|
HACCP - et værktøj til risikostyring i vandforsyningen 4 HACCP-undersøgelsens beskrivende dele4.1 Beskrivelse af vandforsyningen 4.1 Beskrivelse af vandforsyningenDen overordnede beskrivelse af vandforsyninger findes allerede for de fleste vandforsyninger. Det dataark som WHO beskriver, kan med visse ændringer også anvendes til danske vandforsyninger. Danske vandforsyninger kan med fordel beskrives med tre grundelementer, indvinding, behandling og distribution. 4.2 Definition af tilsigtet anvendelseIndenfor fødevareverdenen hvor HACCP udspringer er det vigtigt at definere den tilsigtede anvendelse herunder hvilke befolkningsgrupper der aftager produktet. Ved fødevarer produktion er det således væsentligt hvorvidt det er spædbørn eller voksne der skal indtage et produkt. Ved produktion af drikkevand er dette i princippet ligegyldigt, idet vandforsyningerne leverer drikkevand af drikkevandskvalitet til alle forbrugere. Dog er der eksempler på at vandforsyningerne i deres planlægning tager hensyn til specielt følsomme forbrugere. Dette kan ses gennem planlægning, der sikrer, at vandforsyning til skoler og hospitaler kan foretages fra forskellige steder – ikke kun med begrundelse i forsyningssikkerhed, men også for at undgå at en eventuel forurening af ledningsnettet breder sig til de pågældende udvalgte forbrugere. Ligeledes er der eksempler på at industrielle forbrugere sikres vand af en specifik kvalitet, der muliggør produktion af produkter med specifikke krav til drikkevandet, og at vandforsyninger beslutter at levere produkter, der er bedre end loven kræver. Eksempelvis undlader vandforsyninger at anvende boringer forurenet med pesticider, selv om alle krav vedrørende kvalitet kan overholdes. Der er således mindre variationer i forhold til den overordnede målsætning om drikkevand af drikkevandskvalitet til alle forbrugere. Hvorvidt dette skal spille ind på HACCP i dansk drikkevand er ikke afgjort. Dog vil en stringent anvendelse af HACCP-principperne kræve at eventuelle tiltag der foretages for at minimere risikoen for udvalgte forbrugere, beskrives og dokumenteres. Et eksempel på sådanne tiltag kunne være, at man i sin planlægning inddrager placering af sygehuse ved sektionering af ledningsnettet for at minimere sandsynligheden for at flere sygehuse bliver kontamineret samtidigt ved et uheld. Andre tiltag kunne være, at man valgte at prioritere lav opholdstid til specielt følsomme forbrugere. 4.3 Udarbejdelse af flowdiagramFor at systematisk identificere forhold, der kan påvirke vandkvaliteten, uden at overse noget, skal der udarbejdes flowdiagrammer for det enkelte vandforsyningssystem. Flowdiagrammer skal udførligt beskrive de processer, der er involveret på hvert led i vandforsyningen. For nogle vandforsyninger består behandlingen kun af få procestrin, mens det for andre består af mange trin. På samme måde kan der for nogle vandforsyninger kun gøres meget lidt for at påvirke indvinding og råvand, mens der for andre er mulighed for at påvirke indvindingsaktiviteterne. I sådanne tilfælde kan omfattende informationer om indvinding og råvand blive en del af flowdiagrammet eller kortet over vandforsyningssystemet. Et generaliseret flowdiagram for en drikkevandsforsyning er vist i Figur 4.1.
Figur 4.1 Flowdiagram for almindelig vandforsyning. Kasser markeret med stiplet linie er ikke med i alle vandforsyningernes gyldighedsområde. 4.4 Bekræftelse af flowdiagramDet er vigtigt, at fremstillingen af vandforsyningssystemet er dækkende og korrekt, idet HACCP-teamet kommer til at bruge det som grundlag for risikofaktoranalysen. Hvis flowdiagrammet ikke er korrekt, kan HACCP-teamet komme til at overse/mangle signifikante risikofaktorer, og derved kan teamet ikke fastlægge passende styrende foranstaltninger og styringspunkter. For at sikre at flowdiagrammet er præcist, efterprøver (verificerer) HACCP-teamet om flowdiagrammet er dækkende og korrekt. Efterprøvning af et flowdiagram kan foregå ved at besøge vandforsyningssystemet og checke de faktiske processer i forhold til det der er angivet i flowdiagrammet. Generelt vil det være en god idé at nummerere de enkelte elementer i flowdiagrammet. Derved er det muligt i kortlægningen af, hvad der kan gå galt, at identificere præcist, hvor i flowdiagrammet man befinder sig. Et andet element i forbindelse med flowdiagrammer er muligheden for at anvende én tegning som beskrivelse af flere systemer. Eksempelvis kan det være praktisk at anvende en tegning af en passende type boring, og så blot skrive i teksten hvorledes en anden boring eventuel adskiller sig. Så er tegningen mere overskuelig. Eventuelle principtegninger fra styresystemer (SRO-anlæg) kan også anvendes, når blot de har en passende detaljeringsgrad. 4.5 ErfaringerDe deltagende vandforsyninger havde alle data til rådighed fra starten. De har alle et godt overblik over deres produktionsforhold, og disse kan beskrives med forholdsvis simple flowdiagrammer. En anvendelse af en fælles nummerering for de oftest forekommende processer, eventuelt opdelt i et passende antal grundelementer, vil kunne forbedre mulighederne for, at vandforsyningerne kan vidensdele mere effektivt. Hvis det er muligt, at give eksempelvis iltning ved hjælp af iltningstrappe et bestemt nummer ved alle vandforsyninger, vil det være nemt at sammenligne på tværs, hvilke risikofaktorer de enkelte vandforsyninger har identificeret, og hvordan de har vurderet dem, samt hvilke foranstaltninger de anvender for at styre sikkerheden af drikkevandet.
|
