| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Erfaringer med og potentiale for transportplaner for virksomheder i Danmark

2 Andre initiativer og værktøjer til påvirkning af pendlingen i bæredygtig retning

2.1 Oversigt over andre initiativer og værktøjer

I dette kapitel gives en række eksempler på andre initiativer og værktøjer, der er gennemført for at påvirke de ansattes pendling i mere bæredygtig retning. Disse initiativer er ikke udviklet inden for rammen af transportplaner, men initiativerne kan have stor betydning for hvilket indhold man kan vælge at medtage i en transportplan. Nogle initiativer retter sig mod bestemte virksomheder, mens andre har en mere generel karakter. Som det ses af tabel 2.1, gives eksempler på:

	Øget brug af cykel
	Øget brug af kollektiv transport
	Øget samkørsel i bil
	Generel kampagne, rådgivning og bistand
	Værktøjer til fremme af miljøvenlig pendling

Tabel 2.1
Eksempler på initiativer til at påvirke pendlingen i bæredygtig retning.

2.2 Øget brug af cykel

Gennem kampagner og tilbud om cykler til rådighed for de ansatte er der gennemført flere forsøg på at få de ansatte til at cykle mere til arbejde.

Dansk Cyklist Forbund

Dansk Cyklist Forbund startede kampagnen "Vi cykler til arbejde" som et pilotprojekt i 1997 i København og Holstebro⁶. Dansk Cyklist Forbund har siden i samarbejde med Dansk Firmaidrætsforbund hvert år tilrettelagt landsdækkende kampagner for at få flere til at cykle til arbejde. Fra 30.000 deltagere i 1998 nåede antallet op på 95.000 i 2001. Virksomheder bliver opfordret til at tilmelde sig i hold, hvoriblandt der trækkes lod om en række præmier. For at deltage i lodtrækningen skal holdene gennemsnitligt cykle mindst halvdelen af turene til/fra arbejde i 3 uger i september. 20% af deltagerne var i 1999 bilister, heraf 4% der ikke tidligere havde cyklet til arbejde.

Odense Kommune

Odense kommune tilbyder virksomheder køb af firmacykler. Hvis de efter et halvt år er blevet brugt mere end 500 km, kan cyklerne erhverves til halv pris. Cyklerne er forsynet med cykelcomputer til registrering af kørslen. Kommunen har henvendt sig til ca. 500 virksomheder med over 50 ansatte. Heraf har 28 meldt tilbage. Ordningen er igangsat den 1.4.2002. Pr. 1.5.2002 er der i alt udleveret 67 cykler⁷.

Desuden udlånes foldecykler til bilister, der pendler til Odense fra oplandsbyerne på Fyn. Hensigten er, at de skal parkere bilen i udkanten af Odense og cykle resten af vejen. Cyklen kan erhverves på samme vilkår som firmacyklerne. Der skal føres kørebog over cykelkørslen, idet cyklen er forsynet med en cykelcomputer. Kommunen har annonceret tilbuddet i alle lokale ugeaviser i oplandsbyerne. Pr. 1.5.2002 deltager 50 bilister i ordningen.

Herudover er der igangsat projekter for at fremme sikker cykeltrafik og hermed mere cykeltrafik: Højhastighedsruter for cyklister, etablering af p-cykeltorv med plads til 400 cykler, indretning af Odense gamle banegårds underetage til cykelparkering de luxe, mm.

Aalborg Kommune

Aalborg Kommune modtog i 1995 støtte fra Trafikpulje 1995 til et demonstrationsprojekt om cykeltrafik - Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet. Projektet blev gennemført i samarbejde med Vejdirektoratet. Målet for projektet var at få flere til at bruge cyklen som det daglige transportmiddel til og fra arbejde. Indsatsen var især koncentreret omkring 9 lokale virksomheder/institutioner med samlet 12.000 medarbejdere, hvor knap halvdelen i forvejen cyklede til arbejde.

Projektet var bygget op omkring :

	Etablering af cykelstier og en alternativ cykelrute.
	Inddragelse af lokale virksomheder i arbejdet med at få medarbejderne til at cykle til og fra arbejde. De lokale virksomheder fik i maj 1996 udleveret 35 cykler. Efter forsøgsperiodens udløb i november 1996 kunne cyklerne overtages af virksomhederne, hvis der var kørt mindst 300 km på hver cykel.
	Synliggørelse af projektet gennem information og kampagner.

I gennemsnit blev der kørt godt 600 km på en cykel. Firmacyklerne blev ikke beskattet, selvom kørsel mellem hjem og arbejdsplads i princippet beskattes hos forbrugeren⁸. Der har været gennemført 2 spørgeskemaundersøgelser om de ansattes transportvaner – herunder vigtigste grunde til at cykle på arbejde – samt hvilke ændringer der skulle gennemføres for at man ville begynde at cykle. I forsøgsperioden kunne man konstatere en stigning i antallet af parkerede cykler på 30%, og 9% af de ansatte er begyndt at cykle mere⁹.

Aalborg Kommune har i maj 1999 startet et projekt, hvor der udlejes cykler til pendlere, der benytter bus eller tog til Aalborg Centrum. Cyklerne udlejes til 100 kr./måned eller 1.000 kr./år af det regionale trafikselskab NT. Det konkrete mål er dels at afprøve om udlejning af pendlercykler kan gennemføres i praksis. Dels at fastholde de nuværende kollektiv rejsende og overflytte biltrafik til cykel. En undersøgelse har vist, at 34 ud af 45 cykler var udlejet, samt at interessen for at leje cykler daler i vintermånederne. En kundeundersøgelse viste meget stor tilfredshed med ordningen¹⁰.

Århus Kommune

Århus Kommune gennemførte i perioden maj 1995 til marts 1996 et forsøg - Cykel Bus´ters - med at få bilister til at lade bilen stå til fordel for cyklen. Målgruppen var personer, der normalt kørte i bil til arbejde i Århus centrum og boede 2-8 km fra arbejdet. 173 blandt 1700 interesserede fik udleveret en ny cykel og et gratis buskort. Cyklen kunne deltagerne efter forsøgsperioden købe til en stærkt nedsat pris. Til gengæld skulle de love, at de i forsøgsperioden ville benytte cykel og bus så ofte som muligt. Desuden skulle de føre kørebog, besvare spørgeskemaer og undergå diverse helbredstests. Inden forsøgets start blev cyklen gennemsnitligt benyttet til 9% af turene og bilen til 79%. Et halvt år efter forsøgsperiodens udløb var tallene hhv. 41 og 47%.

Projektdeltagerne blev bedt om at vurdere betydningen af en række barrierer for at benytte cykel til og fra arbejde. Der var ikke den store forskel i vurderingerne før og efter forsøgsperioden. Vintervejret sammen med dårlig snerydning og problemer med bagage vurderedes som den største hindring. Den klart vigtigste årsag til at skifte transportmåde var et håb om, at deltagelse ville føre til et bedre helbred. Derimod rangerede ønsket om en billig cykel og miljøhensyn længere nede på rangstigen.

2.3 Øget brug af kollektiv transport

Pendlere udgør en væsentlig del af den kollektive trafik. Der er derfor i tidens løb gennemført mange tiltag for at fastholde og om muligt tiltrække flere pendlere til den kollektive trafik. Eksempelvis er der i mange byer med succes indført pendlerbusser, der giver direkte forbindelse mellem en station eller busterminal og et større erhvervsområde. Indførelse af det fælles billetsystem for busser og tog (Bus- og Tog samarbejdet) har yderligere styrket passagergrundlaget¹¹.

Rundt om i landet findes der flere ordninger, hvor virksomheder har etableret deres egen private buskørsel. Etableringen af buskørslen hænger normalt sammen med, at arbejdspladsen er flyttet til en ny adresse. Det er derfor primært ønsket om at fastholde medarbejdere uden rådighed over bil og give dem et acceptabelt alternativ til biltransport, der har ført til ordningen. Desuden forbedres muligheden for at rekruttere nye ansatte fjernt fra virksomheden, således at disse får en overkommelig rejsetid. Herved mindskes de ansattes behov dog samtidig for at anskaffe sig en ny bil, således at tiltaget er med til at begrænse bilbenyttelsen. Her omtales sådanne bus-ordninger hos Christian Hansen A/S i Hørsholm, Novo Nordisk i Kalundborg og Steff Houlberg i Ringsted.

Der er gennemført mange forsøg på at forbedre den kollektive transports konkurrenceevne i forhold til personbilen og dermed blandt andet gøre den mere attraktiv at benytte til pendling. Omvendt har der også været tiltag, der gør det mindre attraktivt at køre i bil. Her omtales forsøg på at få flere til at benytte kollektiv transport ved

	at udleje cykler til pendlere, der benytter bus og tog til Aalborg Centrum,
	at stille cykler til rådighed til ansatte på Herlev Amtssygehus
	at tilbyde gratis togkort til ansatte på Grundfos i Bjerringbro.

Christian Hansen A/S, Hørsholm

Christian Hansen A/S oprettede en privat busordning for medarbejderne i 1986 i forbindelse med en flytning fra flere københavnske lokaliteter til Hørsholm. Der er to afgange mellem København og Hørsholm morgen og eftermiddag. Bussen kører fra Amager over Vesterport og Hans Knudsens Plads til Hørsholm.

Det koster 10 kr. hver vej for medarbejdere, der ønsker at anvende muligheden for det personlige kørselsfradrag på selvangivelsen, mens det er gratis for medarbejdere, der ikke anvender kørselsfradraget.

Bussen er en almindelig 50 personers bus uden special-indretning. Når man har købt billet eller fået udleveret et buskort, kan man møde op ved et opsamlingssted og komme med bussen uden forudgående bestilling. Der er aldrig problemer med plads i bussen.

Ordningen er en stor succes og de ansattes holdning til bussen er positiv.

Novo Nordisk, Kalundborg

Hos Novo Nordisk i Kalundborg har man som pilotprojekt oprettet en busordning for pendlere fra København til Kalundborg¹². Ordningen fungerer som en direkte rute mellem hovedkontoret i Bagsværd og produktionen i Kalundborg. Der er ingen stop undervejs. Novo har ikke haft kontakt til et kollektivt trafikselskab i forbindelse med oprettelsen af ordningen.

Ordningen blev etableret i 2000 i forbindelse med et nyt projekt i Kalundborg, som involverede en række medarbejdere fra hovedkontoret i Bagsværd. Bussen er en leaset 8 personers Mercedes Vito, som kun kræver almindeligt kørekort. Bussen kan således køres af en af de ansatte. Bussen en indrettet med 4 arbejdspladser med hver sit bord. Resten er almindelige siddepladser.

Ordningen fungerer i princippet som en almindelig samkørselsordning, hvor en række medarbejdere mødes ved et opsamlingssted og kører videre i samme "bil", blot ejes bilen i dette tilfælde af Novo. Man booker plads i bussen over den elektroniske kalender på nettet. Ordningen er fuldt finansieret af Novo og gratis for de ansatte.

Ordningen startede som et forsøg med en lille bus, for at vurdere tilslutningen. Der er ikke pt. planer om at udvide kapaciteten, men ordningen opfattes som en succes af både firmaet og medarbejderne.

Novo Nordisk har tidligere kørt med jobbusser mellem Kalundborg Station og virksomheden, idet de kollektive trafikforbindelser ikke passede til mødetiderne. Bussen startede i Ulstrup på Røsnæs og samlede medarbejdere op på strækningen til Kalundborg station, hvorfra den fortsatte til virksomheden. Det var gratis for medarbejderne at benytte bussen. Ordningen blev nedlagt i 1998 på grund af manglende tilslutning¹³.

Herudover har Novo Nordisk deltaget i et forsøg i 1993- 94 med direkte forbindelser med to minibusser fra Mørkøv og Fløng til store arbejdspladser i Kalundborg. Ud over Novo Nordisk drejede det sig om Statoil og Asnæs-værket. Turen foregik med få stop og dermed relativt kort rejsetid. Ordningen blev ikke videreført efter forsøgsperiodens udløb, da der var for få brugere til, at der kunne opnås en rimelig finansieringsgrad¹⁴.

Steff Houlberg, Ringsted

Hos Steff Houlberg har man haft en busordning for medarbejderne siden 1967, hvor der blev tilbudt buskørsel på op til 9 ruter. Det maksimale antal ruter blev nået i midten af 1970´erne, hvor en række mindre slagterier blev nedlagt og medarbejderne herfra flyttet til slagteriet i Ringsted.

I 1993 var der endnu ca. 250 af de i alt 1600-1700 ansatte på virksomheden, som benyttede jobbusserne. Brugerne betalte selv en del af udgifterne til kørslen.

I 1994 opsagde Steff Houlbergs ledelse ordningen, og lod det være op til medarbejderne selv at videreføre den, hvis de ønskede det. Ordningen er herefter fortsat, dog med nedsat kraft. Der køres i dag med to busser fra hhv. Næstved og Slagelse. Desuden køres der i Vestsjællands Trafikselskabs regi en enkelt tur i hver retning på den ordinære rute mellem Holbæk og Ringsted med direkte kørsel til slagteriet.

Der er p.t. et halvt hundrede medarbejdere, som kører fast med jobbussen hver dag, og en venteliste på at komme med i ordningen¹⁵.

Nordjyllands Trafikselskab

Nordjyllands Trafikselskab har i maj 1999 startet et projekt, hvor der udlejes cykler til pendlere, der benytter bus eller tog til Aalborg Centrum. Det konkrete mål er dels at afprøve om udlejning af pendlercykler kan gennemføres i praksis. Dels at fastholde de nuværende kollektiv rejsende og overflytte biltrafik til cykel. En undersøgelse har vist, at 34 ud af 45 cykler var udlejet, samt at interessen for at leje cykler daler i vintermånederne. En kundeundersøgelse viste meget stor tilfredshed med ordningen. Hvis ordningen ikke eksisterede, ville 25% køre i bil i stedet for at benytte kollektiv transport. Cyklerne udlejes til 100 kr./måned eller 1.000 kr./år af trafikselskabet. Lejeindtægterne kan stort set dække omkostninger til vedligeholdelse og reparation af cyklerne samt markedsføring ¹⁶.

Herlev Amtssygehus og Topdanmark

For at få flere til at benytte kollektiv transport stillede DSB S-tog i 1999 cykel til rådighed for pendlere til Herlev Amtssygehus og Topdanmark, der før kørte i bil. Projektet blev finansieret af DSB S-tog med støtte fra Trafikministeriets Trafikpulje. Samtidig gennemførte DSB S-tog en udbygning af den aflåste cykelparkering ved stationerne. Cyklen kunne benyttes mellem sygehuset og den nærmeste S-togsstation, som ligger 1,4 km fra hospitalet. For Topdanmarks vedkommende er afstanden ca. 1 km. Efter afslutningen af forsøget kunne cyklen erhverves til halv pris. 42 medarbejdere fra Amtssygehuset og 13 fra Topdanmark deltog i projektet. Ved afslutningen af forsøget erklærede 86%, at de ville fortsætte med at benytte tog og cykel. 1/3 tilkendegav, at en anden i husstanden benyttede bilen til pendling i forsøgsperioden. Næsten alle erhvervede cyklen efter forsøget¹⁷.

Grundfos, Bjerringbro

DSB og Viborg Amts Trafikselskab (VAFT) har i samarbejde med Grundfos gjort et forsøg i 1998-99 på at få flere af de ansatte på virksomheden til at benytte kollektiv transport. Dels blev betjeningen forbedret væsentligt (øget antal togafgange, ny busbetjening fra område med mange ansatte til Viborg Station, tilpasning til dagholdets mødetider). Dels fik medarbejdere bosat i nærheden af en togstrækning tilbudt gratis togkort i 5 uger.

Ud af 800 medarbejdere tog 200 imod tilbuddet. Passagerantallet på afgangen fra Viborg Station, der passer til dagholdets mødetid, er siden steget med 55 personer. Det vides ikke, hvor mange heraf der arbejder på Grundfos, og der er ikke mange passagerer med de indsatte busser¹⁸.

2.4 Øget samkørsel i bil

Der har været gennemført flere kampagner for at fremme samkørsel. Her omtales resultaterne fra en kampagne i Hinnerup ved Århus samt en undersøgelse af interessen for samkørsel på fire store virksomheder i Nordvestjylland.

Kampagne i Hinnerup

Efter en kampagne for samkørsel i medierne spurgte man bilister på vej til arbejde fra Hinnerup - en forstad til Århus med 10.000 indbyggere - om deres holdning til og interesse for samkørsel ⁽¹⁹⁾. 59% kunne ikke deltage på grund af vekslende arbejdstid og -sted, eller fordi de skulle bruge bilen i arbejdet. 36% var interesserede i samkørsel, men i praksis ville det kun være muligt at etablere samkørsel for 2/3 af disse. Telefoninterviews ni måneder efter viste, at kun 1/10 af de mulige samkørsler fungerede ni måneder efter. Folk fandt det for besværligt eller havde fået ændrede arbejdstider. Det var primært økonomiske incitamenter, der fik bilister til at køre sammen med andre.

Behovsanalyse i Nordvestjylland

Interessen for samkørsel i Nordvestjylland er undersøgt på baggrund af en analyse på fire store virksomheder - to private og to offentlige - i regionen: Bang & Olufsen, Hvidbjerg Vinduet, Struer Kommune og Holstebro Centralsygehus²⁰. Der blev i august 1997 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhedernes ansatte. 19% angav, at de i forvejen var involveret i samkørsel. Heraf var 12% ikke interesseret i en formaliseret ordning. 23% af de adspurgte tilkendegav, at de var interesseret i en samkørselsordning, heraf de 7%, som i forvejen benyttede samkørsel.

Den primære bevæggrund for at deltage i samkørsel er økonomiske besparelser for den enkelte deltager i ordningen.

Ikke overraskende er der også en tæt sammenhæng mellem den daglige transportlængde og interessen for at være med i samkørsel. Personer med mere end fem km til arbejde er mest interesseret. Hvis der køres under 10.000 km årligt, vil kun 5% af de adspurgte indgå i samkørsel. Ved kørsel på mere end 30.000 km om året er interessen oppe på 35%.

Der er også en sammenhæng mellem interessen for samkørsel og samleverens arbejdstid. Har samleveren skiftende arbejdstider, stiger interessen, for så kan samleveren disponere over husstandens bil efter behov. Derudover gælder det, at jo flere der har kørekort i familien, jo mere efterspørger de samkørsel. Der er flere til at deles om et fælles køretøj, derfor findes andre løsningsmuligheder for transporten. Overraskende konstateres der derimod ingen sammenhæng mellem interessen for samkørsel og antal biler i husstanden.

For dem, der allerede er i gang med samkørsel, er den mest motiverede gruppe de personer, der har faste arbejdstider. Der køres ikke meget ekstra for at samle andre op, da passagererne stiger på undervejs på den i forvejen lagte kørerute. Desuden er arbejdspladsen ofte den samme, eller arbejdspladserne ligger tæt på hinanden i det samme område - by eller industrikvarter. Det viser sig også, at der er involveret meget lidt direkte pengemæssig betaling mellem samkørselsparterne. Ofte kan det dreje sig om naturaløkonomi, idet man skiftes til at være chauffør og lægge bil til.

Det opleves af alle som en attraktiv forudsætning, at der er et fælles kontaktbureau, hvor de rigtige samkørere parres sammen. Dette kontaktbureau er som del af et samlet transportkontor etableret i Struer fra januar 1998.

2.5 Generel kampagne, rådgivning og bistand

En række virkemidler sigter mere bredt på at påvirke pendlingen i miljørigtig retning uden at lægge sig fast på én bestemt strategi. Dette er således tilfældet for miljøtra-fikugen, der har bredt til formål at fremme mere miljøvenlige transportvaner – herunder pendling.

Pendlerkontorer har i flere tilfælde været medvirkende ved udarbejdelsen af transportplaner og har desuden ydet generel bistand til fremme af en mere miljøvenlig pendling. Som følge af manglende finansiel støtte er to ordninger ikke blevet forlænget efter forsøgsperioden. I Hovedstadsområdet har Hovedstadens Udviklingsråd imidlertid netop besluttet at oprette et mobilitetskontor bl.a. på baggrund af indsamlede erfaringer fra Danmark og udlandet samt interessetilkendegivelser fra en række virksomheder i regionen.

Endelig har nogle kommuner ansat grønne guider, der blandt har arbejdet med trafikspørgsmål.

Miljøtrafikugen

Miljøtrafikugen er hvert år siden 2000 blevet holdt i september, som led i den europæiske miljøtrafikdag (« bilfri dag ») den 22. september. Over 1000 byer fra hele Europa deltog i 2001. I Danmark deltog over 60 af landets kommuner i Miljøtrafik-ugen i 2001 og gennemførte hundredevis af lokale aktiviteter, der skulle vise muligheder for at transportere sig mere miljøvenligt. Den nationale kortlægning af kampagnen foregår i et tæt samarbejde mellem Trafikministeriet og Miljøstyrelsen.

Hillerød pendlerkontor

Fra 1998-2001 drev Hillerød Kommune med støtte fra Den Grønne Fond og Miljøstyrelsens Bytrafikpulje et pendlerkontor.

Forud for åbningen af kontoret gik der knap et år med diverse forberedende aktiviteter, såsom udarbejdelse af informationsmateriale og udsendelse af spørgeskemaer til virksomheder. Hensigten var at afdække virksomheders interesse for pendlerplaner.

Der blev sendt spørgeskemaer ud til 125-145 virksomheder i kommunen med flere end 25 ansatte. Ca. 25% svarede positivt på henvendelsen, hvoraf de fleste var mindre virksomheder. Af de 4-6 store virksomheder i Hillerød, ønskede 2 at deltage.

En stor del af pendlerkontorets tid er brugt på oprettelsen af et netværk for udbydere af samkørsel, samt udvikling og markedsføring af pendlerservice.dk, den GIS-orienterede samkørselsdatabase, kontoret udviklede sammen med Kraks Forlag. Samkørselsordningen benyttes i dag af 16 virksomheder i kommunen og omfatter indtil videre ca. 40 personer, der er matchet som samkørere.

For kommunens forvaltnings vedkommende, er der udover tilslutning til pendlerservice, etableret en ordning med tjenestecykler. Endelig har pendlerkoordinatoren været kommunens tovholder for den årlige cykel-til-arbejde-kampagne.

Kontoret har været med til at igangsætte arbejdet med gennemførelse af pendlerplaner for flere virksomheder, men har haft begrænset succes, hvilket bl.a. vurderes at skyldes, at det ikke er lykkedes at få virksomhederne til at lægge de ressourcer i, som er nødvendige for at gennemføre processen fra ide til virkelighed. En anden grund har ifølge Hillerød Kommune været manglende interesse og accept hos virksomhedens ledelse.

Center for Mobilitet og Miljø

"Center for Mobilitet og Miljø" var et pilotprojekt støttet af Den Grønne Jobpulje og Miljøstyrelsens Bytrafikpulje, der havde til formål at fremme mindre miljøbelastende transportadfærd og –former. Projektet løb i to år fra 1999 til 2001. Centret varetog funktionen som videnscenter for carsharing i Danmark og indsamlede erfaringer til brug for en evt. etablering af et regionalt mobilitetscenter på Fyn. I forbindelse hermed har centret udarbejdet transportplaner for tre virksomheder i Odense. Udover at udarbejde transportplaner organiserede centret carsharing og samkørsel, udarbejdede kampagner og tilbød kurser og rådgivning.

Centret vurderede på denne baggrund, at intet tyder på, at der i dag eksisterer et kommercielt marked for transportplaner²¹. Status er i dag, at der ikke er etableret et regionalt mobilitetscenter i tæt tilknytning til kollektive trafikudbydere. Begrundelsen har været, at der stadig synes at mangle erfaringsgrundlag for en sådan placering – ligesom en manglende forståelse for en intermodal tilgang hos de kollektive trafikudbydere.

Centret er efter projektperiodens udløb ændret til den private virksomhed COGITA, der tilbyder generel information og andre rådgivende opgaver inden for området.

Mobilitetsgruppen Hovedstaden

Mobilitetsgruppen Hovedstaden var et pilotprojekt til undersøgelse af mulighederne for etablering af et mobilitetskontor for Hovedstadsområdet. I projektet er der indsamlet viden om erfaringer og projekter både i Danmark og i udlandet med henblik på at opstille muligheder for praktisk opbygning af et mobilitetskontor og dets funktioner. Et vigtigt aspekt i projektet har desuden været at afdække interesse og potentiale for kontoret. Der er derfor gennemført en virksomhedsundersøgelse, foretaget forespørgsler blandt relevante planmyndigheder samt etableret kontakt til relevante interessenter²².

Mobilitetskontoret i Hovedstadsområdet

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har den 4.4.2002 besluttet at etablere et 2-årigt forsøg med et mobilitetskontor. Kontorets primære opgave bliver at udarbejde transportplaner. Man har kontaktet ca. 80 virksomheder, hvoraf halvdelen har meldt positivt tilbage. Imidlertid havde de fleste ikke på nuværende tidspunkt ressourcer til at gå aktivt ind i et projekt. Tilbage er blevet 6-8 virksomheder, hvor det er hensigten, at der skal udarbejdes transportplaner.

Grønne guider

Ideen bag de grønne guider er blandt andet, at de skal igangsætte lokale miljøprojekter i samarbejde med borgerne samt indgå i eksisterende projekter og give dem en miljøvinkel. Således har flere bolig-, idræts- og musikforeninger ansat en grøn guide for at få styr på miljøet. Ansættelsen af de grønne guider er hidtil sket på baggrund af en ansøgning til Den Grønne Fond, som sorterede under Miljøministeriet, men nu er nedlagt. Men også flere kommuner har støttet de grønne guider. Desuden har en række kommuner ansat grønne guider gennem Den Grønne Jobpulje, der også administreres af Miljøministeriet. Pr. 1.1.2002 var der i alt 86 fungerende grønne guider²³.

De grønne guider, der blandt andet arbejder med trafikspørgsmål. Eksempelvis har den grønne guide i Helsingør Kommune været med til at arrangere en række kampagner og temadage i forbindelse med transport, f.eks. "Vi cykler til arbejde", delebils-ordning og miljøtrafikugen. I Gentofte Kommune har den grønne guide og Dansk Cyklist Forbund, sat fokus på udstødningsgasserne fra privatbiler. Som led i Miljøtrafikugen 2001 blev der udarbejdet en folder, som blev uddelt til samtlige skoler, gymnasier og biblioteker i kommunen.

De grønne guider arbejder tæt sammen via et specielt oprettet IT-netværk, Gaia, hvor guiderne kan kommunikere internt og udnytte hinandens specialistviden. Foreningen Mobil uden Bil er blevet til på initiativ af Grønne Guider, Dansk Cyklist Forbund og Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen arbejder for mere bæredygtige transportløsninger, og for øget brug af cykel, offentlig transport og samkørsel.

2.6 Værktøjer til fremme af miljøvenlig pendling

Der er udviklet en række værktøjer, der kan bruges i forbindelse med udarbejdelsen af transportplaner for virksomheder, som del af virkemidler eller ved vurderingen af effekter.

Samkørselsdatabaser

Der foreligger en række forskellige samkørselsdatabaser:

	Pendlerservice.dk (Krak)
	Pendlernet.dk (VD)
	Andelsbil.dk (LIFT-alternative transportløsninger)
	Niceperson

Vejdirektoratet (www.pendler.net), Kraks Forlag (www.pendlerservice.dk) og LIFT – Alternative Transportløsninger (www.andelsbil.dk) har udviklet hver sin samkørselsdatabase med forskellig opbygning. I dag kan disse tre samkørselsystemer findes via fællesportalen www.fyldbilen.dk, som også formidler konsulentbistand ved udarbejdelse af samkørselsordning på virksomheden eller i erhvervsområdet.

Herudover findes en fjerde database på www.nice.person.dk/driving/. Sitet tilbyder gratis formidling af kørelejlighed mellem dem der ønsker og dem der tilbyder transport. Sitet består af 4 forskellige databaser, hvoraf de to henvender sig til pendlere. I Pendler-databasen kan man indrykke/læse annoncer, hvor der køres gentagne gange på samme ugedag(e). I Rejsecentret kan man indrykke/læse annoncer, hvor der køres en enkelt gang eventuelt på et givent tidspunkt.

Kun de to første databaser er landsdækkende, mens de andre er mere eller mindre lokale. Der var medio juni 2001 4212 personer, 10 firmaer og 60 kommuner tilmeldt Pendlerservice, mens 121 kommuner, 112 firmaer og 6168 personer var tilmeldt Pendler.net.

Mobilitetsrigtig placering af virksomheder

Mobilitets rigtig placering af virksomheder, er et planlægningsværktøj, der kan beregne miljøbelastningen ved alternative placeringer af virksomheder og institutioner med kendte transportmønstre.

Metoden bygger på almindeligt kendte demografiske data. Første del af metoden er en analyse af tilgængeligheden for gående, cyklister og brugere af den kollektive trafik til forskellige alternative placeringer af en virksomhed eller et planlagt areal.

Anden del præsenterer en række muligheder for at vurdere transport og energiforbrug i forbindelse med placering af virksomheder eller arealbeslutninger²⁴.

Rejsebudget

På www.vd.dk/trafikant-serv/bilbudget/index.asp kan man finde "Det Interaktive Rejsebudget" som er Vejdirektoratets oversigt over, hvad det koster at holde bil og hvad det koster at dække sit transportbehov på anden vis for den enkelte.

Rejseplanen

En internetbaseret serviceydelse rejseplan.dk hjælper brugeren med at finde frem til de bedste rejsemuligheder med kollektiv transport. Bag programmet står blandt andre de kollektiv transportselskaber, der opererer i Hovedstadsområdet.

TEMA 2000

TEMA 2000, udviklet af Trafikministeriet, er et program til beregning af motorkøretøjers miljøbelastning, hvor det enkelte køretøjs oplysninger bliver plottet ind. Derefter kan f.eks. kuldioxidbelastningen ved at køre alene i bil fra A til B sammenlignes med eksempelvis en rejse foretaget ved at kombinere tog med cykel²⁵.

Hvor langt på literen

Færdselsstyrelsen introducerede den 15. april 2001 et energimærke, som viser bilers brændstofforbrug. På siden "Information og gode råd" kan man læse om de oplysninger, der er på energimærket. Fx kan man læse om økonomi og sikkerhed. På siden "Find din bils brændstofforbrug" kan man for alle bilmodeller finde brændstofforbrug og årlig udgift til ejerafgift samt til brændstof (beregnet ud fra 20.000 km pr. år). For nye biler (år 2000) kan man desuden se bilens energiklasse fra A til F. Herudover kan man se om

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |