6 Initiativer i den røde boks: Produktion og forbrug som bør afvikles, Miljøstyrelsen

Udnyt de positive tendenser - de næste skridt i den globale indsats for bæredygtig produktion og forbrug

6 Initiativer i den røde boks: Produktion og forbrug som bør afvikles

Den moderne miljøkamp har varet i fire årtier. En del af læren af disse årtiers indsat er, at visse former for produktion og forbrug er så skadelig for natur og mennesker eller indebærer så store risici, at aktiviteten helt bør ophøre. Brugen af ozonlagsnedbrydende stoffer og en række andre kemikalier, produkter af truede dyr og planter samt atomkraft er eksempler på dette.

Heldigvis har verdenssamfundet udviklet en række internationale konventioner og andre samarbejdsfora, der tager hånd om nogle af de mest problematiske – og altså meget lidt bæredygtige produkter og aktiviteter.

Der er imidlertid også huller i reguleringen, ikke mindst på grund af en tendens i de rige lande til primært at være bekymrede over deres "eget" miljø. Der er eksempelvis tilfælde, hvor rige lande for længst har grebet ind overfor et skadeligt produkt eller aktivitet, men har undladt at bekymre sig om, hvordan de kan hjælpe andre lande til også at slippe af med problemet. Der er også tilfælde, hvor produktion og forbrug i de rige lande er baseret på råvarer eller materialer, som stammer fra u-lande og frembringes på yderst problematisk vis.

I de kommende ti år bør den internationale regulering udbygges. PIC- og POP-konventionerne må sættes i kraft; antallet af stoffer, der reguleres i konventionerne øges; og reglerne om optagelse af nye stoffer i konventionerne smidiggøres. Anvendelsen af kviksølv og andre tungmetaller bør reguleres i en international miljøkonvention.

Der er også en række andre initiativer, som umiddelbart kan og bør tages af internationale organisationer. Nogle af de skridt, som ligger lige for, er disse tre:

Forslag 11: Globalt informationssystem om nationalt forbudte varer (UNEP, WTO)

I de fleste rige lande er der opbygget omfattende systemer, som muliggør indgreb overfor kemiske stoffer og andre produkter, som er skadelige fx pga. fare for miljø, sundhed eller ulykker. I forbindelse med sådanne indgreb, er der ofte tale om et nationalt snæversyn.

Den værste form for nationalt snæversyn er, når landet kun griber ind overfor den hjemlige anvendelse af et produkt, men fortsat tillader omfattende eksport. En mildere form for nationalt snæversyn forekommer, når myndigheder undlader at orientere andre landes myndigheder om baggrunden for indgrebet, de forventede virkninger og alternativer til produktet.

U-landene har tidligere rejst problematikken om nationalt forbudte produkter i WTO, ligesom der i FN-regi har eksisteret et forholdsvis manuelt informationssystem.

Det er oplagt at bruge den moderne informationsteknologi til at sikre hurtig og effektiv information til alle lande om indgreb mod kemiske stoffer og andre produkter. Det vil formentlig være mest hensigtsmæssigt at lade FN’s miljøprogram, UNEP, forestå arbejdet med indsamling og formidling af informationer. Et samarbejde med WTO bør aftales, idet medlemslande er forpligtede til at notificere tekniske handelsbarrierer, fx importforbud, overfor WTO.

Forslag 12: Global indsats overfor ulovlig tømmerhugst (EU m.fl.)

Ulovlig tømmerhugst er et betydeligt problem i mange tømmerproducerende lande og en af de væsentligste årsager til skovødelæggelse. Ulovlig tømmerhugst er udbredt i såvel tropiske lande som i Rusland og Østeuropa. Det anslås, at op mod halvdelen af det træ, som importeres til EU, er illegalt.¹⁸ Der er på nuværende tidspunkt kun meget begrænset regulering af den internationale handel med træ - i praksis kun af de træarter, som er omfattet af Konventionen om International handel i Truede Arter af Vilde Dyr og Planter (CITES).

Ulovlig tømmerhugst er et bredt begreb, som dækker over mange forskellige aktiviteter i forbindelse med skovdrift: (1) Ulovlig konvertering af skov til andre formål; (2) Ulovlige aktiviteter i skovene udført af skovejer eller koncessionsholder; (3) Tømmertyveri og tømmersmugling; og (4) Korruption i tømmersektoren.

Det anslås, at 90% af verdens 1,2 mia. fattigste mennesker er direkte påvirket af de negative konsekvenser af skovødelæggelse, og at verdens tømmerproducerende lande tilsammen taber i størrelsesordenen 15 mia. $ årligt, som følge af ulovlig tømmerhugst. ¹⁹

Der bør sættes en effektiv stopper for den internationale handel med træ og træprodukter, som kommer fra ulovlig tømmerhugst. Målene må være, at:

Tømmerimporterende lande afviser at modtage træ og træprodukter, som ikke beviseligt kommer fra lovlig træproduktion.

Der gives målrettet bistand til forbedret håndhævelse af skovlove i tømmerproducerende lande, så disse bringes bedre i stand til at håndhæve egne skovlove.

EU-Kommissionen arbejder i øjeblikket på en handlingsplan, som skal sikre håndhævelse af skovlove, fremme effektiv skovforvaltning og bremse den internationale handel med illegalt træ. Det bør sikres, at denne handlingsplan fører til en konsekvent EU-lovgivning, som sætter en effektiv stopper for import af træ, som ikke er garanteret lovligt. Regeringer bør gå foran i forhold til deres eget forbrug af træ ved at kræve, at alt træ anvendt i det offentlige bevisligt kommer fra lovlig skovdrift.

En EU-indsats vil ligge i direkte forlængelse af beslutningen fra Johanneburg-topmødet om at tage action omgående overfor illegal handel med skovprodukter og fremme af håndhævelse af skovlovgivning.²⁰ Internationale fora såsom Biodiversitetskonventionen, den Internationale Organisation for Tropisk Tømmer (ITTO) og FN's Skovforum (UNFF) bør også følge op med en særlig indsats mod ulovlig tømmerhugst.

Forslag 13: Internationale høringer om skadelige produkter eller teknologier (CSD)

Det er bedre at forebygge end at helbrede. Også når det gælder bæredygtig udvikling. Det er som oftest vanskeligt at sætte ind overfor en teknologi eller et produkt, når der er investeret store midler i produktionen, skabt arbejdspladser og slutproduktet måske er spredt til mange markeder. Derfor bør der arbejdes på at etableres en mere pro-aktiv, global indsats.

FN’s Kommission for Bæredygtig Udvikling (CSD) bør spille en nøglerolle i denne sammenhæng. CSD’s mangeårig praksis for inddragelse af stakeholders fra såvel den private sektor som folkelige organisationer udgør et godt grundlag for at gøre kommissionen til et centrum for høringer om problematiske former for forbrug og produktion.

Det bør således gøres til en fast del af CSD’s arbejde, at man gennemfører høringer om produkter og teknologier, som medlemmer af kommissionen finder, er så skadelige, at aktiviteten helt bør ophøre. Høringerne bør følges op af debatter om det ønskelige i at udbygge det internationale samarbejde på det givne område.

Et eksempel på en teknologi, som bør gøres til genstand for en høring i CSD er terminatorteknologien. Den bioteknologiske industri arbejder med at producere planter, som har fået indsat gener, der forhindrer planten i at formere sig. Det betyder, at det bliver umuligt for bønder at få næste års såsæd fra et års høst.

Spørgsmålet er, om anvendelsen af denne teknologi er i andres interesse end den bioteknologiske industris. Teknologien giver ingen landbrugsmæssige fordele, men kan bruges til at beskytte frøselskabernes interesser i fattige lande. 15-20% af verdens fødevareforsyning dyrkes af bønder, som gemmer egne frø til næste års udsæd. Disse bønder forsyner 1.400 millioner mennesker med mad. ²¹