| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Eksempel for et køleskab

3 Erkendelser og anbefalinger fra miljøvurderingen

Miljøvurderingen viser køleskabets miljøpåvirkninger, hvor de opstår og besvarer følgende spørgsmål:

1.   Hvilke miljøpåvirkninger og ressourceforbrug er samlet set væsentlige?
 
2.   Hvor i livsforløbet opstår de - hvilke faser i livsforløbet er væsentligst, og hvilke aktører har indflydelse på disse forhold.?
 
3.   Hvor i produktet "sidder" de - hvilke komponenter/konstruktioner er væsentligst?
 
4.   Hvilke enkeltprocesser er specielt problematiske?
 
5.   Hvilke kilder til påvirkninger er væsentlige (materialer, energi, kemikalier, andet)?

Figur 3.
Køleskabets energiforbrug (a) ressourceforbrug (b) og miljøpåvirkninger (c) i livsforløbet.

3.1 Vigtigste faser i livsforløbet (svar på spørgsmål 1, 2 & 3)

• Energiforbruget i brugsfasen er dominerende. Selv når der kompenseres for, at varmen fra køleskabet nyttiggøres til rumopvarmning om vinteren (som det allerede er gjort i figuren) udgør brugsfasen 2/3 af det samlede energiforbrug over livsforløbet.
  
• Energimæssigt er materialeforbruget imidlertid ikke uvæsentligt, og genbrug af materialerne eller forbrænding med energigenvinding er energimæssigt relevant. Der sker stort set ingen energigenvinding i bortskaffelsen.
  
• Produktionsfasen betyder energimæssigt ingenting. Af produktionsfasens energiforbrug udgør overhead (belysning, opvarmning m.v.) endda 2/3, så fremstillingsprocessernes energiforbrug er helt ubetydeligt (< 10%). Det, der betyder noget, er, hvad processerne gør ved materialernes genanvendelighed.
  
• Miljømæssigt betyder bortskaffelsesfasen særdeles meget. Årsagen er udledningen af CFC fra shreddere. På det tidspunkt miljøvurderingen blev gennemført anvndtes CFC som kølemedie. Situationen er som bekendt en anden i dag.
  
• Brugsfasen er miljømæssigt næstvigtigste fase i livsforløbet, men i det CFC-fri køleskab bliver den dominerende. Dog er visse alternativer til CFC stadig drivhusgasser, hvilket fortsat gør bortskaffelsen væsentlig.
  
• Ressourcemæssigt er materialefasen afgørende, især den forbrug af sparsomme ressourcer som kobber og nikkel (sidstnævnte ikke vist i figur).
  Materialeforbrugets betydning hænger sammen med graden af genvinding i bortskaffelsen, der dermed får lige så væsentlig betydning. For energiressourcerne, kul og olie, er brugsfasen væsentligst.
  

Der er altså tale om forskellig betydning af faserne alt efter om der fokuseres på miljø eller ressourceforbrug. Det nuancerer de indsatsmuligheder, der er. Det vil sige, at der er et større spektrum af forbedringspotentialer og dermed også større muligheder for at nogle af disse kan omsættes i til miljøforbedringer i praksis.

3.2 Vigtigste enkeltprocesser (svar på spørgsmål 4)

• Shreddingen i bortskaffelsen er uden sammenligning vigtigste enkeltproces. Dels frigives drivhusgasser og ozonnedbydende gasser, dels betyder den efterfølgende materialesortering, at plast og skumfraktioner bliver så forurenede, at ikke engang forbrændingsanlæggene vil tage dem. Altså deponi og ingen nyttiggørelse af materialernes energiindhold.
  
• Næstvigtigste enkeltproces er selve driften af køleskabet. Det har endvidere vist sig, at starten af kompressoren står for over halvdelen af driftsenergien pga de mange starter i det relæstyrede køleskab. Miljømæssigt står shreddingen og driftsprocessen for over 90% af påvirkningen i det CFC baserede køleskab..

3.3 Vigtigste kilder til påvirkninger (svar på spørgsmål 5)

• Kemikalieforbruget har miljømæssigt afgørende betydning i form af brugen af CFC (i opskumning og køling), der undslipper i både produktion, brug og bortskaffelse. Der er imidlertid i hele livsforløbet ikke andre kemikalier, der miljømæssigt betyder noget.
  
• Miljømæssigt er næstvigtigste kilde elektricitetsforbruget, som altovervejende ses i brugsfasen.
  
• Materialeforbruget og bortskaffelsen er ressourcemæssigt afgørende, men også elektricitetsforbruget er væsentligt.
  

3.4 Overordnede anbefalinger fra miljøvurderingen

De nævnte erkendelser kan sammenfattes til følgende overordnede anbefalinger:

Fokusér mest på brug og bortskaffelse.

• Reducér driftsenergien og fokusér herunder på hvordan kompressoren starter.
  
• Gør noget radikalt ved shreddingen. Den er den væsentligste af alle enkeltprocesser, både fordi gasser emitteres, og fordi plast og skum forurenes, så de hverken kan brændes eller genbruges.
  

Dette problem kan alternativt løses ved at erstatte kemikalier til opskumning og køling med nogle, der ikke bidrager til drivhuseffekt eller ozonnedbrydning.

• Undgå brug af materialer, der indeholder sparsomme ressourcer og sørg for genbrug af materialerne både pga. deres ressource- og energiindhold.
  
• Tænk ikke så meget på produktionsprocessernes energiforbrug og miljøpåvirkning, men på hvad de gør ved materialerne.
  

Disse anbefalinger er overordnede, men er med til at give retning for udviklingsarbejdet for nye køleskabe og for håndteringen af eksisterende. De kan og bør imidlertid nuanceres og uddybes ved at se på, hvor de store forbedringspotentialer ligger, både rent teoretisk og i praksis. Det gøres i miljødiagnosen, og princippet heri er vist i næste afsnit.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |