| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Servicesektorens miljøbelastninger og forbedringspotentiale

6 Tværgående temaer

Indledningsvist peges på nogle temaer, som kan være aktuelle på tværs af flere brancher eller for større dele af serviceområdet. Dernæst er der set på miljøforhold i et konkurrencebetonet marked. Endelig er der tværgående temaer relateret til henholdsvis kontorvirksomheder, institutioner og handel med fødevarer.

6.1 Tværgående temaer

Vores undersøgelse peger på at miljø typisk ikke er en del af hverdagen, men kræver en ekstra indsats. I undersøgelsen er eksempler på servicevirksomheder, som ikke hidtil har haft fokus på miljø, samt andre der har arbejdet med det i en årrække.

Servicesektoren er generelt betragtet uhyre bred, og det anbefales, at initiativer for hele servicesektoren handler om helt overordnede forhold, og at indsatsen herudover målrettes enkelte servicebrancher.

Styrkelse af datagrundlaget

Projektet kan pege på f.eks. styrkelse af datagrundlaget for servicesektoren. Jf. afsnit 2.4. Med et systematisk og mere fyldestgørende datagrundlag vil udviklingen i miljøforhold inden for serviceområdet bedre kunne følges, og indsatsen målrettes.

Information og holdningsbearbejdning

Det vurderes på baggrund af undersøgelsen, at der i store dele af servicebranchen er en begrænset forståelse for, hvorledes deres virksomhed belaster miljøet og at behovet for miljøforbedringer også gælder dem. Det foreslås, at iværksætte tiltag, der gennem information og holdningsbearbejdning kan fremme de enkelte branchers egen indstilling hertil.

Registrering af forbrug

Undersøgelsen kan pege et behov for en mere systematisk og synlig registrering af forbrug indenfor el, vand og varme. Der er behov for at medarbejderne indenfor de enkelte brancher i højere grad kender forbruget, og deres muligheder for at påvirke det. Så der kan opnås en bevidstgørelse om miljøvenlig "drift". Hertil kommer en øget miljøbevidsthed hos forbrugere, indkøbere m.v.

Spredning af kendt renere teknologi

Undersøgelsen peger på, at der bør satses på en spredning og implementeringen af kendte renere teknologier til bredden af brancherne. Der har været lavet forskellige indsatser på dette område, men der er behov for en fornyet indsats for at få miljøarbejdet løftet. Derudover vurderes, at tilskudsordninger til miljøledelse fortsat vil kunne fremme miljøarbejdet. Indsatsen kræver tilgengæld opbakning fra brancherne for at kunne forankre indsatsen bredt hos centrale aktører evt. understøttet af frivillige aftaler.

Servicebranchers transport

Transportområdet kunne være et andet centralt indsatsområde på tværs af brancher, som alle har transport af en relativ beskeden størrelse, men som samlet set udgør et potentiale. Undersøgelsen viser et begrænset kendskab til området, og der kunne være behov for opmærksomhed omkring miljøpåvirkningen herfra.

Miljømærkeordninger

Anvendelse af miljømærker på produkter er kendt og har en vis udbredelse. Senest er der forslag og overvejelser om indførelse miljømærkeordninger for serviceydelser eksempelvis for rengøringstjenester og for detailhandel.

Umiddelbart vurderes, at en kombination af, miljømærkede produkter eller tilsvarende og miljøstyring for den enkelte virksomhed, findes mest anvendelig. Eventuelt med et grønt regnskab eller benchmarking koblet til miljøstyring.

Det anbefales nærmere at undersøge og vurdere hvilken metode, der er bedst egnet for servicevirksomheder.

Vejledninger om sikring af miljøhensyn ved køb af serviceydelser

Der findes indkøbsvejledninger for et antal produkter. For de offentlige indkøbere det være en fordel at have vejledninger, som i direkte form for de enkelte typer af serviceydelser belyser miljøproblemer og som angiver muligheder for at stille miljøkrav.

6.2 Miljøhensyn i et konkurrencebetonet marked

Servicesektoren er i vækst, såvel indenfor private som offentlige serviceydelser og sektorens struktur ændrer sig. Der er stigende fokus på kvalitet, effektivitet og konkurrence. Private servicevirksomheder opererer på et konkurrencebetonet marked. Udlicitering af traditionelle offentlige serviceydelser til private firmaer er i stærk vækst. Større krav til effektivitet og presset økonomi kan være til ugunst for miljøet. Det er således vigtigt, at denne mere konkurrencebetonede udvikling ikke sker på bekostning af miljøet.

Hvad kan der gøres for bedst muligt at sikre, at denne udvikling sker på en måde, hvor miljøhensyn indgår?

Miljøkrav i forbindelse med udbud af serviceopgaver

Ved at udbyde serviceopgaver uden miljøkrav risikerer man, at der eksempelvis anvendes billigere og mere forurenende køretøjer til transportopgaver, at der benyttes mere energikrævende udstyr end nødvendigt, at der i mindre grad leveres økologiske varer, at der i mindre grad foretages affaldssortering med henblik på genanvendelse, at der benyttes produkter og hjælpestoffer med større indhold af arbejdsmiljø- og miljøproblematiske stoffer.

Der er muligheder for at inddrage miljøhensyn ved udbud af serviceopgaver, således at miljø kan indgå på linie med en række andre hensyn som eksempelvis pris og kvalitet. Når der er tale om EU-udbud er der dog visse begrænsninger for at inddrage miljøhensyn.

I forhold til EU-direktiver for udbud kan der ifølge Kommissionens tolkning stilles krav til selve kontraktgenstanden – men principielt ikke til den måde virksomheden drives på. Der må kort sagt gerne stilles krav til produktet eller ydelsen, men ikke til den produktionsproces, der er gået forud.

De bedste muligheder for at inddrage miljøhensyn er således at opstille de miljømæssige krav til opgavens gennemførelse og til de produkter, der skal leveres. Dette kan gøres i de tekniske specifikationer.

Ved EU-udbud kan der ikke stilles direkte krav om, at leverandører skal være miljøcertificerede. Miljøledelsessystemer som ISO-standard 14001 og EF-forordning EMAS kan dog tjene som bevis for teknisk formåen, hvis systemets indhold påvirker leverancens kvalitet eller virksomhedens evne til at gennemføre en kontrakt, der indeholder miljøkrav. Andre former for dokumentation skal dog også godtages, herunder miljøredegørelser, grønne regnskaber eller lignende.

Når det gælder tildelingskriterierne, kan der efter Kommissionens opfattelse fortsat kun anvendes kriterier, der har direkte økonomisk relevans for udbyder. Det kan fx være energiforbrug, vandforbrug mv. Øvrige miljøaspekter skal der således tages højde for i kravspecifikationerne.

Det skal dog bemærkes, at der verserer en sag for EF-domstolen om i hvilken udstrækning, der er mulighed for at opstille miljøkriterier ved udbud, også ved udvælgelse og tildeling af ordre.

Kommunernes Landsforening har udgivet vejledninger omkring udbud af driftsopgaver. Det kunne foreslås, at KL supplerede disse vejledninger om indarbejdelse af miljøhensyn ved udbud af serviceopgaver på forskellige områder. Desuden har Staten og Kommunernes Indkøbs Service på deres hjemmeside (www.ski.dk) eksempler på indarbejdelse af miljøkrav i udbud for udvalgte produkter.

Det anbefales at arbejdet med disse vejledninger videreføres med henblik på at give ordregivere gode værktøjer til brug ved inddragelse af miljøhensyn ved udbud samt at kendskabet til disse værktøjer styrkes.

Arbejdsmiljø

Ved udlicitering af serviceopgaver er arbejdsmiljø også et område, hvor der kan være risiko for forringelser ved udlicitering. Dette har især været tilfældet ved udbud af rengøringsopgaver, hvor arbejdsomfanget for den enkelte er forøget.

Pr. 1. januar 2002 trådte bekendtgørelse om pligter efter lov om arbejdsmiljø i forbindelse med udbud af tjenesteydelser i kraft.

Ifølge denne bekendtgørelse skal den, der udbyder en tjenesteydelse, ved udarbejdelsen af sit udbudsmateriale sørge for, at der er taget hensyn til sikkerheden og sundheden ved tjenesteydelsens udførelse. Der må således ikke i den beskrivelse af arbejdet, der er angivet i udbudet, foreskrives eller forudsættes anvendt arbejdsmetoder, arbejdsprocesser og arbejdsgange, der ikke er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen.

Udbyder af en tjenesteydelse skal desuden sørge for, at der i udbudsmaterialet er givet relevante oplysninger om de særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, der er forbundet med tjenesteydelsens udførelse. Desuden skal der gives oplysninger om det regelgrundlag, som gælder for disse særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, og som tilbudsgiver ikke på forhånd har viden om ud fra et almindeligt kendskab til den branche, som tjenesteydelsen vedrører.

For at få bekendtgørelsen implementeret og afprøvet foreslås gennemført pilotprojekter, hvor erfaringer kan udbredes til en større kreds. Eventuelt som en del af vejledningerne om sikring af miljøhensyn ved køb af serviceydelser.

6.3 Pengeinstitutter

Den videre indsats kunne opdeles dels med en satsning på finanssektoren generelt dels en tværgående indsats rettet mod kontorvirksomheder generelt.

Tre vigtige indsatsområder indenfor pengeinstitutter og den financielle sektor generelt er driftsoptimering (belysning og ventilation), at øge miljøhensyn i indkøb af produkter (herunder elektronisk udstyr) samt en holdningsændring.

Holdningsbearbejdningen i finanssektoren vil være en forudsætning for en øget frivillig miljøindsats. I første omgang kunne etableres et diskussionsforum eller lignende med deltagelse af centrale aktører og eventuelt indgåelse af en frivillig aftale med branchen for at kunne skabe det nødvendige incitament.

Den tværgående indsats indenfor kontorvirksomheder rettes i første omgang mod optimering af drift, som formentlig er lettest at implementere, og hvor undersøgelsen har vist betydelige forbedringspotentialer. Miljøhensyn ved nybyggeri er også væsentlig.

Det foreslås, at det offentlige går foran og i offentlig regi foreslås indsatsen indenfor kontorer koblet til driftsoptimering af offentlige bygninger generelt- det kunne f.eks. også være plejehjem. Opmærksomhed omkring driften via benchmarking spiller en væsentlig rolle.

Det handler således i første omgang om en indsats overfor de bygningsansvarlige i stat, amt og kommune eventuelt knyttet til udvidelsen af ELO ordningen med energiledelse. I den forbindelse vil næste skridt være en øget opmærksomhed bl.a. hos medarbejderne samt indførelse af miljøledelse.

6.4 Plejehjem

Undersøgelsens resultater anses for typiske billeder fra andre institutioner, f.eks. også amtslige institutioner. En indsats for at øge opmærksomheden på miljøtiltag indenfor institutionsområder bør som nævnt således indtænkes i en generel satsning på driftsoptimering af offentlige bygninger. Jf. afsnit 6.3.

Det foreslås, at eksisterende netværk til spredning af viden / eksempler understøttes samt at nye netværk støttes f.eks. netværk i kommunalt regi. Der er behov for at systematisere formidlingen af den viden, som er kendt samt benchmarking. Initiativerne til dette bør tages f.eks. af Kommunernes Landsforening evt. i samarbejde med Miljøstyrelsen.

6.5 Frugt og grønt

Der kan være behov for særligt at opdele indsatsen omkring driftoptimering dels mod de mindre grossister, kæder og selvstændige købmænd og dels mod de større grossister og detailkæder herhjemme. For de sidstnævnte vil miljøstyring være et centralt redskab, og de større grossister og kæder vil kunne "vise vejen" for de mindre grossister m.fl. Kriterierne for miljømærkning af butikker vil desuden kunne anvendes som pejlemærke i miljøstyringsarbejdet.

Vores undersøgelse peger på at belysning er et emne, hvor der kan opnås forbedringspotentialer i alle de tre undersøgte brancher. Her eksisterer teknologier, som umiddelbart kan implementeres, og som også medfører økonomiske besparelser. Lysteknisk selskab skønner 1996, at elforbruget til butiksbelysning (detailhandel generelt) kan halveres med en besparelse på 300 mio. kr. (God og energirigtig butiksbelysning, 1996). Vores undersøgelse peger på, at der fortsat er behov for en indsats på området, og at den med fordel kan målrettes delbrancherne.

De barrierer der er i branchen samt muligheder vurderes at kunne overføres til en gros og detailhandel med fødevarer.

Ud over driftoptimering bør der indenfor både engros og detailhandel med fødevarer fokuseres på tiltag, som påvirkning af almindelige forbrugerne samt de professionelle /offentlige indkøbere. Muligheder via myndighedkrav til miljødokumentation af produkter bør overvejes. I første omgang bør satses på en øget indsats omkring miljøhensyn ved indkøb at produkter - herunder opstilling af krav, og at øge informationen til forbrugerne om disse krav.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |