Evaluering af Miljøstøtte til Arktis for årene 1993 - 2003

Den nuværende administration af bevillingerne varetages med andre ord primært af sagsbehandlere i kontoret for international miljøstøtte.

I nærværende kapitel vil administrationen af Miljøstøtten til Arktis blive evalueret. Det sker hovedsageligt på baggrund af de gennemførte interviews, dels med medarbejdere i Miljøstyrelsen og Dansk Polarcenter, dels med ressourcepersoner i øvrigt. Interviewrunden er suppleret med et spørgeskema til 69 projektholdere, hvoraf 29 er kommet retur. Spørgeskemaet er udelukkende tænkt som en supplerende dataindsamlingsmetode og vil blive anvendt kvalitativt som et understøttende element til en vurdering administrationen, og ikke som en repræsentativ undersøgelse, hvoraf der kan drages kvantitative konklusioner.

5.1 Det administrative set-up

Miljøstyrelsen har siden Miljøstøtten til Arktis blev oprettet i 1994 administreret bevillingerne. Selve strukturen for administrationen af bevillingerne har imidlertid inden for det sidste år undergået nogle ændringer. For at skabe klarhed herover beskrives procedurerne for sagsbehandlingen før og efter omstruktureringen kort, inden en egentlig vurdering af administrationen foretages.

Afslutningsvis i kapitlet vil der være en præsentation og vurdering af de aktørkonstellationer, der kan identificeres i programmet.

5.1.1 Sagsbehandling før omstrukturering

Ved programmets lancering i 1994 valgte Miljøstyrelsen at outsource dele af sekretariatsfunktionen til det Arktiske Miljøsekretariat under Dansk Polarcenter. Ifølge bevillingsgrundlaget af 17. maj 1994 skal 'den danskgrønlandske implementering af forpligtigelserne vedrørende AEPS/AMAP forestås af en tværministeriel styregruppe, hvor Miljøstyrelsen varetager formandskabet. Indsatsen forventes udført i fællesskab af en række grønlandske og danske institutioner med et fælles sekretariat, som placeres i Dansk Polarcenter'.

I forbindelse med interviewrunden blev det desuden fremført, at outsourcingen til Dansk Polarcenter også skyldtes, at der var mere administration forbundet med de relativt mange og små projekter, end der var mulighed for at frigive årsværk til i Miljøstyrelsen. Desuden så Miljøstyrelsen det som en mulighed for at koordinere Dancea-programmet med de projekter, som Dansk Polarcenter havde i Grønland, og dermed integrere det i det arktiske forum, der eksisterer i Dansk Polarcenter

Sagsbehandlingsgangen
Programimplementeringens procedurer blev igangsat ved, at kriterier og prioriteter for ansøgningsprojekter blev annonceret i aviser, tidsskrifter, samt på Miljøstyrelsens hjemmeside. Ansøgningerne, i form af standardiserede projekt-ideer, blev sendt til Miljøstyrelsen med efterfølgende kopi til Dansk Polarcenter. Dansk Polarcenter udarbejdede herefter i samarbejde med Miljøstyrelsens sagsbehandlere en liste over "kvalificerede" projekter, som blev forelagt kontorchefen i det daværende Dancea-kontor i Miljøstyrelsen.

Næste fase var, at ansøgningerne og den udarbejdede liste blev forelagt Det Rådgivende Udvalg for Arktis, DRUFA. Herefter blev udvalgte ansøgere bedt om at udarbejde en uddybende projektbeskrivelse/-ansøgning. Dansk Polarcenter udarbejdede på dette grundlag et udkast til indstillinger til godkendelse i Miljøstyrelsen, samt udkast til tilsagnsskrivelser for de godkendte projekter. Under selve implementeringsfasen bistod Dansk Polarcenter Miljøstyrelsen i administration af projekterne.

Før omstruktureringen i 2002 fungerede Dansk Polarcenteret, med andre ord, som projektsekretariat for Miljøstyrelsen, og stod for størstedelen af det administrative arbejde i forbindelse med AEPS/AMAP, AMP-V og Oprindelige Folk - projekterne. Selve monitoreringen af de igangsatte projekter forestod Dansk Polarcenter ligeledes med rapportering til Miljøstyrelsen.

5.1.2 Sagsbehandling efter omstrukturering

Efter omstruktureringen er Dansk Polarcenters involvering begrænset til at være faglig konsulent og rådgiver for Miljøstyrelsen i forbindelse med en vurdering af specifikke ansøgninger. Selve sagsbehandlingen er trukket tilbage til Kontoret for international miljøstøtte i Miljøstyrelsen. De enkelte sagsbehandlere kan efter behov søge faglig konsulentbistand bl.a. hos Dansk Polarcenter. Modsat tidligere er det nu i højere grad hele Dansk Polarcenter, der agerer konsulent for Miljøstyrelsen i forbindelse med enkelte projekter. En skitsering af nuværende administrationsmodel er anført nedenfor.

Den nuværende administration af bevillingerne varetages med andre ord primært af sagsbehandlere i Kontoret for international miljøstøtte.

Hovedparten af projekterne under AEPS/AMAP og AMP-V foregår ved en årlig ansøgningsrunde i december måned. Projekterne opslås som regel i aviser mv., og vejledning følger på Miljøstyrelsens hjemmeside. Derefter bliver de indkomne ansøgninger behandlet efter et standardiseret evalueringsskema af de enkelte sagsbehandlere. På klimaområdet blev der i forbindelse med den seneste ansøgningsrunde endvidere afholdt et informationsmøde.

Retningslinierne for den administrative praksis er beskrevet og ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside. Endvidere er det et krav til projektholdere, at der laves en halvårlig rapportering, samt udarbejdes og anvendes LFA. Miljøstyrelsen holder sig i høj grad til de prioriterede indsatsområder, men det er muligt at ændre kurs indimellem. I praksis anvendes projektdatabasen stort set ikke i hverdagen, og dermed primært i forbindelse med udarbejdelse af årsberetningerne. Forinden lanceringen af en ansøgningsrunde har Miljøstyrelsen lavet et forslag til opslag med prioriterede områder, som fremsendes til Skov – og Naturstyrelsen samt Grønlands Hjemmestyre og Færøerne. I tilfælde af uenighed er det Miljøstyrelsen, der fastlægger den endelige opslagstekst. Opslaget sendes derefter til høring i DRUFA og i Hjemmestyret på Grønland og Færøerne.

Ansøgningsfristen er, som nævnt, december og ansøgere kan forvente svar i slutningen af marts. I gennemsnit modtages der omkring 100 ansøgninger hvert år, hvoraf nogle, udover at blive behandlet i Miljøstyrelsen, sendes til faglig vurdering ved Hjemmestyret i Grønland og Færøerne, Skov og Naturstyrelsen eller Dansk Polarcenter. Som det fremgår af figuren ovenfor, prioriterer Miljøstyrelsen ansøgningerne, før de sendes til høring i DRUFA. Herefter der kan gives afslag eller tilsagn.

For et projekt, hvortil der gives tilsagn, vil der ofte foregå en dialog med projekthaverne, hvor igennem der kan foretages en række rettelser, eksempelvis justeringer eller fjernelser af enkelte poster i budgettet. Projektholderne sender herefter en revideret projektansøgning ind.

I forbindelse med AMP-K delprogrammet anvendes der, dels ansøgningsrunder, dels begrænset udbud, eventuelt udvælges projektholder direkte efter forhandling med et begrænset antal aktører. Begrænset udbud og direkte udvælgelse anvendes imidlertid i et meget begrænset omfang og i de tilfælde vil de af Miljøstyrelsen udarbejdede Terms of Reference (ToR) blive afstemt med Direktoratet for Natur og Miljø samt Kanukoka (Kommunesammenslutningen i Grønland).

Projektstyringen varetages formelt af Miljøstyrelsen, men i praksis er Direktoratet for Miljø og Natur samt Kanukoka væsentlige i forhold til at overvåge og styre implementeringen af de enkelte projekter.

5.2 Vurdering af administrationen

5.2.1 Ansøgningsprocedurer og sagsbehandling

Det er den overordnede vurdering, at respondenter og ansøgere finder administrationen af miljøstøttemidlerne tilfredsstillende og det fremhæves af flere, at den personlige rådgivning i forbindelse med ansøgningsrunder er positiv og engageret.

På den anden side fremhæves det imidlertid næsten enstemmigt, at selve sagsbehandlingstiden er for langvarig, idet det minimum tager 3 måneder fra ansøgningstidspunktet, til man får et svar. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at knap 60 pct. enten finder sagsbehandlingstiden 'mindre tilfredsstillende' eller 'ikke tilfredsstillende'. Heraf er det primært ansøgere under AEPS/AMAP (57,2 pct.) og AMP-V (70 pct.), som finder sagsbehandlingstiden enten 'mindre tilfredsstillende' eller 'ikke tilfredsstillende', hvorimod 66,6 pct. af ansøgerne under AMP-K finder sagsbehandlingstiden enten 'meget tilfredsstillende' eller 'tilfredsstillende'. Denne opdeling mellem ansøgere under de forskellige delprogrammer kan tyde på, at eventuelle justeringer i forbindelse med den fremtidige sagsbehandling bør fokuseres i forhold til delprogrammerne under AEPS/AMAP og AMP-V.

Selve ansøgningstidspunktet opfattes desuden af flere respondenter at ligge forkert i forhold til tilrettelæggelse af projektaktiviteter. Flere respondenter har anført, at man i flere tilfælde har fundet det nødvendigt at igangsætte undersøgelser, før bevillingerne har været endelig på plads, idet man enten ikke har kunnet vente længere (børn skal undersøges før den almindelige 5 års vaccination), eller fordi en udsættelse vil betyde, at undersøgelser skal udsættes til næste år (naturens rytme). Det anføres derfor af flere, at ansøgningstidspunktet med fordel kan ændres, så ansøgningstidspunktet ligger tidligt i efteråret frem for i december.

Med hensyn til den faglige forståelse og vurdering af ansøgningerne, er vurderingerne spredte indenfor de enkelte delprogrammer og indsatsområder. Enkelte finder den faglige kvalitet af sagsbehandlingen 'meget tilfredsstillende', mens halvdelen finder sagsbehandlingen 'tilfredsstillende'. Ca. 30 pct. har afkrydset i henholdsvis 'mindre tilfredsstillende' eller 'ikketilfredsstillende' med en jævn fordeling blandt de fire delprogrammer. I flere af interviewene er der blevet efterspurgt et internationalt kvalitetstjek af ansøgningerne. Sidstnævnte vil, alt andet lige, højst sandsynligt forlænge sagsbehandlingstiden, hvilket naturligvis skal overvejes i forhold til ønsket om en kortere sagsbehandlingstid. Der er således artikuleret modsatrettede interesser på dette punkt.

Flere respondenter fremhæver, at de finder det uhensigtsmæssigt, at DRUFA gennemgår indkomne ansøgninger, dels grundet muligheden for inhabilitet, dels fordi flere mener DRUFA udelukkende bør have en rådgivende funktion. Det er eksempelvis blevet fremført i spørgeskemaundersøgelsen, at DRUFA's arbejde er 'ugennemsigtigt' og at 'sammensætningen afspejler ikke alle primære satsningsområder'. I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen er det imidlertid værd at bemærke, i hvor høj grad respondenterne har sat kryds ud for 'ved ikke' kategorien i spørgsmål vedrørende DRUFA. Omkring halvdelen har anført, at de ikke har nogen holdning til sammensætningen af DRUFA, eller hvorvidt man anser udvalget for værende relevant. Dette kan tyde på, at DRUFA ikke har den store betydning i forbindelse med selve implementeringen af projekterne, og at projektholderne derfor ikke anser DRUFA som en væsentlig aktør i den henseende.

I relation til prioritering af fremtidige projekter og tiltag er et mere ligeværdigt samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Færøerne og Grønland blevet efterspurgt fra såvel færøsk som grønlandsk side jf. afsnittet om uligheder i det geografiske fokus.

Selve ansøgningsskemaet anses af hovedparten af ansøgerne under AEPS/AMAP og AMP-V for at være tilfredsstillende både indholds – og omfangsmæssigt. Dog vurderes det af flere, at de nuværende ansøgningsskemaer kan raffineres yderligere i forhold til at reflektere den arktiske kontekst. Ansøgere under AMP-K finder derimod ansøgningsskemaerne meget svære og komplicerede samt tidskrævende.

Dette advokerer for en differentiering af ansøgningsskemaerne mellem henholdsvis AMAP og AMP-V på den ene side og AMP-K på den anden side. Vejledningen fra Miljøstyrelsen om udarbejdelse af projektansøgninger har desuden langtfra været kendt af alle adspurgte respondenter.

5.3 Målsætninger og projektudvælgelseskriterier

Som anført tidligere, finder flere respondenter de(n) overordnede og specifikke målsætninger for Miljøstøtten til Arktis både uklare og for bredt formulerede. Dette problematiseres yderligere ved, at mange finder, at det samme gør sig gældende med hensyn til projektudvælgelseskriterierne, og der efterspørges en højere grad af gennemsigtighed herom, både i forbindelse med de årlige ansøgninger, og hvis der ændres på de opstillede kriterier. Projektudvælgelseskriterier nævnes eksempelvis ikke i alle årsrapporterne og i de 2, hvor man har medtaget et afsnit herom, fremstår de ikke eksplicitte.

Endelig ønskes det af flere, at der en gang om året afholdes et informationsmøde om den fremtidige indsats, herunder indsatsområder og kriterier for gyldige projekter.

5.4 Administrationsomkostninger og administrative tiltag

De samlede udgifter til administration svarer til 4,8 pct. af det afsatte beløb af rammen, og kommer oveni bevillingsrammen på 42,6 mio. kr. årligt. Administrationsudgifterne indgår i Miljøstyrelsens samlede pulje til løn og drift. Administrationsudgifterne dækker med andre ord bl.a. projektplanlægning og administration, informationsaktiviteter og publikationer, omkostninger i forbindelse med mødeaktiviteter i Grønland og Færøerne og udbudsforretninger, som udføres af Miljøstyrelsen selv.

Før den omtalte reorganisering af administrationen var der i Dansk Polarcenter ansat tre årsværk til at varetage sekretariatsfunktionen, hvilket svarer til ca. 1,5 mio. kr./år. Denne udgift blev finansieret ved siden af de 4,8 pct., hvilket betyder, at årsværkene i Polarcenteret blev finansieret over projektbevillingsrammen.

Med den nuværende organisering er der indgået en aftale mellem Miljøstyrelsen og Dansk Polarcenter, hvori arbejdsfordelingen er skitseret. Som nævnt tidligere omfatter den nye struktur hele Dansk Polarcenter. Aftalen er fortsat finansieret over den generelle bevillingsramme for Danceaprogrammet.

I forbindelse med reorganiseringen er varetagelsen af administrationsdelen blevet opprioriteret internt i Miljøstyrelsen fra 2-3 årsværk til 4 årsværk, selv om de 4,8 pct. faktisk kun svarer til en lønsum til ca. 3 årsværk. Der har med andre ord tidligere været det samme antal årsværk ansat til at administrere de igangværende projekter, som der har været til et antal årligt bevilgede projekter. Evalueringen har desuden indikeret, at et projekt i gennemsnit har en varighed på omkring 2 år⁹.

Med dette in mente kan det konstateres, at antallet af igangværende projekter vil være noget større end det årligt antal bevilgede projekter. Det er derfor evaluators vurdering, at der igennem årene (herunder 1993-2003) har været tale om et stigende arbejds- og tidspres som følge af, at stort set det samme antal medarbejdere har skullet administrere en voksende projektportefølje og dermed flere tilskudsmidler. Dette forhold kan eksempelvis illustreres ved, at sagsbehandlerne i Miljøstyrelsen er ansvarlige for ca. 25 igangværende projekter. Indholdet og dermed omfanget af de enkelte projekter vil imidlertid variere alt efter, hvilke type af projekter, der relateres til. Eksempelvis vil NGO projekter ofte være administrativt tunge til trods for, at der ofte vil være tale om mindre projekter. Årsagen hertil er, at sådanne projekter ofte kræver en høj grad af dialog mellem projektshavere og sagsbehandlere i Miljøstyrelsen. En anden type af sondring mellem opgaver kan henføres til, hvorvidt der er tale om konkrete projekter, eller om opgaverne er relateret til miljøpolitiske sager, sidstnævnte vil gerne være mere administrativt tunge end de andre. En opgørelse af de administrative omkostninger skal med andre ord differentieres i forhold til projekttyper og disses karakter.

Siden programmets begyndelse er der, som led i den løbende professionalisering, i de senere år igangsat en række initiativer som har betydning for den administrative praksis. Nogle af de væsentligste tiltag er beskrevet i boksen nedenfor.

Vejledning til projektansøgninger
I november 2002 er der blevet udfærdiget en vejledning i, hvorledes man søger om projektmidler under Dancea. Vejledningen er tiltænkt potentielle projektholdere, der ved hjælpe af vejledningen får en struktureret beskrivelse for projektcyklus. Vejledningen indeholder formater til brug ved ansøgning herunder krav om identifikation af indikatorer og LFA. Vejledningen indeholder imidlertid intet i forhold til løbende og afsluttende rapportering.

Projektdatabase

Der er blevet oprettet en projektdatabase, som indeholder oplysninger om de igangværende projekter i forhold til udbetalinger og lignende. I praksis anvendes databasen imidlertid næsten ikke i den daglige sagsbehandling, og den anvendes ikke til at indsamle informationer om læresætninger eller 'best practices'. Projektdatabasen anvendes primært i forbindelse med udformning af årsrapporterne. Projektdatabasen synes imidlertid at indeholde en række mindre fejl for årene 1997 og 1998. For 1997 opgives der, at der for seks projekter under AMP-K¹⁰ er givet tilsagn på i alt 3,45 mio. kr., men disse beløb opgøres, hverken som annulleret, udbetalt eller udestående, hvilket bevirker, at tallene ikke stemmer for de pågældende år, både for AMP-K og for programmet som helhed. En lignende fejl findes for 1998, hvor der for to projekter under videnopbygning ¹¹ er opgivet tilsagn på i alt 2 mio. kr., der heller ikke opgøres andre steder. Endvidere synes der at være en uoverensstemmelse i opgørelserne af tilsagn til AEPS/AMAP for 1995, der i databasen angives til ca. 23 mio. kr., men fra andre kilder for det pågældende år opgives til 13,4 mio. kr.

Interne administrative vejledninger

Der er udviklet en række standardformularer/SOP's, der fungerer som 'værktøjer' i forhold til behandlingen af projektansøgningerne. Dette være sig interne administrative dokumenter såsom standardkontrakt, indstillingsnotat, vurderingsskabelon, oversigtsskema over arbejdsgangen vedr. projekter og regnskabsinstruks. Det er vurderingen, at disse retningslinier har været med til at skabe en mere ensartet sagsbehandling.

Informationsindsats

Udover årsberetning om Dancea, er der i de senere år gjort en større og mere aktiv indsats for at informere om Miljøstøtten til Arktis. Der er udgivet et antal publikationer, der formidler projekternes resultater bredt, eksempelvis '12 gode historier', som både er udgivet på dansk og grønlandsk.

Supplerende skal det dog nævnes, at der i forbindelse med evalueringen er identificeret administrative fejl eller uoverensstemmelser i form af divergerende informationer om antal projekter og beløbsbevillinger mm. alt efter, hvilken kilde der blev anvendt jf. boksen ovenfor. Ligeledes har det ikke altid været muligt at lokalisere alle rapporter og afrapporteringer i journalsystemet. Det er imidlertid evaluators vurdering, at der er tale om mindre forhold, som relativt let kan justeres.

5.5 Aktørkonstellationer

Som anført i kapitel 3, er det til dels en relativt lille kreds af aktører, der involveres i det nuværende miljøstøtteprogram. Der har primært været tale om personer med relationer til forskningsinstitutioner og universiteter, hvilket selvfølgelig er en refleksion af Dancea–programmets indretning. Det fremgår da også af de oprindelige intentioner med programmet, at der ved tiltræden af AEPS og gennemførelsen af AEPS/AMAP programmet, dels var behov for udvikling af metoder, dels behov for at styrke ekspertisen på indsatsområdet. Naturligt har man i den sammenhæng søgt at bygge videre på de forskningsmiljøer, der allerede besad nogen viden på området. Nogle få konsulentfirmaer har været involveret i nogle af projekterne under AMP-V og AMP-K, mens danske myndigheder ikke optræder som aktive aktører i selve implementeringsfasen.

Hvorvidt specifikke aktørkonstellationer er med til at fremme et projekts succes, er vanskeligt umiddelbart at påvise ved de gennemgåede projekter, blandt andet fordi de identificerede aktørkonstellationer er relativt uniforme. Materialet - de gennemførte projekter - er desuden af en noget begrænset størrelse, hvis man ønsker at gennemføre analysen indenfor de enkelte indsatsområder. Det kan simpelthen være vanskeligt at finde meget sammenlignelige gennemførte projekter, hvor kun aktørkonstellationen varierer. Det vurderes imidlertid, at en bredere kreds af aktører vil kunne bibringe en større dynamik til programmet i form af andre projekttyper, aktiviteter og målgrupper.

På tværs af indsatsområderne kan der dog forsigtigt udledes visse erfaringer i forbindelse med aktørkonstellationer. Ved større projekter, hvor der indgår flere forskningsinstitutioner – typisk både fra danske og grønlandske institutioner – sker der en bedre sikring af effektivitet i projekterne og generelt sikres det dermed bedre, at målsætningerne for projekterne opfyldes. I sagens natur skaber en større aktørgruppe og en blanding af erfaringer fra flere forskningsmiljøer en robusthed ved gennemførelse af aktiviteterne. Der opnås med andre ord en synergi ved inddragelse af forskellige erfaringsfora.

Evalueringen peger endvidere i retning af, at inddragelsen af særlig ekspertise hos enkeltpersoner eller organisationer, der ikke er vant til at gennemføre tilsvarende projekter, bør ske i samarbejde med aktører netop med en sådan ekspertise, eller ved at nedsætte en formel styregruppe, der kan støtte planlægning, gennemførelse og rapportering.

Der kan desuden argumenteres for, at DRUFA's rolle og sammensætning med fordel kan justeres, idet dets nuværende konstellation og rolle kan virke som en bestyrkende faktor til, at Miljøstøtteprogrammet anses for relativt lukket. Flere af medlemmerne af DRUFA er på en eller anden vis aktivt involveret i støttede projekter, hvorfor det ud fra såvel et legalitets- som habilitetssynspunkt kan virke problematisk, at projekter sendes i høring i DRUFA. Ud fra et ønske om større gennemsigtighed bør det derfor overvejes enten at ændre på den nuværende sammensætning, eller på udvalgets rolle.

En ændring i sammensætning kunne være i retning af flere politiske medlemmer, hvilket vil medføre en ændring i rådets rolle fra at være fagligt rådgivende til at være et politisk udvalg. Alternativt kan rådet fortsætte i sin nuværende sammensætning, men udelukkende som et rådgivende udvalg, som forestår at rådgive ministeren og eventuelt udstikker de overordnede rammer for programmet, mens selve det at blive hørt i forbindelse med udvælgelses af projekter falder bort. Forskellige kombinationer mellem de anførte muligheder kan desuden overvejes.

Det vurderes dog, baseret på tilkendegivelser fra respondenter og fra spørgeskemaundersøgelsen, at der er behov for en klarere definition af DRUFA's rolle og sammensætning. Hvordan projektudvælgelsen i praksis skal foregå bør desuden overvejes.

Koordinationsgruppen for AMAP har ikke været genstand for en tilsvarende vurdering, idet denne gruppe ikke i nærværende stund er funktionsdygtig og ikke har været det i et stykke tid. Det er imidlertid anført af flere respondenter, at man gerne ser koordinationsgruppen genetableret, blandt andet fordi der via koordinationsgruppen for AMAP var berøringsflader mellem de forskellige forskningsområder. Det vil alt andet lige være med til at mindske graden af isolation mellem de forskellige delprogrammer. De mere specifikke arbejdsgrupper har været aktive i varierende grad. Aktuelt er det kun arbejdsgruppen for sundhed, der fungerer, og ifølge eksperter indenfor arbejdsfeltet med væsentlige og gode resultater til følge. Det kunne derfor være vigtigt at overveje, om andre arbejdsgrupper kunne aktiveres f.eks. i forhold til biodiversitet, AEPS/AMAP (udvalgte problemstillinger) eller klimaændringer for at styrke effektiviteten i arbejdet. Det er typisk, at visse eksperter i mangel af arbejdsgrupperne anvender egne netværk til at sikre udveksling af ideer og information. En sådan meget uformel samarbejdsform kan i visse tilfælde være mindst lige så gavnlig, men er selvfølgelig sårbar fordi den i så høj grad vil bygge på personafhængige relationer, der kan forsvinde ved jobskifte eller af andre årsager.

5.6 Sammenfatning

Evalueringen af Dancea-programmets administration viser, at der generelt blandt respondenterne er en positiv holdning til Miljøstyrelsens administration af programmet. I den forbindelse viser evalueringen, at en forenklet administration uden direkte involvering af Dansk Polarcenter synes at være hensigtsmæssig. Konkret vurderes ansøgningsskemaerne at være hensigtsmæssigt udformede, desuagtet der kan være brug for en differentiering af disse på tværs af delprogrammer, ligesom ansøgningstidspunktet kan rettes til, så det passer bedre i forhold til ansøgernes praksis, bl.a. hvad angår planlægning af aktiviteter, fastlæggelse af budgetter mv..

Samtidig viser evalueringen også, at der er et behov for fremadrettet at nedkorte sagsbehandlingstiden, men også et behov for at øge kvalitetstjekkene af ansøgningerne. På dette punkt problematiseres DRUFA's rolle, og det kan overvejes at omdefinere den rolle, som DRUFA har fra at være involveret i projektvurderingen til udelukkende at være involveret i de overordnede programdiskussioner.

Hvad angår de overordnede linier, synes der at være belæg for at påpege, at programmålsætningerne ikke fremstår tilstrækkeligt klart og tydeligt formulerede. Det kan også konstateres, at der er behov for at forstærke de programinterne målhierarkier samt som en konsekvens heraf kravet om projektspecifikke målhierarkier og relaterede indikatorer med henblik på at styrke projekterne i forhold til indfrielse af programmålsætningerne.

I samme forbindelse kan det overvejes at gøre mere brug af udbudsmodellen og dermed af udbudskonsulenter i forbindelse med lancering af delprogrammer og projekter, således at der her igennem både kan ske en styring af aktiviteterne i forhold til programmålsætninger og et kvalitetstjek af tilbuddene i forbindelse med evaluering af disse. Der skal dog også pointeres, at denne model kan bidrage til en lidt længere sagsbehandlingstid, end der kendes i dag, og som af brugerne allerede nu vurderes at være for lang.

Projektansøgningsmodellen kan bibeholdes som et fleksibelt instrument, der kan anvendes til specifikke opgaver af mindre omfang, og som i kraft af sin udformning kan anvendes hurtigere, end udbudsmodellen.

Fodnoter

9 Med forbehold for, at nogle projekter vil være indbyrdes sammenhængende som dele af længere projektforløb.

10 Journalnr. 123/001-0045, 123/001-0046, 123/001-0047, 123/001-0049, 123/001-0050 og 123/001-0051

5 Programadministrationen