Støjemission fra motorsportskøretøjer, asfaltbane

Støjemission fra motorsportskøretøjer, asfaltbane

3 Sammenligning mellem deklarations- og kontrolmetode

Ud over forslaget til målemetode til deklarationsmålinger er der i ref. [2] angivet en kontrolmetode, hvor kildestyrken af det enkelte køretøj kan måles til kontrolformål og sammenlignes med den typiske værdi for klassen som helhed. Målingen går ud på, at maksimalværdien af det A-vægtede støjniveau korrigeres for måleafstand og terrænvirkning, og at der herved findes et overslagsmæssigt mål for kildestyrken.

L_WA = L_pAmaxF + 20 log a + ΔL_gm hvor

L_WAer den A-vægtede kildestyrke,
L_pAmaxF er det maksimale A-vægtede lydtrykniveau, målt med tidskonstant fast (F) under forbikørsel,
a er mindsteafstanden i meter mellem mikrofon og kørespor, og
ΔL_gm er en sammensat størrelse, som indeholder korrektion for terræn og geometri.

For måling på asfaltbane omgivet af græs er der i [2] angivet en størrelse af ΔL_gm på 9,4 dB. Terrænkorrektionen er baseret på et forholdsvis begrænset antal målinger i [2].

Ved flere af målingerne her blev der registreret maksimalværdier af støjniveauet under forbikørsel af individuelle køretøjer, og det er interessant at se sammenhængen mellem deklarations- og kontrolmetoden for at udbygge erfaringen med denne metode. Det skal dog præciseres, at deklarationsmålingen er en måling, som giver middelværdien af alle de aktuelle køretøjer, mens kontrolmålingen går på det enkelte køretøj.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 8‘‘

3.1 Kommentarer til målingerne

Det gennemgående billede er, at der er en god sammenhæng mellem deklarations- og kontrolmetoden. I gennemsnit giver kontrolmålingen 0,8 dB lavere kildestyrke end deklarationsmålingen. Det kunne derfor overvejes at justere terrænkorrektionen Lgm til en større værdi end 9,4 dB. Med de aktuelle måleresultater burde terrænkorrektionen være 10,2 dB. I denne sammenhæng indgår dog også overvejelser om evt. at justere terrænkorrektionen i deklarationsmetoden, ΔL_gd, jf. afsnit 2.

Det skal dog bemærkes, at der ikke har været målt på alle maskiner med kontrolmetoden, fordi man kun kan måle en deltager, som kører med en afstand på mindst 10 m til andre.

For målingerne på Road Racing maskiner blev der konstateret meget lille spredning mellem de enkelte maksimalværdier i flere klasser. Der var stor spredning i klassen 125-250 racer samt klassen bestående af Rookie I og 250-400 standard. For racerbilerne var der i nogle klasser tale om større spredning. Specielt i Historisk klasse 1 vare der tale om store forskelle (over 10 dB) mellem enkeltkøretøjer, hvor den højeste værdi var 102 dB (kildestyrke 128 dB), mens de øvrige biler lå enten i en gruppe med 98 – 99 dB (123,5 dB kildestyrke) eller i en gruppe på 91 – 92 dB (116,5 dB kildestyrke). Saxo cup bilerne var derimod praktisk taget helt ens, hvad man også skulle forvente.