Pilotbenchmarking af miljøtilsynet

Sammenfatning og konklusioner

1.1 Anbefalede målepunkter
1.2 Følgende målepunkter anbefales med de anførte forudsætninger
1.3 Styregruppen anbefaler følgende formidling af benchmarkingmålinger

På baggrund af undersøgelsen konkluderede og besluttede styregrupen for projektet på sit afsluttende møde den 25. august 2004 følgende anbefalinger vedrørende måleparametre til benchmarking af kommunal og amtskommunal miljøadministration.

1.1 Anbefalede målepunkter

  1. Fordelingen af niveau 1, 2 og 3 virksomheder/ landbrug.
  2. Ressourceforbrug per samlet tilsyn fordelt på de forskellige niveauer (1, 2 og 3) af virksomhed/ landbrug.
  3. Andel af henholdsvis anmeldte og uanmeldte tilsyn fordelt på de forskellige niveauer af virksomheder/ landbrug.
  4. Reaktioner – fordelt på reaktionstyper - per samlet tilsyn og for de forskellige niveauer (1, 2 og 3) af virksomheder/ landbrug.
  5. a. Sagsbehandlingstiden fra ansøgningstidspunkt til sagen er fuldt oplyst.
  1. b. Sagsbehandlingstiden fra sagen er fuldt oplyst til meddelelse af godkendelsen.

1.2 Følgende målepunkter anbefales med de anførte forudsætninger

  1. Uddannelseskroner brugt til efteruddannelse pr. medarbejderårsværk. Det forudsættes, at der udarbejdes en præcis definition af efteruddannelse.
  2. Kvalitetsstyring af tilsynsadministrationen. Dette forudsætter, at der arbejdes videre med, hvilke kvalitetsparametre der er interessante at måle på. Ifølge udmøntningsplanen for den nye kommunale struktur skal en bredt sammensat arbejdsgruppe komme med forslag til en kvalitetssikringsordning for kommunal miljøsagsbehandling.
  3. Gennemførte brugerundersøgelser af tilsynsadministrationen. Dette forudsætter, at der arbejdes videre med et koncept for brugerundersøgelser i de enkelte kommuner og amter.
  4. Ressourceforbrug per godkendelse. Det forudsættes, at der er tale om ressourceforbrug per godkendelse, dvs. uden at ressourceforbruget fordeles på de forskellige niveauer af virksomheder.

1.3 Styregruppen anbefaler følgende formidling af benchmarkingmålinger

  1. Der bør udvikles og anvendes en web-baseret sammenligningsmulighed, således at såvel tilsynsmyndighederne som de centrale myndigheder får størst mulig udbytte af benchmarkingen. Med en sådan løsning kan tilsynsmyndighederne f.eks. via Miljøstyrelsens hjemmeside logge sig ind og downloade resultaterne og efter behov sammenligne sig med andre relevante kommuner og amter.
  2. Det er i denne sammenhæng vigtigt at understrege, at hvis benchmarkingen skal være et fornuftigt redskab, skal den stilles til rådighed for kommuner og amter, således at resultaterne kan anvendes til diskussion og videreudvikling af den kommunale tilsynspraksis.

 



Version 1.0 Marts 2005, © Miljøstyrelsen.