Evaluering af Miljøstøtte til Arktis for årene 1993 - 2003

Evaluering af Miljøstøtte til Arktis for årene 1993 - 2003

4 Programniveau

4.1 Relevans, sammenhæng og målopfyldelse
4.2 Effekter
4.3 Omkostningseffektivitet, efficiens og levedygtighed
4.4 Konklusioner vedr. Programmets geografiske fokus
4.5 Barrierer for/problemer ved dancea-programmet
4.6 Samlet programvurdering
4.7 Omverdensfaktorer

I nærværende kapitel summeres de beskrevne resultater og virkninger på projekt og delprogram niveau til en samlet vurdering af Miljøstøtten til Arktis på programniveau. Herudover beskrives, hvilke omverdensfaktorer samt barrierer, der har påvirket programmet siden dets begyndelse.

4.1 Relevans, sammenhæng og målopfyldelse

Programmet i sin helhed vurderes som relevant, idet Danmark via Miljøstøtten til Arktis lever op til sine internationale forpligtigelser på miljøområdet og oprindelige folk støttes.

De fire delprogrammer er overvejende relevante hver for sig, hvorimod opdelingen i fire delprogrammer og sammenhængen mellem delprogrammerne ikke fremstår helt indlysende. Det er eksempelvis i praksis problematisk at adskille AEPS/AMAP og AMP-V, specielt hvad angår specifikke projekter, hvorfor relevansen af denne opdeling kan anfægtes. Hertil kommer, at indsatsområderne generelt har været for lidt integrerede, hvorfor flere projekter blot er endt som rapporter, fordi det er så vanskeligt at følge op på dem.

På den anden side indeholder delstrategien fra 1994 ikke et eksplicit krav om, at det skal være et sammenhængende program, hvor delprogrammerne sammen føder ind i en overordnet målopfyldelse. Det skønnes imidlertid, at et samlet program vil gøre det muligt at opnå højere grad af additionalitet, end ved et program bestående af fire ikke-sammenhængene delprogrammer.

Evalueringen viser desuden, at der internt i de enkelte delprogrammer, primært AEPS/AMAP og AMP-V, kan identificeres en vis grad af sammenhæng, idet flere af de gennemgåede projekter bygger videre på tidligere projekter eller projektresultater. Eksempelvis er resultater fra et projekt om hvidhvaler blevet anvendt i forbindelse med optælling af narhvaler, hvor data fra tidligere flytællinger i forbindelse med projekter om hvidhvaler er anvendt. Der kan argumenteres for, at det samme er tilfældet ved AMP-K i relation til affaldsområdet, hvor affaldshandlingsplanen har medført, at Grønlands Hjemmestyre og de enkelte kommuner er gået videre med etableringen af affaldsforbrændingsanlæggene.

Additionalitet mellem delprogrammerne - især AEPS/AMAP og AMP-V - kan ligeledes identificeres. Dette kan anføres for nogle af sundhedsprojekterne. Eksempelvis er resultater fra et projekt om sammenhængen mellem mænds fertilitet og forurening koordineret med resultaterne fra AEPS/AMAP dataindsamlingsaktiviteter om kostvaner og sammenhængen til POP'er. En tilsvarende additionalitet kan ikke helt identificeres mellem eksempelvis AMPV og delprogrammet for Oprindelige Folk. Her er det blevet anført, at der er behov for at involvere oprindelige folk i flere af AMP-V-projekterne med henblik på at videreformidle forskningsresultaterne. En sådan kobling har ikke kunnet identificeres ud fra det gennemgåede materiale.

Hvorvidt den identificerede additionalitet er fremkommet bevidst til trods for en strategi, der ikke fordrer det, eller hvorvidt den er fremkommet på grund af den snævre aktørkreds, står ikke klart. Ovenfor anførte eksempler indikerer imidlertid, at det ofte vil være personafhængigt, hvorvidt tidligere projekters resultater anvendes i andre sammenhænge. Det vurderes imidlertid, at det vil være muligt at opnå en endnu højere grad af additionalitet, såfremt en øget intern sammenhæng af programmet tænkes ind i en eventuel revidering af delstrategien fra 1994, hvor der eksplicit stilles krav om et sammenhængende program, og hvor der systematisk samles op og informeres om opnåede resultater jf. afsnittet om administration og brug af databasen.

I forhold til målopfyldelse kan det konstateres, at det i høj grad har fundet sted på såvel program- som delprogramniveau og følgelig også på programniveau. Det anses imidlertid for at være problematisk, at den nuværende overordnede målsætning er så bredt formuleret, hvorfor en vurdering af, hvorvidt der er sket en målopfyldelse for hele programmet følgelig bliver tilsvarende upræcis. Et klart defineret målhierarki (overordnede, specifikke og operationelle mål) med dertil definerede indikatorer vil følgelig gøre en vurdering af målopfyldelsen klarere.

Det anses desuden for væsentligt at påpege, at delprogrammerne af mange respondenter anskues isoleret, og ikke ses som et samlet program. Denne tendens bekræftes til dels af de gennemførte cases og af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse. Sidstnævnte indikerer, at projektlederne oftest kun har kendskab til ét af delprogrammerne. Der kan herved stilles spørgsmål ved, om delprogrammernes forankring i Dancea er for svag i kraft af, at delprogrammerne har deres 'eget liv' jf. desuden diskussionen om additionalitet.

4.2 Effekter

Miljøstøtten til Arktis har overordnet bidraget til en fortsat interesse for og interesse i dansk arktisk forskning, hvilket er med til at øge fokus på forureningsproblemerne i Arktis. Den samlede nytteværdi for både Grønland, Færøerne og Danmark af den videnskabelige forskning er endvidere blevet større.

Flere af de adspurgte respondenter har anført, at de nuværende definerede målsætninger for programmet og delprogrammerne ikke fremstår klart. Dermed fremstår bl.a. de politiske effekter heller ikke helt klart, idet der gives forskellige meldinger herom alt efter indsatsområde.

På den ene side er det evaluators vurdering, at man via Dancea-midler har opnået såvel store miljøeffekter som sundhedsmæssige effekter, som igen har affødt reaktioner blandt befolkningerne i form af ændret adfærd, bedre viden og øget miljøbevidsthed. Man har ligeledes anvendt Dancea's finansieringsmulighed til projekter omkring politisk sensitive sager, eksempelvis Thule.

På den anden side opleves det af nogle respondenter, at forskningsresultaterne til tider er blevet overfortolkede, forstået på den måde, at medierne har trukket konklusionerne længere end de fagligt har kunnet bære. Man har oplevet, at medierne eksempelvis ikke altid har sondret mellem, hvilken type af grønlandsk kost, det er farligt at spise – ikke al grønlandsk kost er farlig.

Denne sondring fremhæves som væsentlig både i forhold til en bæredygtighedsdimension og i forhold til, at velfærdsygdomme som diabetes risikerer at eskalere, hvis folk i frygt substituerer traditionel kost.

Effekterne af den vidensopbygning, der har fundet sted af såvel institutioner som af medarbejdere anses, som nævnt tidligere for at være koncentreret om en relativt lukket kreds af aktører. Det er imidlertid evaluators vurdering, at de opnåede effekter i form af videns- og kapacitetsopbygning bør anskues i relation til kredsen af aktører, der har modtaget støtte (8-10 institutioner, ca. 70 projektledere).

En anden type af effekter af programmet er de mere kvantificerbare resultater, dels i form af fysiske anlæg, dels ny lovgivning. Hertil kan føjes de oprindelige folks indflydelse på udformning af internationale konventioner og analyser.

En anden type af effekt af Dancea-programmet er ordrer til danske virksomheder ved videreeksport af udviklede metoder til andre områder. Her har danske virksomheder eksempelvis opnået ordrer i Norge med produkter udviklet under et Dancea-finansieret projekt i Grønland.

Endelig vurderes det, at Miljøstøtteprogrammet til Arktis har en effekt i internationale fora, idet programmet i sig selv bevirker, at man fra dansk side har et fundament for fremtidige internationale aktiviteter. Ifølge flere respondenter har adskillige projekter givet international genlyd bl.a. i forhold til GIS-baserede følsomhedskortlægninger langs Grønlands kyster med henblik på kortlægning af f.eks. olieudslip. Her er hele vestkysten kortlagt. Denne type af projekter fremkommer samtidigt med brugbare resultater på relativt få år.

4.3 Omkostningseffektivitet, efficiens og levedygtighed

Det er opfattelsen, at omfanget af de allokerede midler siden programmets begyndelse har været tilstrækkeligt. Dette baseres bl.a. på at hovedparten af de ansøgte projekter er blevet godkendte. Ved de seneste ansøgningsrunder har der været et øget fokus på de arktiske miljøstøttemidler og dermed flere ansøgninger, hvilket bl.a. kan skyldes en omprioritering på andre områder.

Det anses for vanskeligt og i flere tilfælde som uhensigtsmæssigt at værdisætte nytten (efficiensen) af Dancea-midlerne. Dels fordi det er svært at kvantificere effekterne, da mange af de opnåede effekter har karakter af 'bløde' effekter, dels grundet tidsdimensionen i projekterne. Evaluator er desuden opmærksom på, at klimatiske såvel som geografiske forhold vil – alt andet lige – gøre det mere omkostningstungt at gennemføre projekter i Grønland og Færøerne såvel som i den resterende del af Arktis i forhold til, hvad tilsvarende projekter vil koste i andre dele af verden. Modsat går relativt mange af ressourcerne til kemiske analyser og måleinstrumenter, der formentlig kan indhentes billigere hos private firmaer i ind- eller udland, hvis projekterne er i offentlig licitation.

Der er på den anden side intet, der indikerer, at de hidtidige projekter ikke er gennemført omkostningseffektivt, jf. boks 7. Modsat kan det heller ikke udelukkes, at fremtidige projekter indenfor nogle forskningsfelter kan gennemføres for færre ressourcer, eksempelvis ved en højere grad af koordinering og planlægning af aktiviteter projekter imellem.

Overordnet set kan Dancea-programmets resultater karakteriseres som levedygtige. Det er evaluators vurdering, at flere af delprogrammerne og de igangsatte projekter fagligt vil være levedygtige, idet man indenfor mange forskningsområder har opnået en solid viden om Arktis og den grænseoverskridende forurening via metodeudvikling og monitoreringsaktiviteter. Det vurderes dog samtidigt, at der fortsat vil være et behov for støtte til driften af den forsatte monitoreringsaktivitet. Hvorvidt resultaterne af de enkelte projekter fortsat vil være levedygtige afhænger desuden af, hvorvidt resultaterne omsættes til handling enten i form af politiske tiltag eller ved gennemførelse af effektmålinger.

Desuden er den folkelige miljøbevidsthed blevet styrket, og det samme kan anføres for forskningsindsatsen. Der kan imidlertid stilles spørgsmål ved om delprogrammet vedrørende Oprindelige Folk vil være levedygtigt uden Dancea-midler. Det samme kan anføres for nogle af de konkrete tiltag under AMP-K.

Endeligt kan den relative hurtige personudskiftning på visse områder tale mod programmets levedygtighed. Modsat kan det ikke udelukkes, at den relativt lille kreds af aktører under AEPS/AMAP og AMP-V skaber en større grad af fokusering, der bidrager til bedre levedygtighed.

4.4 Konklusioner vedr. programmets geografiske fokus

Interviews og spørgeskemaundersøgelse indikerer, at Miljøstøtten til Arktis indeholder en geografisk ulighed, hvilket af flere respondenter opfattes som uhensigtsmæssigt. Som programmet er indrettet i dag, allokeres langt størstedelen af midlerne til projekter i Grønland, mens Færøerne og den arktiske del af Rusland i mindre omfang har modtaget støtte under Danceaprogrammet.

Færøerne modtager maksimalt 10 pct. i støtte ud af den samlede bevillingsramme på 42,6 mio./år. Begrundelsen herfor er den bedre økonomiske situation på Færøerne end i Grønland, samt at Færøerne geografisk er placeret uden for Arktis. Når der alligevel gives støtte til Færøerne, beror det på, at der i Færøerne er relevante "arktiske problemstillinger", som bør belyses.

Af interviews fremgår det imidlertid, at forventningerne på Færøerne til miljøstøtteprogrammet ikke har stemt overens med programmets faktiske omfang. Det være sig både projektmæssigt og administrativt. Forventningen har været, at Dancea-programmet ville repræsentere et samarbejde, hvorigennem Færøerne kunne profilere sig, bl.a. i forhold til internationale forpligtigelser og fora. Ifølge respondenter har programmet ikke formået at leve op til disse forventninger, idet flere anfører, at Færøerne har været med, men på Miljøstyrelsens betingelser. Omvendt er det Miljøstyrelsen opfattelse, at der har været en begrænset interesse fra færøsk side med hensyn til at samarbejde med og gøre brug af danske institutioner til udførelse af projekter på Færøerne. En anden årsag kan være, at de arktiske miljøproblemstillinger på Færøerne er begrænsede i forhold til miljøproblemstillingerne i Grønland.

Midler allokeret til den arktiske del af Rusland omhandler udelukkende støtte til oprindelige folk, hvorfor midlerne primært er blevet formidlet via støtte til forskellige organisationer, der arbejder med oprindelige folks rettigheder i Rusland. Støtten hertil er steget i de seneste år og ligger på nærværende

tidspunkt på omkring 3,5 mio. kr. om året⁷. Dette svarer til omkring 1,2 pct. af den samlede bevillingsramme.

Evalueringen viser med andre ord, at Grønland har modtaget størstedelen af de allokerede midler, mens Færøerne og den arktiske del af Rusland har modtaget støtte, om end i betydelig mindre omfang bl.a. begrundet i den bedre økonomiske situation i Færøerne. Det geografiske fokus for ordningen må vurderes i lyset af formålet med ordningen. En redefinering af programmet med afsæt i internationale forpligtigelser kan indebære, at det geografiske fokus bør ændres. Det vurderes således, at et fremtidigt program med fordel kan tilsigte et øget fagligt samarbejde mellem danske og færøske institutioner med afsæt i internationale forpligtigelser.

4.5 Barrierer for/problemer ved Dancea-programmet

De udførte interviews og den gennemførte spørgeskemaundersøgelse har kastet lys over en række barrierer ved Dancea-programmet. Essensen af disse opsummeres i dette afsnit.

Klarere målsætninger
Flere respondenter har påpeget behovet for en klarere strategi for Danceaprogrammet, hvoraf det fremgår tydeligere, hvad man fra Miljøstyrelsens side ønsker gennemført. En enkelt respondent beskrev således, at tildelingen af støtte af og til forekommer som 'et skud hagl' i et forsøg på at gøre alle parter og institutioner tilfredse. Dette resulterer i, at det p.t. er bl.a. danske forskningsinstitutioners interesser, der er styrende for, hvilke projekter, der gennemføres i Grønland. Samtidig er der de senere år gennemført en række projekter under AMP-K som til gengæld alene er aftalt med hjemmestyrets miljøforvaltning. Hermed bliver programmet let usammenhængende og uden et klart fokus.

Bedre forankring og formidling
En konsekvens heraf er, at mange af de projekter, der gennemføres på baggrund af Dancea-programmet ikke har praktisk anvendelse i det grønlandske samfund, idet mange projekter er forskningsopgaver, og sjældent kan udnyttes her og nu i Grønland.

Endvidere publiceres de videnskabelige resultater som regel kun i specialtidsskrifter og formidles således alt for sjældent til en bredere kreds, hvilket betyder, at der mangler en dialog med den grønlandske befolkning og beslutningstagere omkring anvendeligheden af de opnåede projektresultater.

Manglende selvfinansiering/ejerskab
Den mangelfulde finansiering fra Grønlands side anskues ligeledes som en barriere for Dancea-programmet. Der er ikke noget politisk eller administrativt ejerskab af projektresultaterne og dermed heller ikke nogen forpligtigelse til at følge op på sagen. Skal man se positivt på den nuværende ordning, betyder den, at administrationen i Grønland og Danmark - kan initiere en undersøgelse/udredning eller lignende, som aldrig ville have fået en specifik politisk bevilling, men hvor resultatet fordrer en politisk opfølgning. Sidstnævnte fordrer selvfølgelig at resultatet bæres frem for politikerne. Finansiering fra dansk side - eller samfinansiering – medfører så at sige automatisk et vist samarbejde mellem Hjemmestyret og Danmark. Dette fremhæves ofte fra administrationen i Grønland, men ville også ske, hvis Grønland selv finansierer f.eks. halvdelen af puljen.

Usikkerhed omkring programmets fremtid
Usikkerheden omkring Dancea programmets fremtid har i nogen grad påvirket, hvilke projekter, der er blevet gennemført. Programmet har klart langsigtede elementer, men det har påvirket design af nogle projekter og deres effekter, at der har rådet usikkerhed omkring størrelsen af den fortsatte støtte og udviklingen i rammen for programmet. Nogle projekter er af den grund blevet designet med et mindre budget og med kortere tidsperspektiv end det ellers ville være planlagt for at håndtere denne usikkerhed.

Det er tydeligvis en barriere for visse projektholdere, at man ikke ved, hvorvidt midlerne står til rådighed i fremtiden. I Grønland er det en fordel at kunne planlægge langt frem i tiden pga. de store afstande og vanskelige logistiske forhold. Det vil – alt andet lige - give en bedre og mere rationel udnyttelse af ressourcer, hvis bevillingen blev givet i et længere tidsperspektiv. Det bliver således nogle gange væsentligt dyrere at gennemføre projekter, hvis der kun kan planlægges på kort sigt. Eksempelvis er transport med fly væsentlig dyrere end med skib (ca. 10 gange dyrere).

4.6 Samlet programvurdering

Overordnet er det evaluators vurdering, at programgennemførelsen kan karakteriseres som tilfredsstillende. Dette bygger på, at de gennemførte del-programmer og projekter betragtet under et har været relevante i en meget tilfredsstillende grad. Der har endvidere været tale om en meget tilfredsstillende målopfyldelse (effektivitet) og omkostningseffektivitet, i den forstand, at de producerede ydelser er produceret til omkostninger, der vurderes som rimelige alt taget i betragtning.

Derimod vurderes programmets effekter samlet som værende mindre tilfredsstillende, desuagtet der kan konstateres en række mere eller mindre veldokumenterede effekter af indsatsen, men generelt er dokumentation af effekterne et problem for den hidtidige programindsats. Dette gør sig også gældende for vurderingen af programmets efficiens, der ligeledes vurderes som mindre tilfredsstillende.

Endelig vurderes resultaterne af programindsatsen som tilfredsstillende, hvad angår levedygtigheden af disse resultater.

En samlet vurdering af programmet på de enkelte kriterier er præsenteret i tabellen nedenfor:

Tabel 9: Samlet programvurdering

Evalueringskriterium	Vurdering
Relevans	4
Målopfyldelse (effektivitet)	4
Omkostningseffektivitet	4
Effekter	2
Efficiens	2
Levedygtighed	3
Samlet vurdering	3

4.7 Omverdensfaktorer

Som det fremgår af kapitel 2, der beskriver baggrund, formål, indhold og udvikling af Miljøstøtten til Arktis, har denne undergået nogle justeringer i form af ændring af indsatsområder siden programmets begyndelse i 1994. I den forbindelse er det derfor væsentligt at undersøge udviklingstendenserne på en række områder af relevans for programimplementeringen, fx globalisering, internationale forpligtigelser og nationale forhold, med henblik på at kunne diskutere Miljøstøtteprogrammets målopfyldelse.

Globaliseringen og internationale forpligtigelser har tydeligt påvirket indsatsen i Arktis og dermed også Miljøstøtteprogrammet, idet der tages hensyn hertil under udvælgelsen af projekter i Miljøstyrelsen, og det må ligeledes forventes, at det vil påvirke den fremtidige indsats. Som det er beskrevet i kapitel 2 var baggrunden for beslutningen omkring AEPS og den senere etablering af Miljøstøtteprogrammet i nær sammenhæng med den eksterne forureningspåvirkning gennem vind og havstrømme som Arktis blev – og bliver – udsat for. Forureningskilderne findes både i Europa, Nordamerika og resten af verden. Der er generelt set sket en udvikling, hvor den eksterne belastning fra Central- og Østeuropa er blevet reduceret i forbindelse med, dels en periodevis reduktion af den industrielle produktion, dels en udvikling mod reduktion af forureningsmængden fra industrielle virksomheder i denne region.

En anden global udviklingstendens har samtidig været afdækning af eller fremkomst af nye forurenende stoffer, der kan skabe behov for undersøgelser af påvirkninger og effekter. Interne forureningsproblemer i Arktis er tilmed kommet i fokus i forbindelse med programmets gennemførelse. Det kan i denne forbindelse være et vigtigt signal overfor omverdenen, at man viser, at man selv er villig til at gøre en indsats, når man internationalt ønsker at presse på for at få reduceret den eksterne påvirkning.

Der er siden den oprindelige beslutning omkring AEPS vedtaget en længere række deklarationer under dette internationale samarbejde, der har udgjort et væsentligt grundlag og i høj grad skabt rammen for Miljøstøtten til Arktis. Den interne økonomiske situation og ændringer i denne/den globale økonomiske konjunktur, har i høj grad haft indflydelse på prioriteringer og ønsker om projekter, fremsat fra grønlandsk og færøsk side. Under økonomisk lavkonjunktur vil det skabe et pres fra grønlandsk og færøsk side for, dels at opnå en større del af støtten, dels at få gennemført projekter, der er relateret til mulige økonomiske gevinster. Det kan f.eks. være dokumentation for bæredygtighed i udnyttelse af naturlige ressourcer.

Som en følge af globaliseringen er der opstået et behov for øget dokumentation, hvilket bl.a. har omhandlet dokumentation omkring nødvendigheden af udnyttelsen af de levende ressourcer i Arktis. Det er i den sammenhæng vigtigt for Grønland og til dels også Færøerne, at kunne dokumentere bestandsudviklingen for en række arter såsom hvaler og sæler, da der i de seneste år er fremkommet et internationalt pres for at øge beskyttelsen. Eksempelvis ønsker man via CITES⁸ konventionen at regulere handlen med narhval-tænder, hvor et total forbud mod al fangst har været fremført. I relation til Miljøstøtteprogrammet vil sådanne politiske udmeldinger formodes at kunne påvirke den fremtidige prioritering af indsatsområder i form af mere dokumentation og monitorering af narhvaler.

Det er i den forbindelse væsentligt, at Grønland fortsat informerer om nødvendigheden i at udnytte naturressourcer på grund af opretholdelse af traditionel levevis og generelt landets meget begrænsede alternative indkomstog beskæftigelsesmuligheder.

AEPS/AMAP og klimaområdet er på samme vis påvirket af de internationale processer i og med, at de bygger på de internationale aftaler, hvorfor eksempelvis udviklingen indenfor centrale konventioner som Stockholm-konventionen, Klimakonventionen og Kyoto-protokollen samt Biodiversitetskonventionen, Ramsarkonventionen og CITES formodentlig vil påvirke en fremtidig indsats. Specielt kan det fremhæves, at den globale forstærkede diskussion omkring klimapåvirkninger og klimaændringer, der har fundet sted de seneste år, selvfølgelig også relateret til Klimakonventionens ikrafttrædelse, i høj grad har påvirket Miljøstøtteprogrammet. Det har i Dancea-programmet betydet, at klima er kommet med som indsatsområde, og i Grønland er der igangsat et meget væsentligt programsæt indenfor indsatsområdet, hvor der her er store muligheder for at gennemføre aktiviteter med resultater, der vil kunne have global betydning.

Herudover bør det anføres, at fangsten af visse arter i andre lande som Island og Canada vil påvirke bestandene i Grønland og Færøerne, og vil antageligt dermed også have en betydning for fremtidige projekter. Det er dog allerede karakteristisk for mange af de projekter, der gennemføres i dag, omkring autøkologi, populationsstørrelser, geografisk fordeling af arterne, eventuelle vandringer osv., at de inddrager hele den arktiske population og ikke kun den grønlandske eller færøske bestand.

Lovgivning kan spille en væsentlig rolle som omverdensfaktor i forhold til de projekter, der kan opnå støtte. Det gælder både i forstærkende og hæmmende retning. Det er klart, at ny lovgivning, herunder transposition af internationale forpligtigelser i national lovgivning, kan være stærkt medvirkende til ønsker om og behov for nye projekter. Der kan simpelthen på grund af lovgivningen være behov for at problemstillinger belyses for at sikre gennemførelsen af lovene, og i visse tilfælde fortolkningen af lovene. Omvendt har der været en række projekter, der har lagt op til og eventuelt direkte anbefalet lovrevisioner, der ikke inden for en årrække efter projekternes gennemførelse er blevet igangsat eller gennemført. Det vil primært have en afdæmpende effekt på støtte til fagligt relaterede projekter, men vil også på grund af den manglende opfølgning af projekternes anbefaling generelt betyde en formindsket andel af projekter, der har indbygget elementer omkring analyse af lovgivning og behov for ændringer i denne. Biodiversitetskonventionen og beslutninger under denne er et eksempel på en international aftale, der har affødt projekter for at leve op til beslutninger og medført behov for lovrevisioner affødt af aftalen og de gennemførte aktiviteter.

En risiko ved en støtteordning er selvfølgelig at modtagerne vænner sig til, at pengene er til stede og begynder at opfatte det som en ret og ikke en mulighed. For Grønlands og til dels Færøernes vedkommende kan det også resultere i en manglende allokering af midler indenfor indsatsområderne udfra en forventning om, at pengene vil komme fra Miljøstøtteprogrammet.

Blandt omverdensfaktorer inden for indsatsområdet folkelig sundhed kan det nævnes, at det kan have en betydning, hvis ansøgere har relationer til forskningscentre i andre lande med et godt etableret samarbejde, herunder udveksling af viden og erfaringer. Stærke forskningscentre kan på grund af denne tilknytning være medvirkende til at styre forskningens/ansøgningernes indhold. Resultatet er dog normalt positiv, idet det kan være medvirkende til at højne kvaliteten af de undersøgelser, der gennemføres.

For Miljøstøtteprogrammet relateret til problemstillinger inden for indsatsområdet oprindelige folk har prioriteringerne i høj grad været besluttet i organisationernes samarbejdsfora og har været en væsentligt påvirkende faktor for beslutninger i Arktisk Råd. Disse beslutninger har igen været til dels styrende for igangsættelse af projekter og aktiviteter. Nogle væsentlige emner under dette indsatsområde, som f.eks. olieindvindings betydning for oprindelige folk, har kun i ringe grad været diskuteret tidligere, men er for nylig blevet taget op. Der er her en påvirkning og styring i forhold til sådanne emner fra flere regeringer i det arktiske samarbejde, der til dels har forhindret, at et sådant emne blev bragt på banen.

De politiske aspekter har også i visse tilfælde tilsyneladende været påvirkende for udvælgelsen af projekter, der har opnået støtte. Der kan være emner, der bliver diskuteret så voldsomt, at der ydes støtte til disse til trods for, at alternative aktiviteter formentligt ville kunne give større fagligt udbytte. Som et eksempel på dette kan nævnes undersøgelser relateret til det nedstyrtede fly ved Thule-basen. Undersøgelserne har haft et dobbelt formål ved selvfølgelig, dels at afdække supplerende tekniske følger af nedstyrtninger, dels politisk at vise, at der blev reageret. Nationale danske og grønlandske politiske holdninger og prioriteter spiller herved en væsentlig rolle selvom en del af rammen, som f.eks. bliver besluttet under AEPS, bliver styret af de otte samarbejdslande i fællesskab.

Direktoratet for Miljø og Natur i Grønland og Miljøstyrelsen har i perioder arbejdet med skitser til en såkaldt landesamarbejdsaftale, uden dog at en sådan er formelt aftalt. En sådan aftale ville have betydning for, hvilke projekter der skulle gennemføres, graden af egenfinansiering osv. Begge parter ville med en sådan aftale have mulighed for at afklare og evt. løse konkrete konflikter, hvis der skulle opstå utilfredshed med manglende tildeling af støtte til projekter, der ville være indenfor samarbejdsaftalens rammer.

Endelig har de ændrede politiske prioriteringer i Danmark i de seneste år været en medvirkende faktor til et øget pres på de allokerede midler til Miljøstøtten til Arktis, og det forventes at denne tendens vil fortsætte som følge af andre finansieringsformer og forskningsprogrammer bortfalder eller nedskæres. I takt med at de økonomiske ressourcer til forskningsråd og den såkaldte nordatlantiske forskningspulje reduceres eller bortfalder, vil det skabe et stærkt forøget pres på resterende støtteordningen som f.eks. Miljøstøtte til Arktis.

Samlet har omverdensfaktorerne understreget behovet for en miljøindsats i Arktis, og der er intet der i et fremadrettet perspektiv indikerer, at der ikke også i de kommende år vil være behov for at understøtte aktiviteter af den karakter, der indgår i Dancea-programmet, enten via en fortsat programindsats eller på anden vis.

Fodnoter

7 Baseret på årsberetningerne.

8 The Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora