| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Servicesektorens miljøbelastninger og forbedringspotentiale

2 Miljømæssig karakteristik af servicesektoren

Servicesektoren spænder vidt med hensyn til typer af virksomheder og aktiviteter. Miljøforholdene spænder ligeledes vidt, og servicesektoren kan derfor ikke karakteriseres med en bestemt miljøprofil, men spænder fra aktiviteter, der bidrager betydeligt til forurening og ressourceforbrug som transportområdet til virksomheder, hvis virke er at reducere forurenende stoffer som f.eks. spildevandsrenseanlæg og renovationsvæsen.

2.1 Nøgletal for servicesektoren

De seneste årtier er servicesektoren vokset - især "handel og kontor". En stor del af arbejdsstyrken er beskæftiget indenfor servicesektoren. Ud fra projektets definition af servicesektoren (Jf. afsnit 2.2) beskæftiges i alt knap 2. mio personer indenfor service, hvilket svarer til ca. 75 % af antal helårs beskæftigede i Danmark (Danmarks Statistik 1996). Samtidig udgør servicesektoren ca. 75 % af bruttonationalproduktet.

Tabel 1
Fordelingen af arbejdsstyrken (Danmarks Statistik, 1996)

Et andet nøgletal er bruttoenergiforbruget. Servicesektorens andel af Danmarks bruttoenergiforbrug ligger på knap 30% og her udgør transportsektoren en betydelig andel.

Tabel 2
Fordeling af bruttoenergiforbruget (Danmarks Statistik,1996)

Servicesektoren står for 30 % af Danmarks samlede elforbrug, hvor husholdninger bruger 32%. Ifølge "Energi 2000" er servicesektorens elforbrug pr. m² tre gange højere end boligernes forbrug. Samtidig er bygningsarealet pr. ansat i servicesektoren stigende.

Vandforbruget for servicesektoren ligger på ca. 15%. De private husholdningers vandforbrug er betydelig større end servicesektorens, og hver dansker bruger privat i gennemsnit mere end dobbelt så meget vand på et år - i forhold til servicesektorens beskæftigede.

Tabel 3
Fordeling af vandforbruget (Danmarks Statistik, 1996)

2.2 Afgrænsning af servicesektoren

Nærværende projekt tager sit udgangspunkt i en bred definition af servicesektoren, idet stort set alle områder, der ikke er forbundet med decideret vareproduktion, defineres som serviceydelser. Projektet omfatter som udgangspunkt såvel serviceydelser, der varetages af den private sektor, som serviceydelser, der varetages af den offentlige sektor. Dette giver et bredt grundlag at prioritere den videre indsats ud fra.

Et andet argument for inddragelse af såvel private som offentlige serviceydelser er, at der er en række serviceydelser, som både varetages af den offentlige og af den private sektor. På de mere traditionelle områder drejer dette sig eksempelvis om rengøring, vask af tøj, snerydning, affaldsindsamling, persontransport (kollektiv trafik) m.v. I kraft af det øgede fokus på det økonomiske perspektiv i servicesektoren, som stimulerer det offentlige til at udbyde flere opgaver, overføres der hele tiden nye områder til den private sektor. Eksempelvis kommunale driftsopgaver som pasning af grønne områder, drift af veje m.v. og indenfor social- og sundhedsområdet eksempelvis hjemmehjælp og portørområdet.

Den afgrænsning af servicesektoren, der er foretaget i dette projekt, fremgår af efterfølgende liste (tabel 4). Der er i alt 65 servicerelaterede brancher.

Opdelingen i servicebrancher bygger direkte på Danmarks Statistiks brancheinddeling (BR 130). Af bilag 3 ses hvilke delbrancher (DB93), som hører under de enkelte branchegrupper (BR 130) i tabel 4.

Tabel 4
Servicebrancher. Opdelt efter brancheinddeling 130 (BR130).

2.3 Database over servicesektoren

I projektet er der opbygget en database, som rummer en række relevante data for de 65 delbrancher indenfor servicesektoren (BR 130).

Databasen indeholder både kvantitative og kvalitative data. Databasen er inddelt i følgende områder:

	Kommercielle data (antal helårsbeskæftigede, produktionsværdi, antal arbejdssteder).
	Ressourceforbrug (energi, vand og andre ressourceforbrug).
	Emissionsdata (CO2, SO2, spildevand, affald, andre luftemissioner, problematiske stoffer og produkter).
	Arbejdsmiljø

Dataene bygger på tal fra 1996, som det gennemgående år.

Databasen indgår ikke i rapporten, dels på grund af dens omfang og dels på grund af usikkerheder. Databasen vil imidlertid være til rådighed for Miljøstyrelsen. I bilag 4 er vedlagt udvalgte oversigtsskemaer fra databasen.

2.4 Kilder og usikkerhed

De kvantitative data i databasen bygger på Danmarks Statistiks materiale, som primært er hentet fra nationalregnskabet, men også i nogen grad fra erhvervsstatistikken. Hertil kommer indhentning af data fra andre kilder. Endelig er de kvantitative data er suppleret med kvalitativt vurderede forhold.

De kvantitative data for servicesektoren er generelt behæftet med en større usikkerhed, end det gør sig gældende for tilsvarende data for industrien, hvilket skyldes at indberetninger fra industrien er mere omfattende og detaljerede.

For servicesektoren er der i langt højere grad tale om beregnede værdier fra Danmarks Statistik. Det vil sige, at udgangspunktet er det totale forbrug af f.eks. energi, som derefter fordeles ud på delbrancherne efter en fordelingsnøgle. På grund af begrænsede indberetninger fra servicebrancherne er opgørelsen hovedsagelig baseret på beregnede tal og kun i mindre omfang i forhold til faktiske tale.Dette giver anledning til væsentlige usikkerheder i datagrundlaget.

Danmarks statistik har vurderet, at usikkerhederne vil være for store på DB93 niveau til at kunne drage konklusioner om delbranchernes miljøpåvirkning. Der eksisterer således ikke valide statistiske miljødata for delbrancherne og datagrundlaget er således for spinkelt til at drage væsentlige slutninger for delbrancherne (DB93). Desuden kan data på BR130 niveau dække over betydelig udsving i miljøpåvirkninger i de enkelte delbrancher. F.eks. er plejehjem en af i alt 12 delbrancher under "sociale institutioner m.v. for voksne".

Usikkerheden i datagrundlaget har ikke gjort det muligt at aggregere dataene til delbrancherne, hvilket har vanskeliggjort gennemførelsen af de planlagte livscyklusscreeninger af udvalgte delbrancher, jf. 2.1 Formål. Hertil kommer, at de udvalgte servicevirksomheder i detailkortlægningen på nogle områder, ikke har kunnet levere detaljerede data f.eks. på forbrug af produkter. Det har således måttet erkendes, at datagrundlaget for at gennemføre livscyklusscreeninger har været for spinkelt. I stedet er der i kortlægningen af delbrancherne anlagt livscyklusbetragtninger, som grundlag for kortlægningen, bl.a. er engros- og detailhandel slået sammen for at vurdere "kæden".

Det må anbefales, at styrke datagrundlaget indenfor servicesektoren. Der er behov for en yderligere detaljering af statistiske (valide) miljødata relateret til delbrancher (DB93). Hertil kommer et behov for en udvidelse af data med f.eks. spildevand og affald, som der ikke opgøres data for relateret til BR130.

En øget datadetaljering og eventuel udvidelse foreslås fastlagt i et samarbejde mellem fagområderne: Miljø, statistik og erhverv. F.eks. i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Danmarks statistik. Datausikkerheder og samspil mellem nationalregnskab og erhvervsstatisk herunder muligheder for indrapporteringer fra servicevirksomheder bør blandt andet afklares.

Endelig bør definitionen af servicesektoren diskuteres. Der er visse uhensigtsmæssigheder i BR130 / DB93 i forhold til at vurdere miljøpåvirkningerne fra servicesektoren. Indenfor bygge og anlæg er er opdelingen funktionsbestemt (DB93). Det vil sige, at servicelignende opgaver er samlet under de enkelte fag. Desuden er nogle af servicebrancherne (BR130) meget sammensatte og rummer delbrancher med vidt forskellig miljøpåvirkning. F.eks. 920002 Forlystelser, kultur samt 930009 Anden servicevirksomhed.

Endelig er nogle serviceområder f.eks. reparation af maskiner medtaget under "industriel produktion", under de enkelte brancher.

2.5 Vurdering af branchernes miljøpåvirkning

Ud fra databasen er miljøpåvirkningen opgjort for hver servicebranche (BR130) samt pr. helårsbeskæftiget i de pågældende brancher. Hertil kommer, at de enkelte brancher er vurderet i forhold til hinanden.

I databasen er de enkelte servicebranchers procentvise andel af hele servicesektorens miljøpåvirkning angivet. Det er angivet indenfor bruttoenergi, vand, CO₂ og SO_2. jf. bilag 4. Det vil sige, at f.eks. "sociale institutioner for voksne" bruger 3 % af branchens brutto energiforbrug (indeholder bl.a. konverteringstab). Procenttallene er herefter overført til scorer mellem 1 og 4 for at tydeliggøre forskellene mellem brancherne.

Det svarer til at energiscoren er fastlagt relativt ud fra det totale bruttoenergiforbrug

Hertil kommer at der på baggrund af en miljømæssig screening kvalitativt er givet scorer fra 1 til 4 indenfor områderne: "andre ressourceforbrug", spildevand, affald samt indenfor "problematiske stoffer og produkter". Det er begrundet i, at der ikke har kunnet fremskaffes valide data opdelt efter BR 130.

Livscyklusbetragtningerne er medtaget under vurderingen af "andre ressourceforbrug" samt "problematiske stoffer og produkter", hvor miljøbelastningerne fra både fremstilling, anvendelse og bortskaffelse er taget i betragtning. Vurderingen bygger bl.a. på litteratur. Scoren er så vidt muligt givet efter princippet om: Mængden (af stoffer) x Spredning (global, regional, lokal) x Effekt (reversibel, irreversibel).

Af andre forhold, der er vurderet, kan nævnes: hidtidig miljøindsats, teknisk forbedringspotentiale og implementeringsmuligheder i branchen.

2.5.1 Samlede scorer

For at kunne vurdere servicebrancherne i forhold til hinanden er der givet en samlet score indenfor hovedområderne:

	Ressourceforbrug,
	Emissioner
	Arbejdsmiljø

Scorerne angives fortsat mellem 1 og 4 hhv. for branchen og pr. beskæftiget.

Indenfor ressourceforbrug og emissioner har det været hensigtsmæssigt at anvende nogle kvalitativt fastsatte vægtningsfaktorer:

Den samlede ressourcescore er fremkommet ved en vægtning mellem vandscoren, energiressourcescoren samt scoren for "andre ressourceforbrug".

Energiressourceforbruget vægtes højest (60%), herefter "andre ressourceforbrug" (30%), vandforbruget vægtes lavt (10%). Baggrunden for vægtningen er, at de varige globale påvirkninger vægtes højere end lokale påvirkninger. For eksempel vil energiressourceforbruget tillægges større vægt end vandforbruget, idet vand er en fornyelig ressource.

Den samlede emissionsscore er fremkommet på baggrund af en vægtning mellem spildevandsscoren, energiemissionsscoren, affaldsscoren og scoren for "de problematiske stoffer og produkter". Energiemissionen og "de problematiske stoffer og produkter" vægtes højest (hver med 35%), herefter vægtes affald og spildevand (hver med 15%) .

Den samlede arbejdsmiljøscore er vurderet ud fra data om anmeldte arbejdsbetingede lidelser og arbejdsulykker for hele branchen og pr. beskæftiget (Arbejdstilsynet,1999). Der er i øvrigt kun medtaget de arbejdsmiljøforhold, som kan relateres til det ydre miljø.

2.6 Servicebranchernes miljøpåvirkning

De samlede scorer er grundlaget for vurderingen af miljøpåvirkning fra servicebrancherne og opgjort pr. beskæftiget i branchen. På den baggrund kan der skabes et overblik over hvilke brancher, der er mest hhv. mindst belastende på baggrund af en "ren" miljø- og arbejdsmiljømæssig vurdering.

I tabel 5 og 6 er en oversigt over servicebrancher med en miljøpåvirkning som er "middel" stor eller derover (j.f. ansnit 3.5) for henholdsvis hele branchen og pr. beskæftiget. Ressource- og emissionsscorer fra 2-2 og derover er medtaget i tabellen. Desuden er brancherne med en "middelstor" arbejdsmiljømæssig score (2 og derover) ligeledes medtaget. I tabel 5 er ca. halvdelen af servicebrancherne medtaget. De øvrige er fravalgt p.g.a. en mindre og begrænset miljøpåvirkning. I tabel 6 (pr. beskæftiget) er ca. 40% af servicebrancherne medtaget. De øvrige er fravalgt af samme grund.

Tabel 5
Brancher med en miljø- og arbejdsmiljøpåvirkning som er middelstor eller derover (uprioriteret rækkefølge).

De brancher som markerer sig er bl.a. store brancher med mange ansatte. De "markedsmæssige brancher" også har en høj produktionsværdi. Nogle brancher rummer desuden aktiviteter, som medfører en betydelig miljøpåvirkning.

De brancher som markerer sig pr. beskæftiget er brancher med typisk relativt få ansatte samt brancher med aktiviteter, som medfører en betydelig miljøpåvirkning.

Tabel 6
Brancher med en miljø- og arbejdsmiljøpåvirkning pr. beskæftiget som er middelstor eller derover (uprioriteret rækkefølge).

2.7 Udvælgelsen af servicebrancher til nærmere undersøgelse

Undersøgelsen har kunnet pege på de enkelte servicebranchers miljø- og arbejdsmiljøpåvirkning indenfor servicesektoren. Som det ses af tabellerne giver udvælgelsen opgjort for brancher og pr. beskæftiget forskellige billeder af branchernes miljø- og arbejdsmiljøpåvirkning.

Nogle af de brancher, som har en "stor"/"markant" miljø- og arbejdsmiljø-påvirkning (j.f. afsnit 2.5) i forhold til de øvrige brancher - er store brancher, med mange beskæftigede. Det vil for nogle branchers vedkommende være baggrunden for, at de markerer sig i undersøgelsen. Der er tale om f.eks. "reparation og vedl. af bygninger", folkeskoler, hospitaler samt sociale institutioner for hhv. børn og voksne, som alle har et meget stort antal beskæftigede.

Det kunne være relevant at opgøre miljø- og arbejdsmiljøpåvirkningen pr. bruger – f.eks. pr. elev, pr. patient eller pr. beboer. Der foreligger ikke data i undersøgelsen, så det har været muligt at relatere påvirkningerne hertil.

Med brancheopdelingen efter BR130 er det karakteristisk, at en stor del af de brancher som kan betegnes som "vidensbaserede" servicevirksomheder ikke fremgår af tabel 5 og 6. Det skyldes bl.a. det forhold, at brancheinddelingen på dette område er mere snæver med f.eks. advokatvirksomheder, revisions- og bogføringsvirksomheder opdelt for sig selv som to forskellige servicebrancher.

Ses på branchernes samlede miljøpåvirkning vil de største branchegrupper markere sig. Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks 27 branchegruppering (BR27) drejer det sig om følgende branchegrupper:

	Transportsektoren.
	Engros og agenturhandel
	Detailhandel og reparationsvirksomhed
	Renovation, foreninger og forlystelser m.v.".
	Undervisningssektoren
	Sociale institutioner

(Dataopgørelsen i forhold til BR27 er ikke vedlagt som bilag).

Projektets udvælgelseskriterierne for at udvælge 4 brancher til de videre undersøgelser har bestået af flere elementer. Dels omfanget af de miljø- og arbejdsmiljømæssige påvirkninger samt forbedringspotentialerne og dels af en vurdering af den hidtidig indsats i delbranchen samt indsats- og implementeringsmulighederne. På den baggrund blev udvalgt følgende 4 brancher til nærmere undersøgelser:

	Pengeinstitutter som repræsentant for kontorvirksomheder
	Plejehjem som repræsentant for institutionsområdet
	Handel med frugt og grønt som repræsentant for engros- og detailhandel (2 servicebrancher).

Tabel 7
Udvalgte nøgletal for de servicebrancher, hvor dele heraf undersøges nærmere i fase 2 (Danmarks Statistik, 1996)

Transportsektoren blev bl.a. fravalgt på baggrund af at en række initiativer allerede er i gang på området. For de udvalgte brancherne gælder, at de er på listen over brancher med en miljø- og arbejdsmiljøpåvirkning som er middelstor eller derover (jf. tabel 5). I tabel 7 ses uddrag fra databasen med nøgletal for servicesektoren og de udvalgte brancher. Dataene er angivet på BR130 niveau og plejehjem er derfor en del af "sociale institutioner m.v. for voksne", ligesom frugt og grønt er en mindre del af "engros- og agenturhandel u. biler" samt "detailhandel med fødevarer m.v.".

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |