| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Servicesektorens miljøbelastninger og forbedringspotentiale

3 Pengeinstitutter

3.1 Kortlægning af pengeinstitutter

I brancheundersøgelsen for pengeinstitutter er lavet 10 interviews med pengeinstitutter herunder drifts- og indkøbsafdelinger samt kreditafdelinger (overordnet miljøkortlægning). Der er desuden foretaget en miljøkortlægning af 6 pengeinstitutter (detailkortlægning). Der er tale om en miljøkortlægning af 2 større banker - hvoraf den ene af de store pengeinstitutter har givet data for alle deres 120 filialer. Desuden er kortlagt 2 "rene" internetbanker og 2 "grønne pengeinstitutter". Se bilag 1: Liste over interviewede virksomheder m.v. Det skal bemærkes, at der er stor forskel på størrelserne af de undersøgte pengeinstitutter, og især at de "grønne pengeinstitutters" markedsandel er meget beskeden i forhold til de øvrige pengeinstitutter.

Dette kapitel er baseret på denne brancheundersøgelse og på de miljødata, som deltagerne i undersøgelsen har givet samt på rundbordssamtalen indenfor pengeinstitutter.

Tabel 8
Pengeinstitutters procentvise andel af servicesektoren (Danmarks Statistik, 1996)

Pengeinstitutter har en middel miljøpåvirkning set i forhold til servicesektoren (ressource- og emissionscorer 2-2) og en middel arbejdsmiljøpåvirkning (arbejdsmiljøscore 2). Vurderet pr. beskæftiget har pengeinstitutter en mindre miljø- og arbejdsmiljøpåvirkning i forhold til servicesektoren. Pengeinstitutter skal dog ses som en del af kontorvirksomheder eller vidensbaserede virksomheder. For den type servicevirksomheder er den procentvise andel af servicesektoren noget større end i tabel 8 f.eks. bruger de "vidensbaserede" virksomheder ca. 10% af servicesektorens bruttoenergiforbrug.

3.1.1 Miljøpolitik

I undersøgelsen er der spurgt til, hvorvidt de interviewede pengeinstitutter har en miljøpolitik.

Der er ikke nogle af de undersøgte banker, som har en decideret miljøpolitik offentliggjort eller lignende, som udstikker retningslinierne for bankernes indsats og prioriteringer indenfor området. Hidtil har efterspørgslen i Danmark efter bl.a. pengeinstitutternes miljøpolitik været fraværende.

Pengeinstitutterne har præciseret nogle forretningsgange eller værdigrundlag, som typisk ikke medtager ydre miljø. En undtagelse er forretningsgangene for f.eks. kreditvurdering som bl.a. inkluderer ydre miljø. I undersøgelsen var der primært tale om interne forretningsgange, som ikke var offentlige tilgængelige. Der er dog set et eksempel på, at miljøforhold i kreditvurderingen er blevet skrevet ind i en af de større danske bankers årsberetning.

I 1992 vedtog UNEP (United Nations Environmental Programme) en bankdeklaration, som opfordrer bankerne til at understøtte bestræbelserne på, at være med til at sikre miljøet og en bæredygtig produktion og udvikling. Mange danske pengeinstitutter har tiltrådt deklarationen (Materiale fra bankuddannelsen, udgivet af Finansrådet, 1999). Finansrådet formulerede i 1993 bl.a. på den baggrund nogle henstillinger til medlemmerne:

	En fornuftig samfundsudvikling er uløseligt forbundet med et godt miljø, og at miljøbeskyttelse er et kollektivt ansvar, som må prioriteres højt af alle erhvervsvirksomheder, herunder pengeinstitutter.
	Miljøhensyn bør indgå i pengeinstitutternes forretningsmæssige dispositioner.
	Miljøskader bør begrænses og forebygges ved forudgående påpasselighed.
	Pengeinstittutter bør i forhold til deres kunder forudsætte, at kunderne overholder gældende miljølovgivning.
	Pengeinstitutterne bør anse en fornuftig varetagelse af miljøhensyn som en væsentlig faktor ved vurdering af kundernes virksomhed.
	Vurdering af miljørisici bør være en del af pengeinstitutternes risikovurdering, heraf følger at der i forbindelse med kreditgivning kan være behov for nærmere bedømmelse af eventuelle miljømæssige følger
	Pengeinstitutterne skal selvfølgelig selv overholde gældende lovgivning.

Disse udmeldinger samt etablering af kurser indenfor emnet "miljø i kreditvurderingen" har medført at miljøforhold er en del af kreditvurderingen i dag i større eller mindre omfang (jf. afsnit 3.1.9). Denne inddragelse af miljøforhold er primært rettet mod bankens risikovurdering og er ikke relateret til understøttelse af miljøvenlig produktion.

En rundspørge i branchen har ikke kunnet pege på andre eventuelle udløbere af denne deklaration fra først i 90’erne. Der er dog nogle af de større banker, i særdeleshed dem, der er ejet af et udenlandsk moderselskab, som har planer om at formulere en miljøpolitik. Baggrunden er, at de opererer i udlandet f.eks. i Sverige, Storbritannien, Japan eller USA hvor interessen for miljø fra investorer m.fl. er betydelig større. Ved rundbordssamtalen blev det vurderet, at Danmark var nogle år bagud m.h.t. interessen for dette område.

For et af de undersøgte pengeinstitutter var der et eksempel på en koncernpolitik, som medtager miljøaspektet helt overordnet. Koncernpolitikken var dog ikke implementeret i de danske filialer og havde derfor i praksis hidtil ikke haft nogen betydning.

De "grønne" pengeinstitutter har miljø og bæredygtighed, økologi, etik m.v. som et omdrejningspunkt i deres værdigrundlag og netop en del af deres profilering. Dette smitter af på de investeringer, lån m.v. som disse banker involverer sig i samt hvilke kundegrupper de har. Dette forretningskoncept er meget forskelligt fra de øvrige pengeinstitutter, der er undersøgt.

3.1.2 Grønne regnskaber

Undersøgelsen viser, at miljøkommunikation i form af et grønt regnskab eller lignende er fraværende i branchen. Der er ikke nogle af de undersøgte pengeinstitutter, som har udsendt et grønt regnskab, og der findes ikke danske eksempler på udsendelse af et grønt regnskab. Der er et eksempel med "etisk regnskab", som har en anden indfaldsvinkel. Der er set et eksempel fra Europa på et "grønt" pengeinstitut, som har udsendt et "grønt regnskab".

Et af de undersøgte "grønne" pengeinstitutter havde overvejelser om at udsende et grønt regnskab. Offentliggørelsen af et grønt regnskab ville være en naturlig form for markedsføring overfor deres kundekreds. De øvrige undersøgte pengeinstitutter havde ikke planer om udsendelse af et grønt regnskab, begrundet i, at det ikke ville have nogen markedsmæssig fordel.

Et af de undersøgte pengeinstitutter havde udarbejdet et grønt regnskab til internt brug, som en del af driftsoptimeringen. Der havde ikke været overvejelser om at offentliggøre regnskabet.

3.1.3 Grønt image

På spørgsmålet om, det kunne betyde noget at have et grønt image svarede de traditionelle pengeinstitutter, at det ikke er relevant for deres bankforretning. Naturligt nok mener de "grønne" pengeinstitutter, at det er relevant, men de har også haft kunder som spørger til miljø. Det har de andre ikke oplevet, og tror heller ikke på at det kommer indenfor nærmest fremtid. Interviewene viser således ikke en forventning om, at kunderne, aktionærerne m.fl. vil interessere sig for pengeinstitutternes miljøforhold, eller at det skulle være afgørende i valg af pengeinstitut. En af respondenterne gav dog et eksempel med et større forsikringsselskab, som var blev fravalgt af en stor virksomhed blandt andet p.g.a. manglende miljøpolitik. Det skulle efter sigende have "rystet" branchen.

Ved rundbordssamtalen blev grønt image også diskuteret, og selvom holdningen grundlæggende var den samme, som fra interviewene, så ville man ikke afvise, at virksomheder, kommuner, amter med f.eks. miljøledelse på længere sigt ville begynde at medtage miljøhensyn ved valg af deres financielle samarbejdspartner. Dette kunne man samtidig se som et incitament for ledelsen til at sætte mere fokus på miljø.

3.1.4 Viden og holdninger

Et af undersøgelsens resultater indenfor pengeinstitutter er, at vidensniveauet om miljø generelt er lavt. Der er dog enkelte undtagelser med f.eks. de "grønne" pengeinstitutter og tildels også de driftsansvarlige, som er bevidste om bredden i miljøbegrebet, og har en nuanceret holdning til, hvordan banken påvirker miljøet positivt og negativt.

Interviewene viser generelt en stor forskel i opfattelsen af miljø. Nogle interviewede tænker snævert på miljøet og fokuserer f.eks. på driftsforbrug, andre tænker på f.eks. arbejdsmiljø, genbrug eller lignende.

Der er i undersøgelsen fremkommet flere udsagn som viser, at de interviewede ikke opfatter sig selv som en miljøbelastende virksomhed. Nogle har desuden vanskeligt ved at se, hvor de kan gøre noget, som har betydning.

Driftsfolkene har til gengæld mange forslag til videre tiltag med optimering af pengeinstitutternes drift, se afsnit 3.1.7.

Der er stor forskel på viden om driftsforbrug. Nogle pengeinstitutter har ikke overblik over forbrugstallene og mangler et incitament til at etablere en systematik omkring registreringerne.

Den generelle holdning hos de interviewede (ikke de "grønne" banker) er, at pengene skal tjenes ved bankvirksomhed - ikke ved miljøtiltag eller ved at spare på ressourcerne. Netbankernes vækst er medvirkende til, at alt andet arbejde udover bankarbejde er reduceret til et minimum.

Bankerne holder en række tidsskrifter, som f.eks. Mandagmorgen, Markedsorientering, Penge & privat økonomi, Børsen m.fl. men også f.eks. online nyheder. Driftsafdelingerne hos de store banker holder typisk mere tekniske tidsskrifter fra bl.a. det tidligere Energistyrelsen.

De interviewede peger generelt på brancheforeningen (Finansrådet) som en central aktør i forbindelse med at øge vidensniveauet og til en øget miljøindsats. Finansrådets umiddelbare tilbagemelding er, at de ikke beskæftiger sig med pengeinstitutternes interne anliggender. Det samme gælder for Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

3.1.5 Miljø i den interne diskussion

Svaret på hvorvidt miljø har været oppe til diskussion i de undersøgte pengeinstitutter viser sig, at være tæt knyttet til, hvem der er respondent i undersøgelsen. Bankpersonalet har typisk ikke diskuteret miljøforhold, mens driftsfolkene løbende diskuterer dette. De "grønne" pengeinstitutter diskuterer også miljø løbende.

Hos to af de undersøgte pengeinstitutter er miljø på dagsordenen i forbindelse med arbejdsmiljø og tages med på møder i sikkerhedsudvalget. Der er et eksempel på, at det er arbejdsmiljøforhold, som har affødt tiltag, som også er en miljømæssig fordel. F.eks. omkring belysning. Generelt er det indtrykket, at der er en løbende indsats overfor arbejdsmiljøet via sikkerhedsorganisationen. Branchen bl.a. Finanssektorens Arbejdsgiverforening deltager desuden aktivt i debatter eller temadage om emnet. Det samme gør sig ikke gældende for ydre miljø. Kun på Finansforbundets hjemmeside findes noget om ydre miljø, der står bl.a. andet "…Det er derfor vigtigt, at sektorens virksomheder anvender strategier, som fremmer en bæredygtig udvikling af sektoren i form af god indtjening samt social, etisk og miljømæssig ansvarlighed" (Marts 2002).

Undersøgelsen efterlader det indtryk, at miljø ikke diskuteres på direktionsplan. Der er dog et eksempel på, at den administrative direktør spørger til driftsafdelingens initiativer.

3.1.6 Hidtidig miljøindsats

Undersøgelsen peger på, at miljøforhold generelt har en meget lille betydning for pengeinstitutter. Den lille betydning skyldes, at miljø for de fleste bankers vedkommende ikke har nogen betydning i deres arbejde og at investorer, aktionærer og kunderne heller ikke i nævneværdig grad vægter miljøforhold i den sammenhæng.

Hos de store banker, som har en decideret driftsafdeling foregår der løbende optimering af varmeanlæg, ventilationsanlæg m.v. De øvrige har ikke en decideret indsats på driftsoptimering.

De grønne banker har begge koncentreret deres miljøindsats udadtil på f.eks. finansiering af udviklingsprojekter, økologiske tiltag m.v. som synligt har kunne vise bankens holdning. Begge banker giver udtryk for, at de "mangler at feje for egen dør". De har dog begge lavet enkelte/ nogle interne forbedringer og optimeringer af driften.

De store bankers driftsafdelinger har på eget initiativ etableret et netværk blandt de 7 største banker. Hver anden måned mødes et par repræsentanter for driften i de enkelte banker og diskuterer fælles problemstillinger f.eks. det frie elmarked, men det kan også være emner, som er tættere knyttet til driften. Evt. indledes med et ekstern foredrag. Netværket er etableret i 2001.

Internetbanker adskiller sig fra de øvrige ved de seneste år, at have oplevet en meget stor tilgang af kunder. Væksten betyder, at fokus er rettet mod bankdriften som sådan og ressourceoptimering m.v. er ikke væsentlig for dem. Det handler om at få flere kunder.

3.1.7 Driftsforbrug

Et af de større pengeinstitutter har en detaljeret registrering af el, vand og varme via CTS anlæg i 30 afdelinger samt en løbende aflæsning hos de øvrige afdelinger af bankbetjenten (90 afdelinger). I de større pengeinstitutter er det ofte bankbetjente, som har ansvaret for at aflæse og holde øje med driftsforbrugene og rapportere evt. udsving. De øvrige banker registrerer ikke direkte deres forbrug. Dataene kan findes via forbrugsopgørelserne. Det betyder, at pengeinstitutterne ikke har overblik over forbrugstallene. Desuden mangler der et incitament til, at etablere en systematik omkring registreringerne.

Elforbrug

Elforbruget i de undersøgte pengeinstitutter svarer til, at hver ansat bruger el pr. år svarende til godt halvdelen (54%) af det gennemsnitlige årsforbrug i en husstand på 4 personer.

Et af de store pengeinstitutter med knap ca. 2000 medarbejdere og 120 filialer har et samlet årligt elforbrug svarende til 1300 husstande. Undersøgelsen har vist et gennemsnitligt forbrug på ca. 60 kWh/m² pr. år (datagrundlag fra 120 afdelinger). Der er dog stor spredning på forbrugene fra ca. 1/3 af det gennemsnitlige årlige forbrug til et forbrug ca. 7 gange større. Forskellene kan i nogen grad forklares med bl.a. forskelle i bygningernes alder og standard samt hidtidige optimeringer. Der vil også være nogle afdelinger, som kun har kundekontakt via telefon og derfor heller ikke har mødefaciliteter m.v. Resultatet indikerer dog et forbedringspotentiale. Det underbygges af, at nøgletal for handel og kontor (ELO-ordningen 1999) ligger ca. 40 % lavere end undersøgelsens gennemsnitlige forbrug i kWh/m² pr. år.

Undersøgelsen viser, at de større bankers filialer har et højere årligt elforbrug pr. m² end de mindre pengeinstitutter, procentvis ca. 30 % mere. Opgjort pr. ansat er det ca. 50% større årligt elforbrug.

4 ud af de 6 undersøgte pengeinstitutter har kun i begrænset omfang arbejdet med at minimere elforbruget. Initiativerne er primært knyttet til belysningen. Ligeledes er kendskabet til deres forbrug begrænset, ligesom forbrugsdataene ikke er funktionsopdelt.

De to øvrige pengeinstittutter har taget initiativ til at spare på elforbruget. Et af de grønne pengeinstitutter har vindmølleandele svarende til deres elforbrug. Herudover har de købt computere med bl.a. et lavt elforbrug.

En af de store pengeinstitutter har arbejdet med en række tekniske optimeringer for at minimere elforbruget. Der er tale om initiativer indenfor belysning, kontrol og justering af ventilationsanlæg i alle filialer, skift til frekvensomformere, CO₂ målinger, temperaturmålinger, miljøvenlige filtre m.v. De har modtaget støtte fra Energistyrelsen til optimering af begge områder. Hertil kommer at de har fået gennemført energisyn, og er medlem af ELO. Elforbruget registreres løbende. Der er CTS anlæg i 30 større afdelinger. Der opstilles løbende mål for indsatsen på området. På 4 år har pengeinstituttet samlet reduceret elforbruget med ca. 25%. Der er således et betydeligt forbedringspotentiale.

Varmeforbrug

Varmeforbruget ligger gennemsnitlig på 70kWh/m² pr. år (datagrundlag fra 120 afdelinger). Nøgletal fra ELO for handel og kontor ligger højere, nemlig på 90kWh/m² pr. år.

Som for elforbruget gælder det, at de mindre pengeinstitutter har et mindre forbrug pr. m² og for varme ligger de gennemsnitlig 40 % lavere.

Som gældende for elforbruget er der igen stor spredning på varmeforbrugene fra ca. 65% af det gennemsnitlige årlige forbrug til et forbrug ca. 6 gange større end gennemsnittet, hvilket indikerer et væsentlig forbedringspotentiale.

Som nævnt har et af de større pengeinstitutter arbejdet med en række tekniske optimeringer for at minimere elforbruget, hvilket også har betydning for varmeforbruget. Indsatsen omkring ventilation har medført varmebesparelser. Desuden er der natsænkning (CTS anlæg/tidsstyret). På 4 år har pengeinstituttet samlet reduceret varmeforbruget med ca. 20%. Der er således et betydeligt forbedringspotentiale.

De øvrige banker har ikke haft fokus på varmeområdet. Flere peger på, at der i forbindelse med kommende bygningsrenovering også skal udskiftes vinduer og isoleringen skal øges m.h.p. at minimere varmeforbruget. Størstedelen af de undersøgte pengeinstitutter har til huse i lejede lokaler. Ofte afregnes varmeprisen ud fra det lejede areal, da der kun findes en varmecentral og måler for hele bygningen.

Vandforbrug

Vandforbruget er lavt hos bankerne. Undersøgelsen viser, at hver ansat bruger ca. 60 liter pr. arbejdsdag. Hver dansker bruger sammenlagt ca. 150 liter vand om dagen.

Det gennemsnitlige vandforbrug hos et af de større pengeinstitutter er på 0,20 m³ / m² pr. år (datagrundlag fra 120 afdelinger). Nøgletal fra ELO for handel og kontor ligger på samme niveau. Som for de øvrige driftsparametre er der dog betydelig udsving mellem afdelingerne fra en tiendedel til over 20 gange større vandforbrug. Det høje forbrug hænger primært sammen med, at afregningen foregår udfra fælles målere for hele bygninger samt desuden f.eks. ældre toiletter m.v.

De undersøgte pengeinstitutter har ikke gennemført besparelser på området. En af de store banker er forsøgsvis ved at montere vandbesparende armaturer på vandhaner i hovedafdelingen.

Transport

Det har været vanskeligt at få belyst transportområdet, og undersøgelsens datagrundlag på dette område er begrænset.

Transporten omfatter kørsel til møder, kurser, kundebesøg, anden driftskørsel (vareudbringning, servicering f.eks. EDB, bygningsvedligeholdelse m.v.), pengetransporter samt kørsel til og fra arbejde. Det kan være kørsel i firmabiler som i private biler. Bankerne laver ikke samlede opgørelser på dette område. Derfor har det i undersøgelsen heller ikke været muligt at få et overblik over transportens andel af bankernes energiforbrug til drift. Data fra Danmark Statistik

(Servicesektorens energiforbrug 1996) viser, at transporten udgør ca. 4% af pengeinstitutternes samlede energiforbrug.

Halvdelen af de undersøgte pengeinstitutter (de større) har typisk et par firmabiler tilknyttet som bl.a. bankbetjent anvender. Undersøgelsens data viser dog betydelig udsving. Transport og rejseaktivitet er afhængig af flere forhold bl.a. bankernes organisering, deres forskellige koncepter og kundegrupper, som f.eks. betyder, at nogle pengeinstitutter prioriterer at have mange kundebesøg. En af netbankerne har oplevet øget transport i forbindelse med kundebesøg dels pga. en øget tilgang af kunder og dels en større geografisk spredning af kunder.

En af de grønne banker anser transporten for deres væsentligste miljøforhold, og søger at begrænse antallet af møder mellem filialerne, ved at have de nødvendige kompetencer i alle afdelinger. Desuden benyttes offentlige transportmidler i den udstrækning det kan lade sig gøre. De øvrige banker anser ikke transportområdet som en væsentlig miljøpåvirkning og har ikke iværksat optimeringer af dette område. De anser transporten for en nødvendighed. Der er dog oplyst, at flere pengeinstitutter samarbejder om fælles pengetransporter. Desuden er der et eksempel, hvor en af de større pengeinstitutter i forbindelse med medarbejdernes deltagelse i kurser har arrangeret samkørsel for medarbejderne.

Som følge af centrale EDB-, indkøbs- og driftsafdelinger i de større pengeinstitutter er der en del intern transport mellem afdelingerne (opgøres ikke) af forskellige produkter og serviceydelser herunder udtjente produkter (computere, møbler m.v). En af de større pengeinstitutter afhenter udtjent inventar m.v. med flyttebil til hovedafdelingen, hvor det opmagasineres.

Efterfølgende afhentes udtjent EDB udstyr af privat firma til genanvendelse. En del indkøbte produkter distribueres fra hovedafdelingens lager via postvæsnet. Større indkøb af produkter distribueres direkte til filialerne fra leverandørerne.

Affald

Data på affaldsmængder fra pengeinstitutterne er overordnet skønnet af respondenterne. Pengeinstitutterne har ikke et samlet overblik over deres affaldsmængder fordelt på fraktioner. Et af de større pengeinstitutter har besluttet at kortlægge affaldsmængderne og at systematisere registreringen. Undersøgelsen har ikke kunnet give eksempler på at begrænse affaldsmængden.

Ved indkøb af EDB udstyr og computere er flere af pengeinstitutterne opmærksomme på returordninger og muligheder for genanvendelse. I undersøgelsen har der ikke været eksempler på andre produkter, hvor det er tilfældet.

Hovedparten af de undersøgte pengeinstitutter har særskilte ordninger omkring afhentning af forskellige affaldsfraktioner. Det er afhentning af papir og pap til videresalg m.h.p. genanvendelse. Der er også et eksempel på en papirfabrik som afhenter direkte ved filialerne. Samt et firma som afhenter makuleret papir til genanvendelse. Det er en af de grønne banker, der sender det makulerede papir til genanvendelse. Det er ikke det typiske billede. Som regel går det makulerede papir til forbrænding. Et enkelt af de små pengeinstitutter kører selv med papiraffaldet til en genbrugsstation.

Hertil kommer de øvrige fraktioner som afhentning af dagrenovation, afhentning af udtjent computerudstyr samt afhentning af brugt inventar. En af de større pengeinstitutter har desuden ordninger med aftagere af plast og flamingo. I forbindelse med disse særskilte aftaler er der som regel også behov for plads til opmagasinering af affaldet, indtil det kan betale sig at afhente. Hos de større pengeinstitutter kører bankbetjenten rundt til filialerne og indsamler papiraffaldet og kører det til et samlet sted til afhentning.

Et af adspurgte pengeinstitutter skønner at ca. 90-95% af deres affald er papir og pap. Hertil kommer bl.a. udtjent EDB og inventar, som ofte ikke medregnes, i det der primært ses på de løbende affaldsmængder. Undersøgelsen viser en jævnlig udskiftning af inventar. Selvom tilbagemeldingen fra flere pengeinstitutter er, at det er gammelt inventar, måske 15-20 år gammelt. Det er alligevel bemærkelsesværdigt, at for de to undersøgte større banker er der planlagt og gennemføres en løbende ombygning af filialerne. De to undersøgte internetbanker er begge lige flyttet, hvilket er begrundet i deres vækst. Begge har fået nyt inventar. De to små banker har også begge lige fået nyt inventar bl.a. i forbindelse med ændring af indretningen.

3.1.8 Indkøb af produkter og serviceydelser

De undersøgte "grønne" pengeinstitutter tager i forskellig udstrækning miljøhensyn i deres indkøb, dvs. miljømærkede produkter, genbrugspapir, svanemærket trykkeri, inventar, computere m.v. Der har desuden været rettet henvendelse til leverandøren af plastikkort og forespurgt på pvc fri betalingskort.

De øvrige undersøgte pengeinstitutter tager ikke bevidst miljøhensyn i indkøb. I praksis vil papirprodukter ofte være svanemærket, da det har en stor markedsandel. Der tages heller ikke miljøhensyn eller stilles krav ved indkøb af serviceydelser f.eks. trykning. Der er dog et eksempel på indkøb af computere og printere, hvor et af de store pengeinstitutter bevidst køber miljømærkede computere. Baggrunden er i første omgang arbejdsmiljøhensyn – f.eks. emissioner, støj m.v. og derefter miljø og her specielt mulighederne for returordninger (f.eks. toner) og genanvendelse. Pengeautomater og lignende maskiner har ikke miljømærker.

De to store pengeinstitutter har centrale indkøbsafdelinger, som står for ca. 98% af indkøbene. De produkter, som er et stort forbrug af er checks, brevpapir, konvolutter, ekspeditionsbilag, bankbøger. Disse produkter købes ind 1 gang om året og distribueres direkte til filialerne. De øvrige produkter købes ind løbende til hovedkontoret. Filialerne bestiller månedligt produkterne. De væsentligste produkter er regnskabshæfter, omslag til bankbøger, ringbind, reklameting (tasker, kuglepenne, nøgleringe m.v.), pjecer m.v.

Igennem undersøgelsen tyder det på, at internetbankernes papirforbrug er på højde med andre bankers. Ved oprettelse af konti er de underlagt de samme krav til fremsendelse af skriftlige betingelser m.v. som andre banker. Internetbankernes papirforbrug er forrykket imod at kunderne i højere grad selv printer ud (kontooversigter, standardformularer f.eks. en låneansøgning), og at der i nogle tilfælde også er et større spild ved dette koncept. F.eks. at man kan ansøge om et lynlån, ved at udfylde og indsende en ansøgning, som herefter vurderes. Hos pengeinstitutterne er der desuden en række interne procedurer, som er baseret på printede udgaver.

Det viser sig, at der stadig indkøbes og anvendes en meget stor mængde bankbøger og hertil en særlig maskine til ekspedition heraf. Anvendelsen af bankbøger betyder at pengeinstitutterne ligger inde med kontanter, som øger risikoen for røverier. Andre lande i Europa, som vi sammenligner os med, har afskaffet bankbøgerne, men hidtil har der ikke kunnet opnås enighed i branchen og p.g.a. kundeutilfredshed har der ikke været nogle pengeinstitutter, som har ønsket at gå foran.

I et af de store pengeinstitutter udgør indkøb af EDB (netværkskomponenter, pengeautomater, servere, printere, skærme, computere) den største post på det årlige indkøbsbudget, knap ca. 40%. Indkøb af PC’ere alene er ca. 6% af det samlede budget, svarende til ca. 600 computere pr. år. Indkøb af pengeautomater udgør i alt 12% af det årlige budget. Inventar og maskiner (møbler, reoler samt mønttællere, kundebokse m.v.) udgør ca. 30% af det årlige budget for indkøb. Papirvarer udgør ca. 6% af budgettet. Der bruges ca. 550 tons papirprodukter pr. år.

3.1.9 Risiko- og kreditvurdering

I forbindelse med kreditvurdering af f.eks. større erhvervskunder m.v. er det hovedindtrykket fra undersøgelsen, at der bliver spurgt til miljøforhold f.eks. til hvorvidt en grund er registreret som potentiel forurenet. Det hænger sammen med vurdering af pengeinstitutternes egen risiko.

Antallet af virksomheder, hvor der gennemføres en vurdering af miljøforhold ligger lavt – skønsmæssigt på måske maksimalt på 0,5 -1% af de kreditvurderinger som udføres.

Undersøgelsen tyder på, at de større banker har formaliserede retningslinier – f.eks. et checkskema eller lign. for at sikre at alle de væsentligste miljøforhold bliver belyst. De spørgsmål som stilles til virksomhederne drejer sig om f.eks.:

	Hvem er miljøansvarlig?
	Overholdes miljøgodkendelsen? (og andre myndighedsforhold)
	Hvad er de væsentligste miljøpåvirkninger?
	Hvilke risici er der?
	Er der konstateret jordforureninger?

Undersøgelsen viser, at de mindre pengeinstitutter, ikke har behovet så ofte og derfor stiller miljøspørgsmål ad hoc, når de møder en relevant sag.

Miljøvurderingen udføres typisk af de bankfolk, som i forvejen har virksomhedskontakten. I en af de større banker var der uddannet 15 bankfolk, som fungerer som "miljøansvarlige" i de enkelte 15 regioner, og som kan bruges som interne konsulenter.

Spørgsmål om miljøforhold indgår i en samlet kreditvurdering af kunden. Som regel har miljø ikke større betydning i den samlede vurdering. I kreditvurderingen lægger bankerne ikke særlig vægt på grønne regnskaber eller miljøledelse – det væsentlige er, hvordan virksomheden håndterer miljøet. Holdningen er, at der godt kan være styr på miljøet, uden at det er formaliseret gennem grønne regnskaber eller miljøledelse. Virksomhederne opnår ikke fordele i kreditvurderingen i forbindelse med en positiv miljøvurdering. Derimod vil problematiske miljøforhold trække ned i den samlede vurdering.

Igennem den almindelige 2 årige bankuddannelse stiftes bekendtskab med miljø i kredit- og risikovurdering (ca.1 måneds undervisning i risikovurdering, hvor miljøforhold er en noget mindre del).

Finanssektorens uddannelsescenter og Finansrådets uddannelsesafdeling udbød i midten af 90erne kurser for bankfolk om miljø i kreditvurderingen. På baggrund af manglende efterspørgsel udbydes kurserne ikke længere, og kursusmaterialet kan ikke rekvireres. Nogle elementer fra kurserne medtages dog i andre kurser om kreditvurdering.

Mulighederne i dag for at videreuddanne sig indenfor området er således begrænset og Finansrådets uddannelsesafdeling henviser til bankernes egne interne uddannelser. Et større pengeinstitut kan berette, at de ikke har interne kurser indenfor miljø i kreditvurdering, og stiller selv spørgsmålstegn ved hvordan medarbejdernes kompetenceopbygning på dette område foregår. Samtidig kan pengeinstituttet berette om at miljø i kreditvurderingen i Sverige er mere detaljeret end det typisk er tilfældet i Danmark.

3.1.10 Miljøaspekter i bankydelser

Ud over de grønne banker er der ikke nogle af de interviewede bankfolk som har nævnt muligheden for at indarbejde miljøfremmende hensyn i deres ydelser, f.eks. miljøhensyn ved investeringer, ved kreditgivning eller lign. Ved rundbords-samtalen blev forslag herom også modtaget med skepsis, idet man finder at det vil have sekundær vægt i forhold til pengeinstitutternes forretningsgrundlag.

De to grønne banker, som i kraft af deres forretningsgrundlag er bevidste om miljø, medtager miljøhensyn i investeringer og f.eks. i forbindelse med långivning. Det forstærkes af, at de personer eller virksomheder, som interesserer sig for miljø også tiltrækkes af bankernes koncepter.

Desuden er der to danske "investeringsforeninger"eller puljer ( i regi af pengeinstitutter) som er direkte rettet mod "miljøteknologi" og "alternativ energi". De er etableret indenfor de seneste år, og bankerne er positive overfor fremtiden. I følge en ansvarlig for en af miljøinvesteringspuljerne, så er Danmark, sammenlignet med andre europæiske lande, ikke så langt fremme med investeringer indenfor miljøområdet.

Flere danske pensionsselskaber har dog i de seneste ti år investeret i miljøområdet via et fælles selskab. Der er tale om investeringer i danske virksomheder. De danske "investeringsforeninger" investerer primært i udenlandske virksomheder og de danske virksomheder som medtages er alle børsnoterede. Pengeinstitutterne understreger, at miljøpuljerne er behæftet med relativ stor risiko.

3.1.11 Konklusion

Pengeinstitutter har en middel miljøpåvirkning set i forhold til servicesektoren og en middel arbejdsmiljøpåvirkning. Vurderet pr. beskæftiget har pengeinstitutter en mindre miljø- og arbejdsmiljøpåvirkning. Pengeinstitutter skal ses som en del af vidensbaserede virksomheder, som udgør en større andel af servicesektoren.

Miljø har en lille bevågenhed indenfor pengeinstitutter, og et grønt image har ingen markedsmæssig betydning for de traditionelle banker, dog erkendes at dette kan ændre sig de kommende år. Driftspersonalet viser sig, at have en række ideer til optimering af bygningsdriften, og der er opnået besparelser specielt indenfor energiområdet. Generelt mangler der dog incitamenter for pengeinstitutterne til at øge miljøindsatsen internt såvel som at indarbejde miljø i bankernes ydelser. Miljø i kreditvurderingen skønnes at have vundet indpas i pengeinstitutternes praksis, men kun i forhold til risikovurderingen. Der er ikke længere uddannelses-muligheder i miljø i branchen.

De miljøvenlige indkøb og den hidtidige interne indsats er generelt også begrænset, ligesom det typiske billede er, at pengeinstitutterne ikke har overblik over ressourceforbrugene. I undersøgelsen er der dog også et eksempel på et pengeinstitut, som har overblik over forbrugene samt løbende forbedrer driften. Der vurderes at være væsentlige forbedringspotentialer på driften (Der er et eksempel på forbedringspotentialer for el på ca. 25% og for varme på ca. 20%) samt på indkøb.

Undersøgelsen efterlader det indtryk, at pengeinstitutterne ikke har en egen drivkraft, men afventer eksternt pres til f.eks. at formulere en miljøpolitik, lave systematiske tiltag (miljøledelse) samt at bidrage til en positiv udvikling af "grønne markeder". Branchen har hidtil ikke været aktivt på banen og overlader interne forhold til pengeinstitutterne selv. Der er således nogle traditioner og holdningsmæssige barrierer i branchen, som i praksis skaber nogle vanskelige forhold for en øget bevågenhed omkring miljø i branchen.

3.2 Optimeringsideer og forbedringspotentiale

Herunder er nogle ideer til forbedringer indenfor pengeinstitutter.

Ideerne er baseret på interviewundersøgelsen og miljøkortlægningen af de deltagende pengeinstitutter. De fremkomne konklusioner samt optimeringsideerne har været diskuteret ved rundbordssamtalerne for at klarlægge branchens muligheder og barrierer for at iværksætte forbedringstiltagene. Deltagerne har generelt bakket op omkring nedenstående forslag omend flere barrierer internt i branchen blev fremhævet, som betydende for implementeringen.

For finanssektoren vil følgende udvalgte barrierer have betydning for implementeringsmulighederne:

	Ringe bevågenhed og viden i branchen omkring miljø
	Manglende incitament i branchen til at øge miljøindsatsen
	Fiksering på markedsmekanismer og indtjening
	Ingen frontløbere / gode eksempler fra branchen

3.2.1 Overblik og grønne regnskaber

Generelt vil det være vigtigt, at øge vidensniveauet om miljøforhold i branchen. I første omgang vil et overblik over driftsforbruget være relevant. Undersøgelsen viser stor forskel i kendskabet til driftsdata samt stor spredning i det aktuelle forbrug, hvilket vidner om, at der er et forbedringspotentiale ved at optimere driften af pengeinstitutter. Der er et eksempel på et forbedringspotentiale på optimering af varme og el på henholdsvis 20% og 25%.

	Øge vidensniveauet gennem løbende kortlægning af driftsforbrug.
	Evt. krav om opsætning af individuelle målere i forbindelse med lejemål.
	Evt. krav om systematisk registrering / energisyn ved at udvide ordningen med energikonsulent (ELO)
	Energimærkning af bygninger,
	Obligatoriske driftseftersyn / vedligeholdelsesprogrammer

Til at understøtte disse initiativer kunne sideløbende iværksættes:

	Udarbejdelse af datablade, vejledninger eller lign. målrettet branchen omkring miljøforhold f.eks. i forbindelse med driftsoptimering,
	Øge kendskabet til renere teknologier m.v. f.eks. Projekt Værktøjskassen
	Temadage / kurser
	Benchmarking i branchen
	Indsats til at øge kendskabet til grønne regnskaber

Den tidligere ordning: "Tilskudsordningen for energibesparende foranstaltninger i servicevirksomheder" har vist sig, at have væsentlig betydning for hidtidige initiativer i nogle af de undersøgte pengeinstitutter. En lignende ordning kan være med til at øge miljøbevidstheden og indsatsen indenfor pengeinstitutter.

Nogle konkrete initiativer til nedsættelse af driftsforbruget kunne være:

Nedsættelse af elforbruget

	Optimering og forbedring af ventilationssystemer med kendt teknologi
	Sikre optimal funktion af ventilationssystemer ved nybyggeri.
	Obligatoriske driftseftersyn / vedligeholdelsesprogrammer for ventilationssystemer
	Optimering af belysningsområdet (lysarmaturer, lavenergipærer, følere)

Nedsættelse af varmeforbruget

	Indarbejdelse af miljøhensyn ved renovering af bygninger m.v. (isolering, energiglas, varmesystemer m.v.).
	Tilpassede CTS anlæg til store afdelinger
	Obligatoriske driftseftersyn / Udvidelse af vedligeholdelsesprogrammer for varmesystemer.

Det vil være væsentlig at bygge videre på det netværk, der er etableret mellem de største danske pengeinstitutters driftsafdelinger. Netværket kunne spille en væsentlig rolle i spredningen af viden og implementeringen af renere teknologi.

Affald

	Bedre sortering af affald med henblik på øget genanvendelse,
	Øget genanvendelse af merkuleret papir,
	Fælles muligheder, ordninger i branchen evt. på tværs af kontorvirksomheder for indsamling af sorteret affald fremfor individuelle aftaler fra bank til bank.

Nedsættelse af forbruget af papirprodukter

Undersøgelserne peger på, at der igen er behov for at sætte fokus på papirforbruget. Der var kun enkelte initiativer i de undersøgte pengeinstitutter for at minimere forbruget, og det vurderes, at der vil være et forbedringspotentiale på dette område.

	Højere grad af papirløse arbejdsgange, mindre antal print (internt / til udsendelse), elektronisk arkiv m.v.
	Andre vaner med at printe ud (Print og kopi på begge sider er ikke udbredt, scannere, læsning på skærm m.v.)
	Andre krav ved kontooprettelse, låntagning m.v. Forbrugerstyrelsen kræver printede udgaver af betingelser m.v.
	Netbanker. Udsendelse af kontoudtog, reklamer m.v. over nettet. Udvidelse af kunders egen gennemførelse af ekspeditioner. Anvendelse af nettet til fremsendelse af betingelser m.v. eller indgåelse af kontrakt med kunden.
	Standardformularer, blanketter m.v. overføres i højere grad til EDB
	Afskaffelse af bankbøger.
	Flere valgfri koncepter for kunderne f.eks. færre fremsendelser / øget grad af samsendelser. Øget opmærksomhed om de tilbud som findes. Økonomisk incitament for kunden f.eks. såfremt et koncept vælges med færre udsendelser.

3.2.2 Miljøstyring – politikker og mål

	Eksempler på formulering af miljøpolitik for pengeinstitutter.
	Integrering af miljøindsatsen i det eksisterende arbejdsmiljøarbejde.
	Øge kendskabet til og anvendelsen af miljøledelse/ arbejdsmiljøledelse i pengeinstitutter og den øvrige del af finanssektoren.
	Udvikling af egnede metoder eller værktøjer til etablering af miljøstyring / arbejdsmiljøstyring indenfor pengeinstitutter.

3.2.3 Produkter

Indkøb

	Øge kendskabet til eksisterende indkøbsvejledninger m.v.
	Udarbejdelse af datablade, vejledninger eller lign. målrettet branchen omkring miljøforhold f.eks. i forbindelse med indkøb.
	Mulighed for at købe flere "Standard bankprodukter", der er produceret miljøvenligt: f.eks. plastikkort, formularer m.v.
	Miljømærkning af bankmaskiner (f.eks. "a-mærkede").

Miljø i bankydelser

Stimulering af interessen for "grønne investeringer". Pengeinstitutter spiller en rolle i en formidling af "grønne investerings muligheder" for bl.a. private investorer, virksomheder m.v.

	Belønne og understøtte de virksomheder / kunder som gør en særlig miljøindsats – det kunne være miljøcertificerede virksomheder.
	Øge den systematiske inddragelse af virksomheders miljøforhold i kreditvurdering. Udgivelse af en vejledning til inddragelse af miljø i kreditvurdering f.eks. rettet mod mindre banker.

3.3 Strategier og virkemidler indenfor pengeinstitutter

Det manglende forandringspres og branchens traditioner er særlige forhold som kendetegner pengeinstitutter, men som også gælder for den øvrige del af den financielle sektor. Disse forhold kan formentlig ikke overføres til andre kontorvirksomheder. Revisions- og bogføringsvirksomhed, rådgivende ingeniører og arkitekter m.fl. har i højere grad mærket kundeinteresse og -pres indenfor deres ydelser, som også har afstedkommet frivillige tiltag indenfor grønne regnskaber, miljørigtig projektering, miljøledelse m.v. Det gør sig ikke gældende indenfor den financielle sektor. Der er ikke eksempler på frontløbere.

Undersøgelsens resultater vil formentlig på en række områder som drift og indkøb være typiske billeder fra andre kontorvirksomheder. Der må derfor formodes, at være et væsentlig forbedringspotentiale i at kunne optimere driften og øge andelen af miljøvenlig indkøb hos kontorvirksomheder. I undersøgelsen er der set eksempler på forbedrings-potentialer på 20-25% på driften .

Selvom der på baggrund af undersøgelsens resultater herunder pengeinstitutternes samlede miljøpåvirkning kunne vurderes, at der med fordel kunne satses på andre brancher - så spiller den financielle sektor samtidig en afgørende betydning i vores samfund. Debatoplægget "veje til grøn erhvervsudvikling" (marts 2001) peger på denne sektor som en vigtig medspiller i en videre udvikling af "grønne markeder" i Danmark. Derfor er der således vægtige grunde til at påbegynde en indsats indenfor pengeinstitutter og resten af den financielle sektor.

Det foreslås, at der etableres et diskussionsforum eller et produktpanel bredt indenfor finanssektoren. Her kunne centrale aktører herunder Finansrådet, Finanssektorens arbejdsgiverforening, Finansforbundet m.fl. diskutere barrierer og mulige tiltag.

Der har ikke hidtil fra branchens side har været interesse for at gå ind i det forebyggende miljøarbejde. Branchen er efter sigende ikke gearet til denne type forandringer (j.f. rundbordssamtalen bilag 2). Indsatsen fra f.eks. Miljøstyrelsens side skal ses som en del af længerevarende proces, som kræver en holdningsændring i branchen, og en aktiv involvering af branchen før der vil komme synlige resultater.

Følgende områder, kan det være relevant, at branchen er involveret i:

	at understøtte dataoverblik og driftsoptimering i branchen, gennem at formidle viden om miljø i driften f.eks. formidling af gode eksempler, konkrete anvisninger (datablade, vejledninger eller lign.) målrettet branchen.
	benchmarking i branchen
	medvirken til udgivelse af en vejledning til inddragelse af miljø i kreditvurdering – f.eks. rettet mod mindre banker.
	medvirken i metodeudvikling omkring grønne regnskaber for den financielle sektor samt miljøstyrings- og arbejdsmiljøstyringsredskaber.
	Øget inddragelse af miljøhensyn i forretninger / investeringer.

Det er prioriteret, at anbefale frivillige tiltag i brancherne. I lyset af undersøgelsen af pengeinstitutter, må det dog overvejes at understøtte det frivillige arbejde, og f.eks. indgå en frivillig aftale med branchen for at kunne skabe det nødvendige incitament. Etableringen af kurser indenfor "miljø i kreditvurdering" udsprang af en frivillig aftale med branchen.

Tabel 9
Forslag til tiltag og aktører (j.f. afsnit 3.2 og 3.3). Bemærk nogle tiltag kan være sat i gang eller der kan være tale om gældende ordninger.

Styringsmidler	Tiltag	Aktører
Informative styringsmidler m.h.p. at øge vidensniveauet	Indsats for at øge kendskabet til eksisterende vejledninger m.v.	Miljøstyrelsen/ branchen
	Nyt informationsmateriale om besparelsesmuligheder, kreditvurdering, grønne investeringsmuligheder.	Miljøstyrelsen / branchen
	Kurser/ temadage / konferencer	Branchens uddannelsescentre / netværk/ rådgivere / Miljøstyrelsen
	Panel / diskussionsforum	Repræsentanter for hele branchen
	Netværk indenfor drift, indkøb	Pengeinstitutter / branchen
	Benchmarking	Branchen/ ("Driftsnetværk")
Økonomiske styringsmidler Økonomiske besparelser	Driftsoptimeringer (el og varme)	Pengeinst. / Branchen
	Serviceniveau (papir, udsendelser)	Branchen / pengeinst.
	Større grad af netbankydelser	Pengeinst.
	Transportoptimering	Pengeinst. / Branchen
Tilskudsordninger	Lignende ordning som Energistyrelsens "tilskud til standardløsninger"	?
	Miljøkompentenceordningen (Eksisterende ordning med tilskud til miljøledelse). Øge informationen herom til den financielle sektor	Miljøstyrelsen
	Pilotprojekter	Miljøstyrelsen
	Benchmarking metodeudvikling	Miljøstyrelsen / branchen
Markedsmæssige drivkræfter	Miljø som betydende faktor fra private og offentlige virksomheder ved valg af pengeinstitut	Offentlige indkøbere/ virksomheder med miljøledelse
Grønne investeringer og kreditgivning	Systematisk inddragelse af miljøforhold ved kreditgivning	Pengeinst.
	Understøtte kunder som gør en særlig miljømæssig indsats	Pengeinst. / branchen
Normative styringsmidler Offentlig regulering	Grønne regnskaber	Miljøministeriet
	Skærpelse af krav om energiledelsesordning (ELO)	Økonomi- og Erhvervsministeriet
	Benchmarking (frivillig aftale med branchen)	Miljøstyrelsen
Offentlige lempelser	Krav til dokumentationsmateriale ved låntagning m.v lempes.	Forbrugerstyrelsen

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |