| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Servicesektorens miljøbelastninger og forbedringspotentiale

5 Engros- og detailhandel – frugt og grønt

5.1 Kortlægning af engros- og detailhandel – frugt og grønt

Brancheundersøgelsen indenfor handel med frugt og grønt har omfattet interviews med 4 større grossister og 1 mindre grossist, 3 købmænd, 1 butik i en større detailhandelskæde samt en central driftsafdeling. Hertil kommer interviews med 2 økologiske producenter / leverandører.

Engros- og detailhandel er samlet set store brancher med mange ansatte.

I databasen findes ikke særskilte data om handel med frugt og grønt, men tabel 14 giver nogle nøgletal for branchernes miljøforhold.

Tabel 14
Branchernes andel af servicesektoren (Danmarks Statistik, 1996)

Samlet set udgør begge brancher en stor/ markant stor miljø- og arbejdsmiljøpåvirkning set i forhold til servicesektoren (Engros og agenturhandel u. biler: ressource-, emissions- og arbejdsmiljøscorer 4-3-4. Detailhandel med fødevarer: ressource-, emissions- og arbejdsmiljøscorer 3-3-3). Vurderet pr. beskæftiget er miljøpåvirkningen middel og arbejdsmiljøpåvirkningen mindre (scorer hhv.2-2-1 til 2 og 2-2-1). Det skal bemærkes, at der er over 70 delbrancher under engros- og agenturhandel u. biler og i alt 13 forskellige detailhandels-brancher under detailhandel med fødevarer jf. bilag 3.

5.1.1 Miljøpolitik og holdninger

Undersøgelsen viser, at miljøaspektet ikke har haft ret meget fokus hidtil indenfor den traditionelle handel med frugt og grønt. Der er således ikke nogle af de undersøgte virksomheder, der har formuleret en miljøpolitik eller mere formelt har haft emnet diskuteret i virksomheden. En undtagelse er en større virksomhed, der både er grossist- og detailled. I branchen er der meget fokus på, at det først og fremmest er varens pris, der tæller.

De økologiske "jord-til-bord firmaer", der producerer økologisk frugt og grønt og distribuerer dette direkte til forbrugerne, er ligeledes en undtagelse, idet hele deres forretningsgrundlag er baseret på en grøn virksomhedsprofil.

En stor del af de undersøgte traditionelle virksomheder opfatter ikke sine aktiviteter som værende miljøbelastende. Miljø ses ofte knyttet til emballage og affald, mens områder som transport og køling ikke altid umiddelbart opfattes som miljørelaterede.

Blandt de undersøgte virksomheder vurderes en øget miljøindsats og et grønt image ikke at have væsentlig betydning for virksomhederne (undtagen indenfor en stor detailhandelskæde ). Nogle virksomheder mener godt, at der kan være noget driftsøkonomisk at gå efter. Blandt private købmænd, som der indgår 3 af i undersøgelsen, er det generelt meget svært at finde tid til at sætte sig ind i disse ting, da de har travlt med arbejdsopgaver, der er mere direkte knyttet til salget.

5.1.2 Registreringer

De miljørelaterede registreringer, der gennemføres i de undersøgte virksomheder, er hovedsagelig registrering af de månedlige forbrug af el, varme og vand. Disse sammenlignes normalt med tidligere forbrug for at se, om der er større udsving.

Der er typisk udelukkende tale om registreringer på en hovedmåler, så virksomhederne kender oftest ikke fordelingen af forbrugene på forskellige aktiviteter som eksempelvis belysning og køling.

Registrering og opgørelse af transportforbrug i km er normalt ikke noget der umiddelbart foreligger. En mindre frugt og grønt grossist, der selv varetager transport med et begrænset antal biler, har disse oplysninger.

5.1.3 Miljøhensyn ved indkøb af produkter

Økologiske produkter

Blandt hovedparten af de undersøgte virksomheder gøres der, hverken hos grossister eller i detailleddet, noget specielt for at efterspørge økologiske produkter eller fremhæve dem i varesortimentet. De fleste grossister og detailbutikker forhandler økologiske produkter i en eller anden udstrækning. Flere er imidlertid meget påpasselige med ikke at virke for "hellige" på dette område, da de frygter det kan give en negativ reaktion blandt visse kunder. Økologiske produkter udgør på grossist-området ca. 2-5 % af omsætningen.

Indenfor en stor detailhandelskæde har der imidlertid været en anden strategi, idet der her er udpeget særlige "Øko-butikker", hvor udvalget af økologiske produkter er større end i de øvrige butikker. Her gøres der også en vis indsats for at fremhæve disse i varesortimentet. Der har generelt set været en tendens til faldende salg af økologiske produkter. Her kan en af de mulige årsager evt. være øget salg gennem "jord-til-bord" virksomheder.

IP-produkter

Ca. 2/3 af de danske producenter og produkter indenfor frugt og grønt er omfattet af mærkningsordningen "Dansk I.P." (integreret produktion). For at opnå dette mærke på produkterne kræves det bl.a., at gartnerne udnytter de naturlige regulerings- og nyttemekanismer i naturen (bl.a. rovmider) og derved reducerer brugen af bekæmpelsesmidler og gødning. Det er Plantedirektoratet, der fører kontrol med, hvorvidt gartnerne overholder retningslinierne. Der er således tale om et produkt, der miljømæssigt ligger på et niveau mellem økologiske produkter og de øvrige frugt og grønt-produkter på markedet.

Gartneribrugets Afsætningsudvalg (GAU) har i 2001 kørt en kampagne i en række detailkæder og -butikker for at udbrede kendskabet til ordningen blandt forbrugerne. Baggrunden for kampagnen er hovedsageligt at fremme afsætningen af danske produkter. Der er imidlertid fortsat i branchen en opfattelse af, at denne mærkning ikke er særlig kendt blandt forbrugerne.

Importeret frugt og grønt

Fødevaredirektoratets undersøgelser af indhold af pesticidrester i importeret frugt (jf. figur 15) viser, at 3-5% af prøverne (der er baseret på stikprøver) ikke opfylder kravene, og der er pesticidrester under grænseværdierne i en stor del af den udenlandske frugt. Sidstnævnte gælder ligeledes for grøntsager. Ifølge Fødevaredirektoratet har de fundne restindhold ikke givet anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder. Der er dog begrænset viden om effekten (additiveffekten) af, at indtage forskellige pesticider samtidig. Et andet aspekt er, at anvendelse af bekæmpelsesmidler kan påvirke dyre- og planteliv og evt. grundvand.

Figur 15
Pesticidindhold i frugt 2000 (Fødevaredirektoratet, 2000)

Figuren angiver, hvor mange procent af prøverne, hvor der 1) ikke blev påvist pesticidrester (Ingen påvist), 2) var under grænseværdien (< MRL) og 3) var overskridelser af grænseværdien (> MRL) i hhv. dansk, udenlandsk og udelukkende udenlandsk produceret frugt.

Der findes en mængde forskellige pesticider, hvilket gør, at det kan være svært at vide, om der kontrolleres for de rigtige ting, ligesom et omfattende analyseprogram er bekosteligt. Dette gør, at området kan være svært at kontrollere. (Der er udtaget 540 stikprøver på udenlandsk frugt (i DK) i 2001 og 342 stikprøver på udenlandsk grønt.) En af de meget store grossister, der sidder på en betydende del af markedet, nævner i denne forbindelse, at de kun har fået gennemført stikprøvekontrol på 4-5 kasser frugt og grønt indenfor det seneste år.

Der er normalt ikke noget krav til egenkontrollen i grossistvirksomhederne vedrørende pesticidindhold i frugt og grønt, hverken til analyser eller til produktoplysninger og dokumentation fra leverandøren. Såfremt der i stikprøvekontrollen findes overskridelser, bliver der stillet krav til grossisterne om gennemførelse af analyser.

Endvidere dyrkes der i udlandet frugt og grønt med anvendelse af bekæmpelsesmidler, som det af miljø- og sundhedsmæssige årsager ikke er tilladt at anvende i Danmark. I medierne har der i den forbindelse været en del omtale af import af frugt og grønt fra eksempelvis Spanien. Detailhandlens efterspørgsel på mere dokumentation og sikkerhed indenfor dette område er imidlertid begrænset. Dette betyder, at mange grossister ikke har så stort incitament til at gå ind og stille krav til underleverandører. Baggrunden er bl.a. at forbrugeren heller ikke efterspørger oplysninger eller dokumentation. Der mangler helt information om sådanne forhold i butikkernes frugt- og grøntafdelinger.

Når forbrugeren står i butikken er der ingen mulighed for at vide, om der faktisk er tale om frugt og grønt, der overholder grænseværdierne eller ej (med mindre der vælges økologiske og dermed lidt dyrere produkter). En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse blandt 500 danskere har vist, at 20-25% svarer ja til, at de "undgår mange frugter/grøntsager fordi de er sprøjtede".

En stor grossist peger på, at denne kun handler med leverandører, der leverer til bestemte britiske kæder, der stiller relativt restriktive miljøkrav til produktionsforhold og produkter. Baggrunden for dette krav bygger ikke på miljømæssige argumenter. Der er derimod tale om en slags forsikringsstrategi, idet man dermed vil forebygge at få "en sag på halsen" om et for højt indhold af et miljøproblematisk stof i deres frugt og grønt.

5.1.4 Driftsforbrug

Elforbrug

I såvel grossist- som i detailleddet er der elforbrug tilknyttet frugt og grønt dels til køling dels til belysning. I detailbutikkerne findes der kun data for den samlede butik og ikke separat for frugt og grønt afdelinger. Blandt de undersøgte virksomheder er følgende elforbrug fremkommet:

Tabel 16
Elforbrug blandt de undersøgte virksomheder

Som det fremgår er der stor spredning i forbrugene, især indenfor grossistområdet, ligesom det fremgår at der generelt er et større forbrug pr. m² i detailhandlen end i grossistvirksomhederne.

Elforbruget indenfor detailhandel med fødevarer fordeler sig typisk som vist i nedenstående:

Tabel 17
Fordelingen af elforbrug indenfor detailhandel med fødevarer (FDB miljø, 1999).

Køl

Som det fremgår af tabel 17 er det især elforbrug til køl/frost og belysning, der udgør de store poster indenfor elforbrug. På alle køl-/frostområder indenfor kød, mejeriprodukter, frugt og grønt m.v. sker der store energitab på de køle/frost-inventar, der er åbne. Disse tab forstærkes såfremt produkterne ikke er lagt hensigtsmæssigt i køle/frost-inventar (overstabling, afdækning af dyser m.v.) eller såfremt der er træk i butikken.

I nogle butikker er det udvalgte dele af frugt og grønt der ligger i kølereoler, mens der i andre butikker er etableret "walk-in rum", hvor al frugt og grønt køles. Frugt og grønt er i butikkerne typisk nedkølet til 8-12 grader. Aflukning af kølereoler for frugt og grønt på tilsvarende måde som indenfor mejeriprodukter er der ikke set eksempler på.

Der er en stigende tendens til etablering af disse walk-in rum, dog satser en større detailhandelskæde ikke på dette område. Baggrunden for etablering af disse rum er øget salg. Det har trods adskillige henvendelser til diverse aktører (køleteknikfirmaer, brancheforeningen for køleteknik, butikker m.v.) ikke været muligt at få oplyst energiforbruget til disse "walk-in rum". Der kunne være behov for at afdække området nærmere og få undersøgt, hvad det betyder energimæssigt at etablere sådanne "walk-in rum".

Hos grossisterne kan der også være optimeringsmuligheder, f.eks. ved øget adskillelse (installering af porte) mellem køleafdelinger med forskellige temperaturer.

Belysning

I detailhandlen anvendes der i mange butikker et meget højt belysningsniveau. Generelt er der i nogle butikker et lux-niveau der ligger væsentligt højere end i andre (eksempler på variation mellem ca. 400-1.200 lux). Lux-niveauet er i høj grad knyttet til salgsstrategien, idet højt lysniveau forventes at være ensbetydende med større salg. Der er også eksempler på at forretninger i butikscentre skal overgå hinanden i lys-niveau for at skille sig ud.

I frugt- og grøntafdelinger i detailhandlen er der udover grundbelysningen opsat spots, hvis lys skal få varerne til at virke mere indbydende og dermed øge salget. Udover frugt- og grøntafdelinger anvendes der ofte også spots eller anden ekstra belysning på eksempelvis vin, blomster og kød.

M.h.t. grundbelysningen viser undersøgelsen at der er mange butikker, som ikke har energibesparende armaturer. Det vil typisk være i forbindelse med nyindretning eller renovering dette vil komme på tale. Der vil med den nuværende praksis og indsats på dette område, indenfor de næste 10-20 år fortsat være mange af de gamle lysarmaturer tilbage i butikkerne.

Varme

Hos grossisterne er der opgivet varmeforbrug, der ligger på henholdsvis 24 kr/m² og 26 kr/m². En større detailhandelskæde opererer med et nøgletal for varme på 95 kWh/m²/år for butikker der ikke har gjort nogen indsats for at optimere. Såfremt dette gøres og butikken er godt isoleret vurderes tallet at kunne reduceres med ca. 25 % (FDB miljø, 1999). En af de deltagende købmænd i undersøgelsen brugte ingen opvarmning bortset fra forbruget til opvarmning af brugsvand til rengøring m.v., dels forbi kølemøbler, belysning m.v. afgiver en del varme til butikslokalerne, dels fordi kunderne alligevel beholder overtøjet på, når de handler.

5.1.5 Emballage

Forbruget af engangsemballage indenfor frugt og grønt er stort. Hele emballeringen af produkterne i såvel salgs- som transportemballage (inder- som yderemballage) foretages ude hos producenten. Det er begrænset, hvad der bruges af ekstra emballage hos de grossister, der har deltaget i undersøgelsen. Der kan f.eks. være tale om at vikle et lag plast om paller. Beslutningen om hvilken form for emballage, der skal om produkterne, ligger ikke entydigt et sted. To af de store aktører (hhv. en grossist og en grossist/kæde) har besluttet, at transportemballagen på deres varer, så vidt muligt skal være i genbrugelige plastkasser (hhv. IFCO og FDB-kassen).

For en del af de danske produkter er det i princippet producenter, der foretager dette valg. For at opnå nogle bedre indkøbsaftaler har GAU (Gartneriernes Afsætningsudvalg) lavet nogle fælles indkøbsaftaler.

M.h.t. yder-emballage er der et stort forbrug af engangsemballager som f.eks. EPS (flamingo) og pap. På en stor del af markedet anvendes imidlertid som nævnt genbrugelige kasser i plast (PP). Der er både tale om IFCO-kassen og FDB´s egen kasse.

Der er ikke nogen af virksomhederne, der kan oplyse om omfanget af emballageforbruget. Men de kan give nogle vurderinger af fordelingen på emballagetyper:

Tabel 18
Fordelingen på emballagetyper i undersøgelsen.

Derudover anvendes der også trækasser.

Vask af genbrugskasser i plast (PP) efter brug foregår for FDB-kassens vedkommende i Danmark, mens IFCO-kasser vaskes i Tyskland (f.eks. Hannover) eller Norge (Oslo).

For blomster, som er nært beslægtet med frugt og grøntområdet, anvendes der ligeledes meget engangsemballage i især flamingo og plast.

M.h.t. inder-emballage(salgsemballage) har en af de større danske grossister oplyst, at Danmark er det land som emballerer allermest, ikke bare i forhold til de sydeuropæiske lande, men også i forhold til lande som Sverige, Finland og Tyskland. Dette er bemærkelsesværdigt og indikerer, at der her er et miljømæssigt besparelsespotentiale.

På nogle varer er der tale om forøget holdbarhed ved emballeringen, men det er langt fra alle. Salgsemballage er i høj grad et spørgsmål om at gøre det attraktivt, hygiejnisk og let for forbrugeren. Grossister og detailhandlere er bange for at miste noget salg til konkurrenter, såfremt de mindsker forbruget.

Det er således en holdningsændring hos forbrugeren der skal til. Alternativet er, at branchen går sammen om fælles retningslinier.

5.1.6 Spild

Spild af frugt og grønt opstår foruden hos producenter især i detailleddet og hos forbrugeren. Dyrkningsbetingelserne især vejret spiller en stor rolle for, hvor stort spildet er på produkterne. Nogle år er bedre end andre.

Hos de større grossister, hvor der er et stort gennemtræk af varer, udgør spildet kun promiller, mens der i detailhandlen er fremkommet tal på hhv. 3%, 2-5%, max. 5%. Hos en mindre grossist, der betjener kantiner, restauranter m.v. ligger spildet ligeledes på 5%. Nogle nævner, at der er større problemer med spild på økologisk frugt og grønt end de øvrige varer, hvilket dog ikke er tilfældet i en butik i undersøgelsen, hvor et større udvalg af økologiske produkter er prioriteret.

Fra grossistside er der endvidere peget på, at der er større spild på frugt og grønt ude hos danske forbrugere, fordi vi ofte i butikkerne prismæssigt "opfordres" til at købe mere end vi egentlig skal bruge. Afregningen er i højere grad baseret på stk. (8 æbler for 20 kr.) og færdigpakkede varer end den er baseret på vægt.

I Finland er der f.eks. krav om, at afregningen skal ske efter vægt.

5.1.7 Affald

Der er i 2001 lavet en undersøgelse om affald i dagligvarehandlen blandt 24 butikker. Der er opgjort følgende affaldsmængder pr. omsat mio. kr., hvor alle typer butikker med dagligvarer er repræsenteret (fra mini-markeder til hypermarkeder):

Tabel 19.
Affaldsmængder pr. omsat mio. kr.

Som det fremgår er pap en af de betydende fraktioner og ifølge ovennævnte undersøgelse frasorterer mange butikker derfor pap og er tilmeldt pap-ordninger. I nærværende projekts undersøgelse er der dog stødt på 2-3 butikker/smågrossister, der ikke frasorterer pap, ligesom det er fremkommet at udsortering af pap ikke er så udbredt blandt en del grossister på Københavns Grønttorv.

Organisk affald udgør også en stor andel af affaldet. Her vurderer undersøgelsen fra 2001, at der er et stort potentiale for udsortering og indsamling fra dagligvarebutikkerne. I denne undersøgelse vurderer en af de undersøgte butikker også, at der er et stort potentiale ved frasortering af affald fra frugt og grønt. I denne butik begrænses det organiske affald bl.a. ved at rugbrød afsættes til zoologisk have.

Det fremtidige potentiale for indsamling af kødaffald fra butikker reduceres ifølge undersøgelsen fra 2001 i takt med, at de store aktører vælger at centralisere udskæring og forarbejdning af kødprodukter.

Som det fremgår af skemaet har butikkerne i størrelsesordenen 25 kg plastaffald pr. omsat mio. kr. I nærværende projekt nævner kun en af de undersøgte butikker, at de frasorterer plast, i dette tilfælde plast fra paller.

5.1.8 Transport

Vedrørende transport af frugt og grønt er det kun en begrænset del af de undersøgte virksomheder, som også står for transport af frugt og grønt, hvorfor undersøgelsen på dette punkt ikke er så underbygget.

Ind-transporten, der er den transport der foregår fra producent til grossist eller ferskvareterminal, foregår for en af de store grossisters vedkommende med vognmand. Vognmanden afhenter frugt og grønt hos leverandørerne og kører (med fuldt læs) til grossist eller terminal. Den efterfølgende returtransport er op til vognmanden selv.

På ud-transporten, der foregår fra grossist eller terminal til detailbutikkerne, er der gjort en del for at optimere distributionen, idet der samkøres med andre fersk-/kølevarer . Arla står for en relativ stor andel af denne distribution og kører med fuldt læs ud til butikkerne. På returturen medtages tom emballage. IFCO-kassen er sammenklappelig, hvorimod FDB-kassen ikke er sammenklappelig.

Der er blandt de undersøgte detatilbutikker meget begrænset transport, kun en enkelt privat købmand har en mindre lokal varetur og en anden kører kun mellem sine to butikker.

De to adspurgte "jord til bord" butikker står selv for transporten fra lager og helt ud til kunden. En af de adspurgte angiver et gennemsnitligt transportforbrug til udbringningen på ca. ½ km pr kg. transporteret frugt ( i varebil). Den anden af de adspurgte udbringer også i nogen udstrækning brød, kød og fisk m.v. sammen med frugt og grønt.

5.2 Optimeringsideer og forbedringspotentialer for engros- og detailhandel

5.2.1 Miljøhensyn ved indkøb af produkter

Barrieren, for at grossisternes i højere grad øger inddragelsen af miljøhensyn ved indkøb af produkter og stiller miljøkrav og krav om dokumentation til leverandører, ligger i høj grad i den manglende efterspørgsel fra både detailhandlen og forbrugerne. Der er ganske enkelt ingen mærkbar efterspørgsel efter at grossisterne gør en ekstra indsats på dette område, hvorfor den enkelte grossist så vil være bange for at miste kunder til andre grossister, såfremt de opstillede miljøkrav evt. måtte betyde en vis prisstigning på produkterne.

Det vurderes fra to af de store grossister indenfor for området at en brancheaftale mellem grossister og Miljøstyrelsen om øgede miljøkrav og -dokumentation til leverandørerne ikke vil kunne håndteres i branchen. Der er ikke tillid til at de mange aktører, der er i branchen, vil være med til at overholde en sådan aftale.

Grossisterne mener, at ændringer indenfor området kræver en holdningsændring og efterspørgsel blandt forbrugerne, før det vil være muligt at gennemføre nogle forbedringer på dette område. Det vil her være af stor betydning at emnet bringes op i medierne, og at der ad den vej kommer ekstra fokus på området.

Den manglende interesse og efterspørgsel fra forbrugerne skyldes formentlig også, at der ikke er nogen form for information til forbrugerne om produkternes miljøegenskaber, såsom hvorledes pesticidanvendelsen i forbindelse med produktion af produkterne har været. På udenlandsk frugt fås denne information kun på økologiske produkter. Der mangler en produktinformation på udenlandsk frugt og grønt.

Der er et EU-direktiv på vej om sporbarhed af levnedsmidler, hvilket allerede er etableret indenfor kød på grund af kogalskab m.v., hvor kødet kan spores fra køledisk og tilbage til den enkelte ko. Når ordningen udvides til andre levnedsmidler f.eks. frugt og grønt vil det give mulighed for at spore produktet tilbage til den enkelte mark. Der kunne f.eks. anvendes stregkoder, hvor der udover oplysninger om oprindelse og producent også kunne tilknyttes oplysninger om anvendte bekæmpelsesmidler.

5.2.2 Elforbrug

På baggrund af undersøgelsen vurderes der at være et væsentligt forbedringspotentiale på detailbutikkernes elforbrug til såvel belysning som køling, både set i forhold til frugt- og grøntområdet, og butikkernes vareområder i det hele taget.

Belysning

Der vurderes at være et potentiale for betydelige besparelser indenfor belysning i mange butikker. Potentialet vil i en vis udstrækning afhænge af hvorvidt der er tale om en nyindrettet eller lidt ældre butik.

Ved umiddelbar ændring af adfærd (slukke lys) kan typisk spares i størrelsesordenen 5% i butikker og ved mindre investeringer 5-10%.

Under hensyn til DS 700 (retningslinier for forsvarlig udformning af belysningsanlæg) kunne anvendes "orienteringslys", d.v.s. en mere dæmpet belysning udenfor åbningstid, f.eks. når der gøres rent eller stilles varer på plads i morgentimerne m.v. Det vil ligeledes her være en mulighed med zoneinddeling af belysningen, så der kun tændes hvor der arbejdes.

Bevægelsesfølere på belysning til lagre, toiletter, omklædning m.v. er også en mulighed. Der skal dog være 10-15 min. mellem slukning og tænding af lys for at det kan betale sig. Det skal således være på rum, der ikke er så hyppig benyttet.

I butikker med ældre belysningsarmaturer er der mulighed for at ombygge disse. Dette gøres ved at opsætte en reflekterende folie, således at f.eks. et af tre neonrør kan tages ud, uden at lysniveauet falder mærkbart, hvilket giver en besparelse på denne belysning på 33%.

Ved opsætning af nye armaturer er der også betydelige besparelser at hente (i størrelsesordenen 25% elbesparelse og længere levetid). Opsætning af nye energibesparende armaturer sker i forbindelse med nyindretninger af butikker. Der vil imidlertid være en lang periode inden alle butikker får disse armaturer.

En mulighed er også, at gå ind og ændre på behovet for lys. Indenfor detailhandel med fødevarer er der i mange butikker et meget højt belysningsniveau af hensyn til at fremme salget. Der er eksempler på forskelle mellem butikker, hvor nogle kan ligge på et niveau op til 1200 lux og andre nede på omkring 400 lux.

Der er, som nævnt i afsnittet om kortlægning, ofte opsat ekstra salgsbelysning i form af spots, der skal få varerne til at tage sig bedre ud. Dette er meget anvendt i frugt- og grøntafdelingerne. Der er her tale om en relativ energikrævende belysning, hvor en reduktion ville kunne give mærkbare besparelser.

Såfremt der ønskes spots kan det være en mulighed at dæmpe eller helt undgå grundbelysningen i disse områder.

I butikkerne er der ofte også en række baldakiner indeholdende lyskilder.

Ved nyindretning og renovering af butikker er det relevant udover de tekniske muligheder for optimering også at have fokus på behovet for lys på de pågældende varegrupper for at få udformet et lysdesign, der både er energioptimeret, men samtidig også opfylder visse krav til salgsbelysning.

Der vil her være en potentiel konflikt mellem de salgsmæssige interesser og de energioptimeringsmæssige interesser.

Der er også et potentiale for besparelser i grossistleddet ved lysopsætning af energibesparende armaturer og lysstofrør.

Køling

Køling udgør typisk ca. halvdelen af elforbruget i butikkerne. Indenfor dette område er der, hvis man ser butikkerne i sin helhed, ofte et stort besparelsespotentiale.

Ved aflukning af kølereoler indenfor f.eks. mejeriprodukter og kummer, gondoler til frostvarer kan energiforbruget reduceres med op mod 50% (FDB miljø, 1999). Der kan være en vis modvilje mod etablering af sådanne aflukninger af frygt for, at salget kan påvirkes.

Der er et eksempel fra en butik (del af en større detailhandelskæde), hvor man har gennemført en sådan aflukning og hvor der er opnået væsentlige energibesparelser på niveau med ovennævnte tal, uden at det har påvirket salget.

I relation til frugt og grønt er der ofte også kølereoler til en del af produkterne. På tilsvarende måde, som for mælk, kunne man evt. også her forestille sig en aflukning med henblik på at reducerede energiforbruget. Som tidligere nævnt kunne der være behov for at afdække forholdene omkring "walk-in rum" nærmere m.h.t. energiforbrug, holdbarhed af frugt og grønt, øget salg m.v.

5.2.3 Emballage

Yderemballage

Som det fremgår af kortlægningen anvendes der en stor procentdel genbrugelige plastkasser, og udviklingen går formentlig mod øget anvendelse af disse. Der er tale om to typer hhv. IFCO-kassen, der er sammenklappelig og FDB-kassen, der ikke er sammenklappelig. Det kunne her være hensigtsmæssigt, at der arbejdes henimod anvendelse af et standardiseret emballagesystem.

Vask af IFCO-kassen foregår i Tyskland og Norge, hvilket virker noget uhensigtsmæssigt, og burde kunne optimeres ved vask af kasserne i Danmark. Overslagsmæssigt betyder denne transport (hvis der f.eks. forudsættes 600 km hver vej med lastbil) et energiforbrug i kassens livscyklusforløb, der svarer til energiforbruget ved produktion af en kasse (baseret på nye råvarer).

Der anvendes en del flamingokasser (EPS-kasser), især på varer fra danske leverandører. Flamingokasser anvendes i høj grad også til blomster. Der vurderes at ligge et miljømæssigt forbedringspotentiale i ændring af dette emballageforbrug. Pap vil her været et miljømæssigt bedre valg, og genbrugelige plastkasser er muligvis også. Under alle omstændigheder er engangsemballagerne i form af EPS-kasser også ofte til géne i butikkerne, da de fylder og giver meget affald til bortskaffelse. Det kunne være relevant at gennemføre en nærmere afdækning af området.

Plastindustrien har lavet en undersøgelse, som konkluderer at EPS-kasser er et bedre valg end IFCO-kassen på en række miljøparametre (drivhuseffekt, næringssaltbelastning m.v.), mens IFCO-kassen er miljømæssig bedst indenfor enkelte miljøparametre (bl.a. fotokemisk ozondannelse). Umiddelbart stemmer disse konklusioner ikke overens med data fra et emballageprojekt (Ny Viden, 2000), i henhold til hvilken energiforbruget ved produktion af 1 kg EPS og 1 kg PP (IFCO) er på henholdsvis 100 MJ/kg og 60 MJ/K. Dette svarer til ca. 20 MJ pr. EPS-kasse og 90 MJ pr. IFCO-kasse, hvor IFCO-kassen kan genbruges ca. 50 gange. På drivhuseffekt er forholdet det samme og m.h.t. vægtede miljøeffekter er forholdet yderligere til PP´s fordel. 50 gange vask af IFCO-kassen vurderes i Plastindustriens undersøgelse af udgøre 25 kWh (ca. 90 MJ ). Transportmæssigt vurderer plastindustriens undersøgelse, at der ikke er den store forskel på de to kasser. Selvom der tages højde for transport til og fra vaskeri i Tyskland og Norge af IFCO-kassen, kommer denne ud med mindst ressource- og miljøbelastning, når der laves et hurtigt overslag på baggrund af de foreliggende data fra nævnte emballageprojekt. Der vurderes at være behov for nærmere undersøgelse og uddybning såfremt en endelig konklusion skal drages.

Inderemballage

Danmark er som nævnt et af de lande, der emballerer allermest, og her vurderes at være et potentiale på udvalgte frugt og grønt typer. Eksempelvis ses det ofte, at der er EPS-bakke og plastfilm rundt om 3 peberfrugter eller 6 tomater, hvilket i princippet er overflødig emballage.

Da det er et spørgsmål om at gøre det attraktivt (hygiejnisk og let) for forbrugeren at handle, vil det i høj grad være en holdningsændring hos forbrugeren der skal til. Alternativet er fælles retningslinier i branchen, hvilket det som tidligere nævnt kan være svært at få opbakning til.

5.2.4 Spild

For at begrænse spildet ude hos forbrugeren, der på grund af butikkernes prispolitik ofte får mere med hjem end behovet er, kan det være en mulighed for at stille krav om at butikkernes afregning skal ske efter vægt.

5.2.5 Affald

På affaldsområdet vurderes der at være et relativt stor forbedringspotentiale ved udsortering af organisk affald især i form af frugt og grønt affald, et mindre potentiale m.h.t. at få udsortering af pap implementeret for de resterende virksomheder samt et mindre potentiale med hensyn til udsortering af plastic.

5.2.6 Transport

Det foreløbige indtryk fra undersøgelsen er, at der hos de store aktører og grossister er gjort en del for at optimere distributionen til butikkerne, idet der samkøres med andre fersk- og kølevarer.

Der ligger evt. noget potentiale i bedre udnyttelse af returtransporter, såfremt der kunne findes transportbehov indenfor andre brancher, der kunne matche disse. De genbrugelige FDB plastkasser kan ikke klappes sammen. Ved anvendelse af sammenklappelige kasser vil der være bedre mulighed for at udnytte returtransporten. Transport af kassen ud til producenterne vil evt. også kunne optimeres.

Blandt mindre grossister og forhandlere af frugt og grønt, som selv pakker og transporterer ud til storkøkkener, kantiner, restauranter m.v., er der formentlig også noget potentiale i mere samkørsel med andre produktområder som f.eks. mælk, brød m.v.

Begge de adspurgte "jord til bord" firmaer overvejer at køre på biodiesel engang i fremtiden. Øget inddragelse af andre varegrupper i sortimentet vil eventuelt kunne bidrage til at optimere transporten, især hvis det kan bidrage til mindre kørsel efter dagligvarer hos forbrugeren.

5.3 Strategier og virkemidler ved handel med frugt og grønt

I kapitlet er der peget på en række konkrete områder, hvor der er mulighed for at reducere ressource- og miljøbelastningen. Nogle af områderne kræver, dels af konkurrencemæssige grunde dels af praktiske grunde, en bredere indsats der ofte ligger udover den enkelte virksomheds påvirkningsmuligheder. Det drejer sig om påvirkning af forbrugerne såvel den almindelige forbruger, som de offentlige indkøbere. Og det drejer sig om områder hvor dele af branchen efterspørger deciderede myndighedskrav, så der ikke bliver tale om konkurrenceforvridning, f.eks. krav om miljødokumentation til produkter og krav om maksimal lux-niveau i butikker m.v.

Andre områder er mere direkte relaterede til den enkelte virksomheds påvirkningsmulighed. Der bør her i første omgang sættes fokus på de driftsøkonomiske potentialer, der ligger i optimeringsmulighederne.

Der er væsentlige potentialer ved en øget indførelse af renere teknologi indenfor f.eks. belysning, køling og affaldssortering i butikkerne som sådan.

Spørgsmålet er, hvorledes der kan igangsættes en indsats i branchen, således at de konkrete forbedringsmuligheder, som visse butikker allerede har indført, kan blive spredt til og implementeret i andre virksomheder. Her er en af mulighederne indførelse af simpel miljøstyring i butikkerne, hvor der udpeges en ansvarlig medarbejder for området og gennemføres en systematisk miljøindsats. Det vil her være nødvendigt, at der er mulighed for, at få viden og inspiration gennem noget lettilgængeligt materiale (som f.eks. á la den video som er udgivet af en større detailhandelskæde), samt opkvalificering gennem kursus for butikkernes miljøansvarlige. De store aktører i branchen vil her være centrale i udbredelse af viden om og motivation til indførelse af renere teknologi eller simpel miljøstyring.

Der er endvidere et initiativ i gang vedrørende etablering af kriterier for tildeling af det nordiske miljømærke (Svanen) til dagligvarebutikker. Fra dansk side deltager Miljømærkesekretariatet. Butikkerne vil således kunne opnå en miljømærkning, såfremt de opfylder en række kriterier, der relaterer sig til forskellige miljøforhold. Det kan eksempelvis være krav til udbuddet af økologiske produkter, krav til belysningsniveauet i butikken, affaldssortering m.v. Det bemærkes, at der er forskellige holdninger til miljømærkning af butikker, bl.a. tager Dansk Handel og Service (DHS) afstand til initiativet.

En afledt effekt af miljømærkeordningen kunne være at anvende kriterierne for miljømærkning som mål eller pejlemærke i miljøstyringsarbejdet. Det kan være en hjælp til at definere, hvad der er væsentlige miljøpåvirkninger, og hvor der er mulighed for at sætte ind med optimeringer.

Tabel 20
Forslag til tiltag og aktører (jf. afsnit 5.2 og 5.3). Bemærk nogle tiltag kan være sat i gang, eller der kan være tale om gældende ordninger.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |