1: Udover produktionen fra overfladevand blev der produceret 12.920.000 m³ fra grundvand (1999)
i.d.: ingen data.

3.2.4 Hvidovre kommunale vandforsyning

Samtlige boringer er ført ned i danienkalk, og 5 af boringerne er endvidere ført ned i skrivekridt. Kalken er overlejret af 6-13 meter kvartære aflejringer, hovedsageligt moræneler. Den ringe dæklagstykkelse antages kun i begrænset omfang at yde beskyttelse mod nedsivende forurening. De fleste af boringerne er udført som åbne kalkboringer (dvs. uden filtersætning) fra kalkoverfladen 3-13 mut til bunden af boringerne 30-70 mut. Grundvandsspejlet står 3-11 mut.

Vandforsyningen har 14 boringer, hvoraf 5 er midlertidigt ude af drift på grund af forhøjede indhold af nikkel eller klorerede opløsningsmidler.

Vandbehandlingen omfatter beluftning, enkeltfiltrering, aktiv kul-filtrering, og UV-bestråling. I 1995 blev der konstateret BAM i en række af boringerne, hvilket resulterede i, at der blev iværksat aktiv kul-filtrering. Siden er der fundet mechlorprop (MCPP), samt diuron.

Produktionen er 815.000 m³/år, svarende til ca. 25% af vandforbruget i kommunen.

Afgangsprøverne er udtaget fra rentvandstanken eller efter denne, det vil sige efter UV-behandlingen.

3.2.5 Kingosvej vandværk, Nykøbing-Rørvig Kommune

Der indvindes vand fra danienkalk. Kalkmagasinet er beskyttet af 44 m moræneler med grus og sandlag, og grundvandsspejl er i 11 mut.

Vandværket har 17 boringer med filtre 44-62 mut.

Grundvandet er præget af relativt højt indhold af methan (17-20 mg/L) og svovlbrinte (12-36 mg/L) samt noget ammonium (0,70-0,98 mg/L). Alle disse stoffer kan benyttes af bakterier som vækstsubstrat, og der er derfor risiko for forhøjede bakterieantal i udløbet.

Vandbehandlingen omfatter beluftning ved indblæsning efterfulgt af dobbeltfiltrering i åbne sandfiltre.

Vandværket er et af 2 værker, som pumper ud i et fælles bynet med højdebeholder, og vandværket producerer ca. 185.000 m³/år (2001). Vandværket har i undersøgelsesperioden kørt en normal drift uden afbrydelse. Det viste sig imidlertid efterfølgende, at rentvandsbeholderen var revnet på langs både over og under vandspejlet, tilsyneladende fordi bygningen gennem 20 år har sat sig. Utæthederne blev udbedret i februar 2002, og vandværket gik i normaldrift fra begyndelsen af marts 2002 (Jeppe Erik Hansen, Nykøbing-Rørvig kommuen, pers. kom).

3.2.6 Mørkskov vandværk, Vordingborg kommunale Værker

Vandværket indvinder fra et kalkmagasin fra 30-40 mut og kalken er overlejret af overvejende blåler.

Vandværket har ca. 10 boringer, der alle er åbne kalkboringer fra 30-40 mut og til bunden af boringerne 57-60 mut.

Vandbehandling: beluftning (trappebelufter) efterfulgt af lukket, enkelt sandfiltrering.

Råvandet er vanskeligt at behandle. Det indeholder jern (0,21-0,46 mg/L) og ammonium (0,69-0,82 mg/L), samt noget svovlbrinte (0,26-1,4 mg/L) og methan (0,27-0,61 mg/L). Alle disse stoffer kan benyttes af bakterier som vækstsubstrat, og der er derfor risiko for forhøjede bakterieantal i udløbet. Desuden er vandet relativt hårdt med et bikarbonatindhold på 364-427 mg/L, hvilket betyder, at det er vanskeligt at aflufte svovlbrinten og methanen uden at øge risikoen for udfældning, da en kraftig beluftning også vil fjerne kuldioxid.

Vandværket producerer ca. 485.000 m³/år og forsyner ca. 9.500 indbyggere. Vandværket har i undersøgelsesperioden kørt en normal drift uden afbrydelse.

3.2.7 Mårslet Vandværk

Vandværket er et privat vandværk, der indvinder fra et magasin af groft smeltevandssand overlejret af 18-25 m ler. Grundvandsspejlet står i 27 mut.

Vandværket har 3 boringer, der er filtersat fra 30-54 mut ned til 45-60 mut.

Vandbehandlingen er traditionel med beluftning i toppen af filtret, der omfatter lukket, dobbelt sandfiltrering.

Vandværket producerer ca. 170.000 m³/år og forsyner ca. 3.900 indbyggere. I undersøgelsesperioden i juli – august 2000 blev der konstateret BAM i lave koncentrationer i en af boringerne, og der blev indsat nye inderrør i filtrene, da boltene i de gamle inderrør var rustet op og havde efterladt huller, der tillod nedsivende overfladenært vand at trænge ind i boringen.

3.2.8 Odense Vandselskab - Hovedværket

Geologien er noget varierende, men er præget af glaciale aflejringer og generelt er der et rimeligt beskyttelseslag i form af ler over de relativt dybe filtre (det øverste filter ligger i 25-30 mut, hvorimod det dybeste ligger i 65-90 mut).

Dette er et af de større vandværker. Vandværket har 9 boringer i drift.

Vandbehandlingen omfatter beluftning med indblæsning og enkeltfiltrering i flermediefiltre.

Der er påvist BAM i råvandet, hvilket har resulteret i, at vandværket er ved at installere aktiv kul-filtre, men de er endnu ikke inddraget i produktionen

Vandværket producerer ca. 3.200.000 m³/år og forsyner ca. 30.000 indbyggere. Vandværket har i undersøgelsesperioden kørt en normal drift uden afbrydelse.

3.2.9 Privat vandværk, Sydsjælland

Vandværket har en boring med en dybde på 85 m overlejret af mindst 25 m ler aflejringer.

Dette er undersøgelsens mindste vandværk, idet det kun forsyner 83 personer og producerer knap 4.000 m³/år (2000).

Vandbehandlingen er simpel: beluftning ved hjælp af en kompressor og filtrering igennem et tryksandfilter.

3.2.10 Regnemark Vandværk, Københavns Vand,

Dette vandværk producerer drikkevand fra overfladevand fra Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø og adskiller sig derved fra de øvrige vandværker i undersøgelsen.

Vandbehandlingen er omfattende, idet alger og partikulært organisk materiale indledningsvis fjernes ved mikrosining (40-60 µm) i vandindtaget i søen, efterfulgt af flokkulering og sedimentation. Derefter chlordesinficeres vandet (18 mg/L chlor) efterfulgt af en afchloring med svovldioxid og sulfit. Herefter neutraliseres vandet ved tilsætning af kalk samt efterdesinficeres ved tilsætning af monochloramin (0,6 mg/L). Herefter dobbeltfiltreres vandet gennem sandfiltre. Prøverne, der er udtaget som færdigbehandlet overfladevand og analyseret i denne undersøgelse, vil således indeholde desinfektionskemikaliet monochloramin.

Søvandet vil naturligvis være eksponeret til mange forskellige forureningskilder lige fra de dyr, der lever i søen, til den overfladeafstrømning, der kommer fra de omkringliggende marker samt renset spildevand fra byer i oplandet. Dette er årsagen til, at råvandet er belastet både med en række pesticider, detergenter og indikatorbakterier (såvel coliforme som termotolerante coliforme bakterier).

Overfladevandværket kører ikke kontinuert, men har kørt i undersøgelsesperioden. Der er taget prøver både direkte fra søen og af det færdigtbehandlede overfladevand.

Overfladevandværket producerer ca. 970.000 m³/år (1999), men da dette vand blandes med både vand fra Regnemark Vandværks grundvandsvandværk (grundvand:overfladevand-forholdet varierer fra 2:1 til 1:1) og vand fra andre vandværker, kan det ikke opgøres hvor mange indbyggere, der forsynes med dette vand.

3.2.11 Stenholt vandværk, Hillerød Kommunes Vandværk

Dette vandværk indvinder fra et kalkmagasin. Grundvandspejlet står i ca. 2 mut.

Vandværket har 7 boringer med åbne kalk-boringer fra den øvre grænse af kalken 14-38 mut ned til bunden af boringerne 25-79 mut.

Vandværket er belastet af højt indhold af jern (0,24-2,89 mg/L) og ammonium (0,11-6,54 mg/L), men også med lidt svovlbrinte (0,03-0,30 mg/L) og methan (0,06-45 mg/L). Alle disse stoffer kan benyttes af bakterier som vækstsubstrat, og der er derfor risiko for forhøjede bakterieantal i udløbet.

Vandbehandlingen er luftindblanding efterfulgt af dobbelt sandfiltrering efterfulgt af UV-behandling (i flg. Vandforsyningsstatistik, 1999). Rentvandsprøven er antageligt udtaget efter denne behandling.

3.2.12 Vissegård vandværk, Aalborg Kommunes Vandforsyning

Geologisk er indvindingsoplandet kendetegnet ved et bakket morænelandskab med højtliggende skrivekridt, der stedvis findes i terræn. Skrivekridtet er overlejret af varierende tykkelse af glaciale aflejringer i form af smeltevandssand og moræneler.

De geologiske forhold gør, at der er en ringe naturlig beskyttelse i indvindingsområdet. Nogle steder er det primære grundvandsmagasin (skrivekridt) dækket af mindre end 0,5 m muld efterfulgt af kalk ned til ca. 20 mut, hvor der er saltvand. Boringen er en åben kalkboring uden egentligt filter.

Der er ingen egentlig vandbehandling.

Vandværket forsyner, sammen med en kildeplads beliggende i Aalborg by (Sønderbro) centrale dele af Aalborg (ca. 25.000 personer). Vissegård vandværks boringer var antageligt årsag til en mikrobiel forurening af ledningsnettet i 1997, men selv om der er gjort meget for at opspore forureningen, er årsagen ikke klarlagt. Der er tale om relativt ungt vand, og CFC-datering tyder på, at vandet er mellem 20 og 25 år gammelt

Der har siden af og til stadig været problemer i form af forurening med coliforme bakterier, og der blev derfor i efteråret 1998 monteret et UV-behandlingsanlæg på afgangen fra vandværker. Desuden er 4 af vandværkets boringer taget ud af drift. Derefter har der ikke været konstaterede mikrobiologiske problemer. Råvandsprøven blev taget før UV-behandlingsanlægget og rentvandsprøven blev taget efter UV-behandlingsanlægget.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |