af TP-Noise. Støjbelastningen beregnes i princippet for hver enkelt bolig ud fra hensyntagen til effekten af de anvendte virkemidler. Det har ikke været muligt at inddrage boliger i landdistrikterne i modellen, og disse er derfor håndteret uden for modellen.

Strækninger, hvor effekten af virkemidlerne er størst, er udvalgt ud fra beregninger i TP-Noise. Der er udarbejdet en metode, som sorterer alle strækninger efter støjbidrag til boliger, hvilket er anvendt til at identificere de strækninger, som pr. km bidrager med mest støj. Det skal fremhæves, at strækningerne er udvalgt analytisk, hvilket vil sige, at en række øvrige aspekter, som man skal tage hensyn til i forbindelse med konkret planlægning af støjforanstaltninger på konkrete strækninger, ikke er inkluderet i udvælgelsen.

Virkemidler, som beskytter modtageren i form af supplerende facadeisolering indregnes ved at reducere støjbelastningen for de pågældende boliger. En afgørende forskel mellem facadeisolering og de øvrige virkemidler er, at støjbelastningen kun reduceres indendørs med lukkede vinduer, mens den udendørs belastning ikke er ændret.

For virkemidler, hvor effekten afhænger af den geografiske udbredelse af virkemidler (de strækningsspecifikke virkemidler) er der opgjort det antal model-kilometer, som virkemidlet bringes i anvendelse på. Opgørelsen af modelkilometer bygger ligesom den grundlæggende kortlægning på et antal modelbyer, der er opskaleret til nationalt niveau.

Effekterne af de enkelte virkemidler kan måles som forskydningen i fordelingen af antallet af boliger i de enkelte 1 dB-kategorier. For de analyserede virkemidler er de parametre, der kan bruges til at beregne den støjreducerende effekt, angivet i tabellen nedenfor.

Tabel 4.1: Parametre til bestemmelse af støjreduktionen

Note: ÅDT betegner årsdøgnstrafik, dvs. gennemsnitlig årlig trafik på en given vej.

4.2.1 Vejklasse

Alle vejstrækninger, der indgår i den nationale støjkortlægning, har tilknyttet oplysninger om vejtype enten hentet fra den tidligere Landsstøjmodel eller fra information om vejklasse fra kortproduktet DAV ^[2]. Vejklasserne er nummereret 1 til 6:

1. motorveje
2. motortrafikveje
3. hovedlandeveje og landeveje
4. overordnede byveje
5. fordelingsveje
6. boligveje

Afgrænsningen af klasserne 1 til 3 ligger nogenlunde fast. Kommunerne har i Landsstøjmodellen derimod frit kunne placere veje i de nedre vejklasser, og der vil derfor kunne være forskel på, hvor kommunerne har valgt at indplacere boligveje og lokale fordelingsveje.

4.2.2 Byområde

For at kunne identificere de vejstrækninger, hvor et virkemidler vurderes at have størst effekt, tilknyttes oplysning om hvorvidt strækningen er beliggende i byområde eller uden for byområde.

4.2.3 Støjbidrag fra den enkelte delstrækning

Det er endvidere væsentligt at tage højde for strækninger, som i særlig grad påvirker mange boliger. Derfor tilknyttes strækningerne også oplysninger fra den nyeste støjkortlægning, om hvor mange boliger den enkelte strækning vil påvirke med høje støjniveauer.

4.2.4 Resultater

Resultater af konsekvensvurderinger præsenteres i form af tabeller, hvor antal støjbelastede boliger fordeles på støjintervaller. De kan eventuelt vises opdelt på f.eks. boligtyper, bystørrelser eller vejtyper.

4.2.5 Kombination af virkemidlerne

Når effekten af de enkelte virkemidler er belyst, opstilles scenarier, hvor effekten af at kombinere virkemidlerne belyses. Det skal bemærkes, at ikke alle effekter er umiddelbart additive. Effekten af et virkemiddel kan således påvirke, hvor meget et andet virkemiddel i kombination hermed kan reducere støjbelastningen.

Fodnoter

[2] Dansk Adresse og Vejnetdatabase.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2003, © Miljøstyrelsen.