Udnyt de positive tendenser - de næste skridt i den globale indsats for bæredygtig produktion og forbrug

3 Rammen af programmer

På Verdenstopmødet blev det diskuteret, om der skulle udvikles ét globalt program for bæredygtig produktion og forbrug, men det blev afvist. I stedet blev der truffet en mere fleksibel beslutning. Kunsten vil være at undgå, at fleksibiliteten fører til ansvarsforflygtigelse, men i stedet udnyttes til at give plads til dynamik og kreativitet.

I beslutningen fra Johannesburg indgik dels, at der skulle udvikles en ramme af programmer, dels at alle lande og relevante internationale organisationer bør spille en aktiv rolle. For at komme videre er det nødvendigt med en afklaring af, i hvilket regi og på hvilken måde rammen skal udvikles.

FN’s Kommission for Bæredygtig Udvikling (CSD) er det organ, som er ansvarlig for den overordnede opfølgning på Verdenstopmødet, og som sådan det mest logiske sted at placere ansvaret for udvikling af rammen.

CSD har imidlertid tidligere diskuteret bæredygtig produktion og forbrug. Der er også truffet en række beslutninger, hvoraf de færreste kan siges at have haft den store praktiske betydning. Der synes med andre ord at være behov for en ny tilgang.

En ny tilgang kan opnås ved at udnytte fleksibiliteten i beslutningen fra Johannesburg. CSD bør således snarest diskutere og lægge sig fast på den overordnede målsætning for de kommende 10 års indsats for bæredygtig produktion og forbrug. Samtidig bør det besluttes, at en række navngivne internationale organisationer – inden en nærmere angivet frist - hver især bør udvikle programmer for deres bidrag til at opnå bæredygtig produktion og forbrug, ligesom de bør igangsætte aktiviteter, der også på kort sigt kan gøre en mærkbar forskel. Verdens lande bør udvikle nationale programmer for bæredygtig produktion og forbrug indenfor samme frist.

Når landene og de internationale organisationer har udviklet deres programmer bør CSD igen diskutere bæredygtig produktion og forbrug, blandt andet med henblik på at udvikle målsætninger for indsatsen på mellemlang sigt og med det formål at fremkomme med forslag til forstærket samarbejde mellem de forskellige aktører.

EU har en særlig rolle at spille i dette arbejde. Samlet set udgør medlemsstaterne det næststørste produktions- og forbrugsområde i verden. EU er samtidig verdens største handelsmagt og den største donor af udviklingsbistand. EU’s beslutninger om, hvordan man vil accelerer skiftet til bæredygtig produktion og forbrug, har med andre ord stor betydning globalt set. Det forpligter. EU må gå i spidsen.