| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Indsamling af organisk affald fra husholdninger, små erhvervskøkkener og fødevareforretninger i Aalborg kommune

2 Leverandører

Køkkenspande og containere er beskrevet i bilag B Indsamlingsudstyr. Hovedreglen er at madaffald er organisk affald fra køkkenet, andet organisk affald regnes som restaffald. For at sikre en god sortering, bør der være lige let adgang til udstyr til restaffald og til organisk affald.

Sorteringsvejledningen, der er udleveret er stort set de samme for alle leverandører. Det organiske affald må gerne være emballeret i plastic eller papir, men ikke i glas eller metal. Nedenfor er angivet kriterierne for kildesortering af organisk affald.

Tabel 4
Kriterier for kildesortering som de fremgår af kommunens sorteringsvejledninger

2.1 Små erhvervskøkkener

Madaffald fra køkkener indsamles i henhold til Aalborg kommunes "Regulativ for madaffald fra køkkener" fra januar 2001. Efter regulativet skal køkkener, der producerer mindre end 100 kg madaffald pr. uge benytte indsamlingsordningen til biogasproduktion. Madaffaldet afhentes normalt en gang om ugen.

Ved et køkken forstås et sted, hvor der produceres eller serveres mad. Ordningen gælder således køkkener i institutioner, på hospitaler og hoteller, restauranter, cafeterier, kantiner, cateringsvirksomheder, pizzabarer, burgerbarer og lignende.

Ved forsøgets start er kontaktet 280 køkkener, 129 er ikke tilsluttet enten fordi, de ikke er omfattet af definitionen på et køkken eller fordi de reelt ikke har madaffald. Desuden er der 20-30 af de tilsluttede køkkener, som reelt ikke leverer madaffald, heraf halvdelen pga. uvilje. Netto er der altså ca. 125 køkkener, der benytter ordningen.

Et udsnit på 17 af de deltagende køkkener er besøgt for at afklare om indsamlingen fungerer tilfredsstillende. Resultaterne fremgår af bilag C: Resultater af fase A: Små erhvervskøkkener.

Udvælgelsen af køkkener til interviewundersøgelsen er sket, så hver 10. restaurant, grillbar og kantine er besøgt. Der er 3 køkkener, der alene leverer "ud af huset", de er alle besøgt.

Omkring 60% af forbrugerne er tilfredse med ordningen. De mindste køkkener og særligt pizzabarer mener dog ikke, de har noget madaffald af betydning, fordi kunderne sjældent spiser på stedet og fremstilling af en pizza blot består i at drysse nogle færdigvarer på en dej.

Der leveres plastposer efter behov. Flere havde dog i starten haft problemer med at få nye plastposer til køkkenspandene.

Køkkenerne har ikke bemærket væsentlige problemer med arbejdsmiljø eller hygiejne ved de nye spande. Levnedsmiddelkontrollen kræver at køkkenspande skal tømmes og vaskes dagligt.

Nogle anfører at elever og andre nye kan have svært ved at huske, hvilken container, der er til madaffald ligesom andre beboere i gården kan finde på at bruge containeren til madaffald. Derfor er det vigtigt, containeren er tydeligt mærket: "Kun til madaffald".

Fire læs organisk affald fra september – oktober 2000 er undersøgt ved vejning, sortering og analyse.

Der blev afleveret 28 kg organisk affald/køkken/uge.

Affaldet var meget rent i prøveperioden, der er således kun fundet én procent fejlsorteringer i form af plast og stanniol. Efter prøveperioden har der dog været en tendens til flere fejlsorteringer bl.a. i form af øldåser og duge. Det vides ikke, om dette skyldes dårligere sortering i køkkenerne eller at containerne evt. bruges som skraldespand af andre.

Hvis kravet om særlig indsamling af storkøkkenaffald forsvinder, vil det være naturligt, at storkøkkener deltager i ordningen. Åbnes for deltagelse fra alle køkkener undgår man, at nogle køkkener kun leverer en del af deres madaffald for ikke at afsløre, at de faktisk er storkøkkener. Renovationsvæsenet vurderer, at storkøkkenerne leverer 500 tons affald pr. år, der lige så godt kunne indsamles sammen med det øvrige organiske affald.

Ved vejledning af kunderne bør der lægges vægt på, at de får et tilstrækkeligt antal køkkenspande i en passende størrelse. Antallet af køkkenspande til madaffald bør svare til antallet af spande til restaffald. Affald ryger let i den nærmeste spand, derfor bør de to spande stå side om side. Der burde måske udvikles en combicontainer med rum til de forskellige slags affald, så det altid er lige så nemt at benytte den rigtige spand som den forkerte.

Renovationsvæsenets service er vigtig for opfattelsen af ordningen. Hvis der er lovet plastposer til at fore køkkenspandene med, skal de naturligvis også leveres efter behov både for at sikre en positiv holdning til ordningen og for at sikre, at der ikke bruges poser med NPE eller DEHP til madaffaldet. Det bør også sikres, at poserne har den rigtige størrelse.

2.2 Husholdninger

Indsamling af organisk affald tilbydes i tre områder i henhold til "Regulativ for dagrenovation, november 1998".

Deltagelsen er frivillig, alligevel har de fleste af husholdningerne valgt at deltage. I en tidligere ordning blev afhentning af restaffald fastsat til hver14. dag. Det resulterede i, at flere meldte fra ordningen, fordi restaffaldet fylder for meget. Derfor er afhentningen af restaffald nu udvidet til en ugentlig afhentning.

Der følges ikke op over for tilflyttere, så der kommer ikke nye til ordningen.

I køkkenet samles affaldet i plastposer i et dobbeltstativ. Den fulde plastpose bindes og lægges i en papirsæk. I forsøgsperioden blev papirsækkene udskiftet med containere.

Ved boliger med individuelle skraldespande er opstillet et dobbeltstativ med plads til en container til organisk affald og en papirsæk til restaffald. Organisk affald indsamles hver anden uge og restaffald hver uge.

I etageområder med fælles affaldsøer er opsat ekstra containere til organisk affald. Affaldet afhentes ugentligt.

Ca. 2.300 husholdninger deltager i forsøgsordningen fordelt på 647 enfamilieboliger og 1647 etageboliger.

Der er gennemført interview med beboerne af 25 enfamiliehuse med individuelle skraldespande og 12 lejligheder med fælles skraldespande samt varmemestrene for de samme boliger. De udvalgte husholdninger er fordelt i alle indsamlingsområder.

Ordningen er frivillig og det må konstateres, at de, der er tilsluttet, er tilfredse. Næsten alle interviewede udtrykker tilfredshed med ordningen.

Varmemestrene savner information til tilflyttere, gerne på flere sprog eller forståelige billeder. Enkelte tilflyttere nævner, at de har måttet gætte sig til, hvordan systemet fungerer, men alle har dog hurtigt fundet ud af det.

I etageområder bør informationen bringes i samarbejde med varmemestrene.

Det ville være en hjælp, hvis varmemestrene havde nogle sedler eller ekstra foldere, der kunne smides ind i lejlighederne i bestemte opgange, hvis sorteringen er utilfredsstillende.

Sorteringsvejledning bør evt. klistres oven på låget på køkkenstativerne.

Der tales meget om, at affaldet nok alligevel bliver blandet sammen, når det er indsamlet. Derfor var der mange, der var glade for, at biogasanlægget har inviteret til åbent hus, så man kunne se, hvordan affaldet bliver behandlet.

2.2.1.2 Poser og stativer

Flere nævner, at bunden på poserne somme tider går ud, nogle mener, de er for små mens andre ikke har problemer.

Renovationsvæsenet deler grønne poser ud til husholdningerne. I etageopgangene forsvinder poserne, hvis de ikke leveres helt ind ad brevsprækken.

En boligforening har valgt at sætte nye stativer ind og lade folk selv købe poser, det fungere fuldt tilfredsstillende. Der bliver anvendt flere forskellige stativer på skinner, her er det vigtigt at skinnen er placeret, så spildt affald ikke forhindrer fri passage.

Den bedste løsning ser ud til at være en løs spand til den grønne pose, spanden kan nemt flyttes hen, hvor den skal bruges og den er nem at rengøre.

Hvis kommunen vælger at uddele stativer, bør der være flere valgmuligheder. Der bør i såfald være gode muligheder for at få eller købe nye stativer, når de går i stykker eller forsvinder i forbindelse med flytninger. Uddeling af poser og stativer i etageområder bør ske i samarbejde med varmemestrene.

I to boligforeninger har man afprøvet et system med en skakt, hvor sorteringen foregår ved tryk på en knap. Den ene forening har oplevet en klart mindre svineri i skakten, men den anden har oplevet det modsatte. Det er åbenbart vigtigt, at man kan vælge individuelle løsninger. Poser til skakte bør være med bindehanke, så selv en overfyldt pose kan bindes forsvarligt.

Mærkningen af containerne er meget forskellig. Nogle steder skal man gætte, at en grøn container kun må bruges til madaffald, andre steder er den tydeligt mærket.

2.2.1.5 Indsamling

Kun nogle få, synes at rengøringen af containere er for dårlig eller at de lugter, de fleste er godt tilfredse.

2.2.1.6 Affaldsmængder

Alle oplyser, at de kildesorterer glas, papir og haveaffald (hvis de har have), disse fraktioner afleveres på containerplads eller i særskilte containere.

Beboerne i enfamiliehuse skønner i gennemsnit, at de leverer ca. 50 l organisk affald hver anden uge, mens de fleste har omkring 80 l restaffald hver uge. Ifølge beboerne er 1/3 af affaldsvolumenet organisk affald. Det organiske er dog væsentligt tungere end restaffaldet, så vægtmæssigt udgør det en større andel.

Der er undersøgt et læs affald fra fælles skraldespande (inklusiv affald fra to Frugt og Grønt en gros) og tre læs fra individuelle skraldespande (heraf var ét læs samlet for to dage) fra 15/1 til 12/2 2001.

En prøve fra etageboliger er undersøgt for fejlsorteringer.

Resultaterne af undersøgelsen er nærmere beskrevet i bilag D. Resultaterne er suppleret med resultater fra tidligere målinger, mens der blev indsamlet i papirsække og fra sideløbende projekter om forbehandling og gaspotentialer.

Enfamilieboligerne har leveret 5,7 kg/bolig/uge. Etageboligerne (inklusiv Frugt og Grønt en gros) har leveret 2 kg/bolig/uge. Supplerende undersøgelser tyder på, at affaldet fra lejlighederne alene udgør 1,2 kg/bolig/uge.

Forskellen skyldes ikke mindst, at en enfamiliebolig, der deltager i ordningen, deltager fuldt ud. I et boligselskab vil det kun være en vis andel af lejerne, der reelt deltager.

I affaldsplanen har renovationsvæsenet regnet med at den potentielle affaldsmængde til biogas er ca. 4 kg pr. uge fra enfamilieboliger, hvoraf 80% forventes indsamlet. For etageboliger er den potentielle mængde regnet til godt 3 kg/bolig/uge hvoraf 70% forventes indsamlet. Enfamilieboligerne levere således væsentligt mere og etageboligerne noget mindre end forventet.

I Aalborg bor der 2,7 person pr. enfamiliehus og 1,6 person pr. flerfamiliehus. I enfamiliehuse afleveres således 2,1 kg/person, mens personer i flerfamiliehuse leverer 0,9 kg/person altså 40% i forhold til personer i enfamiliehuse.

Der er fundet ca. 1 vægt% fejlsorteringer i form af metal, folie og plast.

Analyser af det rå affald tyder ikke på, at der vil være problemer med miljøfremmede stoffer.

Brugerne er generelt tilfredse med ordningen, det er også årsagen til, at det indsamlede organiske affald er rimeligt rent og ikke at giver væsentlige problemer med fejlsorteringer eller miljøfremmede stoffer.

Det gør en klar forskel på deltagelsen om man har sin egen skraldespand eller skraldespandene står i en fælles affaldsø. Information og kommunikation er meget vigtig, da ordningen er helt afhængig af brugernes positive indstilling.

2.3 Supermarkeder

2.3.1 Beskrivelse af supermarkederne

Der er gennemført en forsøgsordning i samarbejde med Dansk Supermarked og med OBS!.

Der har deltaget to lavprisvarehuse (Bilka og OBS!), to varehuse (Føtex) og to discountbutikker (Netto).

Kildesorteringen omfatter alt madaffald inklusiv emballage (bortset fra glas og dåser).

De deltagende forretninger er opdelt i følgende kategorier:

Tabel 5
Kategorier af forretninger i undersøgelsen og antal containere af hver type

2.3.2 Undersøgelse hos 6 supermarkeder

I prøvetagningsperioden er affald fra 5 supermarkeder indsamlet separat om mandagen og den indsamlede mængde omregnet til hele uger. Lavprisvarehuset med 7 m³ container har ikke bidraget til de analyserede prøver.

Repræsentanter fra alle 6 supermarkeder er interviewet.

Resultaterne fremgår af bilag E.

Tabel 6
Indsamlet mængde organisk affald samt fordeling på biomasse og rejekt fra 5 supermarkeder

Der er i gennemsnit indsamlet 2.840 kg madaffald pr. uge. Heraf blev 85% til biomasse og resten til rejekt. Efter behandlingen af et separat læs, ligger der en del affald tilbage i mikseren, som først bliver behandlet med de efterfølgende læs. Derfor er summen af den målte biomasse og rejekt mindre end den indsamlede masse.

2.3.4 Fordeling på forretningstype

I runde tal er målt:

	2 tons (5 m3) organisk dagrenovation om ugen pr. lavprisvarehus
	250 kg. (1 m3) organisk dagrenovation om ugen pr. varehus med bager og bistro
	100 kg. (300 l) pr. uge pr. discountbutik uden specialafdelinger.

2.3.5 Fordeling på afdelinger

I to supermarkeder er containerne fordelt på flere afdelinger. Det er klart frugt og grønt, der giver mest affald, dernæst bistro og bageri. Slagterafdeling og varemodtagelse (hvor varer fra hylderne ender) bidrager med mindst affald. Dette stemmer overens med, at supermarkederne uden egen produktion afleverer mindst affald.

Butikkerne er generelt tilfredse med ordningen, kun en enkelt tilkendegav, at de accepterede ordningen men hellere ville have været fri. Til gengæld var der også en butik, der frivilligt har sorteret i flere år.

2.3.6 Hygiejne og arbejdsmiljø ved kildesortering i supermarkederne

De fleste er godt tilfredse med rengøring af containerne, som faktisk har forbedret hygiejnen i forhold til tidligere. To butikker var utilfredse og kunne fremvise eksempler på mangelfuld rengøring. De oplyste, at rengøringen var meget svingende. En enkelt mente desuden at containerne burde rengøres udvendig.

2.3.7 Kildesortering i supermarkederne

Containerne til madaffald bruges til frugt, grønt, brød og dej. Kød og pålæg, der har overskredet sidste salgsdato udgør ikke nogen væsentlig mængde, navnlig ikke i de største butikker. Det er lidt forskelligt om mælk smides ud som madaffald.

Frugt, grønsager og gammelt brød afleveres ofte til landmænd eller zoo. Fedt og friture afhentes af "daka". Klunsning efter lukketid er i øvrigt ret udbredt.

Nogle forretninger har pladsproblemer, fordi forretningerne ikke fra starten har været forberedt til kildesortering, men det vil naturligvis være et overgangsproblem. Det betyder faktisk at en enkelt forretning, som ikke har plads til flere grønne containere, fylder organisk affald i beholderen til restaffald, når den grønne container er fuld.

To steder blev nævnt, at affaldet nok bliver blandet sammen og brændt!

Der er udtaget 5 kg rejekt til sortering, for at finde mængden af fejlsorteringer.

Der var 0,2 vægt% glas, 0,1vægt% metal og 0,1vægt% folie. Det er et meget flot sorteringsresultat.

2.3.8 Forslag til forbedringer af indsamling fra supermarkeder

Kildesortering virker kun med brugernes gode vilje. For at bevare den gode vilje er det vigtigt at containerne er rene og tætte.

Alle renovationsvæsenets egne folk skal være ambassadører for projektet og vejlede personalet. I de større butikker bør der være rutinemæssige besøg af affaldskonsulenten, så problemer og usikkerheder afklares løbende.

Mange personer benytter containerne, derfor skal de være mærket og gerne påført en sorteringsvejledning.

De store butikker ønsker sig noget materiale til motivering af personalet f.eks. månedlig statistik over leveret affald (og helst sparet renovationsafgift).

2.4 Små fødevareforretninger

Der er gennemført en forsøgsordning ved 21 forretninger i Aalborg by.

De deltagende forretninger er opdelt i følgende kategorier:

Tabel 7
Kategorier af forretninger i undersøgelsen og antal containere af hver type

Indsamlingen er normalt fordelt på alle ruter, men ved prøvetagning er indsamlet på en fast dag. Resultaterne fremgår af bilag F.

I forsøgsperioden blev over tre uger i gennemsnit indsamlet 1660 kg/uge fra 21 butikker eller ca. 80 kg/butik/uge.

Mængden af affald fra hver butik er opgjort som volumen af hver container gange en skønnet grad af fyldning.

Tabel 8
Middelvolumen af organisk affald pr. butikstype opgjort som containervolumen * fyldning

Frugt og grønt samt fiskeforretningen har mest affald. En enkelt købmand har ligeså meget affald, mens alle øvrige butikker har væsentligt mindre. Fem ud af 21 har ikke brugt ordningen.

2.4.2 Leverandørundersøgelse ved fødevareforretninger

Butikkerne er generelt tilfredse med ordningen. Fire ud af 20 tilkendegav dog, at de accepterede ordningen men hellere ville have været fri. Det blev klart fremhævet, at den kommunale ordning var et godt, billigt alternativ til daka.

De fleste er godt tilfredse med rengøring af containerne og flere oplyste, at ordningen faktisk har forbedret hygiejnen i forhold til tidligere.

Slagter og fiskemand lægger vægt på hyppige tømninger, da deres affald let giver anledning til lugt. Derfor kan det være et problem, når der springes en tømning over efter skæve helligdage.

Containerne til madaffald bruges til frugt, grønt, kød og pålæg, der har overskredet sidste salgsdato. Knogler fra slagteren afhentes af daka.

Flere mindre købmænd ønskede at kunne nøjes med 14-dages tømning, da de ikke har meget affald.

2.4.4 Fejlsorteringer i affaldet fra fødevareforretninger

Af fejlsorteringer er der fundet 1,1% plast i form af to tuber samt 0,1% glas. Det er et meget flot sorteringsresultat.

2.4.5 Overholdelse af grænseværdier i biomasse fra fødevareforretninger

Grænseværdierne for tungmetallerne er overholdt, idet 75% af prøverne ligger under grænseværdierne og ingen prøver overskrider med mere end 50%. Da én af de 4 prøver overskrider grænseværdien for nikkel, vil der dog skulle udtages en fornyet prøve.

Afskæringsværdierne for miljøfremmede stoffer er ikke overholdt, idet én prøve har et indhold af DEHP på 128% af afskæringsværdien.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |