Håndbog om vurdering af spredning af dioxin og andre miljøskadelige stoffer fra ukontrollerede brande

Bilag 3. Ang. den sundhedsmæssige betydning af evt. dioxin-forurening af hjemmedyrkede afgrøder som følge af nedbrændingen af Bantex, Allerød, den 31. maj 2000. Fødevaredirektoratet.

Fødevaredirektoratets logo

FØDEVAREDIREKTORATET

Instituttet for Fødevareundersøgelser og Ernæring
Arne Büchert
Tlf. 56461 15. juni 2000
e-mail: ab@fdir.dk

Ang. den sundhedsmæssige betydning af evt. dioxin-forurening af hjemmedyrkede afgrøder som følge af nedbrændingen af Bantex, Allerød, den 31. maj 2000.

På baggrund af foreliggende data om nedbrændingen af plastvirksomheden BANTEX den 31. maj 2000 har Fødevaredirektoratet foretaget beregninger og vurderinger af den sundhedsmæssige betydning af dannelsen og spredningen af dioxin dannet ved branden. Beregningerne er foretaget ud fra en konservativ vurdering af forholdene, og de viser klart, at ikke er behov for særlige initiativer eller forholdsregler. Det konkluderes i den forbindelse,

  • at hjemmedyrkede afgrøder kan spises i fuldt omfang uden en forøget risiko for uønskede effekter af dioxin.
  • at det altid er en god forholdsregel, at rense, vaske og evt. skrælle afgrøder til konsum. Det er især hensigtsmæssigt, at rense afgrøderne for jord og sand.

I det efterfølgende er der foretaget en nærmere gennemgang af sagen og forudsætningerne for denne konklusion.

Dioxin som generel baggrundsforurening
Dioxin, der bl.a. dannes ved affaldsforbrænding og andre forbrændingsprocesser, er en gruppe af kemisk analoge forbindelser med samme kemiske, fysiske og toksikologiske egenskaber. De mest kritiske effekter af lave doser dioxin er påvirkninger på immun- og reproduktionssystemerne, herunder især effekter på udviklingen af reproduktionsorganerne, immunsystemet og centralnervesystemet. Giftigheden af de enkelte forbindelser angives i form af såkaldte toksiske ækvivalenter (TEQ), der er et udtryk for potensen af forbindelsen. Summen af de toksiske ækivalenter for de enkelte forbindelser er hermed et udtryk for den samlede giftighed af dioxin. WHO har fornylig anbefalet at den humane belastning med dioxin holdes på 1-4 picogram TEQ-dioxin (incl. dioxinlignende PCBer) pr. kg legemsvægt pr. dag, d.v.s. på mindre end 280 picogram pr. dag for en person på 70 kg. WHO har samtidig anbefalet, at belastningen søges yderligere reduceret.

Dioxin findes i dag som en generel forurening i det omgivende miljø og i vore fødevarer. Vi er således alle udsat for en permanent og kronisk eksponering for dioxin, med kosten som den helt dominerende kilde til indtagelsen af stoffet. Niveauerne og dermed den humane påvirkning har været faldende gennem de senere år, som et resultat af miljømyndighedernes indsats for at begrænse kilderne til dannelse og spredning af stoffet.

På grund af dioxins fedtopløselige egenskaber opkoncentreres stoffet gennem fødekæden og akkumuleres i den menneskelige organisme. Det er karakteristisk, at de uønskede effekter af stoffet afhænger af den samlede akkumulerede mængde, medens den "normale" daglige baggrundspåvirkning er så lav, så den ikke i sig selv kan udløse sådanne effekter. Stoffets fedtopløselighed er også betingende for, at stoffet især findes i de fedtholdige animalske fødevarer, medens forekomsten i frugt og grøntsager normalt er af mindre betydning. Ud fra en konservativ vurdering er gennemsnitsdanskerens indtagelse af dioxin beregnet til ca. 360 picogram/dag svarende til 5 picogram/kg legemsvægt/dag for en person på 70 kg. Beregningerne inkluderer indtagelsen af de dioxinlignende PCB-forbindelser. Indtagelsen fordeles mellem de forskellige fødevaretyper som angivet i efterfølgende tabel 1.

Fødevare Konsum
kg/dag
Dioxinindhold
pg WHO-TEQ/kg
Dioxinindtag
pg WHO-TEQ/dag % af samlet indtag
Fisk 0,030 5650 170 47
Oksekød 0,030 270 8 2
Mejeriprodukter 0,425 200 85 24
Svinekød 0,090 180 16 4
Slagtekyllinger 0,018 390 7 2
Æg 0,021 570 12 3
Cerealier 0,220 150 33 9
Frugt & grønt 0,400 75 30 8
I alt     361 99

Tabel 1. Gennemsnitsindtagelse af dioxiner gennem kosten beregnet på baggrund af litteraturdata for dioxinindholdet i fødevarer.

Dioxin fra BANTEX-branden
Ved en nærmere vurdering af en evt. forurening af hjemmedyrkede afgrøder med dioxin som følge af nedbrændingen af BANTEX den 31. maj, må det indledningsvis understreges, at branden er en enkeltstående begivenhed, hvorfor en evt. påvirkning vil være af kortere varighed. Påvirkningen skal derfor vurderes i forhold til den permanente kroniske påvirkning fra baggrundsforureningen.

En evt. dioxinpåvirkning af beboerne i området omkring BANTEX vil primært komme fra forurenet frugt og grøntsager dyrket i private nyttehaver i området. Til brug for en nærmere vurdering af denne påvirkning, er der foretaget beregninger over omfanget af en evt. forurening af sådanne afgrøder og af indtagelsen af dioxin ved konsum af afgrøderne. Beregningerne er foretaget ud fra en konservativ vurdering af forholdene og den beregnede mulige dioxinindtagelse er derfor en klar overgrænse for den reelle påvirkning, og den kan betragtes som en "worst case" situation.

Iflg. oplysninger fra Danmarks Miljøundersøgelser vil der dannes 0,1 mg dioxin pr. tons forbrændt PVC. Ved BANTEX branden gik ca. 2 tons PVC op i flamme, og på den baggrund baseres beregningerne på en samlet dannelse ved branden på 1 mg TEQ-dioxin. Under hensyntagen til vindstyrke og –retning på brandtidspunktet antages det desuden, at dioxinen blev spredt jævnt over et begrænset område ud fra BANTEX, Solvang 42, i en 90o vinkel over en afstand på 500 meter i østlig retning op mod Tokkekøb Hegn. Ved jævn spredning af 1 mg dioxin over dette areal kan nedfaldet beregnes til 0,5 picogram pr. cm2 = 5 nanogram pr. m2, hvilket er i meget fin overensstemmelse med det målte indhold i sodprøver fra området udtaget efter branden

De estimerede tal for dioxinindtagelsen fra hjemmedyrkede afgrøder fremgår af tabel 2. Dioxin optages kun i meget begrænset omfang gennem rodsystemet og et indhold i frugt- og grøntafgrøderne vil derfor primært skyldes nedfald fra atmosfæren. Der er derfor ikke foretaget beregninger for kartofler, gulerødder og andre rodafgrøder, der kun blive forurenet i meget begrænset omfang. Beregningerne er gennemført ved et normal konsum af afgrøderne, således som det er registreret ved Fødevaredirektoratets kostundersøgelser. Desuden er der gennemført beregninger for et storforbrug af afgrøderne svarende til 4-5 gange normal konsumet. Dette vil overstige forbruget for mere end 95% af befolkningen. Endelig er der foretaget beregninger for et ekstremt forbrug svarende til 600 g/dag af den enkelte afgrøde. Dette svarer til, at Fødevaredirektoratets anbefaling om konsum af 600 g frugt og grøntsager om dagen opfyldes af den enkelte afgrøde.

Afgrøde1 Periode Indtagelse af dioxin fra BANTEX-brand
Normal forbrug Storforbrug Ekstremt forbrug2
Picogram % Picogram % Picogram %
Kostens baggrundsindhold 20 år 2.190.000 100        
Jordbær 30 dage 115 0,005 460 0,02 27.150 1,24
Æbler/Pærer 30 dage 925 0,043 3.465 0,16 13.860 0,63
Salat, rød- og hvidkål og lign. bladgrøntsager 30 dage 267 0,012 1.336 0,06 16.035 0,73
Spinat, grønkål, broccoli og lign. bladgrøntsager3 30 dage 650 0,04 3.750 0,17 45.000 2,05
Egne afgrøder, i alt 30 dage 1957 0,09 9.011 0,41    

Tabel 2. Estimeret dioxinindtagelse fra hjemmedyrkede afgrøder

  1. Beregningerne er gennemført for høstmodne afgrøder. D.v.s. der er ikke taget hensyn til at vægtforøgelsen fra brandtidspunktet til høst medfører en fortynding af overfladekoncentrationen.
  2. 600 g/dagen jvf. Fødevaredirektoratets anbefalinger om øget forbrug af frugt og grønt
  3. Der regnes med nedfald på 50% af afgrødens overflade.

Konklusion
Som angivet i tabellen er de beregnede indtagstal fra hjemmedyrkede afgrøder sammenholdt med den akkumulerede dioxinindtagelse stammende fra baggrundsforureningen i kosten. Denne indtagelse er beregnet for en periode på 20 år, som den periode, der forløber før de fleste kvinder får deres første barn. Med en indtagelse på 5 picogram/kg legemsvægt/dag gennem 20 år vil den akkumulerede dioxinindtagelse beløbe sig til 2.190.000 picogram TEQ-dioxin for gennemsnitsdanskeren. Indtagelsen af dioxin fra de hjemmedyrkede afgrøder er, som det fremgår af tabellen mindre end 1% af den akkumulerede dioxinindtagelse.

Beregningerne er gennemført for området i umiddelbar nærhed af brandstedet omfattende beboelsesejendommene i Ørnevang og Uglevang, men de beregnede tal kan ligeledes anvendes på afgrøder dyrket i f.eks. villakvarteret i Horsemose eller andre steder, idet det dog må antages, at tallene vil ligge endnu mere over de sande værdier jo længere afstanden til brandstedet bliver.

Det skal understreges, at beregningerne er gennemført ud fra en forsigtig og konservativ vurdering af de mange parametre. De beregnede værdier vil derfor ligge klart over den reelle indtagelse af dioxin fra hjemmedyrkede afgrøder. Beregningerne viser også, at indtagelsen af dioxin fra BANTEX-branden vil være forsvindende i forhold til den akkumulerede indtagelse. Indtagelsen af dioxin fra BANTEX-branden vil være stærkt begrænset og uden sundhedsmæssig betydning i forhold den akkumulerede dioxinindtagelse.

Anbefalinger
På baggrund af ovenstående beregninger og vurdering af en evt. indtagelse af dioxin dannet ved branden hos BANTEX er der ud fra faglige grunde ikke behov for særlige initiativer eller forholdsregler for at undgå denne indtagelse, der er forsvindende i forhold til den akkumulerede indtagelse over flere år. Det skal i den forbindelse fremhæves,

  • at hjemmedyrkede afgrøder kan spises i fuldt omfang uden en forøget risiko for uønskede effekter af dioxinpåvirkningen.
  • at det altid er en god forholdsregel, at rense og vaske de afgrøder, der skal konsumeres. Det er især hensigtsmæssigt, at rense afgrøderne for jord og sand.

 



Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.