Principper for sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer med henblik på fastsættelse af kvalitetskriterier for luft, jord og vand

2 Datagrundlaget for vurdering af farlighed

2.1 Humane data
     2.1.1 Case reports og kliniske undersøgelser
     2.1.2 Undersøgelser af frivillige forsøgspersoner
     2.1.3 Arbejdspladsundersøgelser
     2.1.4 Epidemiologiske undersøgelser
2.2 Dyreeksperimentelle undersøgelser
     2.2.1 Guidelines for dyreforsøg
2.3 In-vitro metoder
2.4 Struktur-aktivitets relationer
2.5 Indhentning af data
     2.5.1 Kriteriedokumenter
     2.5.2 Databaser

Det videnskabelige grundlag for fastsættelse af sundhedsmæssigt baserede kvalitetskriterier for kemiske stoffer i luft, jord og drikkevand udgøres af en farlighedsvurdering, en dosis-respons(effekt) vurdering (farlighedskarakterisering), samt en eksponeringsvurdering.

Som udgangspunkt for fastsættelse af kvalitetskriterier vil viden om, hvordan stoffet påvirker mennesker i princippet udgøre det mest ideelle grundlag. For de fleste kemiske stoffer foreligger der imidlertid ikke velegnede humane data, hvorfor kvalitetskriterier hyppigst baseres på dyreeksperimentelle undersøgelser. Det skal her understreges, at der ved fastsættelse af kvalitetskriterier altid tages udgangspunkt i den eksisterende viden. Det vil sige, at der ikke igangsættes nye toksikologiske undersøgelser med henblik på at belyse effektområder, hvorom den eksisterende viden er mangelfuld. I tilfælde af et mangelfuldt datagrundlag kompenseres der herfor ved anvendelse af en usikkerhedsfaktor. Dette er nærmere beskrevet i 4.4.3.

Farlighedsvurderingen og farlighedskarakteriseringen tager udgangspunkt i undersøgelser af det pågældende stofs toksikologiske effekter i mennesker og i dyr og munder ud i en udpegning af den kritiske effekt. Det vil sige den effekt, der anses for at være den væsentligste for fastsættelse af et sundhedsmæssigt baseret kvalitetskriterium, og er nærmere beskrevet i 3.4. Datagrundlaget for farlighedsvurderingen er nærmere beskrevet nedenfor, mens principperne for selve farlighedsvurderingen er nærmere beskrevet i kapitel 3.

Ved dosis-respons(effekt)-vurderingen foretages en karakterisering af sammenhængen mellem dosis (eller koncentration) af stoffet og forekomst (engelsk: incidence) og alvorlighed (engelsk: severity) af en effekt. Principperne herfor er nærmere beskrevet i kapitel 4 og 5.

Ved eksponeringsvurderingen foretages en kvalitativ eller kvantitativ vurdering af den koncentration (eller dosis) af et kemisk stof i et givent medie (luft, jord, drikkevand, og levnedsmiddel/foder), som et individ eller en population udsættes for. Ved fastsættelsen af sundhedsmæssigt baserede kvalitetskriterier for luft, jord og drikkevand foretages der som sådan ikke en regelret eksponeringsvurdering, idet der tages udgangspunkt i standardbetragtninger for indtagelse af jord og drikkevand samt for inhalation af luft. Dette er nærmere beskrevet i kapitel 6.

2.1 Humane data

Som udgangspunkt for fastsættelse af kvalitetskriterier vil viden om, hvordan stoffet påvirker mennesker i princippet udgøre det mest ideelle grundlag.

Fordele ved anvendelse af humane data frem for data fra dyreeksperimentelle undersøgelser er, at disse relaterer sig til den relevante species (mennesket), således at der ikke opstår fortolkningsmæssige problemer med hensyn til ekstrapolering af data fra forsøgsdyr til mennesker. Endvidere kan visse effekter som for eksempel neurologiske effekter, der undersøges ved intellektuelle og psykologiske parametre, i dag kun afsløres ved undersøgelser på mennesker, da der ikke på nuværende tidspunkt findes velegnede forsøgsdyrmodeller til afsløring af sådanne effekter. Som en begrænsende faktor kan nævnes, at der oftest skal fortolkes fra effekter observeret hos en mindre og selekteret gruppe, som regel unge og raske personer til en hel befolkning med følsomme undergrupper som for eksempel børn, ældre, svækkede og syge personer. Når humane data anvendes som udgangspunkt for fastsættelse af sundhedsmæssigt baserede kvalitetskriterier, anvendes i reglen en usikkerhedsfaktor til at tage højde for interindividuelle forskelle i biologisk følsomhed over for kemiske stoffer. Dette er nærmere beskrevet i 4.4.2.

Humane data kan stamme fra case reports (f.eks. forgiftningssager), kliniske undersøgelser, undersøgelser af frivillige forsøgspersoner, arbejdspladsundersøgelser, samt epidemiologiske undersøgelser (befolkningsundersøgelser).

2.1.1 Case reports og kliniske undersøgelser

Eksponering for kemiske stoffer har i en række tilfælde medført forgiftningstilfælde enten som følge af uheld eller på grund af anvendelse af et givent stof i selvmordsøjemed. I sådanne forgiftningstilfælde optræder primært akutte effekter og symptomerne herpå kan i visse tilfælde være velbeskrevne. Der kan dog også for visse stoffer optræde effekter efter en kortere eller længere latenstid, hvor effekterne på grund af tidsforskydningen ikke nødvendigvis vil blive sat i relation til selve det akutte forgiftningstilfælde. I forgiftningssager er det som regel vanskeligt at klarlægge, hvor meget af stoffet den pågældende person har været udsat for, hvilket betyder, at en mere præcis dosis-effekt sammenhæng som oftest ikke kan klarlægges. Data fra enkeltstående forgiftningstilfælde er således ikke særligt velegnede med henblik på fastsættelse af kvalitetskriterier, hvorimod flere velbeskrevne sager med klarlagt dosis-effekt sammenhæng i visse tilfælde vil kunne anvendes.

For visse stoffer kan der foreligge humane data som følge af kliniske og fysiologiske undersøgelser, herunder provokationstests i relation til udredning af allergier. Sådanne informationer vil selvsagt indgå i farlighedsvurderingen af et givent stof, men vil som oftest ikke være særligt velegnede med henblik på selve fastsættelsen af kvalitetskriteriet.

2.1.2 Undersøgelser af frivillige forsøgspersoner

I kontrollerede forsøg udsættes frivillige forsøgspersoner (oftest unge, raske individer) for specifikke koncentrationer eller doser af et givent stof i et veldefineret tidsrum. Undersøgelserne er i reglen af kortere varighed og har derfor størst værdi i relation til undersøgelser af akutte effekter, herunder irritative og sensibiliserende egenskaber, samt toksikokinetiske aspekter.

Fordele ved denne type undersøgelser er, at de foretages under standardiserede betingelser med veldefinerede eksponeringsniveauer, at der kan afsløres lettere grader af effekter som for eksempel irritative gener, at de kan anvendes til vurdering af toksikokinetiske forhold og virkningsmekanismer, samt at der kan foretages en direkte vurdering af sammenhængen mellem eksponeringen og de observerede effekter.

Som begrænsende faktorer kan nævnes, at der skal fortolkes fra effekter hos en lille gruppe, ofte unge, raske forsøgspersoner til en hel befolkning med følsomme undergrupper som for eksempel børn, ældre, svækkede og syge personer. Endvidere er det af praktiske grunde kun muligt at foretage undersøgelser af kortere varighed.

Sidst men ikke mindst er de etiske aspekter af stor betydning, hvorfor undersøgelser af kemiske stoffer på frivillige forsøgspersoner kun sjældent igangsættes i Danmark og kun under velkontrollerede forhold, hvor marginale effektpåvirkninger udløses. Eksempler herpå er påvirkning af lugt og/eller smag, lette påvirkninger af lungefunktionsparametre, samt målinger af biomarkører eller lignende parametre repræsenterende meget lette grader af påvirkninger.

Miljøstyrelsen tager således af etiske årsager afstand fra at anvende humantestning som standardtest i forbindelse med godkendelsesprocedurer og fastlæggelse af generelle testningsprocedurer for kemikalier.

2.1.3 Arbejdspladsundersøgelser

For nogle kemiske stoffer foretages der jævnligt målinger af koncentrationer i arbejdsmiljøet. Endvidere har medarbejderne mulighed for at rapportere sundhedsmæssige gener til læger knyttet til arbejdspladsen. Ligeledes undersøges visse medarbejdere jævnligt for en række sundhedsmæssige parametre blandt andet med henblik på at vurdere, hvorvidt de pågældende medarbejdere udsættes for kemiske stoffer.

I nogle tilfælde rapporteres sådanne arbejdspladsundersøgelser i den åbne litteratur, og data herfra kan således inddrages i farlighedsvurderingen af et givent kemisk stof. En begrænsning i anvendelsen af sådanne data ligger dog i, at flertallet af arbejdere i reglen udsættes for mere end et enkelt kemisk stof, hvorfor det ofte kan være vanskeligt at klarlægge en dosis-effekt sammenhæng for et givent stof. Endvidere består arbejdere af en mere selekteret og homogen gruppe end den almene befolkning, hvor sidstnævnte også omfatter særligt følsomme/sårbare undergrupper som for eksempel børn og ældre samt særligt svækkede og syge personer.

2.1.4 Epidemiologiske undersøgelser

For kemiske stoffer, som har været i anvendelse over længere tid og i afgrænsede befolkningsgrupper, kan der foreligge epidemiologiske undersøgelser over stoffets toksikologiske effekter hos mennesker. Effektmålene i epidemiologiske undersøgelser er typisk dødelighed, sygelighed, antal lægebesøg/indlæggelser, forekomst af generende symptomer og lignende. Epidemiologiske undersøgelser er således også relevante i relation til undersøgelser af langtidseffekter, herunder cancer.

Fordele ved epidemiologiske undersøgelser er, at de baseres på eksisterende data. Endvidere tages der højde for, at den udvalgte befolkningsgruppe ofte består af en heterogen population, samt at eksponeringen har fundet sted i befolkningsgruppens ”naturlige” miljø, det vil sige i tilstedeværelse af andre risikofaktorer end det givne kemiske stof.

Blandt ulemperne kan nævnes, at det ofte kan være svært at foretage en korrekt eksponeringsvurdering, det vil sige at kunne vurdere hvor meget af et givent stof den udvalgte befolkningsgruppe rent faktisk har været udsat for. Endvidere har den udvalgte befolkningsgruppe sædvanligvis også været udsat for mere end et enkelt kemisk stof og/eller andre relevante påvirkninger (for eksempel støj og stress), hvilket kan vanskeliggøre en vurdering af en årsagssammenhæng. Tolkningsvanskeligheder kan også skyldes, at befolkningsgruppen i en given undersøgelse ofte vil være selekteret og for eksempel kun omfatte ansatte på en virksomhed, hvor der i nogle tilfælde stort set kun er ansat det ene køn, og hvor særligt følsomme individer aldrig har været ansat eller er holdt op på grund af helbredsmæssige problemer ved arbejdet. Man får således i disse tilfælde ikke noget indtryk af effekterne på børn, ældre, og syge. Antallet af personer, der har været udsat for et givent kemisk stof, kan ofte være for lille til, at man kan få et statistisk signifikant resultat og dermed afsløre en årsagssammenhæng. Endelig vil der ofte være tale om en ”slørende” indflydelse på undersøgelsesresultaterne af andre faktorer (confounders) som for eksempel alder, køn, socio-økonomisk status, og rygning; disse faktorer er der dog i varierende grad mulighed for at korrigere for, hvilket er gjort i velgennemførte epidemiologiske undersøgelser.

Et velgennemført epidemiologisk studie forudsætter, at både udfaldet (effekten) og eksponeringen er dokumenteret, objektiviseret og om muligt kvantificeret. Der er således en række kriterier, som ofte benyttes ved vurdering af sammenhængen mellem årsag og effekt, de såkaldte kausalitetskriterier udviklet af Hill (1965):

  • Tidsmæssig sammenhæng. Effektmålene har optrådt i en logisk tidsfølge efter eller i forbindelse med udsættelse.
  • Konsistens. Der er fundet tilsvarende sammenhænge i andre undersøgelser, også hvor eventuelle øvrige faktorer, herunder tid og sted, har varieret.
  • Kohærent sammenhæng. Der er fundet biologisk sammenhæng mellem forskellige effektmål, eventuelt varierende sværhedsgrader.
  • Sammenhængens styrke. Der er fundet en tydelig forøget risiko knyttet til udsættelsen.
  • Biologisk gradient. Der er observeret en dosis-respons sammenhæng, således at øgede eksponeringer er relateret til øget effektmål.
  • Plausibilitet. Sammenhængen mellem udsættelse og effekt kan forklares ud fra kendskab til biologiske virkemåder.
  • Specificitet. Effekterne er specifikke, og sammenhængen er så entydig som mulig for de udvalgte effektmål.
  • Mulig bias/ confounding. Det er undersøgt, om der kan være en systematisk fejl i design eller i målingerne i undersøgelserne, og om der er taget højde for andre faktorer, som kan have indflydelse på effektmålet.

Det skal understreges, at epidemiologiske undersøgelser, hvor der ikke er fundet en sammenhæng mellem effekter og eksponering for et kemisk stof, ikke uden videre kan frikende det pågældende stof. For eksempel kræves der for nogle typer af effekter temmelig store datamaterialer, hvis man skal være i stand til at finde beskedne påvirkninger.

2.2 Dyreeksperimentelle undersøgelser

For de fleste kemiske stoffer foreligger der ikke velegnede humane data, hvorfor kvalitetskriterier hyppigst baseres på dyreeksperimentelle undersøgelser.

Resultaterne fra dyreforsøgene anvendes således til at forudsige den mulige virkning på mennesker. Det vil sige, at resultater fra dyreforsøg anvendes som model for tilsvarende effekter i mennesker. Dyreeksperimentelle data bruges også til at supplere humane data, der ikke er entydige eller til at udpege de aktive stoffer, når mennesker har været udsat for blandinger af stoffer.

Ideelt set ønskes der ved fastsættelsen af kvalitetskriterier et fuldt datasæt bestående af dyreeksperimentelle undersøgelser til vurdering af følgende toksikologiske egenskaber: toksikokinetik, akut toksicitet, irritation, sensibilisering, toksicitet ved gentagen administration af stoffet, mutagenicitet og genotoksicitet, carcinogenicitet, samt effekter på reproduktion og fosterudvikling.

Fordelene ved dyreforsøg er, at der er tale om standardiserede forsøgsbetingelser, at der er mulighed for at afsløre væsentligt flere effekter hos forsøgsdyr end hos mennesker, da organer og væv kan undersøges efter forsøgets afslutning, samt at der er mulighed for at undersøge virkningsmekanismer og dosis-effekt sammenhænge for enkeltstoffer.

Blandt ulemperne kan nævnes, at der er visse typer af effekter som kun vanskeligt afsløres i dyreforsøg (f.eks. lettere grader af irritation af slimhinder, visse typer af nerveskader, samt visse neuropsykologiske påvirkninger), at det er vanskeligt at registrere lettere grader af effekter (der for eksemplet kommer til udtryk som subjektive gener hos mennesker), samt at resultaterne skal fortolkes fra en homogen gruppe af dyr til at omfatte alle individer i en heterogen befolkning. Når dyreeksperimentelle data anvendes som udgangspunkt for fastsættelse af sundhedsmæssigt baserede kvalitetskriterier, anvendes i reglen en (u)sikkerhedsfaktor til at tage højde for interspeciesvariation, idet mennesker kan være mere følsomme over for udsættelse for kemiske stoffer end andre pattedyr. Dette er nærmere beskrevet i 4.4.1.

2.2.1 Guidelines for dyreforsøg

Ved fastsættelse af sundhedsmæssigt baserede kvalitetskriterier for kemiske stoffer i luft, jord og drikkevand tages hensyn til kvalitet og relevans af de foreliggende dyreforsøg. Der foreligger ikke nogle formelle kvalitetskrav til de studier, der danner udgangspunkt for fastsættelse af kvalitetskriterier. Studier af høj kvalitet, som er udført i henhold til guidelines (OECD, EU og lignende), foretrækkes ved fastsættelse af kvalitetskriterier, såfremt disse studier er udført på en måde, så de er velegnede til at belyse den konkrete problemstilling (relevans). Desværre er det langtfra altid tilfældet, at sådanne studier foreligger for de konkrete kemiske stoffer, der fastsættes kvalitetskriterier for, hvorfor andre former for studier ofte vil danne udgangspunkt for fastsættelse af kvalitetskriterier. For eksempel er en lang række studier (udført i forskningsøjemed og publiceret i den videnskabelige litteratur) af høj kvalitet, selvom disse ikke er udført i henhold til guidelines eller i overensstemmelse med formaliseret GLP (Good Laboratory Practice). Når der ved fastsættelse af kvalitetskriterier tages udgangspunkt i studier, der ikke lever fuldt op til det niveau, som vurderes at være nødvendigt med hensyn til kvalitet og relevans, anvendes i reglen en ekstra (u)sikkerhedsfaktor til at tage højde herfor. Dette er nærmere beskrevet i 4.4.3.

OECD har udarbejdet alment accepterede retningslinier for gennemførelse af dyreeksperimentelle undersøgelser af kemiske stoffer inden for de forskellige forsøgstyper og har stået bag udarbejdelsen af principper for god laboratoriemæssig praksis (GLP). Også inden for EU er der fastlagt principper for gennemførelse af undersøgelser af kemiske stoffer i dyreforsøg (Annex V til 67-direktivet); disse principper er stort set identiske med OECD's guidelines.

Disse retningslinier og principper er udarbejdet for at sikre en ensartet og høj kvalitet af de undersøgelser, der udføres. Dette er en væsentlig forudsætning for, at resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget i et land, også kan accepteres i andre lande. Selvom der er udarbejdet retningslinier for udførelse af dyreforsøg, kan der dog være vanskeligheder forbundet med at vurdere disse forsøg.

De forsøg, der ved fastsættelse af kvalitetskriterier traditionelt har været lagt mest vægt på, er langtidsdyreforsøgene. Som eksempel kan nævnes forsøg, hvor dyrene opdeles i grupper, således at én gruppe ikke får det stof, der skal undersøges (kontrolgruppen), mens dyr i andre grupper (dosisgrupperne) får stoffet i forskellige daglige doser eller koncentrationer i størsteparten af deres liv. Denne forsøgstype kan være specielt tilpasset til at afsløre en mulig kræftfremkaldende virkning, eller til at give oplysninger om en lang række andre effekter som for eksempel skader på forskellige væv og organer.

Der er også udviklet forsøgsmodeller, som kan afsløre specifikke effekter, som for eksempel allergi, skader på arveanlæg, fosterskader, skader på forplantningen samt nervebeskadigelser. Det er klart, at jo flere undersøgelser, der foreligger, jo mere dækkende et billede har man af stoffets toksikologiske effekter.

2.3 In-vitro metoder

Isolerede celler, væv og organer kan dyrkes i kultur (reagensglasforsøg), således at deres in vivo egenskaber tilnærmelsesvis bibeholdes. Disse in vitro metoder finder især anvendelse i relation til undersøgelser af kemiske stoffers mutagene og genotoksiske egenskaber samt til undersøgelser af stoffernes virkningsmekanismer.

I de seneste 10 år er der arbejdet med udvikling af in vitro metoder som alternative metoder til at afsløre effekter, som man hidtil har anvendt dyremodeller til at undersøge, for eksempel effekter som hud- og øjenirritation samt specifikke organskader. Der er igangsat valideringsprogrammer, men ingen af de ovenfor nævnte metoder er endnu tilstrækkeligt validerede med henblik på direkte anvendelse i farlighedsvurderingen af kemiske stoffer. Denne type af undersøgelser kan således ikke alene danne grundlaget for fastsættelse af kvalitetskriterier, men anvendes oftest som støtte til det øvrige datagrundlag fra humane studier og dyreeksperimentelle undersøgelser.

2.4 Struktur-aktivitets relationer

For en del af de kemiske stoffer, som anvendes i dag, findes der hverken humane eller dyreeksperimentelle data til belysning af de toksikologiske effekter.

Kvantitative struktur-aktivitets relationer (engelsk: Quantitative Structure Activity Relationships – QSARs) har i en række tilfælde vist sig at kunne anvendes som et alternativ til dyreforsøg med henblik på forudsigelse af toksikologiske egenskaber (MST 2001 [11]).

Princippet bag struktur-aktivitets relationer (SAR) er, at stoffer med sammenlignelige strukturer har sammenlignelige egenskaber. Ved anvendelse af (Q)SAR forsøger man således udfra et givent kemisk stofs molekylstruktur og/eller på grundlag af stoffets lighed med andre kendte kemiske stoffer at forudsige en egenskab for det givne stof, for eksempel en toksikologisk egenskab. Når resultatet udtrykkes kvalitativt, benævnes relationen SAR, og når resultatet udtrykkes kvantitativt, benævnes relationen QSAR.

(Q)SARs er baseret på en sammenligning af strukturen og fysisk-kemiske egenskaber (deskriptorer – for eksempel logP, form, størrelse, ladning osv.) med målte parametre og/eller end-points for en række stoffer, kaldet træningssættet. Sammenligningen foretages ofte ved hjælp af statistiske værktøjer. Målet er at fastlægge, hvilke deskriptorer, der har afgørende betydning for forudsigelse af et givent end-point og derefter fastlægge en relation mellem disse deskriptorer og det pågældende end-point. Når der er fastlagt en relation mellem struktur og egenskaber, kan denne anvendes til forudsigelse af end-points for andre stoffer, for hvilke deskriptorerne er kendte eller kan estimeres.

I reglen foregår arbejdet med udvikling og anvendelse af (Q)SARs under anvendelse af computere. Der er indtil videre udviklet flere forskellige computermodeller til forudsigelse af en række forskellige end-points. Nyere computermodeller består ofte af flere QSARs til forudsigelse af et givent end-point.

De senere års validering af computermodellerne har vist, at der kan opnås korrekte forudsigelser for ca. 70 til 85% af de testede stoffer (MST 20011). Forudsigelsernes validitet kan variere for de forskellige kemiske strukturer og typer af effekter.

For nærværende er der ikke tilstrækkelig erfaring med at bruge (Q)SAR modeller som erstatning for dyreforsøgsdata til at sådanne modelberegninger kan anvendes som udgangspunkt til fastsættelse af kvalitetskriterier. (Q)SARs anvendes primært med henblik på forudsigelse ved vurdering af stoffer, hvor der ikke findes valide testdata samt i prioriteringsøjemed.

2.5 Indhentning af data

Data hentes primært fra internationale og nationale kriteriedokumenter, via litteratursøgning i internationale databaser, samt fra originalartikler. Endvidere anvendes også upublicerede data fra risikovurderingsrapporterne i EU's risikovurderingsprogram (se 1.2) samt i visse tilfælde upublicerede data stillet til rådighed af industrien. Da data således oftest er samlet sammen fra sekundære kilder foretages der i reglen ikke en egentlig toksikologisk bedømmelse af de enkelte studier. Dog søges originalartiklen altid fremskaffet for de(t) studie(r), der ligger til grund for udpegning af de(n) kritiske effekt(er). Det skal understreges, at ikke nødvendigvis alle tilgængelige oplysninger om et givent kemisk stof er relevante i farlighedsvurderingen af det pågældende stof med henblik på fastsættelsen af kvalitetskriterier.

2.5.1 Kriteriedokumenter

Som eksempler på kriteriedokumenter kan nævnes:

Environmental Health Criteria (EHC), monografier udgivet af IPCS

De enkelte monografier indeholder en meget detaljeret gennemgang og vurdering af det konkrete stofs toksikologi såvel som økotoksikologi. I de nyeste monografier er der endvidere en opstilling af stoffets dosis-responssammenhænge, fastlæggelse af nul-effektniveau og laveste effektniveau, beregning af tolerabel daglig indtagelse, samt identifikation af datamangler. Der er indtil videre udgivet 228 EHC dokumenter. EHC udgives af International Programme on Chemical Safety (IPCS). IPCS er et joint venture mellem FN's miljøprogram (UNEP), den Internationale Arbejderorganisation (ILO), og Verdenssundhedsorganisation (WHO). Yderligere information kan findes på http://www.who.int/pcs/pcs_pubs.html.

WHO Guidelines for drinking-water quality

Omfatter korte toksikologiske vurderinger af en lang række stoffer, som kan forekomme i drikkevandet, samt baggrunden for fastsættelse af vejledende grænseværdi for drikkevand. Udgives af WHO. De nyeste vurderinger er samlet i Guidelines for drinking-water quality, Second edition, Volume 2 Health criteria and other supporting information, World Health Organization, Geneva 1996 samt i Guidelines for drinking-water quality, Second edition, Addendum to Volume 2 Health criteria and other supporting information, World Health Organization, Geneva 1998. Yderligere information kan findes på http://www.who.int/water_sanitation_health/Water_quality/drinkwat.htm.

WHO Air quality guidelines for Europe

Omfatter kortere toksikologiske vurderinger af 35 stoffer og stofgrupper samt baggrunden for fastsættelse af vejledende grænseværdier i luft. Udgives af WHO. De nyeste vurderinger er samlet i Air quality guidelines for Europe, Second Edition, WHO Regional Publications, European Series No. 91, World Health Organization 2000. Yderligere information kan findes på http://www.who.int/peh/air/Airqualitygd.htm.

Monografier fra International Agency for Research on Cancer (IARC)

Omhandler primært en vurdering af det konkrete stofs kræftfremkaldende egenskaber samt baggrunden for indplacering af stoffet i en given gruppe, der relaterer til evidensen for kræftfremkaldende effekt (se også 5.1.3). Indeholder også en gennemgang af stoffets øvrige toksikologiske egenskaber. Udgives af International Agency for Recearch on Cancer. Yderligere information kan findes på http://www.iarc.fr/.

Monografier fra Joint FAO/WHO Expert Committee on Food Additives (JECFA)

Omfatter en detaljeret gennemgang og vurdering af det konkrete stofs toksikologiske egenskaber. Publiceres i serien Safety Evaluations of Certain Food Additives and Contaminants som udarbejdes af the Joint FAO/WHO Expert Committee on Food Additives og udgives af IPCS. Yderligere information kan findes på http://www.who.int/pcs/jecfa/jecfa.htm.

Monografier fra Joint FAO/WHO Meeting on Pesticide Residues (JMPR)

Omfatter en detaljeret gennemgang og vurdering af det konkrete pesticids toksikologiske egenskaber. Publiceres i serien Pesticide residues in Food som udarbejdes af the Joint FAO/WHO Meeting on Pesticide Residues og udgives af IPCS. Yderligere information kan findes på http://www.who.int/pcs/jmpr/jmpr.htm.

Toxicological Profiles fra Agency for Toxic Substances and Disease Registry (ATSDR)

Indeholder en meget detaljeret gennemgang og vurdering af et konkret stofs toksikologiske egenskaber. Udgives af U.S. Department of Health & Human Services, Public Health Service, Agency for Toxic Substances and Disease Registry. Yderligere information kan findes på http://www.atsdr.cdc.gov/.

American Conference on Governmental Industrial Hygienists (ACGIH)

Omfatter en kort gennemgang af et konkret stofs toksikologiske egenskaber samt baggrunden for fastsættelse af en grænseværdi i arbejdsmiljøet. Udgives af American Conference on Governmental Industrial Hygienists. Yderligere information kan findes på http://www.acgih.org/.

Arbete och Hälse

Omfatter en detaljeret gennemgang af et konkret stofs toksikologiske egenskaber primært rettet mod fastsættelse af en grænseværdi i arbejdsmiljøet. Udarbejdes af Nordic Expert Group og udgives af Arbetarskyddsverket i Sverige. Yderligere information kan findes på http://www.niwl.se/ah/.

Beatergremium für umweltrelevante Altstoffe (BUA)

Omfatter en meget detaljeret gennemgang af et konkret stofs toksikologiske såvel som økotoksikologiske egenskaber. Udarbejdes og udgives af Beatergremium für umweltrelevante Altstoffe der Geschellschaft Deutscher Chemiker. Yderligere information kan findes på http://www.gdch.de/projekte/bua.htm.

Tekniske rapporter fra European Centre for Ecotoxicology and Toxicology of Chemicals (ECETOC)

Omfatter enten gennemgang af stoffer og stofgruppers toksikologiske egenskaber eller gennemgang af konkrete toksikologiske problemstillinger. Udarbejdes og udgives af European Centre for Ecotoxicology and Toxicology of Chemicals. Yderligere information findes på http://www.ecetoc.org/entry.htm.

Risikovurderingsrapporter for eksisterende kemiske stoffer i EU

Omfatter en meget detaljeret gennemgang af et konkret stofs egenskaber i relation til både sundhed og miljø, se 1.2.1. Publicerede rapporter kan findes på http://www.ecb.jrc.it/existing-chemicals/.

2.5.2 Databaser

Som eksempler på databaser kan nævnes:

IUCLID

International Uniform Chemical Information Database (IUCLID), som udgives af European Chemical Bureau (ECB). Indeholder toksikologiske og økotoksikologiske data for 2604 kemiske stoffer, som produceres og/eller importeres i mængder på mere end 1000 tons/år/producent eller importør. Data er indrapporteret af Industrien og ikke evalueret af myndighederne. Yderligere information kan findes på http://ecb.ei.jrc.it/Iuclid/.

IRIS

Integrated Risk Information System (IRIS), som udgives af US-EPA. Indeholder toksikologiske data for en lang række stoffer samt baggrund for estimering af en tolerabel daglig indtagelse eller koncentration. Yderligere information kan findes på http://www.epa.gov/iris/.

HSDB

Hazardous Substances Data Bank (HSDB), som udgives af the National Library of Medicine i USA. Indeholder data vedrørende toksikologi og miljøet for godt 4500 stoffer. Yderligere information kan findes på http://toxnet.nlm.nih.gov/.

TOXLINE

I TOXLINE (TOXicology information onLINE) stammer informationerne fra en række forskellige kilder som f.eks. National Library of Medicine, Chemical Abstracts Services, BIOSIS, MEDLINE, International Pharmaceutical Abstracts, og Kemikalieinspektionen i Sverige. Udgives af the National Library of Medicine i USA. Yderligere information kan findes på http://toxnet.nlm.nih.gov/.

MEDLINE

Indeholder referencer og abstracts fra mere end 4300 biomedicinske tidsskrifter. Udgives af the National Library of Medicine i USA. Yderligere information kan findes på http://toxnet.nlm.nih.gov/.


Fodnoter

[11] Report on the advisory list for selfclassification of dangerous substances. Environmental Project No. 636 2001. Miljøstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet. http://www.mst.dk/udgiv/publications/2001/87-7944-694-9/html/

 



Version 1.0 Januar 2005, © Miljøstyrelsen.