| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udnyt de positive tendenser - de næste skridt i den globale indsats for bæredygtig produktion og forbrug

4 Initiativer i den grønne boks: Forbrug som bør fremmes

I dag er der 800 millioner mennesker i verden, som er underernærede. Der er 1.100 millioner, som ikke har adgang til rent vand. Der er over 2.000 millioner uden adgang til moderne energiforsyning, og hundreder af millioner lever i slumkvarterer i u-lande.¹⁰

Der er således store udækkede behov for føde, vand, energi og husly. Et skift til bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre indebærer, at disse bassale behov dækkes. Visse former for forbrug bør med andre ord fremmes.

Verdenssamfundets langsigtede indsats på dette område handler i høj grad om at opfylde målene i Millenium-deklarationen, fx målene om inden 2015 at halvere andelen af mennesker, som lever for under 1$ om dagen, halvere andelen af sultende og halvere andelen af mennesker uden adgang til rent vand.

Det ligger imidlertid lige for, at en række internationale organisationer som en naturlig del af deres arbejde tager forskellige initiativer, som på kort sigt trækker i retning af at fremme fattige menneskers forbrug af vand, føde, energi mv. Her er tre forslag:

Forslag 1: Re-vurdering af privatiseringer af vandsektoren (Verdensbanken m.fl.)

Verdensbanken og andre bistandsydere har i det seneste årti rådgivet om og støttet privatiseringer indenfor vandsektoren i en række u-lande og tidligere østbloklande. Privatiseringerne har været baseret på en grundlæggende antagelse om, at private investorer ville sikre en mere effektiv vandforsyning.

Der har imidlertid i nogle tilfælde vist sig at være forskellige bivirkninger af privatiseringerne, herunder fx kraftige prisstigninger, hvorfor det bliver vanskeligere at få adgang til rent vand. Det er med andre ord tvivlsomt, om privatiseringerne for alvor bidrager til at skabe bæredygtig udvikling, hvorfor Verdensbanken – gerne i samarbejde med andre donorer – bør gennemføre en re-vurdering af politikken på området. Repræsentanter for de fattige i u-landene bør inddrages direkte i arbejdet.

Forslag 2: Fleksibilitet til u-lande mhp. at fremme selvforsyning af fødevarer (WTO)

De rige landes omfattende statsstøtte til landbruget har ført til voldsomme forvridninger af de internationale markeder for fødevarer og landbrugsprodukter. Verdensmarkedspriserne trykkes i bund til ugunst for bønderne i u-landene. Salg af rige landes overskudsproduktion med direkte eksportstøtte resulterer i endnu mere unfair konkurrence i mange u-lande.

De kunstigt lave priser på udenlandske fødevarer undergraver u-landenes muligheder for at skabe fødevaresikkerhed og udvikle deres eget potentiale for fødevareproduktion. Deres muligheder for at brødføde sig selv og den stigende befolkning forringes.

Mange u-lande har i dag åbnet deres markeder for landbrugsprodukter langt mere end de rige lande. Det er sket som led i økonomiske reformprogrammer og de dertil knyttede betingelser for lån fra IMF og Verdensbanken.

U-landene er også i et vist omfang bundet af forpligtelser i WTO. Omfanget af u-landenes forpligtelser er genstand for forhandling i den igangværende runde af handelsliberaliseringsforhandlinger i WTO.

I disse forhandlinger bør der hurtigt kunne opnås enighed om indførelse af en såkaldt "fødevaresikkerhedsboks" i WTO’s landbrugsaftale, så u-landene får mulighed for at beskytte og støtte sårbare fødevaremarkeder.

Forslag 3: Realisering af EU’s partnerskabsinitiativer om vand og energi via additionelle midler (EU)

I Johannesburg lancerede EU partnerskabsinitiativer, der sigtede mod at forbedre adgangen til vand og adgangen til energi i verden.

Partnerskabsinitativet om vand er rettet mod Afrika og den tidligere østblok. Initiativet skal bidrage til at opfylde målsætningerne i Millenium-deklarationen om rent drikkevand og fra Johannesburg om adgang til sanitet.

Partnerskabsiniativet om energi har til hensigt at bidrage til at forsyne fattige i u-landene med moderne energi, og dermed bidrage til at halvere andelen af fattige mennesker i verden.

De to initiativer kan således potentielt bidrage til bæredygtigt forbrug i verden. Det er imidlertid afgørende, at der sikres fast og betydelig finansiering af initiativerne, og at det sker fra midler, som ikke i forvejen var afsat til at skabe fra bæredygtig udvikling.

Endvidere bør der skabes en sammenhæng mellem EU’s partnerskabsinitiativ om energi og den klub af lande, som i Johannesburg forpligtede sig til at anvende kvantitative målsætninger for udbygning af vedvarende energi. Midler i EU’s energiinitiativ bør anvendes målrettet til at bidrage til opfyldelsen af de kvantitative målsætninger.