| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forprojekt om samkøring af registerdata for miljø og sundhed

2 Centrale problemstillinger ved udpegning af relevante registre:

"Relevante registre" i denne forbindelse er defineret som registre, hvorom det på nuværende tidspunkt vides eller skønnes, at der ved samkøring kan tilvejebringes viden om sammenhænge mellem miljøpåvirkning og indvirkning på menneskets helbred. I gennemgangen af de udvalgte registre i kapitel 3, har dette skøn derfor været brugt.

Det vil her samtidig være på sin plads kortfattet at beskrive den eksisterende viden om sammenhæng mellem miljø og sundhed, idet det er den, der er lagt til grund for gennemgangen af miljø-registrene i kapitel 3.

2.1 Eksterne Miljøfaktorer

WHO´s europæiske region har gennem det seneste årti tilskyndet sine medlemslande til at udarbejde nationale handlingsplaner for overvågning af miljøets indflydelse på menneskers helbred: National Environmental Health Action Plans (NEHAP). I den forbindelse har en række centrale problemstillinger omkring udviklingen af et nationalt sæt miljø-sundhedsindikatorer (altså indikatorer der kan udsige noget om miljøets indvirkning på helbredet) været diskuteret mellem Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.

Da en række af disse problemstillinger er centrale i vurderingen af sammenhæng mellem miljø og sundhed – og herunder også i vurderingen af, hvad der menes med "relevant" – skal udvalgte problemstillinger kort refereres nedenfor.

Man kan skelne mellem indikatorer, som måler eksponering, dvs. koncentration, mængde, udbredelse etc. af en forurening, og indikatorer, som måler effekt af påvirkning af samme forurening, altså helbredseffekt, så som sygelig, handicap, død osv.

Typisk vil miljømyndigheder i deres arbejde med overvågning af miljøet beskæftige sig med udformningen af gode eksponeringsindikatorer, der skal vise om indsatser virker og målsætninger nås. Sundhedsmyndighederne i deres overvågning af befolkningens sundhedstilstand vil på samme måde søge at definere og udvikle gode effektindikatorer, som mere eller mindre entydigt kan forklare miljøets negative indvirkning på helbredet – naturligvis i den hensigt at medvirke til at skåne mennesket og forebygge sygdom og død.

I det følgende i dette afsnit vil der især fokuseres på problemstillinger omkring afgrænsning og udvikling af effektindikatorer. Men det at finde indikatorer, der er egnede til at måle/observere en kausal sammenhæng mellem en miljøpåvirkning og en helbredseffekt, er vanskeligt, fordi en række andre forhold har indflydelse på de helbredseffekter, som kan måles. Og nogle af dem har langt mere indflydelse end selv betydelige miljøpåvirkninger.

Det gælder f.eks.:

	levekår, herunder også forhold som passiv rygning, boligforhold, job
	livsstil, herunder rygning, alkoholforbrug, stress, motion, ernæring
	arvelige og biologiske forhold
	sundhedsvæsenets funktion, så som mangelfuld vaccinationsdækning, dårlige diagnostik, behandling m.m.

Det ideelle mål ville være at afgrænse symptom- og sygelighedsindikatorer, der alene forårsages af faktorer i det omgivende miljø.

Men dette er ikke ligetil, for det er velkendt at:

	en given miljøpåvirkning kan give flere forskellige symptomer hos samme person (akutte og kroniske symptomer)
	en given miljøpåvirkning kan give forskellige sygdomme hos forskellige mennesker (f.eks. kan dioxin give anledning til forskellige typer kræft hos forskellige personer)
	hvis et symptom eller en sygdom skyldes det omgivende miljø, kan samme symptom/sygdom forårsages af forskellige miljøfaktorer (f.eks. kan lungesygdom udløses af så forskellige påvirkninger som luftforurening, mikroorganismer, kemiske produkter m.m.)
	et symptom eller en sygdom kan være udløst af forskellige årsager, hvoraf miljøpåvirkning blot kan være én ud af flere (f.eks. kan hovedpine og træthed skyldes så forskellige påvirkninger som stress, støj, infektionssygdom, psykisk sygdom, opløsningsmidler m.m.)

På den baggrund har der været peget på, at følgende indikatorer kan bruges (er relevante) for helbredsskadelig påvirkning fra dårligt indeklima og udendørs luftforurening:

	bygningsrelaterede symptomer (hovedpine, træthed, hæshed, lungesymptomer)
	husstøvmide-allergi hos børn
	kontaktallergi hos børn og voksne over for kemiske stoffer i forbrugsprodukter
	astmatiske symptomer hos børn
	spædbarnsdødelighed pga. luftvejssygdomme
	indlæggelse med astma
	dødsfald med astma
	dødsfald pga. luftvejssygdomme
	dødsfald pga. hjerte/karsygdomme

og i relation til påvirkning fra kemiske stoffer, herunder pesticider:

	forgiftninger med enkeltstoffer
	visse kræftformer

Indikatorer for mikrobiologisk forårsagede symptomer og sygdomme foreslås at kunne være:

	fødevarebårne sygdomme
	vandbårne sygdomme
	specielle lungebetændelser (f.eks. med legionella bakterien)
	allergi, øvre luftvejsinfektioner (bygningsrelaterede symptomer)

Med oparbejdningen af et stort register over mødre og deres børn (Bedre Sundhed for Mor og Barn, se bilag C: 10.3.2: Befolkningsundersøgelser, side 48) kan reproduktionsskader i højere grad bruges, idet man med oplysningerne i dette nye register, til dels kan korrigere for ovennævnte forhold omkring livsstil og levekår, der ellers kan forstyrre den "rene" miljø-effekt. Følgende indikatorer for reproduktionsskader kan være relevante:

	misdannelser
	spontan abort
	dødfødsel
	lav fødselsvægt
	for tidlig fødsel
	børnedødelighed
	kræft hos børn

Desuden er foreslået:

	sædkvalitet
	testikelkræft

Vanskelighederne med at identificere gode indikatorer for entydig sammenhæng, betyder dog ikke, at der ikke er velkendte relationer mellem miljøfremmede enkeltstoffer i vore omgivelser og helbredseffekt.

Således kendes følgende veldokumenterede sammenhænge:

	PAH (polycycliske aromatiske hydrocarboner) og hud- og lungekræft
	benzen og blodkræft
	cyanider og lammelser
	nitrat og methæmoglobinæmi ("blåt barn")
	colibakterier og mavesymptomer
	radon og lungekræft
	cadmium og neurologiske sygdomme
	dioxin og forskellige former for kræft
	stråling og hud-, skjoldbruskkirtel- og lungekræft
	indåndet asbest og lungehindekræft
	nedsat indlæringsevne hos børn som følge af udsættelse for bly, kviksølv og PCB (polychlorerede biphenyler) samt for støj
	ozon og forværrelse af luftvejssygdom
	PMx (fine og ultrafine partikler i m størrelse) og forværrelse af luftvejssygdomme samt øget dødelighed af hjerte-kar- og luftvejssygdomme

Ovennævnte relationer er for nogle af enkeltstofferne fundet i arbejdsmiljøsammenhæng, mens andre er fundet ved massiv miljømæssig udsættelse, mens andre igen er fundet ved aktuelle niveauer i udemiljøet fx luftforurening.

Men for at kunne påvise relationerne har det enten været nødvendigt at udføre egentlige videnskabelige undersøgelser (case/kontrol eller epidemiologiske langtidsstudier) eller at have observeret dramatiske overhyppigheder af sygdom/død i befolkninger efter store velbeskrevne miljøulykker.

Eksempler på dette er:

	for cadmium: Minnemata/Japan,
	for dioxin: Seveso/Italien og Vietnam,
	for methylisocyanat: Bhopal/Indien,
	for colibakterier: Ontario/Canada

eller voldsomme miljøbelastninger:

	for luftforurening: London/UK og Bøhmen/Tjekkiet,
	for stråling: Chernobyl /Ukraine og
	for sollys(ultraviolet lys): Australien.

2.2 Interne Miljøfaktorer

Hvad angår det interne miljø, hvor det drejer sig om arbejdsmiljøet, er det velkendt at en række fysiske, kemiske og biologiske forhold har indflydelse på menneskets helbred, lige fra reproduktionsskader over akut sygelighed til kroniske arbejdsbetingede sygdomme. Litteraturen er meget omfattende på det område, og det må konkluderes, at sammenhæng mellem forurening på arbejdspladsen og negativ indvirkning på menneskets (arbejdstagerens) helbred er veldokumenteret².

Hvor det drejer sig indeklima i boliger, skoler og institutioner, er der efterhånden også ved at være etableret en så stor dokumenteret viden på området, at man med sikkerhed ved,³ at der er sammenhæng mellem et dårligt indeklima og sygelighed blandt beboere/brugere.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |