| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Servicesektorens miljøbelastninger og forbedringspotentiale

4 Plejehjem

4.1 Kortlægning af plejehjem

I brancheundersøgelsen indenfor plejehjem er der lavet interviews med 4 kommunale plejehjem, 1 aktivitetscenter, og 1 storkøkken, begge også drevet i kommunalt regi. Der er desuden talt med flere kommuner samt taget kontakt til en emballageleverandør (overordnet miljøkortlægning). Gennem interviewene med de 4 plejehjem er der desuden gennemført en detailkortlægning af plejehjemmenes miljøforhold. Der er tale om 4 "traditionelle" plejehjem, som alle huser "plejekrævende ældre". Bygningerne har for alle plejehjem kun i nogen grad været renoveret. I tilknytning til plejehjemmene er der også hjemmepleje, som dog ikke er medtaget i undersøgelsen.

Dette kapitel er baseret på denne brancheundersøgelse og på de miljødata, som deltagerne i undersøgelsen har givet samt på rundbordssamtalen indenfor plejehjem.

Udviklingen går i retning af, at andelen af ældre i den samlede befolkning stiger, og den gennemsnitlige levealder er stigende. Flere ældre stiller krav til deres alderdom. Indenfor plejehjem er det typiske billede, at kvalitetsstandarden af plejehjemsboliger hæves. I stedet for værelser indrettes "lejligheder" med toilet, bad og tekøkken.

Tabel 10
"Sociale institutioner m.v. for voksne"s andel af servicesektoren (Danmarks Statistik, 1996).

Jf. kapitel 2 har "Sociale institutioner for voksne m.v." samlet set en stor miljøpåvirkning set i forhold til servicesektoren (ressource- og emissionscorer 3-3) og en markant stor arbejdsmiljøpåvirkning (arbejdsmiljøscore 4). Vurderet pr. beskæftiget er miljøpåvirkningen mindre / middel og arbejdsmiljøpåvirkningen middel (scorer 1-2-2). Det skal bemærkes, at plejehjem er en del af de sociale institutioner m.v. for voksne. Der er i alt 12 forskellige institutionstyper herunder.

4.1.1 Miljøpolitik

To af de undersøgte plejehjem havde deres egen miljøpolitik. Den ene fra et projekt under Kommunernes Landsforening og Miljøstyrelsen. Herudover havde den ene kommune sin egen miljøpolitik samt miljømål for institutionsområdet. De øvrige plejehjem eller tilhørende kommuner havde ikke nogen selvstændig miljøpolitik eller retningslinier på miljøområdet.

4.1.2 Holdninger til og viden om miljø

Overordnet set er der interesse for en miljøindsats hos de undersøgte plejehjem, som gerne vil arbejde videre med området eller påbegynde en miljøindsats. Nogle plejehjem mente, at et grønt image ville have en betydning for dem. Et plejehjem påpegede, at deres forudsætning for en miljøindsats ville være en kommunal indsats.

Det interviewede aktivitetscenter vægtede brugerne og deres livskvalitet, og mente at en øget indsats ville tage tid fra brugerne på den ene eller anden måde. På den baggrund var der ikke interesse for en miljøindsats. Desuden mente de ikke, at et grønt image havde betydning for de ældre brugere. Det var andre mere nære oplevelser, som havde betydning.

Der er typisk ingen brugere eller pårørende som spørger til plejehjemmenes miljøforhold. Der er dog et eksempel, hvor netop ældre og pårørende i valg af deres plejehjem vægtede, at der blev sparet på ressourcerne - f.eks. at lyset blev slukket når man gik ud af et rum.

Storkøkkenet vil have lavet en samlet opgørelse af ressourceforbrug og forbedringspotentialer og først derefter vurdere om en miljøindsats vil være relevant. Under alle omstændigheder påpegede de nødvendigheden af ekstern assistance, da der ikke vil være tid til dette arbejde ud over det almindelige arbejde.

Interviewene viser en stor forskel i viden om miljøforhold samt i opfattelsen af miljø. De, som har arbejdet med miljøområdet, har en bred viden om og indgang til miljøområdet og ser det som en del af driften.

Miljøet har generelt ikke været diskuteret på de plejehjem og på aktivitetscenteret, som ikke tidligere har arbejdet bevidst med det.

4.1.3 Den hidtidige miljøindsats

I undersøgelsen er der plejehjem, som systematisk har arbejdet med miljø i en årrække og andre, hvor miljøet ikke hidtil har været direkte i fokus. Undersøgelsen efterlader det indtryk, at der på en del plejehjem kunne laves miljøforbedringer med relativ enkle midler, hvis der blev en øget opmærksomhed omkring miljø på plejehjemmet og i kommunen.

På de to plejehjem, hvor der ikke har været nogen decideret indsats på området, er driften løbende blevet optimeret i forbindelse med renoveringer, vedligeholdelse og udskiftninger, som af anden årsag alligevel skulle foretages. De to øvrige plejehjem har arbejdet med forskellige forbedringer – bl.a. med elforbrug (belysning, ventilation), varme- og vandforbrug og affald.

Et af de undersøgte plejehjem har haft en "miljøgruppe" gennem tre år med repræsentanter fra ledelse, driftssiden og medarbejdersiden samt en grøn guide. Gruppen arbejder fortsat med initiativer.

Indsatsen på driftsområdet på de undersøgte plejehjem varetages af den pedel eller håndværker, som er knyttet til plejehjemmet. På de to plejehjem, som har arbejdet med miljøforhold, er der dog også en udbredt miljøbevidsthed blandt plejepersonalet i forhold til f.eks. sortering af affald, slukning af lys m.v.

To af plejehjemmene mener det vil være en god ide med en indsats for miljøet (den ene er i gang jf. ovenstående afsnit). Begrundelsen fra det plejehjem, som ikke hidtidig har arbejdet med miljø var, at det ville være motiverende for de ansatte.

Et plejehjem, som har arbejdet med miljøforhold i en længere årrække mener til gengæld ikke selv, de kan gøre så meget mere, og har heller ikke kunnet fastholde en fortsat systematisk indsats.

4.1.4 Driftsforbrug

Der er stor forskel på detailkendskabet til ressourceforbruget på de undersøgte institutioner, samt i hvilken udstrækning dataene giver anledning til at reagere og iværksætte tiltag. Flere plejehjem er tilknyttet en ELO konsulent og aflæser ressourceforbrugene løbende. Som regel har storkøkkener en særskilt el-måler. Et af plejehjemmene havde et detaljeret kendskab til dataene i kraft af deres hidtidige indsats og den månedlige opgørelse fra deres energikonsulent. Det undersøgte aktivitetscenteret havde til huse i plejehjemmets bygninger, og der blev benyttet en fordelingsnøgle til at afregne forbrugene med. Aktivitetscenteret interesserede sig ikke for forbruget og anså det for en nødvendig udgift, som de ikke havde mulighed for og tid til at øve indflydelse på.

På de undersøgte plejehjem er forbrugsdataene som regel ikke funktionsopdelt f.eks. på vaskeri m.v. Plejehjemmene har data på fællesarealerne, men på de undersøgte plejehjem findes ikke målere i de enkelte boenheder. Det er et samlet tal som fordeles mellem beboerne. Til rundbordssamtalen blev det understreget, at nogle plejehjem har individuelle målere. På et af de undersøgte plejehjem har kommunen planer om at etablere selvstændige målere i de enkelte boenheder (særskilt afregning).

El forbruget

Elforbruget på et af de undersøgte plejehjem svarer til, at hver ansat bruger el pr. år svarende til 2,5 gange et gennemsnitligt årligt elforbrug i en husstand på 4 personer. Opgøres det i stedet pr. beboer, så svarer elforbruget pr. år til knap 1,5 gange et gennemsnitlig årligt elforbrug i en husstand. Samlet set bruger sociale institutioner (både voksne og børn) knap 7 % af servicesektorens samlede elforbrug svarende til ca. 21 mill. kWh pr. år (ca. 4700 husstands elforbrug).

To af de undersøgte plejehjem samt storkøkkenet peger på el forbruget som deres væsentligste miljøpåvirkning.

"Dit Elselskab" har offentliggjort en undersøgelse af elforbruget i 147 kommuner. Plejehjem/ældrecentre er en af de kommunale bygningstyper, som har store udsving i elforbrug pr. kvadratmeter. Der er tale om, at nogle plejehjem bruger 165 gange mere el end de lavest forbrugende pr. kvadratmeter. Der er således væsentlige forbedringspotentialer indenfor plejehjem, selvom forskellene også afspejler forskellige faciliteter.

Tabel 11
Udsving i elforbrug pr. m² . Undersøgelse af 147 kommuner (Danske kommuner 27/2001).

Undersøgelsen viser et gennemsnitsforbrug på 50 kWh pr. m² (fællesarealer).Det ligger på niveau med nøgletal fra ELO 1999, for døgninstitutioner (X50). Der er også udsving i undersøgelsen på ca. 50%, svarende til at nogle plejehjem bruger dobbelt så meget el pr. m² som andre.

Årets Elspare Kommune 2001 (Langå Kommune) skønner, at det ikke er urealistisk med et gennemsnitlig forbrug på 15 kWh pr. m² i kommunale bygninger. Overføres det til plejehjem ville det svare til et gennemsnitlig forbedringspotentiale indenfor nærværende undersøgelse på ca. 70%.

Et af plejehjemmene har fået lavet en energigennemgang, som har dannet grundlag for prioriteringen af deres indsats. De øvrige plejehjem har ikke fået lavet en gennemgang eller lignende kortlægning.

Belysningsområdet har på plejehjemmene i større eller mindre grad været et indsatsområde. Der bruges særligt meget lys på gang- og fællesarealerne, herunder natbelysning af gangarealer. Nogle af forbedringerne på belysningsområdet har været montering af elektroniske spoler, lavenergipærer, følere, tidsstyring m.v.

Belysning er et stort indsatsområde, og skulle udgøre næsten 1/3 af den offentlige sektors årlige elforbrug (Danske kommuner 7/2001).

Individuel vask af tøj og køleskabe i hver lejlighed øger også elforbruget. Køleskabene bruges ofte til f.eks. enkelte sodavand, men anses for at være en væsentlig kvalitetsforøgelse af plejeboligen og bl.a. vigtig for de pårørende.

Varmeforbrug

Varmeforbruget i undersøgelsen til fællesarealer og boliger ligger på ca. 150 kWh pr. m² pr. år. Det svarer ca. til nøgletallet for døgninstitutioner fra ELO, 1999 (X50), som ligger på 140 kWh pr. m² pr. år (fjernvarme). I en af de kommuner, som foretager løbende indsamling af data ligger det årlige gennemsnit for kommunale lokalcentre og plejehjem på 125 kWh pr. m². Dette indikerer et forbedringspotentiale, som på baggrund af undersøgelsen kan skønnes til ca. 15%

Vandforbrug

Vandforbruget i undersøgelsen til fællesarealer og boliger ligger på ca. 1,0 m³ pr. m² hvilket ca. svarer til nøgletallet for døgninstitutioner fra ELO, 1999 (X50). I en af de kommuner, som løbende foretager indsamling af data ligger gennemsnittet for kommunale lokalcentre og plejehjem på 0,90 m³ pr. m². På den baggrund skønnes et forbedringspotentiale på ca. 10%.

Det gennemsnitlige vandforbruget pr. beboer ligger 20% over det gennemsnitlige vandforbrug pr. person i Danmark.

Vandforbruget til vaskemaskiner ligger for et af plejehjemmene (66 beboere) på alene 732 liter pr. m², svarende til et årligt vandforbrug for 90 personer (ca. 5000 m³ pr. år.).

Der er stor forskel på hvordan vask af beboernes tøj er tilrettelagt. Et plejehjem sender alt på vaskeri, et plejehjem vasker beboernes tøj samlet (adskilt i poser), mens et andet plejehjem vasker hver enkelt beboers tøj separat, og som regel uden at kunne fylde vaskemaskinen. Den separate vask anses for en kvalitetsforøgelse.

Transport

På de undersøgte plejehjem er transporten begrænset, og der er ikke eksempler på plejehjem, som har arbejdet med transportområdet.

Nogle steder har man en bus til udflugter. Der er et eksempel hvor plejehjemmet tager på ture 16 gange pr. år. Desuden kan der være Falck eller taxi kørsel til læge, fysioterapeut, aktivitetscentre m.v. På et plejehjem med 52 beboere køres i taxabus i alt ca. 600 km til og fra et aktivitetscenter. Der er store forskellige i behov. Nogle steder kommer en fysioterapeut til plejehjemmet, og nogle plejehjem har et aktivitetscenter direkte tilknyttet. Endelig er der plejehjem, hvor der anvendes andre former for aktiviteter eller terapi f.eks. køkkenarbejde.

De væsentligste transporter er i forbindelse med hjemmeplejen og madudbringning, som er afhængig af antal hjemmeboende ældre, plejekrav samt geografi. De individuelle indkøb for den enkelte beboer på plejehjemmet medfører også transport. På et af de plejehjem, som løbende købte ind for hver enkelt ældre, blev indkøbene gennemført på vej til eller fra arbejde. Der er ikke nogle af de interviewede, som har nævnt f.eks. de transporter af varer m.v. som kommer til plejehjemmene.

Affald

Det typiske billede er, at plejehjemmene ikke kender affaldsmængderne. Der er ikke tale om data, som opgøres og efterspørges på samme måde som el, vand og varme. Der er dog et eksempel fra en kommune, som spørger til data for affaldsområdet.

Tabel 12
Årlig affaldsmængde fra plejehjem med 66 beboere

Flere at de interviewede nævner bleer, som et indsatsområde, idet de udgør en stor del af dagrenovationen.

Der er et af plejehjemmene i undersøgelsen, som har arbejdet med affaldsområdet. Erfaringerne herfra viser, at der et stort forbedringspotentiale. De har sparet ca. 80-90.000 kr. pr. år ved at sortere og bortskaffe fraktioner, dels en mindre container til dagrenovation og dels salg og bortskaffelse af forskellige fraktioner.

Der er et eksempel, hvor der i udliciteringen af madudbringningen har været indarbejdet krav om at aluminiumsemballagen fra maden skal tages med retur m.h.p. salg til oparbejdning.

Erfaringerne er blevet videregivet til andre driftsansvarlige på en temadag for kommunens øvrige institutioner. Det var første gang, der var blevet gennemført et sådant arrangement.

4.1.5 Kommunale initiativer

Kommunerne har meget stor betydning i forhold til at igangsætte initiativer på plejehjemmene. Det kan være krav om løbende registrering af forbrug, en tilskudspulje eller miljømålsætninger og -mål som institutionerne skal leve op til, en grøn kampagne eller lign. Hos de kommuner, som har taget initiativ til en eller flere af ovennævnte tiltag, er der lavet forholdsvis flere initiativer på plejehjemmene. Et af plejehjemmene efterlyste kommunale initiativer på området som en nødvendig forudsætning for deres indsats.

Der er et eksempel på en kommune hvor plejehjemmene og andre kommunale bygninger rapporterer driftsforbrugene (vand, el og varme) til forvaltningen hver måned. Alle de undersøgte plejehjem indleverer forbrugsdata til kommunernes grønne regnskaber.

Kommunale initiativer er ligeledes væsentlige overfor storkøkkener. F.eks. målsætninger om en trinvis indførelse af økologisk mad i storkøkkener.

Ved rundbordssamtalen blev givet et eksempel på et amt, som bevidst arbejdede med indførelse af miljøledelse i alle amtets instiutioner (se bilag 2).

4.1.6 Indkøb af produkter og serviceydelser

Indkøb foregår i stor udstrækning centralt f.eks. af bleer, rengørings- og vaskemidler, plejeartikler m.v. I kommunerne indgås fælles indkøbsaftaler, hvor miljø også indgår og vægtes i forskellig udstrækning. Plejehjemmene formoder, at der tages miljøhensyn i de centrale indkøb, men i undersøgelsen var der flere som ikke reelt vidste det.

Det har ikke været muligt at få oplyst data på de indkøbte mængder af de forskellige produkter til plejehjem.

Der er et eksempel på en kommune, som i deres udbud medsender et skema med en række miljøspørgsmål omkring miljømærkning, miljøledelse, emballage, fragt, APV m.v. Kommunen har påpeget, at reglerne for EU udbud giver begrænsninger i forhold til den benyttede praksis.

Der foretages også mindre indkøb lokalt – herunder indkøb for den enkelte ældre (vaskepulver, rengøringsmidler, artikler til personlig pleje m.v.). Det er personalet, som køber ind, og der tages typisk ikke miljøhensyn (f.eks. indkøb af miljømærkede produkter). Der er også kommuner, hvor disse indkøb foretages af familien eller hvor en større del indkøbes centralt.

I undersøgelsen har der ikke været eksempler på miljøkrav i forbindelse med indkøb af serviceydelser til plejehjemmene.

4.1.7 Renovering og ombygning

En række plejehjem ombygges i disse år, hvilket fortsættes de kommende år. Undersøgelsen peger på, at miljøforhold kun i begrænset omfang medtages i disse ombygninger, og at der vil være et miljømæssigt potentiale (fremtidssikring) ved at anvise muligheder for i højere grad at medtage miljøhensyn bl.a. ved indretningen, i installationer, indkøb af inventar m.v. samt at synliggøre driftsfordelene ved investeringer i f.eks. energirigtige løsninger (totaløkonomi dvs. en samlet betragtning af anlægs- og driftsøkonomi i den samlede levetid). Jf. bilag 2.

4.1.8 Kvalitetsforøgelser øger driftsforbruget

Plejehjemmene indrettes i stigende grad med "lejligheder" med toilet, bad og tekøkken. Samtidig er der en tendens til, at plejen af de ældre bliver mere individuel i den forstand, at f.eks. den enkeltes tøj vaskes separat. Desuden foretager personalet indkøb for hver enkelt af f.eks. personlige plejemidler, men også af f.eks. rengøringsmidler, for at imødekomme individuelle ønsker. Snævert set bidrager disse kvalitetsforbedringer til et øget driftsforbrug på plejehjem.

4.1.9 Storkøkkener

Centralisering af madlavningen i storkøkkener er udbredt. Der er en række miljøbelastninger knyttet til storkøkkener f.eks. energiforbrug, transport, anvendelsen af engangsemballage og f.eks. kølet mad eller frostmad. Der er eksempler på storkøkkener, som har arbejdet bl.a. med kvalitet og miljø, samt omlægning til økologisk produkter. På baggrund af undersøgelsen vurderes det, at der på størsteparten af storkøkkenerne vil være forbedringspotentialer indenfor de nævnte områder, og at udfordringen er, at sprede erfaringer fra andre.

Undersøgelsen viser, at der er behov for bistand udefra for at igangsætte en ændringsproces i en ellers travl hverdag. Økonomaforeningens seneste udspil vil være et godt udgangspunkt (Miljøhåndbog i grønne køkkener).

Undersøgelsen viser desuden, at der er ved at ske en udvikling i anvendelsen af engangsemballage i køkkenet fremfor stål. Det sparer personaleressourcer. På nuværende tidspunkt anvender det undersøgte storkøkken en stor mængde af aluminiums-emballage, hvilket miljømæssigt set bl.a. er meget energikrævende. Hertil kommer, at der ikke er tilbagetagningsordninger og genanvendelse af emballagen.

De madkoncepter som findes i dag f.eks. kølet mad og frostmad medfører bl.a. et øget energiforbrug og tendensen er stigende. Disse miljøpåvirkninger kunne dokumenteres gennem en nærmere undersøgelse. I tilknytning hertil kunne transporten af mad til hjemmeboende ældre også medtages.

4.1.10 Konklusion

"Sociale institutioner for voksne m.v." har en stor miljøpåvirkning set i forhold til servicesektoren og en markant stor arbejdsmiljøpåvirkning. Miljø- og arbejdsmiljøpåvirkningen opgjort pr. beskæftiget betyder dog at miljøpåvirkningen er mindre / middel (jf. afsnit 4.1) Det skal bemærkes, at plejehjem er en del af de sociale institutioner m.v. for voksne. Der er i alt 12 forskellige institutionstyper herunder.

Som indenfor andre brancher er der plejehjem, som har arbejdet med miljø i en årrække og andre, hvor miljøet ikke tidligere har været i fokus. Undersøgelsen efterlader dog det indtryk, at der på en stor del af plejehjemmene kunne laves betydelige miljøforbedringer specielt på driften og i særdeleshed på elforbruget, hvor der i undersøgelsen er nogle plejehjem, som bruger dobbelt så meget el pr. m² som andre. Der er også forbedringspotentialer på varme (ca. 15%) og på affaldssiden.

Indenfor plejehjem er det bemærkelsesværdigt, at de gode eksempler og resultater ikke er blevet udbredt til branchen. For en række driftsmæssige forbedringspotentialer vil der være økonomiske incitamenter for kommunerne og plejehjemmene. Miljø har dog for flere plejehjem (og kommuner) en lille bevågenhed og et grønt image har ikke nogen markedsmæssig betydning. Kommunerne spiller en betydelig rolle i at iværksætte tiltag på plejehjemmene og kunne fastholde det bl.a. gennem opstilling af mål for driften indenfor plejehjemsområdet og storkøkkener, men også i forbindelse med fælles indkøb og krav i forbindelse med nybyggeri og vedligeholdelse.

4.2 Optimeringsideer og forbedringspotentialer for plejehjem

Herunder er nogle ideer til forbedringer indenfor plejehjem.

Ideerne er baseret på interviewundersøgelsen og miljøkortlægningen af de deltagende plejehjem. De fremkomne konklusioner samt optimeringsideerne har været diskuteret ved rundbordssamtalerne for at klarlægge branchens muligheder og barrierer for at iværksætte forbedringstiltagene. Deltagerne har generelt bakket op omkring nedenstående forslag, og understreget at der bliver lavet en del tiltag rundt omkring, og der efterlyses en bevidst formidling af viden og erfaringer.

For plejehjems vedkommende er følgende barrierer blevet fremhævet som betydende for implementeringsmulighederne:

	Manglende incitament til at øge miljøindsatsen på det enkelte plejehjem.
	Medarbejdernes begrænsede detailkendskab til forbruget og konsekvenserne heraf.
	Manglende bevågenhed på miljøforhold.
	Manglende tid til en ekstra indsats.
	Manglende opbakning fra kommunen.
	Gældende krav for nybyggeri af almennyttige boligere.

4.2.1 Spredningen af renere teknologi

For plejehjem er der generelt forbedringsmuligheder ved i første omgang, at implementere den teknologi, som er kendt (renere teknologi) dvs. igen at sætte fokus på renere teknologi indenfor plejehjem.

Indenfor plejehjem er det bemærkelsesværdigt, at selvom nogle har arbejdet med miljø i en årrække og kan fremvise gode eksempler og resultater - så er der andre, hvor miljøet i praksis ikke har været på dagsordenen. Den hidtidige satsning på større kommuner og frontløbere på området skal vendes til en spredning af erfaringer til bredden af branchen herunder til mindre kommuner.

Der skal være en indsats for at øge kendskabet til eksisterende renere teknologier og optimeringsmuligheder herunder øget fokus på "god husholdning". F.eks. en ny informationskampagne. Det kan være udarbejdelse af konkrete anvisninger (datablade, vejledninger eller lign.) målrettet plejehjem.

Formidling af gode eksempler f.eks. via pjecer, artikler, portal på nettet, temadage m.v.

Der vil være forskellige målgrupper i forhold til ovennævnte indsats, som alle er væsentlige: drifts- og plejepersonale, ledelsen og kommunen.

4.2.2 Registrering og overblik

Ved en systematisk registrering af diverse driftsforbrug, affald m.v. får plejehjemmene selv overblik over miljøbelastningen og udgifterne hertil, og dermed for et grundlag for iværksættelse af nye tiltag.

	Tilpasning af bogholderisystem til at kunne udtrække relevante miljødata. I det omfang det er relevant kan opsættes flere målere evt. individuelle målere.
	Det kunne være f.eks. en samlet kommunal registrering af plejehjemmenes forbrug f.eks. månedlig.
	Særlig opmærksomhed på bygninger under 1500 m2 . Alternativ krav om energisyn også for bygninger under 1500m2.

En informationsindsats på plejehjemsområdet skulle understøttes af diverse kommunale initiativer, hvis miljøtiltag skal implementeres bredt i branchen fremfor hos enkelte "frontløbere". Der kunne være tale om:

	Kommunale kampagner
	Kommunal benchmarking
	Netværk i kommunalt regi f.eks. indenfor driftsoptimering af kommunale bygninger.
	Økonomiske tilskudsordninger, puljer eller aftaler om at økonomiske besparelser helt eller delvist tilfalder plejehjemmene.
	Målrettede kurser / temadage indenfor miljøbevidsthed, driftsoptimering m.v. Det er vigtigt med en opkvalificering og holdningsbearbejdning af såvel teknisk personale som plejepersonale.

De kommunale intiativer bør understøttes af eksisterende netværk og andre initiativer. Kommunerne bør benytte sig af f.eks:

	"Dogme 2000". Netværk omkring miljø mellem 5 kommuner. Lignende initiativer kunne etableres mellem flere kommuner. Amterne har f.eks. et netværk omkring miljøledelse.
	A-klubben - storindkøbere af el (Regi af elsparefonden). Der medfølger en forpligtigelse til at købe el rigtige produkter i 4 år. Der gives løbende rådgivning i perioden.
	Kommunernes egne forsyningsselskaber samt energi- og miljøcentre. F.eks. ved at forpligte kommunerne til at alle bygningstyper skulle have en energigennemgang og efterfølgende rådgivning.

4.2.3 Driftsoptimering

Undersøgelsen efterlader det indtryk, at der på en stor del af plejehjemmene kunne laves betydelige miljøforbedringer med relativ enkle midler. På elsiden kunne der være betydelige forbedringspotentialer, i nogle tilfælde måske helt op til 70 % og på varmesiden skønnes et forbedringspotentiale på 15% (jf. afsnit 4.1.4).

Nogle konkrete initiativer til nedsættelse af driftsforbruget kunne være:

Nedsættelse af elforbruget

	Optimering af belysningsområdet (montering af elektroniske spoler, lysarmaturer med reflektorer, lavenergipærer, følere, tidsstyring).
	Optimering og forbedring af ventilationssystemer med kendt teknologi.
	Fokus på både fællesarealer og boenheder - bl.a. anvendelse af lavforbrugene køleskabe, lavenergipærer i boenhederne m.v.
	Sikring af lavt elforbrug ved nybyggeri og renovering ved bl.a. indkøb af produkter med et lavt driftsforbrug.

Nedsættelse af varmeforbruget

Indarbejdelse af miljøhensyn ved nybyggeri og renovering af bygninger m.v. (isolering, energiglas, varmesystemer m.v.).

Nedsættelse af vandforbruget

	Indkøb af vaskemaskiner tilpasset behovet og A-mærkede.
	Øget fokus på "god husholdning" i forhold til vask af tøj.
	Lavtskyllende toiletter - også i boenhederne.

Affald

	Bedre sortering af affald med henblik på øget genanvendelse. Frasortering af madaffald, papir/pap, glas og flasker, haveaffald, batterier, engangsemballage m.v.
	Øget genanvendelse af engangsemballage (plast og aluminium), evt. en tilbagetagningsordning.
	Evt. udredningsprojekt om miljøpåvirkninger fra storkøkkener (centralisering i forhold til decentralisering og engangsemballage i forhold til stål m.v.).

Det vil være væsentlig at bygge disse initiativer på netværk internt i kommunerne og mellem kommunerne.

4.2.4 Miljøstyring – politikker og mål

Et omdrejningspunkt vil være fastholdelse af en systematisk indsats. Her er miljøstyring eller elementer heraf væsentlige.

	Formulering af miljøpolitik for kommunale bygninger / institutioner.
	Øget anvendelse af miljømålsætninger og –mål samt handlingsplaner.
	Anvendelse af miljørigtig projektering ved renovering og nybyggeri.
	Øget interesse hos kommunerne for miljøledelse som internt styringsinstrument og implementering af miljøledelsessystem i den kommunale forvaltning.

Det vil være væsentligt at understøtte de kommunale initiativer:

	Fortsat muligheder for at søge om tilskud fra miljøkompetenceordningen og evt. udvidelse af mulighederne (mindre ambitionsniveau) - for f.eks. mindre kommuner.
	Øget formidling af eksempler på miljøledelse.
	Udvikling af egnede metoder til etablering af miljøstyring. Guide til at overvinde særlige barrierer indenfor kommuner og plejehjem.
	Benchmarking f.eks. i regi af "dit elselskab".
	Krav om udvidelse af ELO til bygninger under 1500m2.
	Aftale om grønne regnskaber m.v.

4.2.5 Produkter

Indkøb

	Øge kendskabet til eksisterende indkøbsvejledninger m.v.
	Miljøovervejelser i forbindelse med indkøb af emballage (storkøkkener).
	Økologisk mad.
	Øget inddragelse af miljøhensyn, miljømærker (fællesindkøb af f.eks. bleer og rengøringsmidler) – og også i fremtiden stille miljøkrav til produkterne (jf. EU-direktiv).
	Grønne indkøb for beboerne. Evt. tale med beboere om at købe miljømærkede produkter hvis der ikke er prisforskel, f.eks. på vaskepulver og toiletpapir.
	Grønne indkøb af inventar m.v. og miljøhensyn i forbindelse med renovering og nybyggeri. Ansvaret for driftsudgifterne skal følge og koordineres med ansvaret for anlægsudgifter.
	Grønne indkøb , som en del af miljøpolitik for plejehjemmet.

Opmærksomhed omkring at kvalitetsforøgelse af boliger betyder øget driftsforbrug og dermed miljøbelastning og at øgede individuelle beboerhensyn på visse punkter betyder øgede miljøbelastninger.

4.3 Strategier og virkemidler indenfor plejehjem

Data fra Danmarks Statistik viser, at sociale institutioner (børn og voksne) udgør en miljøpåvirkning i kraft af branchens størrelse. Antal helårsbeskæftigede indenfor sociale institutioner (voksne / børn) udgør ca. 13% af de ansatte indenfor servicesektoren (Danmarks Statistik, 1996). Derfor er miljøpåvirkningen også lav opgjort pr. beskæftiget.

Undersøgelsens resultater vil på en række områder være typiske billeder for andre institutioner, også f.eks. amtslige institutioner. Indenfor de driftsmæssige forhold, formodes at være et væsentlig forbedringspotentiale. I undersøgelsen er der set eksempler på forbedringspotentialer på 15-70% på driften. Det anbefales, at begynde med en indsats på elområdet f.eks. belysning.

De driftsmæssige forbedringspotentialer, som er anført vurderes at kunne overføres til andre kommunale (offentlige) bygninger. Jf. undersøgelse fra "Dit elselskab", som viste betydelig udsving i kommunale bygningers elforbrug. En indsats for at øge opmærksomheden på miljøtiltag indenfor institutionsområdet bør således indtænkes i en generel satsning på optimering af kommunale og offentlige bygninger. Det væsentlige er, at få sat miljø- og driftsoptimering på alle kommuners dagsorden. Strategien bør tilrettelægges således, at kommuner og amter viser vejen. Der vurderes at være mulighed for at få høj miljøeffekt ud af en samlet satsning på kommunal drift. Det foreslås, at eksisterende netværk til spredning af viden / eksempler understøttes. Der er et stort behov for at systematisere formidlingen af den viden, som er kendt samt benchmarking.

Tabel 13
Forslag til tiltag og aktører (jf. afsnit 4.2 og 4.3). Bemærk nogle tiltag kan være sat i gang eller der kan være tale om gældende ordninger.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |