| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Eksempel for et køleskab

4 Erkendelser og anbefalinger fra mijødiagnosen

I miljødiagnosen er tænkelige (og utænkelige) ændringer i materialeforbrug, energiforbrug, kemikalieforbrug og andre ting (fx. levetid og brugsmønstre af køleskabet) simuleret, og de miljømæssige konsekvenser af sådanne ændringer er kvantificeret. Det har givet et overblik over størrelsen af de miljøforbedringer, der potentielt kan opnås ved ændringer i produktet og dets livsforløb. Eksempler er vist i figur 4.

Figur 4.
Eksempler på konsekvenser af ændringer i kemikalier(a), energi (b), og andet (c) for køleskabet model LER200

4.1 Materialer

• Der er anvendt sparsomme ressourcer på sådanne steder i køleskabet, hvor genbrug næppe vil finde sted. Her er et potentiale for at reducere et forbrug af sparsomme ressourcer.
  

4.2 Kemikalier

• Ozonnedbrydningen kan elimineres ved at erstatte CFC med enten R134a (en flourcarbon) eller kulbrinter (pentan og isobutan).
  
• R134a er imidlertid en drivhusgas, omend svagere end CFC, og en stor drivhuseffekt fra R134a resterer stadig ved valg af denne løsning. Kulbrinterne er ikke drivhusgasser, og denne løsning reducerer drivhuseffektbidraget til 25%.
  
• Kulbrinteløsningen bidrager 40% mere til den fotokemiske ozondannelse (smog) end R134a løsningen, men i det samlede billede vægter det meget lavt. Miljømæssigt er kulbrinteløsningen derfor at foretrække.
  

4.3 Energi

• For et køleskab baseret på kulbrinter til opskumning og køling vil en forøgelse af isoleringen på både 50% og 100% reducere de samlede miljøpåvirkninger. Den fotokemiske ozondannelse øges en smule på grund af tab af kulbrinterne, men i det samlede billede vægter det meget lavt. Ved en forøgelse af isoleringen på 100% opnås en samlet miljøforbedring (afledt af en tilsvarende reduktion i samlet energiforbrug over livsforløbet) på ca. 30%.
  
• I figur 4 er vist den reduktion i enrgiforbrug, der kan opnås ved en 100% forøgelse af isoleringstykkelsen.. Det ser ud til, at 200-300% forøgelse er energi/miljø-mæssigt optimalt, og at en samlet reduktion af miljøbelastningen på omkring 50% kan nås ved optimal isolering med PUR-skum opskummet med kulbrinter.
  
• En forøgelse af isoleringen med CFC som opskumningsmiddel ville have været en meget stor miljømæssig forværring, fordi udslippet af CFC i både produktion, brug og bortskaffelse vil øge bidraget til drivhuseffekt og ozonnedbrydning. En forøgelse af isoleringen opskummet med R134a vil tilsvarende give et væsentligt forøget bidrag til drivhuseffekten, fordi R134a er en drivhusgas (ikke vist i figur).
  
• Køleskabet, som energimæssigt er blandt de bedste i verden, har en energinyttevirkning på kun 4%. Teoretisk er forbedringspotentialet derfor meget stort. De teoretiske forbedringspotentialer ved trinvis optimering af henholdsvis 1) fordamper, 2) kompressor + fordamper, 3) det samlede kølesystem og 4) hele skabet incl. isolering fordeler sig som 20%, +20%, +20% og +10%, således at en teoretisk totaloptimering til 100% energinyttevirkning vil kunne reducere miljøpåvirkningen med ca. 70% i forhold til det kulbrintebaserede skab. Isoleringen er her antaget baseret på vacuumpaneler.

4.4 Andet

• Antallet af brugere i husstanden (viser betydningen af antal døråbninger dagligt) betyder noget, men ikke meget. Selv et meget stort antal døråbninger dagligt vil i praksis maximalt stå for 25% af det samlede energiforbrug i brugsfasen. For et supermarkedskøleskab vil det være anderledes.

4.5 Anbefalinger fra miljødiagnosen

Et mere kvantitativt overblik over forbedringspotentialerne er nu etableret, og det gør det muligt at nuancere anbefalingerne fra miljøvurderingen og at blive mere konkret.

• Erstat CFC med ikke ozonnedbrydende gasser og undgå om muligt at anvende en drivhusgas. En mulig løsning er at bruge kulbrinter.
  
• Forøg isoleringstykkelsen, op til 200% er miljømæssigt fordelagtigt. Ved forøgelse af isoleringstykkelsen må der ikke anvendes drivhusgasser i skummet.
  
• Optimér fordamper, kompressor og kondensator. Størrelsesordenen af forbedringspotentialerne er den samme for alle tre, og de er store.
  

Dette er kun et lille udvalg af erkendelserne fra diagnosen. Konsekvenser af materialevalg, bortskaffelsesveje, levetider m.v. er også simuleret og bidrager tilsvarende til sætte proportioner på de muligheder, der findes for forbedringer.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |