Chiptuning af køretøjer - miljømæssig effekt

Forord

Når man færdes i trafikken i dag, må man konstatere, at der fortsat er problemer med røgudledning fra visse biler. Ofte er det endda helt nye biler, som er synderne. Det kan umiddelbart undre, idet der i de seneste år er gjort et stort arbejde dels fra lovgivernes side, dels fra bilproducenterne side for at begrænse emissionen fra biler.

Det er da heller ikke hverken lovgiverne eller bilproducenterne, der svigter. Når nye biler ruller ud fra fabrikkerne, er de langt mere miljøvenlige end for blot få år siden. Problemet opstår, når der manipuleres med de fabriksmonterede motorstyringer. Med andre ord når bilerne tunes.

Tuning har aldrig været mere udbredt end i dag. Tuning er blevet lettere at udføre, idet de mest udbredte former for tuning i dag er elektronisk tuning (chiptuning) enten ved modifikation eller udskiftning af motorens styreboks eller ved tilføjelse af en elektronisk komponent, som "snyder" styreboksen. Desuden er der på de fleste køretøjer større gevinster at opnå end tidligere, i form af øget motoreffekt og/eller reduceret brændstofforbrug, blandt andet fordi køretøjer/motorer skal overholde strenge emissionskrav.

Chiptuning udføres både på dieseldrevne person- og varebiler og på benzindrevne personbiler, hvor højere motoreffekt er det væsentligste resultat. Men også fra lastbiler kendes fænomenet. Her er ønsket dog oftest både højere ydelse og lavere brændstofforbrug. Endelig sker der i et vist omfang tuning af traktorer.

Miljøstyrelsen har bedt Teknologisk Institut gennemføre en undersøgelse af omfanget af chiptuning i Danmark og af de miljømæssige effekter.

 



Version 1.0 Januar 2004, © Miljøstyrelsen.