|
Udpegning af områder med indtrængning af perchlorethylen til indeluften: "Sniffermetoden" 4 Felttest4.1 Case A: Indtrængning gennem kældergulv under tidligere renseri Metodens anvendelighed er testet ved 4 forskellige feltundersøgelser. Ved feltundersøgelserne er områder med særlig høj indtrængning af PCE søgt lokaliseret ved hjælp af sniffermetoden, dvs. ved brug af VaporCover mundstykket og en PI gasdetektor. Der, hvor der er fundet signifikant forhøjede værdier med PI detektoren, er resultatet kontrolleret ved hjælp af PAS instrument, jf. afsnit 2.2. Herved er det kontrolleret, om de målte koncentrationer er et udtryk for en indtrængning af PCE, eller om der måtte være tale om falsk positiv interferens pga. forekomst af andre gasformige stoffer. Der er udført felttest på følgende lokaliteter i Københavnsområdet:
På alle 4 lokaliteter har det overordnede formål været at undersøge, om metoden kan anvendes til at udpege gulvarealer med særlig høj indtrængning af PCE fra den underliggende forurening. 4.1 Case A: Indtrængning gennem kældergulv under tidligere renseriCase A er udført i kælderen under en 125 år gammel ejendom, hvor der indtil for ca. 10 år siden har været et renseri i stueetagen. Renseriet har i over 30 år benyttet PCE som rensemiddel. Kælderen har tidligere været undersøgt for afdampning af PCE til indeluften, bl.a. i forbindelse med en test af foliemetoden /2/, og det vides derfor, at der er områder med en tydelig indtrængning af PCE. Fire lokaliteter på gulvet i cykelkælderen og værkstedet er i den forbindelse undersøgt, og det er fundet, at en stor del af koncentrationen i kælderlokalet skyldes en indtrængning omkring en faldstamme i cykelkælderen. 4.1.1 Felttestens udførelseDet ønskedes i denne felttest undersøgt, om sniffermetoden på en hurtig måde ville kunne udpege alle områder på gulvet med særlig høj indtrængning. Dette blev gjort ved at gennemføre en test i et ”gitter” på ca. 1m x 1m. Der blev lagt 4 VaporCover mundstykker ud ad gangen, og hvert mundstykke blev henlagt i 5 minutter, før måling med ppbRAE blev foretaget. Målingerne blev udført den 01.12.2004. Barometerstanden var stigende i perioden fra den 30.11. til den 01.12 (30.11. kl. 16: 1010 mbar, stigende til 1017 mbar den 01.12. kl. 16). En stigende barometerstand antages at have en dæmpende effekt på indtrængningen, da trykstigningen vil fremme en svag luftstrømning fra udeluften mod jordens poreluft. En kraftigere effekt på indtrængningen er formodentlig ”skorstenseffekten” i etageejendommen, idet der med en væsentlig forskel i inde- og udeluft (udelufttemperaturen var 6-7 °C den 01.12.) vil være en opdrift af varm luft i ejendommen, og da der dermed skabes et undertryk i kælderen. 4.1.2 Resultater og vurderingResultatet fremgår af figur 8 og 9. Baggrundskoncentrationen i indeluften i kælderen var ca. 0,4 ppm iso-butylen ækvivalenter. Der blev lokaliseret et tydeligt udslag på PI-detektoren omkring to områder, nemlig faldstammen og et gulvareal med synlige brud i gulvet, begge lokaliteter i cykelkælderen. I værkstedet blev der ikke fundet områder med særlig høj indtrængning. Figur 8. Resultater af målinger med VaporCover og ppbRAE gasdetektor i punkter på betongulv i kælder: Case A.
Resultaterne stemmer godt overens med resultatet af tidligere undersøgelser på lokaliteten, hvorved foliemetoden blev benyttet /2/. Det blev ved hjælp af foliemetoden fundet, at området omkring faldstammen – og i mindre grad også et åbent brud i gulvet ud for faldstammen - gav et bidrag af PCE, der var helt dominerende i forhold til bidraget i øvrigt fra poreluften under betongulvet i kælderen. Under det daværende projekt var det ikke muligt at undersøge, om der var andre områder på gulvet, der gav en særlig høj indtrængning. Med ”sniffermetoden” er der i dette projekt ikke fundet andre områder med høj indtrængning i hverken cykelkælderen eller værkstedet. Betongulvet, der har et samlet areal på ca. 40 m², blev med sniffermetoden på få timer kortlagt af én person ved måling i et netværk med en maskestørrelse på ca. 1 m x 1 m (ca. 50 målepunkter). Der blev anvendt flere VaporCover mundstykker for at forkorte ventetiden mellem målingerne. Det konkluderes ud fra felttesten, at sniffermetoden kunne udpege de to ”hot spots” på en hurtig og enkel måde. Figur 9. Grafisk illustration af måleresultater med VaporCover og ppbRAE gasdetektor i punkter på betongulv i kælder: Case A.
De fundne områder med høj indtrængning blev kontrolleret ved måling med PAS-detektor. Resultatet fremgår af tabel 1. Tabel 1. Lokaliserede områder med forhøjede koncentrationer målt med sniffermetoden: Måling med PI-detektor sammenlignet med PAS-detektor.
4.2 Case B: Indtrængning gennem kældergulv under Eksisterende renseriCase B er udført i kælderen under et eksisterende renseri, der er beliggende i en ca. 75 år gammel ejendom. Der har været renseri i ejendommen i ca. 30 år. Renseriet har ikke benyttet PCE siden 1999 og benytter nu kulbrinteblanding som rensemiddel. Der er i forbindelse med en forureningsundersøgelse på lokaliteten konstateret en forurening med chlorerede opløsningsmidler i jord og terrænnært grundvand, samt et indhold af chlorerede opløsningsmidler under renseriets kældergulve. Kældergulvets samlede areal er 27 m². 4.2.1 Felttestens udførelseDer blev målt med sniffermetoden i et ”gitter” på ca. 1m x 1m. Der blev lagt 4 VaporCover mundstykker ud ad gangen, og hvert mundstykke blev henlagt i 5 minutter, før måling med ppbRAE blev foretaget. På det gulvareal, hvor sniffermetoden målte den højeste indtrængning, blev der foretaget egentlige fluxmålinger med det formål at undersøge omfanget af den faktiske indtrængning. Fluxmåling blev foretaget ved hjælp af foliemetoden. Der blev målt med foliemetoden i ét område med særlig høj indtrængning, og samtidigt i ét område af kælderen, hvor der med sniffermetoden ikke kunne konstateres nogen indtrængning. Fluxmålingerne blev udført den 17.-18. februar 2004 efter procedurebeskrivelsen beskrevet i /2/. Barometerstanden var svagt stigende i perioden (17.02. kl. 16: 1016 mbar; 01.12. kl. 16: 1020 mbar). 4.2.2 Resultater og vurderingPI-detektoren giver som nævnt i afsnit 2.2 udslag for en række VOC'er og er ikke – som PAS-instrumentet - specifik over for PCE. Baggrundskoncentrationen i rumluften målt med PI-detektoren varierede i case B ganske meget på måletidspunktet, og dette skyldes, at der på måletidspunktet benyttedes kulbrinteblanding i renseriet. Det blev besluttet at minimere baggrundskoncentrationens indflydelse på ”sniffermålingen” med PI-detektoren ved at måle rumluftens koncentration umiddelbart før og efter målingen på luften under VaporCover, og derefter korrigere for rumluftens bidrag til den målte koncentrationen ved hjælp af (I):
Alle resultater af sniffermålinger beskrevet i denne rapport er korrigeret for baggrundskoncentrationen i rumluften efter (1). Dette gælder for resultater af målinger med såvel PI-detektoren som PAS-instrumentet. Målepunkterne, hvori der blev udført sniffermålinger, er vist i figur 10. Tabel 2 viser resultaterne for henholdsvis PI-detektoren og PAS-instrumentet, idet der for begge instrumenter blev korrigeret for rumluftens bidrag ved hjælp af (1). Figur 10. Målepunkter på kældergulv under renseri, case B.
Resultaterne af sniffermålingerne er vist grafisk i figur 11. Det er tydeligt ud fra figur 11, at der er en dårlig korrelation mellem de to måleinstrumenter. PAS, der måler PCE specifikt, måler en kraftig indtrængning af PCE i punkt 3 og 4, og en mindre indtrængning i punkt 2 og 17. PI-detektoren måler også en indtrængning i disse punkter, men det er tydeligt, at der er interferens fra andre stoffer, som medfører, at PI-detektoren også giver udslag i andre punkter på kældergulvet. Årsagen til den dårlige korrelation mellem de to måleinstrumenter tillægges også interfererende stoffer, herunder formodentlig kulbrinter hidrørende fra den nuværende renseproces. Det konkluderes, at det i tilfælde, hvor der anvendes kulbrinter eller forekommer andre VOC'er på målestedet, ikke er tilstrækkeligt at udføre sniffermålingen med en ikke-specifik gasdetektor såsom PI-detektoren. I sådanne tilfælde vil det være nødvendigt at udføre sniffermålingen med et instrument, der måler PCE specifikt, som f.eks. en fotoakustisk infrarød detektor (PAS). Tabel 2. Case B. Målte koncentrationer med brug af VaporCover med måleinstrumenter af typen PID og PAS. Alle resultater er korrigeret for baggrundskoncentrationen i rumluften efter (1).
Figur 11. Målinger med sniffermetoden, case B: Sammenlignende målinger på kældergulvet under et renseri, hvor der foregår "kulbrinterensning", men hvor der tidligere har været anvendt PCE. Resultater, hvor der er fundet PCE-koncentrationer over detektionsgrænsen (50 ppb PCE for PAS-instrumentet), er vist med målepunkt nr.
Ud fra resultatet af PAS-målingerne blev der i målepunkt 4 udført en måling af fluxen ved hjælp af foliemetoden. Endvidere er der udført fluxmåling i punkt 21, hvor der hverken med PAS- eller PID-instrument kunne findes en målelig indtrængning ud fra sniffermetoden. Resultatet af fluxmålingerne fremgår af tabel 3. Bidraget til indeluftkoncentrationen i et lokale med et gulv, hvorfra der er en flux J, er beregnet ud fra (II), hvor Lh er loftshøjden, og Ls er luftskiftet i lokalet:
Tabel 3. Case B: Målt flux fra målepunkt 5 og 21 og estimeret bidrag til indeluftkoncentrationen fra et gulvareal med den aktuelt målte flux.
*Beregnet ud fra (II). Ud fra den målte flux i punkt 4 og 21, og ud fra de orienterende sniffermålinger, kan den samlede flux fra gulvet vurderes overslagsmæssigt. Dette kan gøres ud fra sniffermålingerne med PAS i punkt 4 og 21, der sammenholdt med fluxmålingerne giver en estimeret sammenhæng mellem den målte koncentration af PCE under VaporCover og den målte flux som vist i figur 12: Figur 12. Case B: den målte koncentration af PCE under VaporCover ved sniffermålingerne og den målte flux med foliemetoden i målepunkt 4 og 21.
Med henvisning til figur 12 kan fluxen i målepunkt n herefter estimeres ud fra Jn = 0,006·Cmålt,PAS + 0,4002 (III) Det samlede bidrag fra gulvet kan beregnes efter (IV):
Tabel 4 viser den beregnede flux i de enkelte målepunkter ud fra (III) og det deraf beregnede, samlede estimat for bidraget til indeluftkoncentrationen i kælderlokalet ud fra (IV). Tabel 4. Case B: Beregnet emission i hvert enkelt målepunkt ud fra sniffermålinger og fluxmålinger, og deraf beregnet estimat for det samlede, maximale bidrag af PCE fra kældergulvet.
Resultatet af sniffermålingerne giver ikke en kvantitativ bestemmelse af indtrængningen, og dette vil influere på usikkerheden på det beregnede estimat. Det vurderes dog, at, det her beregnede bidrag ud fra en kombination af sniffermålinger og fluxmålinger giver et væsentligt bedre estimat i forhold til den traditionelle feltmetode til bestemmelse af indtrængningen af VOC fra forurenet jord gennem betongulve. Her tænkes på anvendelsen af poreluftmålinger, der typisk udføres i få punkter, og efterfølgende beregning ud fra antagelser om betongulvets beskaffenhed, revnestørrelser og tykkelse, jf. anvisningerne for beregning af bidraget som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning 6 og 7/1998. Det fremgår, at det beregnede estimat i case B på et bidrag af PCE på 0,9 µg/m³ er væsentligt under Miljøstyrelsens luftkvalitetskriterie på 6 µg/m³, gældende som det maksimale bidrag fra jordforureningen til indeluftkoncentrationen. 4.3 Case C: Indtrængning gennem kældergulv på forurenet grundCase C blev udført i krybekælderen under et parcelhus, der blev opført for 35 år siden. Et nærliggende pelsrenseri har været årsag til en kraftig jordforurening med PCE i området. Det er ved nyere undersøgelser foranlediget af Københavns Amt fundet, at forureningen har spredt sig og giver anledning til en uacceptabelt høj afdampning af PCE til indeluften i parcelhuset. Det samlede areal af betongulvet i krybekælderen er ca. 150 m². 4.3.1 Felttestens udførelseDer blev målt med sniffermetoden i 32 punkter i krybekælderen. Målingerne blev udført som beskrevet under case B, idet der her også blev målt for ”baggrundskoncentrationen” før og efter. Punkterne blev spredt jævnt ud over krybekælderen, og måling blev udført med PI-detektor som vist i figur 13. På grund af vanskelige adgangsforhold blev der ikke udført målinger i krybekælderen med PAS-instrumentet. I forbindelse med case C vurderedes det, at indflydelsen fra andre gasformige forbindelser ville være minimal. Figur 13. Udførelse af sniffermålinger med PI-detektor i krybekælder: Case C.
Ud fra sniffermålingerne blev der udpeget tre punkter, hvori der blev udført fluxmåling med foliemetoden. Der blev fundet en tydelig indtrængning ud fra sniffermålingen i de tre udpegede punkter. Sniffermålingerne blev udført den 23. februar 2004. Fluxmålinger blev udført den 24. februar 2004 efter procedurebeskrivelsen beskrevet i /2/. Der blev inden opstart af foliemålingen foretaget konditionering af luften under folien fra den 23.-24. februar. Som det fremgår af figur 14 var der en kraftig revne i betongulvet i krybekælderen. Revnebredden var visse steder op til 4-5 mm ved betonoverfladen. 4.3.2 Resultater og vurderingMålepunkterne er vist figur 14. Figur 14. Målesteder, case C. Sniffermålinger er udført på alle markerede målesteder. Fluxmålinger er udført på målestederne 1, 4 og 6.
Resultaterne af sniffermålingerne er vist på figur 15. Figur 15. Resultater af sniffermålinger udført med PI-detektor. Enhed: ppm iso-butylen ækvivalenter.
Det fremgår af figur 15, at forureningen er kraftigst op mod ydervæggen mod nord. Dette svarer ifølge de tidligere udførte forureningsundersøgelser godt til den konstaterede udbredelse af forureningen, som breder sig fra en nedsivning i et område nord for huset. I punkterne 1, 4 og 6 blev der udført fluxmålinger med foliemetoden som vist i figur 16. Figur 16. Case C: Måling af flux ved hjælp af foliemetoden i målepunkt 1.
Resultater af fluxmålingerne er vist i tabel 5 og 6. Tabel 5. Case C: Målt flux (J) fra gulvareal, krybekælder på forurenet grund (Case C). Resultatet af sniffermålingen udført den 23.02.2004 er vist til sammenligning.
Det fremgår af tabel 5, at den målte flux til krybekælderen på 18 µg/m²/time – 153 µg/m²/time er betydeligt højere end den målte flux i kælderen under renseriet i case B, som jf. tabel 3 blev fundet at være i området 0,7 µg/m²/time – 4,1 µg/m²/time. Det estimerede bidrag fra de enkelte punkter til koncentrationen i luften i krybekælderen i case C er vist i tabel 6. Bidraget er meget kraftigt i målepunkt nr. 1, hvilket skyldes revnen i betongulvet. Tabel 6. Case C: Estimeret bidrag til indeklimakoncentration i krybekælder fra flux via gulv. Bidraget er beregnet efter formel (IV), dvs. Cb = J/Lh/Ls. Lh = 0,75m, Ls = 0,5 (estimeret luftskifte, worst case).
Ved at udføre målinger med PAS-instrumentet kan den samlede indtrængning af PCE til krybekælderen bestemmes efter samme metode som benyttet for case B. Det skal i den forbindelse bemærkes, at en korrelation mellem resultatet af sniffermålinger og fluxmålinger skal foretages med stor forsigtighed, når der er tale om indtrængning fra områder med revnedannelse, hvor en konvektiv transport vil være dominerende. Dette skyldes, at sniffermålingen bestemmer en koncentration i den luft, der er under VaporCover, og da der kan ske en væsentlig luftbevægelse gennem revnen, vil resultatet af sniffermålingen ikke nødvendigvis være proportional med fluxen. Tabel 7 viser beregningen af et estimat for bidraget af PCE fra gulvet til koncentrationen i luften i krybekælderen. Ud fra resultatet af sniffermålingerne er det her skønnet, at
Det fremgår, at der estimeres et samlet bidrag fra gulvet til luften i krybekælderen på 40 µg/m³. Bidraget til luften over krybekælderen – dvs. i parcelhuset - er ikke vurderet i dette projekt. Tabel 7. Beregnet worst case estimat for bidraget af PCE fra gulvet til luften i krybekælderen.
4.4 Case D: Indtrængning i lejlighed over eksisterende renseriCase D adskiller sig fra de øvrige cases, idet den ikke relateres til en jordforurening, men derimod til en indtrængning af PCE fra et eksisterende renseri til en lejlighed over renseriet. Case D blev udført i en lejlighed over et renseri beliggende i en ca. 40 år gammel ejendom i 2 etager. Det er ved nyere undersøgelser fundet, at koncentrationen af PCE i lejlighedens indeluft overskrider den tilladelige koncentration af PCE på 0,1 mg/m³. Denne grænseværdi er fastsat i Miljøministeriets renseribekendtgørelse /4/. Case D har til formål at demonstrere, om sniffermålinger kan bruges til at lokalisere områder med særlig høj indtrængning til en lejlighed over et eksisterende renseri. 4.4.1 Felttestens udførelseDer blev målt med sniffermetoden i 18 punkter i lejligheden. Samtidig blev indeluften målt i både lejlighed og renseri. Målinger blev i alle punkter udført med PI-detektor, og der blev i udvalgte punkter tillige målt med PAS-instrument. Målingerne er udført den 25. november 2003. Målepunkterne i lejligheden er vist i figur 17. Sniffermålingerne er udført ved at lade VaporCover afdække det aktuelle område på gulvet i 5 minutter inden måling foretages. Figur 18 illustrerer målingen med PAS-instrument på indtrængningen fra et område omkring et dørtrin. Figur 17. CASE D: Sniffermålinger på gulvarealer i lejlighed over eksisterende renseri. Placering af målepunkter.
Figur 18. Case D: Sniffermåling på indtrængning fra dørtrin ved hjælp af afdækning med VaporCover og måling af PCE med PAS instrument.
4.4.2 Resultater og vurderingResultaterne af målingerne fremgår af tabel 8. Tabel 8. CASE D: Måleresultater, Lejlighed over eksisterende renseri. De nummererede målesteder angiver resultatet af sniffermålinger på gulvarealet.
Det fremgår, at der ved sniffermålingerne kunne konstateres en særlig kraftig indtrængning af PCE ved dørtrinet mellem gang og stue (målepunkt 10-11), i skabet op mod væggen mellem dør og stue (punkt 12). Årsagen til indtrængningen skal søges i, at etageadskillelsen netop under væggen mellem stue og køkken/gang ændres fra at være en traditionel etageadskillelse med hulrum mellem trægulv/pudset loft til en adskillelse med betongulv under førstesalens køkken/bad. Dette har tilsyneladende ført til en særlig stor utæthed i overgangen mellem de to konstruktioner. Figur 19 viser korrelationen mellem resultaterne opnået ved sniffermåling med PI-detektor henholdsvis med PAS-instrument. Det fremgår, at der i forbindelse med case D var en relativt god korrelation imellem de to instrumenters resultater. Figur 19. CASE D: Lejlighed, beliggende over eksisterende renseri. Resultater af sniffermålinger PI-detektor (ppbRAE) sammenholdt med resultater af PAS instrument.
Det skal bemærkes, at der i et tilfælde ved måling på en anden lejlighed i samme ejendom blev fundet et ”falsk positivt” respons med PI-detektoren over en kloakrist, idet der blev fundet et relativt kraftigt udslag med PI-detektoren, hvorimod en efterfølgende måling med PAS-detektoren på dette sted ikke viste nogen tegn på indtrængning af PCE til VaporCover mundstykket. Der blev dog ikke fundet falsk positive resultater med PI-detektoren i case D.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
