| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljødialog mellem den internationale detailhandel og deres leverandører

Royal Ahold – outsourcer leverandørkontrollen

Royal Ahold, ofte bare kaldet Ahold, er en hollandsk baseret multinational koncern med detailhandelskæder under forskellige navne primært på USAs østkyst og i Europa. Flere års dårlig økonomi og økonomiske skandaler både i Holland og USA har betydet ændrede prioriteringer i koncernen, og den har i løbet af 2004 solgt sine butikskæder i Asien og Sydamerika og satser nu på Europa og USA.

Ahold USA har ca. 1.300 supermarkeder fordelt på seks forskellige kæder fx Giant og Stop and Shop. I Europa kan nævnes kæderne: Albert Hein, ICA og Rimi, derudover har Ahold satset på at være med i de nye øst og centraleuropæiske markeder.

1.27 CSR i Ahold-koncernen

Hvor miljø for nogle år siden optrådte som et selvstændigt parameter i koncernens arbejde, er miljø nu samlet sammen med fødevaresikkerhed og social ansvarlighed under afdelingen for Corporate Social Responsibility – CSR. Koncernen udgiver ikke længere selvstændige miljørapporter, men udelukkende CSR-rapporter, der redegør for koncernens tiltag på en lang række områder.

At CSR ikke bliver forstået på samme måde i hele verden har haft indflydelse på den fælles CSR-politik i Ahold [33]. Derfor arbejder man også med CSR på forskelligvis i de forskellige kæder. I Europa er CSR accountability over for forbrugerne på vegne af hele fødevarekæden. I USA er dette yderligere tilføjet en anden dimension nemlig de enkelte butikker ansvar for "at give tilbage" til det lokalsamfund butikken er placeret i.

Et væsentligt element i udviklingen af CSR i en virksomhed er kontakt til virksomhedens stakeholders. Ahold har gennemført interview og møder med kunder, leverandører, miljøorganisationer og meningsdannere på alle de tre kontinenter, hvor de er eller har været repræsenteret. Målet har været at få indblik i deres holdninger og forventninger til Ahold.

Aholds CSR-afdeling dækker hele koncernen og samarbejder med indkøbere og ledere i alle kæder. Det sker igennem en række netværk, der er bygget op over forskellige temaer, der er relevante for CSR, fx mangfoldighed, miljø og arbejdsmiljø.

1.28 Kontakt til leverandører

Ahold har et generelt leverandørevaluerings- og kontrol system. Her udfylder leverandørerne en række spørgeskemaer. Leverandørerne forsikrer Ahold om, at de lever op til love og regler på miljø og arbejdsmiljøområdet, samt at de kan leve op til Aholds krav inden for kvalitet og fødevaresikkerhed.

Ahold kræver, at leverandørerne har et miljøstyringssystem og en -politik og foretrækker, at de er miljøcertificeret. Derudover skal der være styr på sporbarheden, så de med sikkerhed kan informere om fx brug af GMO. Ahold lægger til gengæld ikke vægt på, om leverandøren kan levere en LCA for produkterne, men forventer dog i fremtiden at mere opmærksomhed vil blive rettet imod produkternes miljømæssige standard [34].

Det er Ahold, der under en eller anden form auditerer leverandørernes besvarelser. Men tendensen går mod at ændre denne tilgang til leverandørerne. Det er Aholds politik at flytte arbejdet ud i tredjeparts certificeringsinstanser [35], hvilket dels sker for at forsikre Ahold mod at stå til ansvar for brådne kar blandt leverandørerne og dels for at dele omkostningerne med andre detailhandelskæder.

1.29 Ahold og EurepGAP

EurepGAP blev startet i 1997 af en række detailhandelskæder, der gik sammen i Euro Retailer Produce Working Group (EUREP). Initiativet var en reaktion på bl.a. BSE, bekymring om pesticidrester og introduktionen af GMO i landbrugsproduktionen. Medlemmerne tæller både store detailhandelskæder og store fødevareproducenter, og der er medlemmer fra 25 forskellige lande.

Målet for samarbejdet har været at etablere en række retningslinier for god landbrugsmæssig praksis og derved skabe sikkerhed for detailhandlen og forbrugere. Ønsket var at både detailhandel og forbrugere ville få mere indsigt i fødevarekæden samt en række garantier for at producenter/landmænd har taget højde for centrale risikofaktorer i deres arbejde.

To kæder i Ahold-familien – ICA og Albert Heijn – er aktivt involveret i udviklingen af standarder for god landbrugsmæssige praksis. På engelsk Good Agricultural Practices – GAP. Disse retningslinier kaldes derfor EurepGAP.

EurepGAP er et kravspecifikations- og kvalitetsstyringssystem, der er defineret af en række større europæiske detailkæder og industrikæder. Inden for frugt, grønt og blomsterproduktion har EurepGAP opnået en position, som det mest dominerende certificeringssystem med en stor udbredelse og markedsaccept i Europa, Australien, Mellemøsten, Sydamerika og USA.

Det har betydet, at forskellige nationale certificeringsordninger ønsker at nærme sig EurepGAP. For eksempel ønsker Danske Kartoffelproducenter at lave en sammensmeltning af den danske IP-ordning med EurepGAP fordi, en stor del af spirekartoffelproduktionen i Tyskland, Holland, Belgien og Spanien allerede er certificeret efter EurepGAP-lignende kvalitetssikringssystemer. Som det ser ud nu vil alt svensk frugt, grønt og kartofler vil være EurepGAP-certificeret i 2005 [36].

Dansk IP har allerede en række kvalitetskrav, der ligner EurepGAP, men stiller dog ikke helt så detaljerede krav. Man sammenligner i øjeblikket de to ordninger og vil på sigt udvikle Dansk IP til at matche EurepGAP i Danmark [37].

1.29.1 Minimumskrav og certificering

EurepGAP retter sig mod de enkelte landmænd og leverandører. Der er opstillet en række kriterier, der er udformet som minimumskrav indenfor miljø, fødevaresikkerhed, produktionsforhold, arbejdsmiljø og kvalitet.

Minimumskravene har meget forskellig karakter. Med hensyn til brug af kemikalier i frugt og grøntsagsproduktionen skal landmanden og auditøren fx kunne svare bekræftende på om: "Landmanden kun bruger pesticider, der er tilladt i det respektive land til den respektive afgrøde". Derudover skal der svares på spørgsmål om opbevaring, arbejdsmiljø, hvilke rådgivere landmanden har brugt og andet.

EurepGAP bliver certificeret efter internationale standarder og det er dermed et officielt godkendt kvalitetsmærke. FoodPLUS GmbH i Tyskland står for implementering og organisering af kontrol og standarder. Foreningen EUREP uddanner folk, der kan undervise landmænd og leverandører samt certificerer auditører.

1.29.2 Hvordan bruges EurepGAP i Ahold?

Det er forskelligt i hvor høj grad EurepGAP bruges af detailhandelskæderne i Ahold. En af dem der er længst fremme er ICA, der ifølge egne retningslinier kræver at varer fra landbrugs- og fiskeleverandører enten er økologiske, IP eller EurepGAP certificerede. [38]

På overordnet plan i koncernen Ahold er det også EurepGAP, man betragter som det bedste udgangspunkt for at vælge leverandører af landbrugsprodukter [39]. Målet med dette er at skubbe på en mere miljøvenlig produktionsform, men også at minimere potentielle risikofaktorer fra fødevarerne.

1.30 Fødevaresikkerhed

Fødevaresikkerhed er naturligvis et meget højt prioriteret område for CSR-afdelingen i Ahold. Dette sker igennem flere forskellige systemer. Ahold har formuleret en overordnet fødevaresikkerhedspolitik, der bliver implementeret i hele organisationen.

Alle kæder i organisationen har fødevaresikkerhedsansvarlige, der står dels for at samarbejde på tværs i organisationen dels for de spørgsmål, der bliver stillet til leverandørerne [40]. Spørgsmålene har til formål at afgøre, om leverandører har styr på fødevaresikkerheden. I øjeblikket ligger denne funktion internt i de respektive kæder, men planen er at outsource dette til certificeringsvirksomheder og auditører.

1.30.1 Global Food Safety Initiative

Ahold har også arbejdet udadvendt i forhold til fødevaresikkerhed. I 2000 blev Global Food Safety Initiative etableret. Initiativet består af en lang række detailhandelskæder Kesko, COOP Norden, COOP Schweiz, Delhaize group m.fl. og har Ahold som formand.

Målet har dels været at give detailhandlens input til diskussion og lovgivningen omkring fødevaresikkerhed, dels at promovere en række fødevarestandarder blandt leverandører, der minimerer risikoen for problemer i forhold til fødevaresikkerheden.

Der arbejdes med fødevaresikkerhed bredt indenfor følgende områder:

  • BSE og andre fødevarebårne sygdomme
  • Pesticidrester
  • GMO
  • Dioxin og blyforurening

Der har været fire hovedelementer i Global Food Safety initiativet [41]:

  • at lave en benchmarking-model, så det bliver muligt for forbrugere og andre at kunne sammenligne fødevaresikkerhed i de forskellige detailhandelskæder
  • at etablere et internationalt "early warning" system så butikker, der oplever problemer med en leverandør eller et produkt hurtigt kan advarer andre om potentielle risici
  • at udvikle forbrugerundervisning og informationsaktiviteter om fødevaresikkerhed
  • at opmuntre den internationale fødevareindustri til at samarbejde med nationale og internationale fødevaremyndigheder

Benchmarkingen er på plads nu og 36 af detailhandelskoncernerne har underskrevet dem, hvilket dækker 80% af detailhandelen i verden.

1.31 Utz Kapeh

Et eksempel på hvordan Ahold har brugt CSR i det daglige arbejde er udviklingen af ordningen Utz Kapeh. I 1997 gik Ahold ind i en proces med deres kaffeleverandører i Guatemala om at etablere nogle minimumsstandarder både på det sociale og miljømæssige område. Det indebærer blandt andet, at kun tilladte pesticider må anvendes og kun i nærmere fastsatte mængder.

Resultatet var fastlæggelse af en række retningslinie på det miljømæssige og det sociale område, som leverandørerne skulle leve op til. Leverandørerne skulle så have et særligt mærke Utz Kapeh (der betyder god kaffe). På deres side lovede Ahold så udelukkende at vælge leverandører, der havde mærket.

Certificering og tilsyn blev lagt i en uafhængig organisation, så alle interesserede på sigt kan blive certificerede, og andre detailkæder kan bruge denne certificeringsordning.

I dag er ca. 1% af verdens kaffeproduktion Utz Kapeh certificeret og ordningen vokser stadig. Fra 2003 er Utz Kapeh blevet tilknyttet EurepGAP, og der er blevet lavet et særligt mærke, så Utz Kapeh også kan blive markedsført i forhold til forbrugerne.

1.32 Royal Aholds forsikringstrategi

Som de andre store spillere på detailmarkedet er Ahold meget opmærksom på, at de bliver gjort ansvarlige, hvis der opstår risikosituationer for forbrugerne som følge af noget, der er købt i deres butikker eller, hvis der opstår etiske skandaler hos nogle af Aholds leverandører. Under overskriften CSR har Ahold samlet alle de potentielle risiciforhold, som koncernen må tage stilling til.

I modsætning til de fleste andre i branchen har Ahold satset på en outsourcing eller en forsikringsstrategi omkring risikominimering i fødevarekæden. I stedet for primært at satse på egne "Code of Conduct" har Ahold arbejdet med at etablere standarder, der går på tværs i branchen. Udvikling af krav og kontrolfunktionen bliver dermed etableret uden for Aholds organisation.

Denne strategi giver mindre direkte magt for Ahold i forholdet til deres leverandører. Til gengæld flyttes noget af ansvaret og nogle af de omkostninger, der er forbundet med kontrollen af leverandørernes fødevaresikkerhed, miljø og arbejdsmiljø.

Fodnoter

[33] Ahold – Status Report 2002 – Corporate Social Responsibility

[34] Casper-van Zijl – CSR Royal Ahold

[35] Alfons Schmidt, Royal Ahold May 2003 og www.ahold.com

[36] Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret

[37] Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret

[38] Quality and Environmental Policy – with guidelines for ICA's Swedish stores and operations, revideret 2004

[39] Casper van Zijl – CSR Royal Ahold

[40] Assuring food safety – 11-11-2004

[41] Food safety and the food retailer – Ahold explains, feature stories

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Juli 2004, © Miljøstyrelsen.