| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Erfaringer med og potentiale for transportplaner for virksomheder i Danmark

3 Virksomhedskultur og indførelse af grønne tiltag

3.1 Indledning

Formålet med at inddrage viden om virksomhedernes forståelse af og viden om miljøforhold er at belyse mulighederne for at få transportplan-konceptet spredt til flere virksomheder, idet arbejdet med transportplaner i vidt omfang kan integreres i den miljøindsats, som mange virksomheder allerede i dag udfører.

I dette kapitel omtales først de vigtigste drivkræfter for indførelsen af grønne tiltag og miljøledelse i virksomheder. Der redegøres for de krav, der stilles til grønne regnskaber og miljøcertificering. Herefter følger en kort gennemgang af andre tiltag på miljøområdet. Kapitlet afsluttes med en omtale af virksomheder, der er på forkant med udviklingen, samt etablerede miljønetværk i Danmark²⁶.

3.2 Indførelse af grønne tiltag og miljøledelse i virksomheder

Virksomheder har forskellige motiver for at give sig i kast med miljøarbejdet. Nogle er forpligtet til at anvende den miljømæssigt bedste tilgængelige teknik, og i øvrigt træffe passende foranstaltninger til at begrænse miljøbelastningen. Det drejer sig om de særligt forurenende virksomheder, hvor kommunen eller amtet ifølge miljøbeskyttelsesloven skal godkende virksomheder og anlæg inden de påbegyndes. En miljøgodkendelse gælder for en bestemt aktivitet på en bestemt lokalitet og indeholder en miljøteknisk beskrivelse, redegørelse og vurdering, samt vilkår for virksomhedens indretning, drift og miljøpåvirkning. Beskrivelsen omfatter primært selve produktionen. I alt var ca. 6.500 virksomheder godkendt pr. 1.1.2002²⁷.

Mange virksomheder har indført miljøstyring eller miljøledelse, som det også kaldes i dag. Det er et værktøj til virksomheder, der ønsker at arbejde systematisk med deres miljøforhold. Miljøledelse er virksomhedens redskab til en effektiv og økonomisk styring af virksomhedens miljøforhold.

De vigtigste drivkræfter for virksomheders indførelse af miljøledelse i slutningen af 90´erne, var i prioriteret rækkefølge²⁸:

	Hensyn til medarbejderne
	Forbedring af image
	På forkant med myndighedskrav
	Reduktion af produktionsomkostninger
	Krav fra kunder
	Nye markedsmuligheder/forbedring af strategisk produktion

Miljøarbejdet er således i større eller mindre udstrækning frivilligt – ligesom omfanget heraf kan variere meget fra virksomhed til virksomhed.

3.3 Grønne regnskaber

Ca. 1.200 af de ca. 6.500 godkendte virksomheder skal årligt udarbejde et grønt regnskab, som indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. De grønne regnskaber har til formål at informere offentligheden om, hvordan en række miljøtunge virksomheder påvirker miljøet. Derudover skal disse regnskaber også medvirke til at få virksomhederne til at fokusere mere på deres miljøindsats. Regnskabet skal bl.a. indeholde følgende oplysninger:

	Oplysning om de væsentligste af virksomhedens miljøgodkendelser
	Kortfattet kvalitativ oplysning om de væsentligste ressource- og miljømæssige parametre, der kendetegner virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle væsentlige biaktiviteter.
	Ledelsens redegørelse, herunder væsentlige afvigelser i forhold til det foregående indsendte grønne regnskab og begrundelse herfor.
	Om medarbejderne har været involveret i udarbejdelsen af det grønne regnskab.
	Visse arbejdsmiljømæssige forhold.

Listen er siden justeret, idet 3-400 virksomheder med under 20 ansatte er trukket ud, mens ca. 150 nye typer virksomheder (bl.a. bagerier og teglværker) er kommet til listen over virksomheder, der skal udarbejde grønt regnskab²⁹. Et grønt regnskab er udelukkende en opgørelse over virksomhedens miljøforhold og giver ikke et samlet billede af virksomhedens miljøarbejde.

3.4 Miljøcertificering

Certificering og efterfølgende registrering af miljøledelse er frivillig og indebærer, at virksomheden skal:

	Udarbejde en indledende miljøgennemgang af virksomheden med henblik på at kortlægge virksomhedens aktuelle miljømæssige situation.
	Formulere en overordnet miljøpolitik, der blandt andet skal indeholde en forpligtelse for virksomheden til en fortsat forbedring af indsatsen på miljøområdet.
	Definere miljømål på et højt ledelsesniveau, så den fortsatte forbedring af miljøindsatsen sikres.
	Udarbejde et miljøprogram (=handlingsplan), der sigter på opfyldelse af miljøpolitikken.
	Etablere et miljøstyringssystem, der sætter virksomheden i stand til at styre efter den vedtagne miljøpolitik og -mål, samt dokumentere i hvilket omfang miljøprogrammet opfyldes.
	Udføre intern miljørevision, der først og fremmest skal sikre, at styringssystemet fungerer, og at der er overensstemmelse mellem miljøpolitikken og miljøprogrammet.

En certificering af miljøledelse dokumenterer, at systemet opfylder krav, der er fastlagt i angivne standarder. Der anvendes i dag to standarder – ISO 14001 og EMAS.

ISO 14001-standarden er et ledelsesværktøj fra den Internationale Standardiserings Organisation, ISO. Denne standard kræver, at virksomheden får overblik over de miljøforhold, som den har indflydelse på og kan styre. Den skal desuden løbende opstille miljømål og handlingsplaner for at forbedre miljøindsatsen og beskrive de miljømæssige arbejdsopgaver og placere kompetence og ansvar for at nå miljømålene.

Der findes 4 certificeringsorganer i Danmark. Herudover kan danske virksomheder også få certifikat hos udenlandske certificeringsorganer. Dette gør det vanskeligt at udarbejde en samlet opgørelse over certificerede virksomheder. Ifølge Miljøstyrelsen er ca. 500 virksomheder ISO 14001 certificerede³⁰ .

EMAS (Eco Management and Audit Scheme) er EU's forordning for miljøledelse og miljørevision. EMAS-registrerede virksomheder forpligter sig til løbende at forbedre miljøindsatsen ud over miljølovgivningens krav og være i dialog med omverdenen. EMAS indebærer, at virksomheden udarbejder og offentliggør en godkendt miljøredegørelse. Deri redegøres for de mål, man har opstillet for virksomhedens miljøindsats, og om hvordan det går med at opfylde dem. Denne miljøredegørelse skal godkendes af en institution med bemyndigelse dertil (verifikatoren) og skal derefter være offentligt tilgængelig. Endelig kræver EMAS årlige miljøforbedringer og en aktiv inddragelse af medarbejderne i miljøarbejdet. Arbejdsmiljø er ikke omfattet af EMAS's krav til miljøstyring, men inddrages alligevel i langt de fleste danske virksomheders miljøstyringssystemer.

For at blive registreret skal virksomheden anmelde sig og indsende en verificeret miljøredegørelse til Miljøstyrelsen, som er ansvarlig for registreringen. DANAK under Erhvervsfremmestyrelsen er ansvarlig for bemyndigelse af personer, der kan bekræfte miljøcertificeringen.

Miljøredegørelsen kan erstatte det grønne regnskab, hvorfor virksomheder med et registreret miljøledelsessystem er undtaget for kravet om at udarbejde og indsende grønne regnskaber.

EMAS var tidligere kun for produktionsvirksomheder. Nu kan også andre virksomheder som f.eks. offentlige institutioner, hoteller, butikskæder, turistattraktioner og hospitaler blive registreret.

Figur 3.1.
Udviklingen i antallet af virksomheder med EMAS-registreret miljøstyring pr. 1. januar 2001

De fleste EMAS-registrerede virksomheder er samtidig ISO 14001 certificerede³¹.

I midten af 90´erne var miljøledelse stadig et relativt nyt og ukendt fænomen i de fleste danske virksomheder. Den første virksomhed blev certificeret under ISO-systemet i 1993 og under EMAS i 1995. Inden for de seneste år er der imidlertid sket en betydelig udvikling på området.

For at lette indførelsen af miljøstyring blev der via Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen oprettet et tilskudsprogram for miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder. I løbet af de seks år tilskudsprogrammet kørte, blev der gennemført knapt 100 projekter i specielt små og mellemstore virksomheder inden for industri, håndværk, handel og service.

3.5 Tiltag i øvrigt på miljøområdet

Virksomheder foretager en række tiltag på miljøområdet både i forbindelse med indførelse af miljøledelse, men også som enkeltstående tiltag. Det kan ifølge Ulhøi og Madsen dreje sig om:

	Brug af miljømærker på virksomhedens produkter.
	Brug af miljø i markedsføring.
	Indførelse af renere teknologi i produktionsprocessen.
	Benyttelse af livscyklusvurdering af produkters miljøbelastning fra vugge til grav.
	Ressourcemålinger (vand, energi, råvarer mm.).
	Krav til leverandører.

Virksomheder inddrager på forskellig måde medarbejderne aktivt i miljøarbejdet: Gennem dataindsamling til det grønne regnskab, sikkerhedsudvalg, samarbejdsudvalg, særlig regnskabsgruppe mm.

I forbindelse med det systematiske miljøarbejde kan det være nødvendigt at foretage organisatoriske ændringer. Nogle virksomheder vælger at oprette en miljøfunktion/-gruppe og /eller udpege en miljøchef/miljøkoordinator til formålet. Andre integrerer miljøledelse med kvalitetsstyring, da det i stor udstrækning er de samme overvejelser og rutiner, der ligger bag opbygningen af de to systemer. Andelen af virksomheder med en selvstændig miljøfunktion er størst i store virksomheder.

Det "grønne" erhvervspotentiale er blevet bredere i takt med, at produktionen er blevet mere miljøvenlig. I sammenhæng hermed er opstået virksomheder, der udbyder renere teknologier, rådgivning omkring miljøvenlig produktion og miljøledelse, miljøuddannelser, grønne investeringsydelser, miljøforsikringer, miljørevision osv.

En nyere tendens er, at nogle virksomheder inddrager bredere etiske hensyn i virksomhedernes strategier under parolen "den bæredygtige virksomhed". Virksomhedernes sigte er fortsat primært at drive en forretning, men det sker under hensyntagen til både miljømæssige, sociale og bredere etiske hensyn.

3.6 Proaktive virksomheder

I marts 2001 udgav Erhvervsministeriet og Miljø og Energiministeriet et Debatoplæg med titlen "Veje til en grøn erhvervsudvikling" fra arbejdsgruppen om en grøn erhvervsstrategi. Heri indgår et kapitel om det erhvervsmæssige potentiale på miljøområdet, som bl.a. bygger på en kortlægning og analyse af virksomheders miljøadfærd fra 2000³².

Virksomheder kan opdeles i tre grupper:

	Proaktive virksomheder, der er på forkant med krav og pres fra omgivelserne, og derfor stiller større krav til sig selv, end den eksisterende miljølovgivning foreskriver.
	Reaktive virksomheder, der ønsker at leve op til krav fra lovgivning / NGO´erne, og som ikke tager initiativer derudover.
	Defensive virksomheder, der undgår at møde krav fra lovgivning / NGO´erne og betragter lovgivningen som en begrænsning.

Det kan være svært at skelne mellem proaktive og reaktive virksomheder, da begge typer virksomhed kan fremstå med næsten samme profil.

En virksomhed med et certificeret ledelsessystem vil ofte være proaktiv, idet de standarder virksomheden bliver certificeret efter kræver tiltag, som den danske lovgivning på nuværende tidspunkt ikke kræver.

Herudover udarbejder og indleverer virksomheder frivilligt grønne regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I 1999 drejede det sig om ca. 200 virksomheder³³.

Endelig er der et stort antal virksomheder, der også laver et systematisk miljøarbejde, men har valgt ikke at lade deres system certificere eller registrere.

Virksomheder kan have forskellige grunde til ikke at lade deres miljøledelsessystem certificere. Nogle mener, at certificeringen og registreringen er forbundet med bureaukrati og for meget papirarbejde, mens andre synes at certificeringsprocessen er for kompliceret.

Ifølge en undersøgelse på handelshøjskolen i Århus har, forsigtigt skønnet, mellem 20 og 30% af danske industrivirksomheder med over 10 ansatte udviklet "proaktive" miljøstrategier, dvs. har taget selvstændige miljøinitiativer og måske indført en form for miljøledelse³⁴. Omtrent samme andel har udarbejdet miljøhandlingsplaner, mens andelen med en formuleret miljøpolitik og miljømål er ca. 10% højere.

Samme undersøgelse viser, at virksomhedens størrelse har indflydelse på indførelsen af miljøledelse, idet miljøledelse forekommer væsentligt hyppigere blandt virksomheder med over 250 ansatte end blandt mindre virksomheder.

Figur 3.2.
Oversigt over industrivirksomheder med grønne tiltag.

Der er i Danmark ca. 8.500 industrivirksomheder med 10 ansatte og derover³⁵. Som det fremgår af figur 3.2, skønnes der at være i alt ca. 2000 proaktive industrivirksomheder i Danmark.

3.7 Miljønetværk

Der er etableret en række miljønetværk, som er lokale samarbejder om miljø mellem private og offentlige virksomheder og institutioner. Miljønetværkenes primære opgave er at rådgive om og give bistand til udarbejdelse af miljøredegørelser. Mange netværk arrangerer og afholder desuden jævnligt møder, kurser, konferencer og foredrag.

Miljøforum Danmark er et samarbejdsorgan for lokale, regionale og landsdækkende miljønetværk i Danmark. Formålet med Miljøforum Danmark er:

	At udbrede kendskabet til og støtte danske miljøsamarbejder mellem virksomheder og myndigheder om forebyggende miljøsamarbejde samt,
	At initiere samarbejde mellem netværkene.

Der er nedsat en styregruppe, der består af en repræsentant fra Green Network, Ingeniørforeningen i Danmark, Erhvervslivets Ledelsesforum for Miljøfremme, Green City Denmark, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Dansk Industri og Miljøstyrelsen.

Hovedopgaverne for Miljøforum Danmark er, at:

	Sørge for erfaringsudveksling mellem netværkene i form af nyhedsbreve, seminarer o.l. til gavn for bl.a. Green Networks medlemmer
	Hjælpe nye netværk i gang
	Være kontaktled i forhold til danske repræsentanter i udenlandske netværk.

Miljøforum Danmarks sekretariatet er placeret hos Green Network, der er et frivilligt og forpligtende miljøsamarbejde mellem erhvervsliv og myndigheder i Vejle amt og Middelfart. Kernen i Green Networks arbejde er udarbejdelse af Miljøredegørelser. Transport – herunder pendling – indgår som en del af virksomhedens miljøredegørelse.

Alle netværk, der arbejder med forebyggende miljøarbejde, kan deltage i Miljøforum Danmark. Da grundlaget for Miljøforum Danmark er et offentligt-privat miljøsamarbejde, skal netværket have en berøringsflade med såvel det private erhvervsliv som den offentlige miljøadministration. Miljøforum Danmark er i de første tre år støttet af Miljøstyrelsen og Green Network, så indtil videre er tilknytning til Miljøforum Danmark vederlagsfrit.

På Miljøforum Danmarks hjemmeside findes en oversigt over netværk, som er medlem af Miljøforum Danmark, med kontaktpersoner mv. Mange af netværkene har desuden egen hjemmeside med lister over medlemsvirksomheder.

Erfaringen fra Green Network er, at private virksomheder og myndigheder bliver vant til at arbejde i tæt samarbejde om miljøforhold, og at begge parter vinder ved det³⁶. Derfor er motivationen til at udstrække samarbejdet til også at omfatte transport stort – især da der i miljøstyringssammenhæng bliver lagt meget vægt på ressourceforbrug og CO₂-udledning.

For proaktive virksomheder, der laver miljøtiltag på transportområdet, drejer det sig næsten udelukkende om distribution af produkter og tjenestekørsel. Derfor har netværkene fortsat en vigtig rolle med at sætte pendling på dagsordenen for virksomhedernes miljøarbejde.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |