| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af Miljøstøtte til Arktis for årene 1993 - 2003

7 Konklusioner og anbefalinger

• 7.1 Konklusioner
  • 7.1.1 Programniveau
  • 7.1.2 Aeps/amap
  • 7.1.3 Det arktiske miljøprogram – videnopbygning
  • 7.1.4 Det arktiske miljøprogram – konkrete tiltag
  • 7.1.5 Programmet for oprindelige folk
  • 7.1.6 Administration
• 7.2 Anbefalinger:
  • 7.2.1 Programmålsætninger
  • 7.2.2 Administration
  • 7.2.3 Geografisk fokus

7.1 Konklusioner

I dette afsnit sammenfattes evaluators konklusioner af evalueringen. Indledningsvis præsenteres konklusionen vedrørende den samlede programindsats. Dernæst følger konklusionerne for hvert af de fire delprogrammer. Afslutningsvis præsenteres konklusionerne på administrationsevalueringen.

7.1.1 Programniveau

Det er evaluators samlede vurdering, at programgennemførelsen er tilfredsstillende. Dette bygger på, at de gennemførte del-programmer og projekter betragtet under et har været relevante i meget tilfredsstillende grad. Der har endvidere været tale om en meget tilfredsstillende målopfyldelse (effektivitet) og omkostningseffektivitet, i den forstand, at de producerede ydelser er produceret til omkostninger, der vurderes som rimelige alt taget i betragtning.

Derimod vurderes programmets effekter samlet som værende mindre tilfredsstillende, desuagtet der kan konstateres en række mere eller mindre veldokumenterede effekter af indsatsen, men generelt er dokumentation af effekter et problem for den hidtidige programindsats. Dette gør sig også gældende for vurderingen af programmets efficiens, der ligeledes vurderes som mindre tilfredsstillende.

Endelig vurderes levedygtigheden af resultaterne af programindsatsen som tilfredsstillende.

En samlet vurdering af programmet på de enkelte kriterier er præsenteret nedenfor:

Tabel 11: Samlet programvurdering

Herudover kan følgende punkter opstilles:

• De indsatsområder og delprogrammer, der er gældende på nuværende tidspunkt, må anses for at være relevante i forhold til de problemstillinger og behov, de er rettet mod. Der er herudover en vis grad af sammenhæng mellem delprogrammerne,
• Der er i høj grad sket en målopfyldelse på projekt- og delprogramniveau både målt kvantitativt og kvalitativt,
• Omkostningseffektiviteten og ikke mindst efficiensen af programmet er vanskelig at bedømme på grund af mange "bløde" effekter af projekterne. Samtidig gør den geografiske udstrækning, de logistiske forhold i Arktis og de demografiske forhold det relativt dyrt at gennemføre projekter i Grønland. Der vil dog kunne være temaer og projektområder, hvor der med den indhøstede erfaring fremover kan gennemføres projekter med relativt reduceret ressourceanvende,
• Overordnet må delprogrammerne anses for at være levedygtige, bl.a. i den forstand at den relevante overvågning fremover kan varetages ved hjælp af koncepter og metoder og kvalificeret arbejdskraft, der er tilvejebragt ved gennemførelsen. Levedygtigheden i forbindelse med visse aktivitetsområder skal dog ses i sammenhæng med politiske beslutninger om at fastholde og videreføre hidtidige prioriteringer.
• Delprogrammerne virker relevante isoleret set, men sammenhængen mellem delprogrammerne fremstår ikke indlysende,
• Med et samlet integreret program vil det være muligt at opnå en højere grad af additionalitet end ved den nuværende opdeling bestående af fire ikke-sammenhængene delprogrammer,
• Den grad af additionalitet, der er fundet indenfor delprogrammerne og til dels mellem visse delprogrammer, har tilsyneladende en sammenhæng med den relativt snævre kreds af aktører,
• Et klarere defineret målhierarki med klarere definerede indikatorer vil forøge mulighederne for en mere målrettet projekt- og programimplementering med større effekter til følge,
• Delprogrammerne anskues af mange aktører isoleret og ikke som dele af et samlet program. Det er problematisk i den forstand, at delprogrammernes forankring i Dancea programmet tilsyneladende er svag, og at de i høj grad lever "deres eget liv",
• Det har været væsentligt, at der har været en karakteristisk dynamisk indstilling til indsatsområderne i programmet, der har gjort det tilpasningsdygtigt til ændrede signaler og ønsker fra omverdenen. Globalisering og ændrede internationale forpligtigelser har været væsentlige ved revisioner af programindsatsen,
• Ændrede politiske prioriteringer i Danmark har de seneste år medført et øget pres på de allokerede midler under Dancea. Det er en udviklingstendens, der må forventes at fortsætte ved andre finansierings- og forskningsprogrammers bortfald.

7.1.2 AEPS/AMAP

• AEPS/AMAP har virket som et særligt relevant delprogram og har medvirket til, at Danmark i forbindelse med Den Arktiske Miljøbeskyttelsesstrategi i særlig grad har kunnet leve op til de internationale forpligtigelser og har kunnet gennemføre besluttede anbefalede aktiviteter på basis af programmet,
• Kortlægningen af forureningsniveauer og graden af påvirkningen af natur og mennesker har dog hidtil i højere grad været i fokus end effektmålingerne,
• Mange resultater har været anvendt i den politiske debat, hvor der har været sikret en faglig basis for diskussionerne,
• Programmet har haft en væsentlig indflydelse på den lokale viden og adfærd i Grønland, f.eks. i forbindelse med indtagelse af fødevarer,
• Der er under programmet sket en væsentlig udvikling af metoder og redskaber indenfor forskningsfeltet, der fremover kan anvendes bl.a. af de involverede institutioner.

7.1.3 Det Arktiske Miljøprogram – Videnopbygning

• Delprogrammet må vurderes at være relevant og understøttende for AEPS/AMAP programmet. Igangsatte aktiviteter har overordnet været rettet mod relevante problemstillinger i Grønland og på Færøerne,
• Målopfyldelsen i form af vidensopbygning har været god i forbindelse med udarbejdelse af materiale og på områder i forhold til medarbejdere,
• Det er dog kendetegnende, at relativt få personer og institutioner har været involveret i projekterne, selvom delprogrammet i sit udgangspunkt sigter på at styrke ressourcebasen og opbygge en bred basis for viden og kapacitet blandt aktørerne. Det vil være en mulighed at udvide kredsen ved at nedtone kravene om arktisk erfaring, herunder at være opmærksom at ekspertise fra andre geografiske områder ofte problemfrit kan overføres til arktiske forhold,
• Det er karakteristisk for dette såvel som visse af de andre delprogrammer, at det må vurderes, at Grønland ikke selv ville kunne gennemføre projektporteføljen, idet der heller ikke i lyset af den kapacitetsopbygning, der har fundet sted, vil være tilstrækkelige ressourcer og faciliteter til en sådan gennemførelse. Der er dog modsat skabt væsentlige netværk mellem danske og grønlandske institutioner og forskere,
• En væsentlig effekt af programmet er den basis og inspiration, der herved etableres i forbindelse med overvejelser om lovgivningsmæssige ændringer.

7.1.4 Det Arktiske Miljøprogram – Konkrete tiltag

• Relevansen af de konkrete miljøtiltag må vurderes at være tvetydig i forhold til den overordnede programmålsætning. I visse tilfælde har projekter rettet mod effekterne af den sociale og erhvervsmæssige udvikling i Grønland været relevant og i sammenhæng med den overordnede programmålsætning. Der er dog eksempler på konkrete gennemførte projekter, hvor sammenhængen hovedsageligt ikke er til stede,
• Det kan i forbindelse med mange af projekterne være vanskeligt at se logikken i placeringen af projektet under henholdsvis videnopbygning eller konkrete tiltag. I visse tilfælde kunne der argumenteres for en anden placering af projekterne selv med hensyntagen til, at definitionen af de konkrete projekter som hovedregel aftales med Grønlands Hjemmestyre eller andre ansvarlige instanser,
• Projekterne har i høj grad medvirket til en væsentligt forøget erkendelse og viden om miljøproblemstillinger i administrationen og befolkningen i Grønland,
• Projekterne har medført - som det er formålet - en række helt konkrete effekter rækkende fra meget synlige med formindskede affaldsmængder i landskabet til i denne forbindelse nedsat negativ påvirkning af befolkningen fra farligt affald og som nævnt en forøget erkendelse om væsentligheden i affaldshåndteringen.

7.1.5 Programmet for oprindelige folk

• Programmet virker relevant og er gennemført med vigtige resultater også ses i lyset af visse internationale reguleringer/forpligtigelser,
• Programmet har været i stand til at sikre en indflydelse fra oprindelige folks organisationer, der ikke ville være sket uden støtteordningen,
• Der er med programmet opbygget en væsentlig og velfungerende sekretariatsfunktion.

7.1.6 Administration

• Overordnet har brugere af programmet udtrykt tilfredshed med administrationen af støttemidlerne, og medarbejderne i Dancea administrationen vurderes som værende positive og engagerede,
• Omvendt vurderes det, at sagsbehandlingstiden i forbindelse med ansøgninger er for lang og i forhold til gennemførelse af projekterne, budgetlægning mv. med forkert tidsmæssig placering af ansøgningsfristen,
• Der er stor forskel i vurderingen af den faglige forståelse og resultatet af bedømmelsen af ansøgningerne indenfor de forskellige delprogramområder, men generelt vurderes der at være behov for et kvalitetstjek af ansøgningerne,
• Der er fundet stærkt divergerende holdninger til DRUFAs rolle, hvor det er svært at pege på entydige holdninger, men det kan overvejes at omdefinere den rolle, som DRUFA har fra at være involveret i projektvurderingen til udelukkende at være involveret i de overordnede programdiskussioner,
• Ansøgningsskemaerne vurderes generelt som værende tilfredsstillende, selvom det kunne overvejes at have flere standarder relateret til henholdsvis egentlige forskningsprojekter og andre projekter,
• For mange respondenter er de overordnede målsætninger for programmet uklare. Det kunne afføde et behov for en opstramning. Det kan også konstateres, at der er behov for at forstærke de programinterne mål-hierarkier samt som en konsekvens heraf kravet om projektspecifikke mål-hierarkier og relaterede indikatorer med henblik på at styrke projekterne i forhold til indfrielse af programmålsætningerne,
• I samme forbindelse kan det overvejes at gøre mere brug af udbudsmodellen i forbindelse med lancering af delprogrammer og projekter, således at der her igennem både kan ske en styring af aktiviteterne i forhold til programmålsætninger og et kvalitetstjek af tilbuddene i forbindelse med evaluering af disse,
• Projektansøgningsmodellen kan bibeholdes som et fleksibelt instrument, der kan anvendes til specifikke opgaver af mindre omfang, og som i kraft af sin udformning kan anvendes hurtigere, end udbudsmodellen,
• Informationsmøder om ordningen bliver efterspurgt,
• I forhold til aktørkonstellationer er der tilsyneladende en tendens til at større og støttevante aktører, herunder grupper af aktører i projekterne sikrer en større effektivitet og efficiens i projekterne. For at sikre en stor kreds af aktører kunne der i den forbindelse overvejes at etablere projektstyregrupper ved tildeling af støtte til små, enkeltansøgende og mere uerfarne institutioner og personer,
• Koordinationsgrupper for delprogrammer og indsatsområder efterlyses af mange aktører.

7.2 Anbefalinger:

Evalueringens anbefalinger sammenfattes nedenfor i henholdsvis anbefalinger for programmålsætninger og for administration.

7.2.1 Programmålsætninger

• Der bør nytænkes og opstilles klarere målsætninger for hele programmet under Dancea samt for de enkelte delprogrammer uanset udformningen af den fremtidige programmodel,
• Delprogrammerne og indsatsområderne virker i dag generelt relevante i forhold til problemstillinger og prioriteter, men det bør overvejes at opløse den nuværende opbygning af programmet og forsøge at nytænke indsatsområder, som det er beskrevet ovenfor under scenario 5 og stille stærkere krav til integration og koordination mellem indsatsområderne,
• Det anbefales i forlængelse af ovenstående at arbejde med en udvikling af scenario 5, der på nuværende tidspunkt er formuleret med følgende rationale: Programmet står i dag overordnet set uskarpt, og der er en uklar anvendelse af indsatsområder og delprogrammer som struktureringsinstrumenter i programmet. En forenkling i et niveau, eksempelvis i indsatsområder kan derfor være en mulighed. Ved en nytænkning af indsatsområder under et fremtidigt program kan det derfor være relevant at udvide indsatsområdet under Arktisk Råd og AEPS til at omfatte relevante internationale aftaler på miljø- og naturområdet, der i dag kun diffust dækkes spredt i alle delprogrammerne. Blandt de særligt relevante og relativt omkostningstunge internationale aftaler, der kunne dækkes indenfor naturbeskyttelsesområdet, er biodiversitetskonventionen, Ramsarkonventionen, CITES, Agenda 21 og Århus-konventionen. Indenfor det forureningsorienterede eller de såkaldt brune internationale reguleringer kan nævnes Baselkonventionen, Klimakonventionen, Kyoto-protokollen, Wien-konventionen m.fl., jf. bilag B for en præsentation af en række centrale internationale konventioner og forpligtelser med relevans for Arktis.
  
  Bilag B indeholder en oversigt over internationale aftaler, reguleringer og konventioner med betydning for den fremtidige miljøstøtte udover reguleringerne og beslutninger under AEPS. Listen og oversigten er ikke fuldstændig udtømmende, idet f.eks. samarbejde indenfor forskellige internationale fora der kan medføre anbefalinger, beslutninger, resolutioner og lignende ikke alle er medtaget.
  
  Følgende temaområder synes imidlertid at være relevante:
  • Naturbeskyttelse og biodiversitet;
  • Klima;
  • POP, tungmetaller og radioaktivitet;
  • Kapacitetsopbygning (forskningsinstitutioner, lokal miljøforvaltning etc., herunder hjælp til udarbejdelse af visions- og handlingsplaner, implementering af internationale forpligtigelser etc.);
  • Sundhed; og
  • Miljøbevidsthed.
• Aktiviteterne under et program med afsæt i internationale forpligtelser kan koncentreres om:
  • Driftsmæssig monitorering af kendte grænseoverskridende forureningstyper,
  • Forskningsbaseret screening og monitorering af nye forureningstyper,
  • Måling og analyse af effekter af forurening for mennesker, natur og miljø,
  • Fokusering på forebyggende foranstaltninger, primært omkring deltagelse i internationale forhandlinger, aftaler mv.
  • Kapacitetsopbygning i Grønland og på Færøerne vedr. implementering af internationale forpligtelser, deltagelse i forebyggende aktiviteter og deltagelse i monitorering og effektanalyser.
• I den forbindelse bør det overvejes, om der i højere grad, end det er tilfældet i dag, kan sikres en dialog med hjemmestyret omkring behov for projekter, der kan underbygge igangværende arbejde med den påtænkte revision af grønlandsk lovgivning,
• Afværgeforanstaltninger i form af konkrete tiltag samt tiltag overfor lokalt skabte miljøproblemer varetages af Hjemmestyret,
• En eventuel indsats vedr. en bæredygtig erhvervs- og ressourceudnyttelse varetages af Hjemmestyret,
• Programmet samtænkes med og gennemføres under indtryk af Miljøstyrelsens indsats i Rusland via Dancee-programmet og en fælles dansk-russisk indsats under Kyoto-protokollens Joint Implementation mekanisme.
• Målsætninger for programmet bør i højere grad, end det er tilfældet i dag, gøres mere operationelle inklusive opstilling af indikatorer for effektmåling,
• Det bør sikres, at flere aktører bliver involveret ved gennemførelsen af projekterne. Det kunne eventuelt sikres ved at der i visse projekttyper blev stillet krav om aktørkombinationer. Eksempler kunne være mindst 3 forskningsinstitutioner, twinning-projekter m.v.,
• Muligheden for at tilbudsgivere, i forbindelse med fremtidige tildelinger, udarbejder omkostningseffektivitetsanalyser, bør overvejes nærmere,
• Det kan overvejes at kombinere marine projekter med den faste overvågning i de geografiske områder, hvor der vil være et sammenfald (geografisk, tidsmæssigt),
• Det kan ligeledes overvejes, at undersøgelser af terrestriske arter kombineres med undersøgelser af naturtyper, eller at der også her sker overvejelser om mulige tidsmæssig og geografisk skærpede krav til ansøgerne,
• Hvor det er muligt og relevant bør der i prioriteringerne foretages et skift fra fokus på niveauer og påvirkning til fokus på effekter,
• Der er tilsyneladende et behov for målrettet information om Dancea, der fokuseres på den overordnede logiske sammenhæng i støtteordningen,

7.2.2 Administration

• Det anbefales at gøre brug af udbudsmodellen i forbindelse med lancering af aktiviteter inden for programmet, således at der her igennem både kan ske en styring af aktiviteterne i forhold til programmålsætninger og et kvalitetstjek af tilbuddene i forbindelse med evaluering af disse.
• Projektansøgningsmodellen kan bibeholdes som et fleksibelt instrument, der kan anvendes til specifikke opgaver af mindre omfang, og som i kraft af sin udformning kan anvendes hurtigere end udbudsmodellen
• Det bør overvejes om en ændret sammensætning af DRUFA med et nyt kommissorium vil være mere hensigtsmæssigt, eksempelvis i retning af en mere rådgivende funktion på programniveau frem for på projektniveau.
• Det bør alternativt eller supplerende overvejes i hvilken grad og hvordan Grønland og Færøerne skal være medbestemmende ved projektudvælgelse evt. ved nedsættes et udvalg som kunne bestå af Miljøstyrelsen, Hjemmestyret, Færøerne og Skov- og Naturstyrelsen.
• Der bør hvor det er muligt gennemføres måling af omkostningseffektivitet af projekterne og delprogrammerne.
• Der kan opstilles klarere kriterier for projektudvælgelse og der kan informeres bedre om disse kriterier.
• Der bør ske en mere systematisk opsamling på lessons learned/databasen
• Det kan forsøges at nedsætte sagsbehandlingstiden ved behandling af tilbud og overvejes at flyttet deadline for tilbudsgivning til tidligere på året.
• Informationsmøder om programmet bør gennemføres i højere grad.
• Det kan, hvor det er muligt, fremmes fra administrationens side, at der etableres koordinationsgrupper for indsatsområder.
• Det bør overvejes at udfase sekretariatsbistanden fra Dansk Polarcenter, og i stedet købe relevant teknisk bistand på udvalgte områder.

7.2.3 Geografisk fokus

• Følges anbefalingen om at indrette programmet med ophæng i de internationale forpligtigelser, anbefales det, at den faglige støtte i samarbejdet med Færøerne prioriteres netop i forhold hertil.
• Samtidigt anbefales det, at støtten til oprindelige folk i Rusland bortfalder, idet Danmark ingen internationale forpligtigelser har i den henseende.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2004, © Miljøstyrelsen.