Miljøprojekt, 888 – Chiptuning af køretøjer - miljømæssig effekt

Chiptuning af køretøjer - miljømæssig effekt

7 Diskussion af løsningsmodeller

I forbindelse med afslutning af projektet er det blevet diskuteret, hvilke tiltag der kan gøres for at begrænse problemet med chiptuning.

7.1 Skærpede krav til bilproducenter i EU-lovgivningen

Kravene til bilproducenterne kan skærpes yderligere med henblik på at sikre, at motorstyresystemerne i endnu højere grad udformes, så de ikke kan manipuleres. En sådan skærpelse af reglerne skulle have til formål at gøre det sværere at chiptune nye biler. Det kunne i første omgang også overvejes at rejse sagen i EU for at få afklaret, om de nuværende regler er gode nok, men blot ikke efterleves i tilstrækkelig grad.

Problemet er, at det vil være en langsommelig proces, da det skal gennem hele EU-systemet. Samtidig er kravene til producenterne i forvejen meget skrappe, og endelig er det næppe muligt at implementere sikkerhedssystemer i motorstyringer, som er 100% sikre.

7.2 Stramning af den danske lovgivning

Det bedste bud på et tiltag, som kan forventes at have den ønskede effekt, vil efter Teknologisk Instituts opfattelse være at stramme lovgivningen således at direktivet om luftforurening og ikke kun emissionsgrænserne, skal overholdes efter konstruktive ændringer.

Dette kan eventuelt kombineres med et forbud mod salg af chiptuningsudstyr. Samtidig kan der indføres restriktioner for både leverandører og bilejere, hvis loven brydes.

En anden mulighed er at ændre den danske lovgivning efter den svenske model, hvor det kræves, at bilfabrikanten har godkendt et tuningssæt, for at det er lovligt. Dette vil indebære, at alle ændringer vil være i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

Løsningen synes umiddelbart at være i alles interesse. Det ville fortsat være muligt at chiptune, men både miljøet, bilproducenter, importører og bilejerne ville være sikret, at det ville foregå under kontrollerede og lovlige forhold.

7.3 Indførelse af yderligere kontrolforanstaltninger

Der kan indføres nye kontrolordninger eller tests. Der kan for eksempel indføres en fuldlasttest i forbindelse med periodisk syn eller i forbindelse med, at politiet observerer en bil der ryger og dermed får mistanke om, at den er tunet. Forsøgene har vist, at en sådan test med stor sandsynlighed vil kunne afsløre, at en bil er chiptunet.

Problemet med denne løsning er imidlertid for det første, at det vil være en særdeles omfattende og bekostelig affære at indføre en sådan test, og for det andet at tuningsudstyret ofte kan slås fra. Testen ville således fejlagtigt kunne bestås, selvom bilen er chiptunet.

Man kunne også overveje at bede SBI om at indføre en skærpet visuel kontrol med specielt turboladede dieselkøretøjer ved periodisk syn for - om muligt - at afsløre en større andel chiptunede biler ved periodisk syn.

7.4 Opfordring til bilimportører/forhandlere

Bilimportørerne og bilforhandlerne kan opfordres til at melde klart ud, at de ikke tolererer chiptuning, og at garantiforpligtelser ved chiptuning bortfalder. Denne løsning vil formentlig have en afskrækkende effekt på nogle potentielle købere og vil således have en dæmpende effekt på salget af chiptuningsudstyr.

7.5 Generel oplysning

Søgningen på Internettet har blandt andet vist et behov for oplysning for at gøre det almindeligt kendt, hvad der er gældende lov, og hvad tuning reelt betyder for holdbarhed, garanti mm. Situationen i dag er, at mange er i tvivl, og ligeså mange kommer med forkerte oplysninger.

Hvis folk blev opmærksomme på de reelle forhold, kunne det medvirke til at begrænse lysten til at chiptune.

En oplysningskampagne kunne evt. kombineres med et eller flere af ovennævnte tiltag.

7.6 Konklusion

Diskussionen har ført til den vurdering, at der ikke umiddelbart er tekniske løsningsmodeller, som kan sikre, at chiptuning begrænses. Med tekniske løsningsmodeller menes eksempelvis krav til konstruktion af motorstyringer eller kontrolordninger i form af fysiske tests.

Det vurderes, at de fleste systemer, som kan implementeres i motorstyringen med henblik på at sikre mod indgreb, kan omgås. Samtidig er der i forvejen skrappe krav til, at bilproducenterne gør alt for at sikre motorstyringer mod indgreb fra uvedkommende.

Med hensyn til mulige kontrolforanstaltninger vurderes det ligeledes, at disse kun vil have ringe effekt, da chiptuning er næsten umulig at afsløre, uanset hvilken test der måtte indføres.

Det vurderes derfor, at det bedste bud på tiltag, som kan forventes at have den ønskede effekt, er at stramme lovgivningen.

Det kan forbydes at sælge chiptuningsudstyr. Samtidig kan der indføres sanktionsmuligheder for både leverandører af tuningssæt og bilejere, hvis loven brydes.

Alternativt kan loven ændres efter svensk model. I Sverige kræves det, at bilfabrikanten har godkendt et tuningssæt, for at det er lovligt.

Endelig anbefales det, at der gennemføres en målrettet oplysningskampagne, så det bliver almindeligt kendt, hvorledes forholdene er. Denne kampagne kunne eventuelt gennemføres i samarbejde med bilimportører og forhandlere, som også må forventes at have en interesse i, at problemet løses.