Miljøprojekt, 989 – HACCP - et værktøj til risikostyring i vandforsyningen

Ledelsens engagement er en forudsætning for at HACCP kommer til at fungere. Den øverste daglige ledelse blev identificeret som ”Vandforsyningschefen”. Projektdeltagerne havde forskellige forslag til, hvordan ledelsens engagement kunne sikres. Ved at indbygge HACCP-arbejdet i virksomhedsplaner eller eksisterende kvalitetssikringssystemer og strategiplaner blev inddragelse af både Vandforsyningschefen og den øvrige leder- og ejerkreds sikret.

3.2 Målsætning og politik – vandkvalitetsmål

En forudsætning er selvfølgelig at lovens krav til drikkevandskvalitet er overholdt. Det, der er vigtigt her, er, hvilke vandkvalitetsmål man vil stille for arbejdet med HACCP.

Vandkvalitetsmål bør opstilles ud fra to hovedgrupper. Den ene gruppe af vandkvalitetsmål tager udgangspunkt i beskyttelse af folks sundhed, disse har vi valgt at kalde for Sundhedsmål. Den anden gruppe af mål der anbefales, er rettet mod at bevare forbrugerens tillid til vandforsyningen, disse kalder vi Tillidsmål. I projektet var der naturligvis enighed om, at sundhedsmål skulle være prioriteret højest. Eksempler på vandkvalitetsmål inden for disse grupper kan således være:

Sundhedsmål er umiddelbart de mål, der ligger tættest på den oprindelige tankegang i HACCP, og de mål der naturligt må prioriteres højest.

Projektet har taget udgangspunkt i de sundhedsbaserede vandkvalitetsmål. Dette var nødvendigt for at sikre, at vi nåede gennem alle faserne inden for de res-sourcemæssige rammer, der var udstukket.

Et eksempel på en overordnet målsætning hvor arbejdet med HACCP samtidigt afgrænses kunne være:

Vi har i projektet valgt at udarbejde specifikke delmål, der sigter mod en mindre afgrænset problemstilling, hvor det har været ønsket at vurdere HACCP-princippets egnethed. Dette er eksemplificeret i nedenstående tekstboks, se Tekstboks 3.1.

Tekstboks 3.1: Arbejdsproces ved opstilling af vandkvalitetsmål – et konkret eksempel fra en vandforsyning.

De opstillede vandkvalitetsmål for XX Vandforsyning retter sig mod forbrugerens sundhed og hænger sammen med de hovedgrupper af risikofaktorer der afgrænser vandforsyningens HACCP-undersøgelse i HACCP-projektforløbet. Målene tager afsæt i vandforsyningens virksomhedsplan med en vision om at levere tilstrækkelig og godt drikkevand til kommunens borgere.

Efter HACCP-projektforløbet vil vandforsyningen vurdere resultaterne af den afgrænsede HACCP-undersøgelse, og hvis resultaterne er anvendelige, kan de opstillede mål udvides med hensyn til sundhedsmål, tillidsmål og forsyningssikkerhed.

HACCP-undersøgelsen har til formål at identificere, vurdere og styre de faktorer som har betydning for drikkevandets sikkerhed, og dermed opfyldelsen af de opstillede Sundhedsmål.

3.3 Opgaver og ansvar

I dette projekt har ledelsen i de enkelte vandforsyninger kun identificeret HACCP-teamet. Vandkvalitetsmål, ansvar og opgavefordeling og gyldighedsområde har projektdeltagerne selv defineret.

3.4 Organisation/HACCP-team

En vigtig forudsætning for at HACCP-idéen kan forankres i en organisation, er ledelsens opbakning. HACCP-teamene som sammensat i dette projekt, har alle haft ledelsens bevågenhed. HACCP-teamene har typisk bestået af to til fire funktionsansvarlige. Lederen af HACCP teamet har refereret direkte til vandforsyningschefen. HACCP-teamet udgør en tvær-organisatoriske arbejdsgruppe og kræver som sådan ikke organisatoriske ændringer.

3.5 Gyldighedsområde

Projektet har diskuteret gyldighedsområdet for HACCP-projektet. Generelt for HACCP er, at det er udviklet til at identificere og styre risikofaktorerne. Dette er noget lettere i en fødevareindustri, hvor man inden for sit eget produktionsområde i store træk selv beslutter, hvilke aktiviteter der må foregå. For vandforsyninger er forholdene noget anderledes, idet både indvinding og distribution finder sted i meget store geografiske områder, hvor vandforsyningen ikke selv kan bestemme, hvilke aktiviteter der må finde sted.

Vandforsyningerne havde defineret forskellige gyldighedsområder både i bredden og dybden. I bredden var det således ikke alle vandforsyninger der ville medtage forbrugernes installationer og/eller grundvandsindvinding. I dybden arbejdede man med forskellige detaljeringsgrad, såsom risikovurdering for en typisk boring kontra risikovurdering for en specifik boring. Vi har i projektet arbejdet mest med de mere driftslignende elementer, såsom vandbehandling og distribution, hvor HACCP umiddelbart er mere pædagogisk at arbejde med.

3.6 Erfaringer

Generelt har emnet opstilling af kvalitetsmål været genstand for megen diskussion. Fremtidige projekter kan drage meget nytte af en præcisering af disse kvalitetsmål før projektet starter. Ved projekter, hvor det er ideen at introducere HACCP, vil specifikke delmål udstukket på forhånd være til stor nytte. Modellen med at arbejde med adskillelse af sundheds- og tillidshedsmål har været nyttig.

Erfaringerne fra dette projekt er, at en mere klar formulering af vandkvalitetsmål og gyldighedsområde for HACCP vil sikre, at deltagerne kan fokusere på de mere grundlæggende elementer i HACCP. WHO anbefaler en model, hvor relevante myndigheder opstiller generelle retningslinier for, hvilket risikoniveau der er passende, en såkaldt baseline. Denne baseline kan beslutningstagerne så anvende som udgangspunkt i konkrete situationer. Det er dog vigtigt her at understrege, at beslutningen og ansvaret for en fornuftig risikohåndtering stadig er ved den enkelte vandforsyning og i den konkrete situation ved den person, der tager en beslutning. En væsentlig del af HACCP er at den udførende person i enhver situation føler sig ansvarlig for at sikre et acceptabelt risikoniveau.

3 HACCP-undersøgelsen ledelsens opgave

3.1 Ledelsens ansvar

3.2 Målsætning og politik – vandkvalitetsmål

3.3 Opgaver og ansvar

3.4 Organisation/HACCP-team

3.5 Gyldighedsområde

3.6 Erfaringer