Undersøgelse for patogener i udvalgte vandværker

6 Konklusion

De udvalgte 12 vandværker repræsenterede et udsnit af danske vandværker, der forventedes at have risiko for forurening af indvindingsmagasinerne. De undersøgte vandværker havde stor spredning i vandbehandlingsgrad, fra slet ingen, over traditionel simpel vandbehandling med beluftning og sandfiltrering, over videregående vandbehandling, der inkluderede aktiv kul-filtrering og UV-bestråling til kemisk-mikrobiel vandbehandling af overfladevand.

Vandværkerne repræsenterede også forskellig beskyttelsesgrad af grundvandsmagasinerne: fra 0,5 m muld over et kalkmagasin til 46 m moræneaflejring over magasinet.

Vandværkerne repræsenterede forskellige størrelser fra produktioner under 4.000 m3/år til 83 forbrugere op til 3.204.000 m3/år med forsyning til ca.30.000 indbyggere.

Vandværkerne repræsenterede også forskellige vandtyper: fra aerobe magasiner, til anaerobe magasiner med vandtyper, hvor der skulle fjernes metan, svovlbrinte, ammonium, jern og mangan. Disse stoffer udgør mikrobielt substrat, og det ville derfor være forventeligt, at der er kraftig mikrobiel aktivitet i sandfiltrene.

De to vandværker med aerobe magasiner havde forhøjede nitratindhold, hvilket indikerede at disse grundvandsmagasiner er påvirket af landbrugsdrift, og at der dermed er en vis risiko for overfladekontakt. I fire vandværker var der påvist pesticidforurening, hvilket også indikerede en vis risiko for overfladekontakt.

På i hvert fald to vandværker var der markante mikrobielle problemer mht. kimtal 21°C og kimtal 37°C i det behandlede vand – i det ene tilfælde muligvis på grund af revner i rentvandsbeholderen. Generelt forekom de højere kimtal på vandværker med stærkt reduceret råvand med metan og svovlbrinte. UV-behandlingen på det ene af disse værker var ikke tilstrækkeligt til at reducere de forhøjede kimtal.

Generelt var søprøverne, råvandet til overfladevandværket, mere mikrobielt forurenede end grundvandsprøverne, idet der i alle disse prøver var coliforme. Desuden var der termotolerante coliforme i 6 ud af 7 prøver. I de øvrige prøver blev der påvist coliforme i 1 af de 35 undersøgte grundvandsprøver og i 1 af 46 undersøgte rentvandsprøver.

Der blev hverken påvist Campylobacter jejuni /coli eller Salmonella i nogen af de undersøgte prøver, hverken i de 7 søprøver, de 35 grundvandsprøver eller i de 37 rentvandsprøver.

Der blev ligeledes analyseret for Campylobacter jejuni /coli i runde 4 (oktober 2000) i alle 14 prøver efter den nye foreslåede metode, og i en enkelt af disse prøver (råvand til overfladevandværket) blev der påvist Campylobacter jejuni /coli.

Giardia blev påvist i 5 af de 7 undersøgte søprøver, dvs. i 4 ud af 5 runder. Der blev påvist mellem 5 og 24 cyster pr 10 L. Giardia blev ikke påvist i nogen af de 30 undersøgte rentvandsprøver. Giardia blev påvist i 1 prøve (3 cyster pr 10 L) af de 31 undersøgte grundvandsprøver. I 7 efterfølgende analyser fra dette vandværk, samt i en parallel prøve til den positive prøve kunne der ikke påvises Giardia. Det kan ikke udelukkes, at der er tale om et positivt fund, men hverken i en efterfølgende analyse af en vandprøve udtaget samtidigt med den positive prøve eller ved efterfølgende udtagning af en omprøve blev der ikke fundet Giardia.

Cryptosporidium parvum blev påvist i 2 af de 7 undersøgte søprøver, dvs. i 2 ud af 5 runder. Der blev i begge tilfælde påvist 2 oocyster pr 10 L. Cryptosporidium parvum blev ikke påvist i de 31 undersøgte grundvandsprøver, i nogen af de 30 undersøgte rentvandsprøver, eller i nogen af de yderligere udtagne 7 prøver.

Afsluttende kan det konkluderes, at på baggrund af op til 80 grundvands- og drikkevandsprøver indsamlet på 4 prøvetagningsrunder fordelt over året fra 12 vandværker, hvor der forventedes størst risiko for mikrobiel forurening, er der ikke foretaget sikre påvisninger af nogen af de undersøgte patogener.

Denne undersøgelse har haft fokus på råvandet og på vandværkernes evne til i en almindelig driftssituation at fjerne de patogener, der er undersøgt for. Undersøgelsen har således ikke inddraget ledningsnet eller husinstallationer, men det kunne være relevant at gennemføre en undersøgelse af disse forhold.

Tilsvarende kunne det være relevant at opstille programmer for supplerende undersøgelser, som vandforsyningerne kan udføre i tilfælde af en konstateret bakteriologisk forurening på indvindingsanlæg eller i ledningsnet for nærmere vurdering af den reelle sundhedsrisiko og dermed for at kunne fastsætte eller ophæve eventuelle krav til forbrugerne om begrænsning i brugen af vandet (kogepåbud/-anbefaling eller lign.). Sådanne undersøgelser kunne også indrage risikoen for forurening (fx fra utætte kloaker) i ekstremsituationer, fx under stærk regn.