Miljøprojekt, 888 – Chiptuning af køretøjer - miljømæssig effekt

Chiptuning af køretøjer - miljømæssig effekt

Sammenfatning og konklusioner

Nærværende rapport er et resultat af projektet "Chiptuning af køretøjer - miljømæssig effekt", som Teknologisk Institut har udført for Miljøstyrelsen. Rapportens formål er at give et samlet skøn over omfanget af chiptuning af køretøjer i Danmark og af de miljømæssige effekter.

Opgaven er løst ved at undersøge omfanget og udbredelsen af tuning ved hjælp af kilder i branchen og ved at gennemføre en undersøgelse af de miljømæssige effekter af tuning. Sidste del er løst ved at inddrage måleresultater fra tidligere gennemførte forsøg med chiptunede køretøjer.

I tillæg til undersøgelsen af de miljømæssige effekter er den gældende lovgivning belyst.

Undersøgelsen er afgrænset til diesel- og benzindrevne personbiler, varebiler, lastbiler og busser. Opgaven er koncentreret specielt om chiptunede turboladede dieseldrevne person- og varebiler, da samtlige gennemførte undersøgelser med chiptunede person- og varebiler er udført med denne type køretøjer. Da det samtidig vurderes, at langt hovedparten af chiptunede biler i dag netop er turboladede dieselperson- og varebiler, anses det ikke for at være et betydeligt problem for rapportens gyldighed.

Det er samtidig fra denne type køretøjer, der kan forventes den største negative miljøpåvirkning i form af øget partikelemission. Partikelemission er i de seneste år blevet vurderet som den største trafikskabte sundhedsrisiko, særligt i byerne.

Ud over måleresultater fra forsøg med person- og varebiler indeholder rapporten måleresultater fra et enkelt forsøg med en chiptunet lastbil.

Rapporten har visse begrænsninger, idet den kun indeholder måleresultater fra relativt få forsøg med chiptunede biler. Rapporten skal derfor kun betragtes som retningsvisende. Hvis andre konfigurationer af bilmodeller og tuningssæt blev testet, kunne resultatet blive et andet. Et mere præcist billede af problematikken vil derfor kræve en mere dybtgående undersøgelse.

Omfang

Det har vist sig at være særdeles svært at opgøre antallet af chiptunede køretøjer. Der findes ikke en separat toldkode for den type udstyr, og samtidig er importører og forhandlere meget tilbageholdende med at give oplysninger om salget. Sikkert er det imidlertid, at omfanget er betragteligt. Det anslås af kilder i branchen, at der er op mod 500 forhandlere af chiptuningsudstyr i Danmark.

Hertil er der formentlig mange private, som anskaffer chiptuningssæt i udlandet og selv monterer det. Ofte fås chiptuningsudstyr som "ready-to-use" og med multistik¸ som passer til den enkelte motorstyring. En søgning på Internettet har vist, at der findes et stort udbud af tuningssæt fra danske, men også udenlandske forhandlere, som henvender sig til det danske marked.

Det har ikke været muligt at komme med et præcist skøn over antallet af chiptunede biler i Danmark. Teknologisk Institut har tidligere anslået, at hver anden nyere dieselbil chiptunes, mens FDM har anslået, at det drejer sig om hver tredje. Det anses fortsat for realistisk, at omfanget ligger i denne størrelsesorden, men det kan ikke præciseres yderligere på baggrund af undersøgelsen.

Miljømæssige effekter

Undersøgelserne af emissionen fra chiptunede dieselkøretøjer er gennemført dels ved at anvende de testcykler, der bruges i forbindelse med typegodkendelse af køretøjer, dels ved forsøg med fri acceleration, som blandt andet udføres i forbindelse med syn, og endelig ved forsøg med fuld belastning.

Det viser sig, at forsøgsresultaterne afhænger meget af, hvilken test der udføres. Resultaterne viser generelt, at der ved moderat belastning, som typegodkendelsestestcyklerne repræsenterer, ikke fås betydelige ændringer i emissionerne. Måleresultaterne varierer dog en del mellem de forskellige tuningssæt.

Der ses eksempler på tuningssæt, som uanset testprocedure giver særdeles dårlige resultater. Med disse tuningssæt er effektforøgelsen begrænset og emissionerne generelt høje. Der ses andre eksempler på tuningssæt, som kan overholde emissionsgrænseværdierne for typegodkendelse, og ligeledes kan godkendes i forbindelse med syn. Dette er et problem, da også disse tuningssæt giver høje emissioner, specielt i form af partikler, når de gennemkøres forsøg med fuldlast.

I flere af disse forsøg ses der stigninger på flere hundrede procent.

Sammenfattende må det konkluderes, at chiptuning af turboladede dieselbiler vil give en markant stigning, specielt med hensyn til partikelemissionen. Omfanget vil afhænge af bilmodel og type, tuningssættets kvalitet, og især hvordan bilen anvendes.

Hvis en chiptunet dieselbil udelukkende udsættes for moderate accelerationer og hastigheder, og der er monteret et af de bedre tuningssæt, vil meremissionen være begrænset. Hvis de flere hestekræfter derimod udnyttes til kraftigere accelerationer og højere hastigheder, vil emissionen stige betydeligt - også med de bedre tuningssæt.

Da det imidlertid ikke er muligt at forudsige det præcise kørselsmønster, som vil variere fra person til person, er det præcise omfang af meremissionen ikke muligt at bestemme. Man må dog formode, at de køretøjsejere, som tuner deres køretøjer, også udnytter den forøgede motorkraft - ellers ville tuningen jo være formålsløs - og dermed også har et kørselsmønster, som resulterer i forøgede emissioner af partikler.

Da både antallet af chiptunede biler og meremission pr. bil således er usikkert opgjort, er det ikke muligt at give et præcist skøn over den samlede miljømæssige effekt af tuning i Danmark. Det må imidlertid tages for givet, at chiptuning vil give en betragtelig meremission, specielt af partikler.

Lovgivning og muligheder for håndhævelse

Krav til luftforurening fra biler er underlagt totalharmonisering inden for EU. For nyere køretøjer indeholder reglerne både grænseværdier for emission og krav til at motorstyringer udformes, så de bedst muligt sikres mod indgreb fra uvedkommende.

Konkret sker det i form af forbud mod anvendelse af manipulationsanordninger og irrationel kontrolstrategi og regler vedrørende det elektroniske systems sikkerhed. Forbudet mod anvendelse af manipulationsanordninger gælder for almindelige personbiler registreret første gang efter 1. januar 2001 og for almindelige varebiler registreret første gang efter 1. januar 2002. Samme anvendelsesterminer gælder for bestemmelserne vedrørende det elektroniske systems sikkerhed.

Samtidig stilles der krav om, at der i motorstyringerne er et egendiagnosesystem (OBD) som skal kontrollere, at emissionskontrolsystemet fungerer korrekt, og fejlmelde, hvis der registreres afvigelser. Reglerne om egendiagnosesystem (OBD) gælder for benzinbiler fra 1. januar 2001, for dieselbiler fra 1. januar 2004 og for dieselvarebiler fra 1. januar 2007.

For lastbiler og busser gælder forbudet mod anvendelse af manipulationsanordninger og irrationel kontrolstrategi for motorer, der registreres første gang efter 1. oktober 2001. Reglerne om egendiagnosesystem (OBD) indføres 1. oktober 2006.

EU-reglerne gælder i forbindelse med typegodkendelse af nye køretøjer men er ikke direkte rettet mod køretøjer i brug. Indgreb over for disse køretøjer forudsætter national lovgivning.

I de danske regler stilles der krav om, at de emissionsgrænser, der var gældende ved bilens første registreringsdato, dokumenteres overholdt, når der udføres konstruktive ændringer på ibrugtagne biler.

Hvis effektforøgelsen overstiger 20%, skal det samtidig dokumenteres, at støjkrav er overholdt, og at bilen kan holde til effektforøgelsen (sikkerhed). Endelig skal bilen synes og godkendes med ændringerne.

Chiptuning, som det kendes i dag, falder efter Teknologisk Instituts vurdering klart ind under definitionen på manipulationsanordninger og kan derfor forhindres - også for ibrugtagne biler - ved at henvise til, at direktivet om luftforurening og ikke kun de emissionsgrænser, der var gældende ved bilens første registreringsdato, skal overholdes efter konstruktive ændringer.

På Statens Bilinspektion, som forestår kontrol og inspektion af biler i Danmark, er man godt klar over, at især chiptuning er meget udbredt, men man har kun ringe mulighed for at sikre at reglerne følges. Den nødvendige dokumentation foreligger sjældent, og samtidig er det næsten er umuligt at afsløre et chiptunet køretøj, som forholdene er i dag. De kontrolmålinger, der udføres, er kun i stand til at afsløre et fåtal af chiptuningssættene, og samtidig er mange chiptuningssæt indrettet, så det er muligt at frakoble dem enten med fjernbetjening eller med en kontakt placeret i førerkabinen.

Forslag til løsningsmodeller

På baggrund af det gennemførte projekt er det Teknologisk Instituts opfattelse, at det vil være vanskeligt at finde tekniske løsninger til at undgå chiptuning.

Uanset hvilke sikkerhedssystemer, der implementeres i motorstyringen, kan de sandsynligvis manipuleres, og samtidig er chiptuning næsten umulig at afsløre, uanset hvilken kontrolordning der måtte indføres.

Det bedste bud på et tiltag, som kan forventes at have den ønskede effekt, vil derfor efter Teknologisk Instituts opfattelse være at stramme lovgivningen, således at direktivet om luftforurening og ikke kun emissionsgrænserne, skal overholdes efter konstruktive ændringer.

En anden model kunne være at indføre et generelt forbud mod chiptuning på nyere biler for at undgå utilsigtede effekter. Det vil imidlertid forudsætte, at der udarbejdes en klar definition af, hvad der forstås ved chiptuning. Forbuddet kunne følges op med indførelse af sanktionsmuligheder i forhold til leverandører af chiptuningsudstyr og bilejere, hvis loven brydes.

En tredje mulighed er at ændre loven efter svensk model. I Sverige kræves det, at bilproducenten har godkendt et chiptuningssæt, for at det er lovligt. Denne løsning synes umiddelbart at være i både miljøets, bilproducenternes, importørernes og bilejernes interesse. Det vil fortsat være muligt at chiptune, men risikoen for problemer med garantiforpligtelser vil begrænses, og samtidig vil udstyret være konstrueret, så EU-reglerne følges.

Teknologisk Institut anbefaler, at der gennemføres en oplysningskampagne, så forholdene bliver almindeligt kendt. Blandt andet har søgning på Internettet vist et behov for oplysning, da der hersker stor tvivl om, hvordan forholdene er. Oplysningskampagnen kunne eventuelt gennemføres i samarbejde med bilimportører og forhandlere, som også bør have interesse i, at problemet med tuning af biler minimeres.