| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Erfaringer med og potentiale for transportplaner for virksomheder i Danmark

1 Foreliggende viden om transportplaner

1.1 Oversigt over virksomheder.

Hidtil er der udarbejdet eller igangsat udarbejdelse af transportplaner for mindst 35 virksomheder i Danmark⁴. Lidt over halvdelen af transportplanerne er udarbejdet for private virksomheder eller selvejende institutioner og omfatter i alt ca. 12.000 ansatte. De repræsenterede offentlige virksomheder har i alt over 45.000 ansatte.

Figur 1.1
Fordeling af virksomheder efter finansiering.

22 virksomheder har modtaget hel eller delvis ekstern finansiering af projektet. 7 virksomheder har selv finansieret udarbejdelsen af en transportplan, mens 6 er udarbejdet som studieprojekter.

I tabel 1.2 er vist en oversigt over virksomhederne.

Som det ses af oversigten og figur 1.3, omfatter 28 transportplaner alene pendling mellem bolig og arbejde, 6 transportplaner omfatter både pendling og personrejser i arbejdstiden, mens én transportplan alene behandler erhvervstransport.

Tabel 1.2
Oversigt over transportplaner for 35 virksomheder.

1.2 Projekternes indhold

28 projekter omhandler alene de ansattes pendling mellem bolig og arbejde. Seks projekter behandler både de ansattes pendling og deres transport i arbejdstiden, mens transportplanen for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København først og fremmest drejer sig om transport i arbejdstiden.

Figur 1.3
Fordeling af virksomheder efter transportplanens indhold

Som det fremgår af figur 1.4, er der fokuseret mest på virkemidler, der skal forbedre forholdene for cykling. Og dette gælder både for offentlige og private virksomheder.

Figur 1.4
Fordeling af indsatsområder i transportplanerne.⁵

For 7 virksomheder foreligger der dog ikke oplysninger om virkemidler. I næsten alle projekter foreslås det, at virksomhederne stiller cykler til rådighed for de ansattes transport mellem virksomheden og hjemmet eller den nærmeste terminal for den kollektive trafik (pendlercykler). For de fleste virksomheder foreslås bedre cykelfaciliteter, såsom bedre og mere centralt placeret cykelparkering, indretning af cykelværksted, bedre omklædnings- og badeforhold mm. Men også forhold uden for virksomheden ønskes forbedret, idet der flere steder foreslås forbedring af adgangen til virksomheden ved anlæg af cykelstier. Enkelte har forslag til kampagner og præmier for cykling.

Forbedret kollektiv transport og samkørsel har lige stor bevågenhed. Der foreslås tilskud til transporten og indsat flere busser, der kører direkte til virksomheden fra dens opland eller fra den nærmeste togstation (pendlerbusser). Også her drejer det sig således om virkemidler, der ikke alle ligger inden for den enkelte virksomheds kompetence. I et studieprojekt for tre virksomheder i Ballerup foreslås betalt arbejdstid under rejsen. Herudover foreslås forbedret information evt. i forbindelse med kampagner. For de 15 virksomheder, hvor der ønsker forbedret samkørsel, drejer det sig alle steder om at opbygge en samkørselsdatabase evt. tilknyttet en kommunal ordning med et af de landsdækkende systemer (jfr. kapitel 2.6). Enkelte indeholder i tilknytning hertil forslag om garanteret hjemtransport med taxi i forbindelse med pludselig hjemkaldelse.

I to virksomheder inddrages en regulering af parkeringen. Det drejer sig begge steder om situationer, hvor der er begrænsede parkeringsmuligheder, og hvor dette har været hovedårsagen til udarbejdelse af en transportplan. På Rigshospitalet har indførelse af to timers parkeringstid i Brokvartererne medført en væsentlig indskrænkning af de ansattes parkeringsmuligheder. På DR´s fremtidige domicil i Ørestaden er der ligeledes planlagt begrænsninger i antallet af parkeringsmuligheder.

Kategorien andet dækker især ønsker om at fremme fjernarbejde i hjemmet, så man ikke behøver at tage på arbejde alle dage. Desuden foreslås kampagner for anskaffelse af mere miljørigtige biler og mere energiøkonomisk køremåde.

I virksomheder hvor transportplanen omfatter den tjenstlige kørsel, foreslås bedre udnyttelse af bilerne evt. i forbindelse med en intern samkørselsdatabase samt anvendelse af mere miljørigtige biler og køremåde. Desuden ønskes etableret faciliteter, så mødevirksomhed kan erstattes af videokonferencer.

1.3 Projekternes stade

I tabel 1.5 er vist en samlet oversigt over, hvilke virksomheder der pr. 1.1.2002 har udarbejdet eller i gang med at udarbejde planer for de ansattes transport. I bilag 1 gives en kort gennemgang af de enkelte virksomheder.

For alle virksomhederne er kortlægningen af de ansattes transport fuldført.

Tabel 1.5
Foreliggende viden om planlægningsstade for de ansattes transport.

På nær 2 virksomheder har man alle steder udarbejdet konkrete forslag til virkemidler. I Horsens Kommune har man efter kortlægningen afsluttet projektet med udarbejdelse af en pjece med anbefaling af virkemidler, som man har udsendt til alle kommuner. I Frederiksborg Amt forventer man, at en arbejdsgruppe vil arbejde videre med udarbejdelse af en transportplan.

25 virksomheder er gået videre med at udarbejde forskellige forslag til virkemidler, mens 8 virksomheder på forhånd havde udvalgt et virkemiddel, som man herefter har afprøvet.

For 8 af de 25 virksomheder er der udarbejdet transportplaner, som herefter er blevet implementeret helt eller delvist. For Miljøstyrelsen er transportplanen udarbejdet og det er besluttet at implementere den. Der er herudover udarbejdet eller ved at blive udarbejdet transportplaner for 11 virksomheder, hvorefter projektet for de 9 virksomheders vedkommende er blevet afsluttet, mens der ikke er truffet endelig beslutning om implementering af transportplanerne for Vejle Amt og Århus Kommune. For de resterende 5 virksomheder blev projektet afsluttet med forslag til virkemidler, men uden at der blev udarbejdet en egentlig transportplan. For de to af virksomhederne forventes arbejdet videreført.

Figur 1.6
Virksomheder fordelt efter projekternes stade.

Således har i alt 16 ud af 35 virksomheder helt eller delvist implementeret virkemidler, heraf 8 uden forudgående at udarbejde en fuldstændig transportplan.

På 7 virksomheder i Herning, hvor der blev stillet firmacykler til rådighed for de ansatte, viste det sig muligt at flytte 5-10 % af virksomhedernes bolig-arbejdstrafik fra bil til cykel.

På Danica i Lyngby blev der tilbudt gratis månedskort til bilister, der normalt benyttede bil og som boede nær en station. 68 bilister tog mod tilbuddet, og 4 overvejede efter forsøgsperioden at skifte transportform.

Hos DMU medførte indførelse af videokonferencer en besparelse på 9% af transportarbejdet i bil.

På Rigshospitalet blev antallet af ansatte i bil kraftigt formindsket ved at reducere antallet af parkeringspladser fra godt 1400 til knap 1100, idet man samtidig indførte betaling for parkeringen.

På de resterende 6 virksomheder kendes effekten ikke.

På figur 1.7 er vist, hvordan indsatsområderne fordeler sig på de 16 virksomheder, som har iværksat virkemidler.

Figur 1.7
Fordeling af indsatsområder i virksomheder, der har iværksat virkemidler

Som det ses ved sammenligning med figur 1.5 fordeler indsatsområderne sig nogenlunde som for alle virksomhederne. Dog er andelen af virkemidler relateret til cykling noget højere, mens samkørsel og andet udgør en mindre andel.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |