| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af Miljøstøtte til Arktis for årene 1993 - 2003

6 Scenarier for en fremtidig indretning af Miljøstøtten til Arktis

• 6.1 Scenario 1: dancea – fortsættelse af nuværende praksis
• 6.2 Scenario 2: bæredygtig miljø-, natur- og erhvervsudvikling
• 6.3 Scenario 3: dancea fokuseret på internationale forpligtigelser
• 6.4 Scenario 4: fokus på monitorering og videnopbygning
• 6.5 Scenario 5: dancea – en ny strategi med afsæt i internationale forpligtelser
• 6.6 Sammenfatning

I dette afsnit præsenteres et antal scenarier for en fremtidig indretning af Miljøstøtten til Arktis. Scenarierne er formuleret på baggrund af kapitel 3 og 4, samt data fra såvel interviews som fra den afholdte workshop.

De ovenfor anførte resultater og effekter af Miljøbistanden til Arktis peger ikke i en bestemt retning, hvorfor de nedenfor anførte scenarier indeholder en betydelig spændvidde. Evalueringen peger således ikke frem mod et objektivt rigtigt scenario, men mod forskellige scenarier med vægt på forskellige elementer.

Hvert scenario er vurderet, hvad angår fordele og ulemper i forhold til den nuværende situation (scenarium 1). Evaluator er opmærksom på de mere bløde aspekter af Miljøstøtteprogrammet i form af en høj grad af synlighed og symbolværdi i at have et samlet program for miljøstøtte til Arktis, og de er forsøgt medtaget i scenarierne.

På baggrund af evalueringen anbefales generelt øget anvendelse af udbud, idet dette forbedrer mulighederne for styring af aktiviteterne i forhold til programmålsætningerne samt kvalitetstjek af tilbuddene i forbindelse med evalueringen af disse, jf. afsnit 5.6.

6.1 Scenario 1: Dancea – fortsættelse af nuværende praksis

Det første scenarium er en videreførelse af programmet, sådan som det kendes i dag. Programmet fortsætter derfor i sin nuværende udformning med 4 delprogrammer, samt en pulje til andre aktiviteter såsom information mv.

Budgettet for programindsatsen er i FFL2004 anført til 42,6 mio. kr., her udover afsættes der 4,8 pct. eller ca. 2 mio. kr. til administration. Fordeles de anførte 42,6 mio. kr. mellem delprogrammerne efter samme relative fordeling som i 2002, fås en fordeling som anført i tabellen nedenfor.

Tabel10: Skønnet budget for Dancea-programmet 2004 fordelt på del-programmer, mio. kr.

Kilde: Beregnet ud fra FFL2004

Indholdsmæssigt fastholdes de nuværende målsætninger for såvel programmet som del-programmerne, jf. kapitel 2. Det kan overvejes, om målsætningerne skal præciseres, således at der i en næste programfase for visse områders vedkommende fokuseres på analyser af effekter af forureningen samt mod drift af monitorering og i mindre grad mod forskningsbaseret metodeudvikling.

Administrationen fortsætter som den er i dag med ansvaret placeret i Miljøstyrelsen. Der indarbejdes dog en række justeringer af det administrative set-up som konsekvens af evalueringen. Herunder indgår øget anvendelse af udbudsmodellen suppleret i mindre omfang af en ansøgningsmodel med henblik på at sikre hurtighed og smidighed i specifikke situationer. Øget anvendelse af kvantificerede målsætninger og anvendelse af indikatorer for projektgennemførelse kan ligeledes komme på tale med henblik på at sikre bedre overvågning og implementering af de enkelte projekter.

Modellen har følgende fordele og ulemper:

Fordele:

• - Centralt styret og koordineret indsats fra Miljøstyrelsen med høringer hos og koordinering i forhold til relevante interessenter;
• - Tilgodeser relevante interesser med 4 delprogrammer – fortsat et samlet program;
• - Resultater/erfaringer samles ét sted og formidles internationalt;
• - Fortsætter med den kendte model – bekvemt for alle involverede aktører; og
• - Opfylder Danmarks internationale forpligtigelser på relevante områder.

Ulemper:

• - Vurderes at være relativt omkostningstung at administrere i forhold til alternative scenarier;
• - Få aktører er involveret i projektgennemførelsen;
• - Programmet forsøger at tilgodese alle interesser, hvorfor indsatsen kan blive relativt tynd på de specifikke områder; og
• - Uhensigtsmæssig opdeling mellem delprogrammerne - indholdsmæssigt overlap, der i sig selv efterspørger justeringer.

6.2 Scenario 2: Bæredygtig miljø-, natur- og erhvervsudvikling

Under scenario 2 suppleres det nuværende program med oprettelse af et nyt delprogram under AMP, nemlig AMP-E (alternativ erhvervsudvikling og indkomstgenerering, herunder evt. økoturisme), og justeres i øvrigt indholdsmæssigt som beskrevet under scenario 1.

Rationalet bag forslaget er, at det sårbare grønlandske miljø og natur også kan beskyttes gennem lokale aktioner og ikke kun gennem forsøg på forebyggelse af den internationale forurening gennem internationalt konventionsarbejde og lignende. En bæredygtig ressourceudnyttelse kan opbygges gennem udvikling af alternative erhvervsaktiviteter, således at presset tages af udnyttelsen af flere af de sårbare ressourcer (bl.a. dyre - og fiskearter). AMP-K supplerer i særdeleshed denne indsats.

De resterende delprogrammer forbliver i programmet evt. indholdsmæssigt justeret, men der kan endvidere evt. ske justeringer i omfanget af og dermed i balancen mellem programmerne med henblik på at finansiere et evt. AMP-E inden for den ovenfor skitserede tabel vedrørende ressourcerammen. Det kan vurderes, om det vil være muligt at reducere den relative andel af programmidlerne til AEPS/AMAP til fordel for et delprogram AMP-E ud fra en betragtning om, at det grundlæggende metode- og konceptarbejde for monitoreringen inden for visse områder er tilendebragt, og at der derfor i fremtiden vil være tale om et større behov for en driftsfunktion end for en forskningsfunktion.

Administrationen fortsætter som den er i dag med ansvaret placeret i Miljøstyrelsen.

Fordele:

• - Der skabes alternative indkomstmuligheder for tidligere fangere og nye generationer, og dermed kan der bidrages til, at overforbrug af naturens ressourcer undgås;
• - Sociale problemer ifm. arbejdsløshed kan eventuelt reduceres;
• - Mere helhedsorienteret strategi, hvor fokus ikke kun er de internationale forpligtigelser, men også det lokale miljøarbejde i forhold til egne kilder; og
• - Flere aktører involveret rekrutteret fra en bredere ressourcebase.

Ulemper:

• - Risiko for øgede administrationsudgifter pga. gennemførelse af flere delprogrammer; og
• - Programmet bliver mere komplekst med risiko for manglende rød tråd og svagere fokus.

6.3 Scenario 3: Dancea fokuseret på internationale forpligtigelser

Den overordnede målsætning om 'grænseoverskridende forurening' fastholdes og programmet fokuserer udelukkende herpå. Dermed afvikles AMP-K, som i den sammenhæng må anses for værende et grønlandsk anliggende. AMP-K kan evt. finansieres over bloktilskuddet til Grønlands Hjemmestyre.

Rationalet er, at programmet hermed udelukkende beskæftiger sig med de internationale forpligtelser, herunder især den grænseoverskridende forurening, samt oprindelige folk. Forureningen overvåges og vurderes via dette program, og der sættes ind i forhold til muligheder for at forebygge forurening gennem internationale aftaler og konventioner. De oprindelige folks muligheder for deltagelse i miljøarbejdet understøttes.

De lokale miljøproblemer genereret som konsekvens af den almindelige erhvervs- og samfundsudvikling i Grønland fordrer lokale initiativer, som under denne model vil blive varetaget af de lokale myndigheder og aktører.

Administrationen fortsætter som den er i dag med ansvaret placeret i Miljøstyrelsen. Det adm inistrative set-up i Grønland er ikke vurderet i denne sammenhæng.

Fordele:

• - Sikrer, at Danmark fortsat lever op til sine internationale forpligtigelser;
• - Man følger den internationale proces og lader denne definere indsatsområder og prioriteringer;
• - Udelukkende et overvågnings- og vidensopbygningsprogram;
• - En ensartet aktørsammensætning; og
• - Administrativ forenkling ift situationen i dag.

Ulemper:

• - Ved overførsel af AMP-K (konkrete tiltag) finansieringen til bloktilskuddet er der ingen garanti for, at ressourcerne anvendes til miljøprojekter, hvorved den udvikling, der er sat i gang, eventuelt sinkes eller standses eks. på affaldsområdet.

6.4 Scenario 4: Fokus på monitorering og videnopbygning

Programindsatsen skal fokuseres på de elementer, der vedrører internationale forpligtigelser inden for overvågning og vurdering af miljøpåvirkningerne i Arktis. Det vil betyde, at AMP-K overlades til Grønlands Hjemmestyre, som det er anført i scenario 3 ovenfor, og at Oprindelige Folk flyttes til Udenrigsministeriet, hvor man allerede har en strategi på området. De andre delprogrammer forbliver i Miljøministeriets regi.

Det vil dermed sige, at der etableres et program bestående af to delprogrammer, nemlig AEPS/AMAP og AMP-V.

Administrationen fortsætter som den er i dag med ansvaret placeret i Miljøstyrelsen, men der indarbejdes en række justeringer og forenklinger af det administrative set-up som konsekvens af det fokuserede og mere enkle program. Det administrative set-up i Grønland og i Udenrigsministeriet er ikke vurderet i denne sammenhæng.

Fordele:

• - Opfylder Danmarks internationale forpligtigelser både på miljøområdet i regi af Miljøministeriet og vedr. Oprindelige Folk i Udenrigsministeriet;
• - Færre aktører involveres i programindsatsen;
• - Der opnås mulighed for en bedre koordinering af støtten til Oprindelige folk via en samlet indsats i Udenrigsministeriet;
• - De to resterende delprogrammer er gensidigt understøttende og vil resultere i en mere sammenhængende indsats; og
• - Administrationen forenkles og billiggøres.

Ulemper:

• - Vidensdeling kan gå tabt; - Koordinering af tiltag mellem de enkelte aktører og interessenter kan gå tabt;
• - Grønlands Hjemmestyre kan prioritere at anvende ressourcerne i bloktilskuddet på andre områder, end på miljøområdet; og
• - Risiko for, at de nuværende støttede oprindelige folks organisationer (IPS, RAIPON) ikke opnår støtte i fremtiden, eller ikke opnår støtte i samme omfang som i dag.

6.5 Scenario 5: Dancea – en ny strategi med afsæt i internationale forpligtelser

Dette scenario indbefatter, at alle fire delprogrammer nedlægges, og programmet tænkes ind i en samlet strategi med nye og evt. justerede indsatsområder.

Rationalet bag dette forslag er en vurdering af, at programmet i dag overordnet set står uskarpt, og at der er en noget uklar anvendelse af indsatsområder og delprogrammer som struktureringsinstrumenter i programmet. En forenkling i et niveau, eksempelvis i indsatsområder, kan derfor være en mulighed. Det vurderes, at en indretning kunne gøres mere tematisk.

Under den hidtidige miljøstøtte er der i flere tilfælde støttet projekter relateret direkte til enkelte internationale reguleringer. Som eksempler kan nævnes Zackenberg initiativet med en basis station med tilknyttede delprogrammer, der er relateret til klimakonventionen. I andre projekter har der været direkte reference til f.eks. Ramsarkonventionen eller biodiversitetskonventionen.

Ved en omlægning og nytænkning af indsatsområder under en fremtidig Dancea støtteordning kunne det derfor være relevant at udvide indsatsområdet under Arktisk Råd og AEPS til også at omfatte andre internationale aftaler.

• Blandt de særligt relevante og relativt omkostningstunge internationale aftaler, der kunne dækkes indenfor naturbeskyttelsesområdet, er biodiversitetskonventionen, Ramsarkonventionen, CITES, Agenda 21 og Århus-konventionen. Indenfor det forureningsorienterede eller de såkaldt brune internationale reguleringer kan nævnes Baselkonventionen, Klimakonventionen, Kyoto-protokollen, Wienkonventionen m.fl., jf. bilag B for en præsentation af en række centrale internationale konventioner og forpligtelser med relevans for Arktis.
  
  Bilag B indeholder en oversigt over internationale aftaler, reguleringer og konventioner med betydning for den fremtidige miljøstøtte udover reguleringerne og beslutninger under AEPS. Listen og oversigten er ikke fuldstændig udtømmende, idet f.eks. samarbejde indenfor forskellige internationale fora der kan medføre anbefalinger, beslutninger, resolutioner og lignende ikke alle er medtaget.

Følgende temaområder synes derfor at være relevante set i lyset af den gennemførte evaluering:

• - Naturbeskyttelse og biodiversitet;
• - Klima;
• - POP, tungmetaller og radioaktivitet;
• - Kapacitetsopbygning;
• - Miljø og sundhed; og
• - Miljøbevidsthed.

Der opstilles et tværgående krav om integration og koordinering mellem indsatsområderne. Det vil primært være en udbudsordning, så indsatsen løbende kan målrettes af Miljøstyrelsen alt efter hvilke behov, der måtte være

Administrationen fortsætter som den er i dag med ansvaret placeret i Miljøstyrelsen.

Fordele:

• - Ny strategi, hvor man ikke skal tage hensyn til tidligere aktørers ønsker;
• - Klart fokus på internationale forpligtelser;
• - Et mere fleksibelt program;
• - Det tværgående krav vil sikre sammenhæng mellem indsatsområderne;
• - Miljøstyrelsen kan bedre styre indsatsen i kraft af udbudstilgangen; og
• - Større klarhed om indsatsområder.

Ulemper

• - Kan blive usammenhængende, hvis ikke koordinering og styring er optimal; og
• - Administrativt er modellen antageligt forholdsvis dyr på grund af sin bredde med mange typer aktiviteter.

6.6 Sammenfatning

De ovenfor anførte scenarier har hver deres fordele og ulemper indbygget og det kan, som nævnt, ikke udelukkes, at det enkelte scenarium ikke indfanger alle aspekter anført i de tidligere kapitler.

Som det er anført indledningsvis til dette kapitel giver evalueringen ikke i sig selv grundlag for at pege på et scenario frem for et andet. Valg af fremtidig indsats skal derfor ses i lyset af de målsætninger, der kan være relevante at formulere for miljøindsatsen i Arktis i lyset af de behov og problemstillinger, der gør sig gældende. Her kan forskellige typer af hensyn komme i spil med risiko for, at programindsatsen også i fremtiden kommer til at stå uskarpt og med for brede ambitioner i forhold til ressourcerammen.

I dette lys har evaluator valgt at sætte fokus på behovet for at skabe en klar sammenhæng mellem prioriterede målsætninger og programmets indhold. Konsekvenserne heraf fremgår af det efterfølgende kapitel 7, hvor evalueringens konklusioner sammenfattes og hvor evaluators anbefalinger for den fremtidige programindsats præsenteres.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2004, © Miljøstyrelsen.