Støjemission fra motorsportskøretøjer, asfaltbane

1 Støjemission fra motorsportskøretøjer

1.1 MÅLEOBJEKT
1.2 MÅLEMETODE
1.3 MÅLEUDSTYR
1.4 DRIFTSFORHOLD UNDER MÅLINGERNE
1.5 METEOROLOGISKE FORHOLD
1.6 MÅLERESULTATER
1.7 UBESTEMTHED

1.1 MÅLEOBJEKT

Der er målt på 6 forskellige klasser, som blev afviklet under DM i Road Racing på Vandel den 5. maj 2002. Desuden blev der målt på et mindre antal 80ccm. maskiner, som anvendes af unge begyndere. De forskellige motorcykel klasser opdeles efter to kriterier, dels motorstørrelse dels tuningsgrad. Standardmaskiner skal stort set være uændrede i forhold til, hvad man kan købe og køre med på gaden. Derimod er der mulighed for at tune på forskellig måde i de såkaldte racerklasser. Superbike er betegnelsen på køretøjer med et meget stort slagvolumen, 600 – 1000ccm. Der findes ikke mange sådanne maskiner i Danmark, og der deltog kun en enkelt med meget stort slagvolumen i løbet. Der er ingen begrænsning på motorstørrelsen i klassen Entusiast. Rookie klasserne er forbeholdt begyndere, og her kan man reelt deltage med en motorcykel efter eget valg. Ved det aktuelle løb blev klassen Rookie 1 kørt sammen med 250 – 400ccm standard.

Desuden blev der målt på alle 8 klasser, som kørte i asfaltbaneløbene for biler på Jyllands Ringen den 29. september 2002. Her kørte såvel standard biler i forskellig tuningsgrad som deciderede formelbiler (med fritliggende hjul). Saxo cup biler er en mærkeklasse, hvor alle køretøjer er meget nær ens. Gruppe N er for biler med begrænset tuning, og der køres i to klasser afhængigt af motorens slagvolumen (over og under 1600ccm). Historiske biler opdeles efter alder og ikke efter ydelse.

Målingerne omfatter dels deklarationsmåling efter metoden i [2], hvor støjen fra alle køretøjer i de pågældende løb indgår, dels måling af de maksimale A-vægtede støjniveauer under forbikørsel af et repræsentativt antal køretøjer i det omfang, det var muligt.

1.2 MÅLEMETODE

Målingerne blev i første række gennemført som forbikørselsmålinger efter deklarationsmetoden i [2]. Desuden blev målingerne analyseret i 1/3-oktavbånd og behandlet efter den oprindelige målemetode [3], hvilket var muligt, fordi begge målesteder svarede til det dengang benyttede.

Målingerne på Vandel blev gennemført over de 15 omgange, køretøjerne kørte på banen. Der blev målt på 30 – 465 passager. Målepunktet var 7,5 m fra køresporet, idet de første 2,5 m var asfalt og de sidste 5 m forløb over græs. Mikrofonen var anbragt 160 cm over græsset, og der blev anvendt 10 m forlængerledninger til lydmåleren. Støjen blev registreret på en B&K 2260, som var sat op til direkte at måle de ønskede parametre. Instrumentet blev kalibreret før og efter målingerne. Køretøjernes hastighed blev målt med stopur mens de kørte på en opmålt 50 m lang strækning.

Målepladsen på Jyllands Ringen var kort efter det meget skarpe sving, som indleder den lange, bløde venstrebue, der fører til langsiden. Her kørte køretøjerne med fuld effekt i andet eller tredje gear. Støjen blev målt med en mindsteafstand af 6 m, hvoraf den ene meter var over asfalt og de 5 meter var over jord, mikrofonen var anbragt 150 cm over terrænet.

Der er målt 32-63 passager af køretøjerne afhængig af klasse.

Integrationstiden var 1 1/2 til 2 minutter. Der var således tale om en samlede måling i de enkelte klasser. Hastigheden blev bestemt til 20-25 m/s, igen afhængig af klasse, ved tidtagning med stopur på en 50 m lang opmålt strækning som et gennemsnit af typisk 5 målinger.

1.3 MÅLEUDSTYR

Der blev benyttet følgende instrumenter:

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1‘‘
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1‘‘

1.4 DRIFTSFORHOLD UNDER MÅLINGERNE

Målingerne på Vandel blev gennemført under DM løbene over alle de 15 omgange, køretøjerne kørte på banen i hver klasse.

Målingerne på Jyllands Ringen blev gennemført under sidste afdeling af Danmarksmesterskabet. Køretøjerne kørte først en opvarmningsomgang før den samlede start fandt sted. Herefter blev målingerne gennemført, indtil der var registreret mindst 30 passager. Den enkelte deltager har typisk passeret målepunktet to eller tre gange.

1.5 METEOROLOGISKE FORHOLD

Målingerne på Vandel blev gennemført midt på dagen den 5. maj 2002. Vejret var overskyet med ansats til finregn, og det var omkring 10° C. Der var svag til jævn vind, som bar fra køretøjerne imod mikrofonen.

Målingerne på Jyllands Ringen blev gennemført fra sidst på formiddagen til ud på eftermiddagen den 29. september 2002. Vejret var køligt med nogen sol, svag vind og temperaturer omkring eller under 15° C.

Da måleafstanden i begge måleopstillinger var under 25 m, har vejrforholdene ikke haft betydende indflydelse på måleresultaterne. Der var ikke reflekterende objekter af betydning for lydudbredelsen i nærheden af mikrofonen.

1.6 MÅLERESULTATER

Kildestyrken bestemmes som følger:

LW = Leq,t + 10 log(4vat) - ΔLgd - 10 log(N), hvor

  • LW er den immisionsrelevante kildestyrke pr. 1/3 eller heloktavbånd i dB re. 1pW.
  • L eq,t er lydtrykniveauet pr. 1/3 eller heloktavbånd i dB re. 20 µPa.
  • v er hastighed i m/s.
  • a er den mindste afstand mellem køretøjerne og mikrofonen angivet i m.
  • t er integrationstiden i sekunder.
  • N er antallet af passager.
  • ΔLgd er terrænkorrektionen som angivet i ref. [2] eller, for 1/3 oktavbåndsmålingens vedkommende, som oprindeligt anvendt ved målinger på Københavns Gokart Bane [3], da terrænet er sammenligneligt med det her anvendte. Disse korrektioner fremgår af Appendix1.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2‘‘
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2‘‘

Kildestyrken for Road Racing cykler er ved deklarationsmetoden [2] bestemt til:

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3‘‘
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3‘‘

Ved brug af den oprindelige målemetode er kildestyrken af Road Racing cyklerne bestemt til:

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 4‘‘
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 4‘‘


Kildestyrken for racerkøretøjerne er ved deklarationsmetoden [2] bestemt til:

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 5‘‘
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 5‘‘


Ved brug af den oprindelige målemetode er kildestyrken af racerkøretøjerne bestemt til:

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6‘‘
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6‘‘

1.7 UBESTEMTHED

Ubestemtheden ved den nye deklarationsmetode metode er angivet til 3 dB jf. ref. [2], når der er målt på et tilstrækkeligt stort antal passager af flere køretøjer. Det vurderes at dette også er tilfældet for den oprindelige metode, [3].


1 I den oprindeligt benyttede metode er formlen for kildestyrke anderledes, og derfor kan terrænkorrektionen i de to metoder ikke umiddelbart sammenlignes. Hvis formeludtrykket her benyttes sammen med terrænkorrektionen fra den oprindelige metode, skal der korrigeres med yderligere –5 dB for at opnå den korrekte værdi af kildestyrken.