Udpegning af områder med indtrængning af perchlorethylen til indeluften: "Sniffermetoden"

2 Metodebeskrivelse

2.1 "VaporCover" mundstykke til prøvetagning
2.2 analysator til gasdetektion

”Sniffermetoden” består i princippet af et prøvetagningsmundstykke, der lægges ned over den overflade, man ønsker at undersøge. Prøvetagningsmundstykket lægges ned over området, sådan at det er mest muligt aflukket. Efter at mundstykket har ligget i få minutter, kan afdampningen til det aflukkede luftvolumen i mundstykket kontrolleres for indhold af gasser. Dette gøres med et direkte visende analyseinstrument, der kan benyttes til feltmåling.

I det følgende beskrives prøvetagnings- og analysedelen.

2.1 ”VaporCover” mundstykke til prøvetagning

Det skal understreges, at det ikke har været formålet at udvikle et prøvetagningsmundstykke, der er helt tætsluttende mod overflader i gulv. En helt effektiv tætning vurderes i praksis ikke at være mulig, når der er tale om revner i betonoverflader og revner mellem paneler og gulve osv. Det har derfor fra projektets start været hensigten af finde den mest effektive tætning på et mundstykke, som samtidig er flexibel og hurtig at flytte fra sted.

Til det formål blev Tedlar eller Nalophan poser i projektets indledende fase fyldt med et fint pulver, der tynger folien ned mod overfladerne og dermed sørger for en højere grad af tætning. Herved opnås den højest mulige koncentration under folien. For at opnå et passende ”aflukke” over området, hvorfra afdampningen/indtrængningen skal lokaliseres, blev et mundstykke, som vist i figur 1, konstrueret.

Figur 1. Opbygning af mundstykke ”VaporCover”: (a) set fra oven, (b) set fra siden med gasdetektor tilsluttet. (1): Gastæt folie, område indeholdende finkornet fyldningsmateriale (2) gastæt folie, område uden fyldning, (3) studs, gennemgående med f.eks. 6 mm OD teflonslange, (4) gasdetektor.

Figur 1. Opbygning af mundstykke ”VaporCover”: (a) set fra oven, (b) set fra siden med gasdetektor tilsluttet. (1): Gastæt folie, område indeholdende finkornet fyldningsmateriale (2) gastæt folie, område uden fyldning, (3) studs, gennemgående med f.eks. 6 mm OD teflonslange, (4) gasdetektor.

Det optimale materiale blev fundet at være en lamineret alufolie. Denne folie er vist på figur 2. Alufolien er gastæt, og da den på ydersiden er lamineret med PET (polyethylen terephtalat), anses den for at have minimal adsorption af organiske gasser. Polyethylen terephtalat benyttes også til fremstilling af Nalophan, som finder udbredt anvendelse til f.eks. poser til opsamling af lugtprøver pga. materialets gode egenskaber i relation til minimal gasadsorption. Samtidigt er alufolien billigere end de øvrige testede folier.

Figur 2. Lamineret alufolie benyttet til ”VaporCover” mundstykke i felttesten. Yderside: DuPont Mylar ® folie (PET), inderside: Polyethylen (PE).

Figur 2. Lamineret alufolie benyttet til ”VaporCover” mundstykke i felttesten. Yderside: DuPont Mylar ® folie (PET), inderside: Polyethylen (PE).

2.2 analysator til gasdetektion

Enhver gasdetektor, der opfylder nedenstående krav, kan i princippet anvendes til udpegning af overflader, hvorfra der kommer kraftig afdampning. Gasdetektoren skal have

  • tilstrækkelig sensitivitet over for den givne gas
  • tilstrækkelig selektivitet over for den givne gas
  • lav responstid
  • høj stabilitet/robusthed
  • lav opvarmningstid
  • transportabel

For renserigrunde, hvor der forekommer forurening under gulv med PCE, vil det være et krav, at der uden væsentligt krydsinterferens skal kunne måles ganske lave koncentrationer af PCE. Det er til dette formål valgt at benytte en fotoionisationsdetektor af mærket ppbRAE, som har en særlig høj følsomhed over for chlorerede opløsningsmidler, og som samtidig er en lille, håndbåren detektor med en meget lav responstid. Der er benyttet et ppbRAE instrument med en UV lampe på 10,6eV. Detektoren er vist på figur 3. Denne gasdetektor er ikke selektiv, men giver i princippet respons for alle gasser, der har et ionisationspotentiale på under 10,6eV. Det skal bemærkes, at instrumentets respons over for de enkelte gasser er stofafhængig og ikke en funktion af stoffets ionisationspotentiale. PCE har et ionisationspotentiale på 9,32eV, og ppbRAE detektoren vides samtidigt at have en høj respons over for PCE. Atmosfærisk luft vil i ”ren” tilstand ikke give respons, idet såvel N2, O2, Ar, CO2 og H2O alle har et ionisationspotentiale over 10,6 eV. En lang række organiske gasser kan imidlertid i selv meget lave niveauer interferere, herunder en række andre chlorerede forbindelser såsom TCE. Det vurderes dog, at risikoen for positiv interferens kan accepteres, så længe de interfererende stoffer hidrører fra den pågældende forurening. Såfremt der opstår positiv interferens fra gasser, der ikke er relaterede til forureningen, vil det være nødvendigt at udføre en supplerende gasanalyse på stedet. Om en positiv interferens fra andre kilder viser sig at forekomme hyppigt, vil blive vurderet under felttesten.

Med det formål at belyse risikoen for interferens fra andre gasser er der benyttet en supplerende gasanalysator af mærket Brüel & Kjær 1302. Denne analysator benytter fotoakustisk spektrometri (PAS). Denne analysator udnytter, at en lang række gasser absorberer lys i det infrarøde område, og ved en særlig teknik omsættes gassernes absorption til pulserende trykbølger, hvis styrke herefter kan måles med mikrofoner. Instrumentet er i langt højere grad end ppbRAE detektoren selektiv over for PCE, idet IR absorptionen måles ved en bølgelængde på 10,6 µm, hvor chlorerede kulbrinter specifikt vil udvise absorption.

Figur 3. ”VaporCover” prototype, benyttet sammen med ppb-RAE PI-detektor.

Figur 3. ”VaporCover” prototype, benyttet sammen med ppb-RAE PI-detektor.

 



Version 1.0 Oktober 2004, © Miljøstyrelsen.