| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kemisk stoffer i overfladebehandlet trælegetøj

4 Sundhedsvurdering

• 4.1 Indledning
  • 4.1.1 Eksponeringstid
  • 4.1.2 Legemsvægt
  • 4.1.3 Eksponeringsvej
  • 4.1.4 Optagelse
• 4.2 Eksponerings scenarier
  • 4.2.1 Indledning
  • 4.2.2 Metodegrundlag
  • 4.2.3 Eksponering via munden
• 4.3 Vurdering af enkeltstoffer
  • 4.3.1 2-Butoxyethanol
  • 4.3.2 2-(2-Butoxyethoxy)ethanol
  • 4.3.3 Cyclohexanon
  • 4.3.4 2,6 Dimethoxybenzoquinon
  • 4.3.5 3,6-Dimethyl-1,4-dioxan-2,5-dion
  • 4.3.6 2-Ethoxyethanol
  • 4.3.7 2-(2-Ethoxyethoxy)-ethanol
  • 4.3.8 Formamid
  • 4.3.9 Furfural
  • 4.3.10 4-Hydroxy-3,5-dimethoxy-benzaldehyd
  • 4.3.11 N-Methyl-2-pyrrolidon
  • 4.3.12 3,5,5-Trimethyl-2-cyclohexen-1-on (=isophoron)
  • 4.3.13 Vanillin
  • 4.3.14 Barium

Der er foretaget en screening af eventuelle sundhedsskadelige effekter fra stoffer, som afgives fra overfladebehandlet trælegetøj.

Der foretages litteratur screening af de stoffer, der er identificeret ved de kvalitative migrationsundersøgelser og har til formål at sikre, at de stoffer, der fokuseres på ved de kvantitative analyser, er de mest relevante.

Efter at de kvalitative analyser er gennemført, vurderes de fremkomne resultater. Data om de enkelte stoffer i form af NOAEL, LOAEL eller andre relevante data anvendes i det omfang, de er tilgængelige. Alternativt anvendes QSAR-data for stoffer, der ikke er fundet data på.

4.1 Indledning

Til vurdering af sundhedsrisikoen ved brug af trælegetøj vurderes et udvalg af de fundne stoffers effekter på sundheden i forhold til den relevante eksponeringstid og eksponeringsvej for forbrugeren af legetøjet.

4.1.1 Eksponeringstid

Den gennemsnitlige potentielle eksponeringstid, dvs. den tid barnet er vågent og ikke spiser, var 10 timer/dag for børn under 2 år og 10,7 timer/dag for børn mellem 2 og 3 år i en amerikansk undersøgelse (Kiss 2001). I en hollandsk undersøgelse var tiden 8-9 timer for børn mellem 3-36 måneder (Groot et al. 1998, tabel 5).

Det orale indtag vil være stærkt afhængigt af eksponeringstiden, dvs. hvor ofte og hvor længe anbringes legetøjet i munden. Det spørgsmål er især blevet undersøgt i forbindelse med vurderingen af eksponeringen for phthalater i plastiklegetøj.

Undersøgelser af børns adfærd med at putte ting inklusivt fingre i munden er f.eks. foretaget i flere studier. Groot et al. (1998) undersøgte 42 børn mellem 3 og 36 måneder og Juberg et al. (2001) undersøgte 385 børn mellem 0 og 36 måneder. Deres undersøgelser viser, at de yngste børn putter ting i munden hyppigere end ældre børn (tabel 5).

Tabel 5 Gennemsnitligt tid af legetøj i munden (minutter) og eksponeringstid (timer) per dag (Groot et al. 1998)

* andet end sut, bidering el.lign.

I et amerikansk observationsstudium af 0-6 årige børns adfærd med at putte ting i munden blev 491 børns adfærd undersøgt af forældre og 169 børn mellem 3-36 måneder af trænede iagttagere. Samlet blev det fundet, at for alle objekter, der blev puttet i munden (undtagen narresutter), var den gennemsnitlige tid i munden 70 minutter/dag for børn mellem 3 måneder og 1 år, 48 minutter for børn mellem 1 og 2 år og 37 minutter for børn mellem 2 og 3 år (Kiss 2001). I en statistisk analyse af samme tal (Greene 2002) er gennemgået adfærden hos 169 børn 3-36 måneder gamle. Der blev fundet en skævhed, idet få børn havde ting i munden i lang tid, og mange børn havde ting i munden i kort tid eller slet ikke.

Denne antagelse støttes af f.eks. en tidligere amerikanske undersøgelse af børns legeaktivitet, som angiver gennemsnitstider på 46-70 minutter og 90% fraktiler for børns (1-17 år) legeaktivitet på 120-255 minutter per dag (US-EPA 1997, US-EPA 2002).

I et engelsk studium af børns adfærd med at putte ting i munden er studeret 236 børn i alderen 1 måned til 5 år (DTI 2002). Her blev der fundet et toppunkt i 9 måneders alderen, hvis man alene ser på perioden 0-3 år (tabel 6).

Tabel 6 Estimeret maksimal daglig oral eksponering (timer : min) (DTI 2002)

I DTI undersøgelsen var 50% af legetøjet af plastik og 6% af træ, men den fordeling vil afhænge af tilgængeligt legetøj og kan derfor ikke indgå i vurderingen.

Eksponeringstiden for leg med trælegetøj kan variere meget, men det mest almindelige antages at være flere kortvarige anvendelser, der kan variere fra få til mange minutter. I denne undersøgelse er det især eksponeringen via oral indtagelse, dvs. eksponering efter at have puttet legetøjet i munden og suttet på det, bidt i det osv. hos børn i 0-36 måneders alderen, der er fokuseret på.

I CSTEE vurderingen af eksponeringen for plast blødgørere anbefaledes en eksponeringstid på 3 timer i vurderingen af migrerede phthalater på børn (CSTEE 1998).

Baseret på ovenstående iagttagelser, som tyder på at børn i 3-36 måneders alderen putter legetøj i munden i gennemsnitligt 70 minutter og maksimalt (90% fraktil) på 3 timer og CSTEEs anbefaling, er der i vurderingen i dette projekt valgt en eksponering på 3 timer/dag som et rimeligt "worst case" scenarium.

4.1.2 Legemsvægt

Da eksponeringen opgøres i mg/kg legemsvægt er det vurderet, hvilken legemsvægt der ville være et rimeligt gennemsnit for børn. Der er fundet en undersøgelse i Bremmer og van Veen (2002) og US EPA (2002). Resultaterne er præsenteret i tabel 7 nedenfor.

Tabel 7 Kropsvægt

Det vides ikke, om forskellene på hollandske og amerikanske børn er reel eller et resultat af udvalget af børn og forskelligt antal. Bremmer og vanVeen (2002) undersøgelsen dækker imidlertid børn "af veluddannede" forældre og et lille antal, hvorimod den amerikanske undersøgelse dækker et bredere udsnit af børn og et langt større antal.

I CSTEE vurderingen af eksponeringen for plast blødgørere anbefaledes en legemsvægt på 8 kg i vurderingen af migrerede phthalater på børn (CSTEE 1998). Da der her især er taget hensyn til helt små børn, kan denne vægt være lidt for lavt til dette projekts målgruppe. Desuden tyder det på, at vægten er baseret på Bremmer og van Veen / Groot et al. undersøgelserne.

Af hensyn til realistisk "worst case" anvendes der derfor i dette projekt ved beregningerne med en antaget legemsvægt på 10 kg for børn på basis af den langt større amerikanske undersøgelse (US EPA 2002) og med at toppunkt i 9 måneders alderen med at putte genstande i munden (DTI 2002). At trælegetøj kan være indkøbt eller beregnet for lidt ældre børn, udelukker ikke at yngre søskende kan eller vil få fat i det.

4.1.3 Eksponeringsvej

Det blev ved screeningen klart, at nogen af de fundne stoffer var flygtige stoffer, hvorfor en eksponering kunne tænkes at være via inhalation. Denne eksponeringsvej er dog vurderet at være mindre væsentlig i denne sammenhæng.

Eksponering af huden (dermal eksponering) må anses for relevant, da trælegetøj er specifikt beregnet til "håndtering". Der er primært tale om eksponering af huden på hænderne.

Indtagelse via munden (oral indtag) er antaget potentielt at udgøre det største problem for små børn under 3 år, dels fordi denne aldersgruppe er kendt for at putte ting i munden, men også kan tænkes at sutte på fingrene efter de har været i kontakt med legetøjet og derved overføre eventuel afsætning på hænderne til munden.

4.1.4 Optagelse

Optagelsen via inhalation, oral eller dermal eksponering vil være stofspecifik og derfor afhængig af, hvilke stoffer der er fundet afgivet fra trælegetøjet. Hvis der ikke har kunnet findes oplysninger om de enkelte stoffers specifikke optagelse via inhalation, hudkontakt eller over mundhule/slimhinder, er det antaget, at optagelsen er 100%.

I undersøgelsen er der udvalgt 14 specifikke stoffer i samarbejde med Miljøstyrelsen. Udvælgelsen er baseret på stoffernes klassificering og antal og størrelsen af den målte koncentration i spytekstraktionerne.

De udvalgte stoffer er gennemgået enkeltvis efter en gennemgang af vurderingsmetoden (se nedenfor).

For hvert enkelt af de udvalgte stoffer er stoffet identificeret ved angivelse af det mest anvendte navn, CAS nr. for entydig identifikation og de mest almindelige synonymer. Desuden er anført:

- Stoffets fysisk-kemiske data, som kan være relevante i vurderingen.

- Stoffets anvendelse for eventuelt at antyde, hvor kilden til stoffets tilstedeværelse potentielt kunne være.

- Stoffets klassifikation.

- Stoffets effekter på sundheden er opsummeret, dels akutte effektniveauer men også effektniveauer fra langtidsstudier, hvis de er tilgængelige.

- Stoffets grænseværdier gældende for arbejdsmiljø, de fundne værdier for tolerabel daglig indtag (TDI), acceptabel daglig indtag (ADI) eller referencedosis (RfD) anføres. (Det bør bemærkes, at grænseværdierne for arbejdsmiljø alene dækker koncentrationer af stoffet i luften i arbejdsmiljø, ikke hos forbrugere i eget hjem).

Endelig foretages en vurdering af mængden af de fundne udvaskede stoffer ved at beregne / skønne den optagne mængde baseret på eksponeringstiden og personens kropsvægt (mængde/kg legemsvægt/dag). Hvis det er muligt, anvendes en af de etablerede værdier for tolerabel daglig indtag (TDI, ADI eller RfD) til vurdering af eksponeringen ved at sammenligne værdierne med de fundne analyseresultater, som er omregnet til eksponeringen.

De anvendte usikkerhedsfaktorer vil være angivet i teksten. Er der flere TDI, ADI eller RfD værdier anvendes den laveste. Findes der ikke en TDI, ADI eller RfD værdi, anvendes en sammenligning med en koncentration, hvor der ikke er observeret en skadelig effekt (NOAEL: No Observed Adverse Effect Level) fra et relevant langtidsstudium. Fremgangsmåden vil være omtalt under de enkelte stoffer.

4.2 Eksponerings scenarier

4.2.1 Indledning

Eksponeringen af forbrugeren af trælegetøjet vil variere meget efter anvendelsestid, håndtering eller kontakflade og tiden for den direkte kontakt. Til at vurdere eksponeringen på en standardiseret måde er der derfor opstillet et teoretisk eksponeringsscenarium, der skal illustrere værst tænkelige, men dog realistiske eksponering.

Til vurdering af eksponering af forbrugerne er der opstillet nedennævnte scenarium for eksponering via munden (oral eksponering).

Oral eksponering er baseret på målinger af stoffet i ekstraktioner med kunstigt spyt. Det antages, at den mængde stof, der måles udvasket (migreret) fra legetøjet i gennemsnit på 2 times ekstraktion x 1,5 = 3 timer udgør den potentielle maksimale orale eksponering per dag.

Bemærk at ekstraktionen er foretaget over 2 timer, som foreskrevet af standarden EN71-3 og omregnet til 3 timer, der er den ønskede eksponeringstid.

4.2.2 Metodegrundlag

For de kemiske stoffer, der er fundet migreret til spyt fra trælegetøjet, er det vurderet, hvilke stoffer der umiddelbart var de mest interessante (se afsnit 3). Data for de enkelte stoffer er fremskaffet med henblik på en farevurdering baseret på kendte oplysninger fra tidligere udarbejdede danske og udenlandske monografier, osv. De fundne data for grænseværdier eller toksicitet er herefter sammenholdt med de fundne koncentrationer i det anvendte scenarium.

Der er anvendt metodikker, der ligger tæt på de metoder, der anbefales i forbindelse med risikovurderinger i EU beskrevet i Technical Guidance Document, TGD (EC 2003). I TGD estimeres den potentielle risiko for mennesker som forholdet mellem den observerede koncentration, hvor der ikke forventes skadelige effekter (NOAEL: No Observed Adverse Effect Level) og den skønnede koncentration af stoffet i det omgivende miljø, PEC (Predicted Environmental Concentration), dvs. NOAEL/PEC eller den skønnede optagelse i de eksponerede personer.

NOAEL baseres på data fra pattedyr, som ofte ikke er mennesker, men typisk rotter, mus og kaniner. Derfor er det nødvendigt at indføre en sikkerhedsfaktor (SF) til at dække eventuelle forskelle fra andre pattedyr til mennesket. Det kan udtrykkes enten ved direkte at indføre en fast sikkerhedsfaktor eller ved at udtrykke sikkerhedsmarginen (MOS: Margin Of Safety), som udtryk for afstanden mellem NOAEL og den skønnede optagelse. Typisk foretrækkes en MOS >100.

Sikkerhedsfaktoren er fortolket som en sikkerhedsmargin, der anvendt på NOAEL giver en værdi, under hvilken eksponering antages at være uden sundhedsrisiko. Sikkerhedsfaktoren er traditionelt sammensat af en faktor 10 for ekstrapolering mellem arter (interspecies, dyr til menneske), en anden faktor 10 for at beskytte de mest følsomme individer af populationen (intraspecies) som f.eks. børn. En tredje faktor anvendes afhængig af datagrundlaget og kan variere, f.eks. 10, hvis der anvendes LOAEL (lowest observed adverse effect level) i stedet for NOAEL eller ved anvendelse af subkroniske data i stedet for kroniske data. Den samlede sikkerhedsfaktor beregnes som et produkt af alle tre faktorer.

Effektniveauet divideret med sikkerhedsfaktoren anvendes til at vurdere, om der er grund til bekymring ("concern level"), eller om en nærmere undersøgelse af metodik eller data er nødvendig. Det vil sige, at man kan vælge at udtrykke sig på basis af koncentration divideret med SF (som f.eks. ADI, TDI, RfD, RfC) eller MOS.

I det moderne samfund anvendes mange kemiske produkter. Det kan være svært for den enkelte forbruger at holde styr på dem alle. Håndteringen af de kemiske stoffer er derfor reguleret på basis af en omfattende kemikalielovgivning. I forbindelse med dette projekt er der ikke søgt egenhændige værdier for kemiske stoffer, hvis de allerede er vurderet af nationale eller internationale anerkendte eksperter på området.

Den klassifikation, der er godkendt i Danmark (Miljøministeriet 2002), som er en implementering af Den Europæiske Unions klassificering (28. tillæg til EU direktiv 67/548/EEC), er anvendt ved vurderingen. De ændringer, der er foretaget i 29. tillæg og vedtaget i Direktiv 2004/73/EC (EC 2004), som endnu ikke er implementeret i Danmark, er dog medtaget, da implementeringen kan forventes indenfor overskuelig fremtid.

Til vurdering af de enkelte stoffer er anvendt de grænseværdier, der er anført ovenfor og forklaret nedenfor

Grænseværdien gældende for arbejdsmiljø i Danmark (Arbejdstilsynet, AT 2002) er generelt ikke anvendt, da den alene gælder for arbejdsmiljø og ikke dækker forbrugeren i eget hjem. Den er anført til orientering og sammenligning, hvis den findes.

Andre grænseværdier som mål for sundhedsvurdering, der blev inddraget, var:

Effektniveauet for de enkelte stykker trælegetøj er baseret på vurderinger af enkeltstoffer. De etablerede danske grænseværdier er anvendt, hvis de findes. Findes der ingen danske grænseværdier, er der anvendt udenlandske grænseværdier med beskrivelse af baggrund, hvis den kunne findes.

4.2.3 Eksponering via munden

Ved oral eksponering sker absorption efter afgivelse (migration) af stofferne fra trælegetøjet og opblanding i spyt. Optagelse antages at kunne ske over slimhinder i mundhule eller mave-tarm-kanalen.

Som udgangspunkt til vurdering af det orale indtag er der anvendt de generelle ligninger beskrevet i relevante referencer (TGD 2003, OECD 1993, Bremmer og vanVeen 2002).

Ligningerne er herefter tillempet en ligning, der passer til det foreliggende scenarium med målinger af kemisk stof migreret til simuleret spyt. Til vurdering af eksponeringen er anvendt vægten af det areal af legetøjet (10 cm² x prøvetagnings-dybden x densiteten), som barnet kan have i munden i længere tid.

hvor

Som udgangspunkt er valgt, at et barn leger med trælegetøjet 1 eller flere gange daglig. Den samlede eksponeringstid er antaget at være maksimalt 180 minutter eller 3 timer daglig. Barnets vægt er sat til 10 kg

Analyseresultaterne angiver den migrerede mængde, der er fundet i spytekstraktioner efter 2 timers ekstraktion efter standarden EN 71-3. Mængden omregnes til afgivelse pr. time og ganges med 3 (3 timers gennemsnit).

Migrationen beregnes i afgivelse pr cm². Ifølge standarden EN71-10 skal prøven være 3 mm dyb. Ved hjælp af densiteten af det træ, der er anvendt til at lave trælegetøjet, og baseret på oplysninger om tørt træ, beregnes den afgivne mængde per cm².

Tabel 8 Densiteten af tørt træ, 12% fugtighed (Teknologisk Institut, Træteknik 2004)

Den afgivne mængde/cm² er den målte koncentration x prøvetykkelsen x densiteten af prøven:

Q_oral (μg/cm²) = Fc_migr (μg/g) prøvetykkelse (0,3 cm) densiteten (0,7 g/cm³)

Beregningerne udføres som afgivet stof per 10 cm²/time (baseret på analyseekstraktion over 2 timer) eksponeringstiden/dag absorption/kg legemsvægt:

Det vil sige, at oral optagelse = Vægt af eksponeret legetøj μg stof afgivet/time 1/2 (timer) eksponeringstid (3 timer/dag) (% absorption/100%) / 10 (kg) = μg/kg legemsvægt per dag.

Det bemærkes, at oral indtagelse også kan ske ved hånd-til-mund, dvs. at hånd eller fingre, der har rørt ved produktet, derefter puttes i munden. Der kan derved ske en overførsel af stof fra fingrene til munden. Da angivelserne i referencelitteraturen (Bremmer og van Veen 2002, Green 2002, Kiss 2001) antyder, at hånd-til-mund udgør et gennemsnit på 3-10 minutter/time, er den del antaget inkluderet i den valgte eksponeringsperiode på 3 timer.

Absorption

Efter eksponering af mundhulen skal det kemiske stof passere slimhinderne, før der kan tales om en egentlig absorption. Der er ikke fundet data for absorptionen af alle de undersøgte stoffer. Den orale optagelse over slimhinder (oral absorption) er derfor estimeret eller fastsat til 100% for mange af stofferne (TGD, EC 2003).

4.3 Vurdering af enkeltstoffer

Til vurdering af enkeltstoffer er nedennævnte kemiske stoffer udvalgt i samarbejde med Miljøstyrelsen.

Af organiske stoffer:

2-Butoxyethanol

2-(2-Butoxyethoxy)ethanol

Cyclohexanon

2,6-Dimethoxybenzoquinon

3,6-Dimethyl-1,4-dioxan-2,5-dion

(3,6-Dimethyl-2,5-dioxo-1,4-dioxan)

2-Ethoxyethanol

2-(2-Ethoxyethoxy)ethanol

Formamid

Furfural

4-Hydroxy-3,5-dimethoxy-benzaldehyd

N.Methyl-2-pyrrolidon

3,5,5-Trimethyl-2-cyclohexen-1-on (= Isophoron)

Vanillin

Af uorganiske stoffer:

Barium

4.3.1 2-Butoxyethanol

Identifikation

Navn	2-Butoxyethanol
CAS nr.	111-76-2
EINECS nr.	203-905-0
Molekylformel	C6H14O2
Molekylstruktur
Molekylvægt	118,20 g/mol
Synonymer	Ethylene glycol n-butyl ether
	EGBE
	Butylglycol

Stoffets smeltepunkt er –74,8°C. Kogepunktet er 168,4°C (DOW 1990). Damptrykket er 117 Pa ved 25°C (0,88 mmHg, DOW 1990). Vandopløseligheden er 1 kg/l ved 25°C (blandbart, DOW 1990). Fordelingskoefficienten log Kow er eksperimentelt bestemt til 0,83 (Hansch et al. 1995).

Anvendelse

2-Butoxyethanol anvendes som opløsningsmiddel for overfladebelægninger, samt i vinyl og akrylmaling (CICAD 1998). Desuden er anført anvendelse som opløsningsmiddel i trykfarver og farvestoffer i udkastet til EUs risikovurderingsrapport (ECB 2004).

Klassifikation

2-Butoxyethanol er klassificeret i Listen over farlige stoffer (Miljøministeriet 2002):

Effekter på sundhed

2-Butoxyethanol er moderat akut toksisk, er irriterende for øjne og hud (men ikke sensibiliserende). Øjenirritationsundersøgelser viste, at 30 og 70% koncentrationer af stoffet var øjenirriterende med stigende irritation med stigende eksponeringstid. Hudirritationen var mild ved 4 timers eksponering af kaninhud, men øgedes med stigende eksponeringstid (CICAD 1998).

Effekterne har mest været registreret som en haematolytisk aktivitet af butoxyethanol. Effekten var aldersafhængig med ældre rotter som de mest følsomme (CICAD 1998).

Akut toksicitet:

I et subkronisk 90 dages inhalationsstudie blev rotter eksponeret for 2-butoxyethanol i koncentrationer på 0, 5, 25 eller 77 ppm over 6 timer/dag, 5 dage om ugen i 13 uger. Baseret på ændringer i blodbilledet blev NOAEL og LOAEL fastsat til henholdsvis 25 ppm (121 mg/m³) og 77 ppm (372 mg/m³) (Dodd et al. 1983).

I et reproduktionsstudium blev gravide rotter eksponeret for 2-butoxyethanol i koncentrationerne 0, 25, 50, 100 eller 200 ppm (35 pr. gruppe) over 6 timer/dag i dag 6-15 i drægtighedsperioden. Baseret på haematotoksiske effekter blev NOAEL og LOAEL fastsat til henholdsvis 50 ppm (242 mg/m³) og 100 ppm (483 mg/m³) (Tyl et al. 1984).

I et 13 ugers studie med rotter blev grupper på 10 af hver køn eksponeret via drikkevandet. Baseret på vandforbruget blev hanrotterne eksponeret for 0, 69, 129, 281, 367 eller 452 mg/kg/d og hunner for 0, 82, 151, 304, 363 eller 470 mg/kg/d. Baseret på effekter på blodbilledet og leverpåvirkninger, som blev observeret selv ved den laveste koncentration, blev LOAEL fastsat til 69 mg/kg/d for hanner og 82 mg/kg/d for hunner. Anvendes vandforbruget og kropsvægt fra den sidste uge af eksponeringen, er LOAEL omregnet til 55 mg/kg/d for hanner og 59 mg/kg/d for hunner. NOAEL kunne ikke fastlægges i forsøget (NTP 1993, IRIS 2004).

LOAEL værdien fra rotteforsøget på 55 mg/kg lgv/dag omregnes med antagelse af 1,5 l /dag af drikkevand og legemsvægt på 60 kg til en ækvivalent dosis for mennesker (Human equivalent dose, HEC) til 5,1 mg/kg lgv/dag (IRIS 2004). I EU risikovurderingsrapporten (ECB 2004) omregnes med antagelse af 2 l/dag og 70 kg LOAEL (HEC) til 7,6 mg/kg lgv/dag.

Da flere studier viser, at rotter er væsentlig mere følsomme for hæmolytisk effekt fra 2-butoxyethanol end mennesker accepteres LOAEL værdien som NOAEL (ECB 2004).

2-Butoxyethanol er vurderet som potentiel human carcinogen, Gruppe C (IRIS 2004).

Grænseværdier

Grænseværdien for arbejdsmiljø er 20 ppm svarende til 98 mg/m³ med anmærkning H, dvs. stoffet kan optages gennem huden (AT 2002).

B-værdien er 0,04 mg/m³ (B-værdivejledningen, Miljøstyrelsen 2002).

Inhalation RfC værdien er 13 mg/m³

Værdien er baseret på subkronisk rotte inhalationsstudie (Tyl et al. 1984, omtalt ovenfor). Værdien er baseret på NOAEL 242 mg/m³ og beregnet med en sikkerhedsfaktor på 10, 6/24 for at konvertere 6 timers eksponering til 24 timer i døgnet, en omregning fra rotte til menneske (inhalationsrate for rotte 0,16 m³/d og for menneske 22 m³/d, legemsvægten af rotte 0,215 kg og for menneske 64 kg) (CICAD 1998): Den beregnede RfC værdi baseret på de nævnte relative parametre bliver således: RfC = (242/10) x (6/24) x [(0,16/0,215)/(22/64)] = 13,1 mg/m³.

Oral RfD værdien er 0,5 mg/kg/dag.

Værdien er baseret på 13 uger subkronisk studie, hvor der blev fundet hæmatologiske effekter som de mest følsomme effekter med en LOAEL på 55-59 mg/kg/dag for rotter (NTP 1993, se ovenfor). US-EPA omregnede værdien ved hjælp af en beregningsmodel (PBPK model, Corley (1994) til en omregning til mennesker (human equivalent dose, HEC) på 5.1 mg/kg/day. Med en usikkerhedsfaktor på 10 for intraspecies variation udledtes en RfD værdi på 0,5 mg/kg lgv/dag (IRIS 2004).

Optagelse

2-Butoxyethanol absorberes let efter inhalation, eller ved oral eller dermal eksponering (CICAD 1998). Derfor er der anvendt en optagelse på 100%.

I ECB (2004), RAR udkastet anvendes 61% for optagelse via inhalation og 30% dermal optagelse. Der er ingen oplysninger om oral absorption.

Vurdering

Vurderingen af oral eksponering er baseret på eksponering i 2 time til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen er sat til 100%.

Beregningseksempel (lab.nr. 31342-4):

Migration: 322 0,3 (cm) 0,7 (g/cm³) = 67,6 μg/cm²

Total migration: 67,6 10 / 2 = 338 μg/10 cm²/time

Oral optagelse: 338 3 (timer) 1 (100%) / 10 (kg) = 101 μg/kg lgv/dag

Tabel 9 Optagelse af 2-butoxyethanol ved oral eksponering

2-Butoxyethanol blev fundet i 12 stykker legetøj. Den beregnede optagelse ligger på eller mere end 5 gange under RfD værdien på 500 μg/kg lgv/dag.

Anvendes NOAEL værdien 7,6 mg/kg lgv/dag og den højeste skønnede optagelse er sikkerhedsmarginen (MOS) lig med eller mere end: 7,6/0.1 = 76.

Konklusion

Af ovenstående tabeller fremgår, at ingen af de mængder, der optages ved at putte trælegetøjet i munden, vil medføre en optagelse over RfD værdien, hvorfor dette stof vurderes ikke at ville indebære nogen sundhedsmæssig risiko for forbrugeren.

Den mindste sikkerhedsmargin er noget mindre end de 100 der normalt foretrækkes som mindste MOS, hvorfor migrationen af stoffet i hvert fald i 1 produkt kan give anledning til bekymring for at have en sundhedsmæssig effekt.

4.3.2 2-(2-Butoxyethoxy)ethanol

Identifikation:

Navn	2-(2-Butoxyethoxy)ethanol
CAS nr.	112-34-5
EINECS nr.	203-961-6
Molekylformel	C8H18O3
Molekylstruktur
Molekylvægt	162,23 g/mol
Synonymer	Butyldiglycol
	Diethylene glycol monobutyl ether
	DEGBE

Smeltepunktet er -68°C. Kogepunktet er 230°C ved 1013 hPa. Vandopløseligheden er stor (blandbart med vand). Damptrykket er 2,7 Pa ved 20°C. Octanol/vand fordelingskoefficienten er målt til log Kow 0,56. Alle data er fra EUs risikovurdering af stoffet (RAR vol. 2, ECB 2000).

Klassifikation

2-(2-Butoxyethoxy)ethanol er klassificeret i Listen over farlige stoffer (Miljøministeriet 2002):

Anvendelse

Stoffet hører til gruppen af glycolethere, som hovedsageligt bruges som opløsningsmidler. 2-(2-Butoxyethoxy)ethanol anvendes som opløsningsmiddel i maling, farver og lak i både vandige og ikke-vandige systemer, deraf en stor del til overfladedæklag. Mængden i maling er angivet til maksimalt 5%, men ligger typisk på 1-4%. Desuden anvendes stoffet i en lang række andre industrielle processer og produkter (ECB 2000).

Effekter på sundhed

2-(2-Butoxyethoxy)ethanol har en lav akut toksicitet ved orale og dermale eksponeringsveje.

Der er fundet en del data for akut giftighed (IUCLID 2000). Af dem kan nævnes:

Ved akut eksponering var der ingen mortalitet selv ved udsættelse for mættede dampe (IUCLID 2000).

Stoffet er vurderet øjenirriterende, og kan være hudirriterende efter gentagen eksponering for høje koncentrationer på 2000 mg/kg lgv/dag (ECB 2000).

Af studier med længere tids eksponering er der et 5 ugers subakut studium med rotter, der blev eksponeret for 0, 13, 39 og 117 mg/m³ i 6 timer/dag, 5 dage om ugen i 5 uger. Baseret på effekter på leveren var NOAEL 39 mg/m³. Da samme effekter ikke blev observeret i et 90 dages studium, hvor rotter blev eksponeret for 0, 13, 40 og 94 mg/m³, 6 timer/dag, 5 dage i ugen, blev der anvendt en NOAEL på 94 mg/m³ (ECB 2000).

I et 13 uger subkronisk studium blev rotter hudeksponeret i 13 uger for 0, 200, 600 og 2000 mg/kg lgv/dag. Der blev ikke observeret systemiske effekter ved den højeste koncentration, selv om der var observationer af koncentrationsafhængige hudirritationer (erythema). NOAEL blev fastlagt til 2000 mg/kg lgv/dag (ECB 2000).

Den orale toksicitet er baseret på et 1-generations rottestudium af Nolen et al. (1985). Rotterne blev indgivet stoffet via gavage direkte i maven 0, 250, 500 og 1000 mg/kg lgv/dag. Da der ikke blev observeret effekter på fertiliteten, blev NOAEL for maternel toksicitet fastlagt til den højeste testdosis på 1000 mg/kg lgv/dag. Baseret på reduceret tilvækst hos rotteungerne blev der fastlagt en reproduktionstoksisk NOAEL på 500 mg/kg lgv/dag (ECB 2000).

Grænseværdier

Grænseværdien for arbejdsmiljø er 100 mg/m³ (AT 2002).

B-værdien er 0,02 mg/m³ (Miljøstyrelsen 2002).

Optagelse

Den dermale absorption er undersøgt. Det blev vist, at 2-(2-butoxyethoxy)ethanol hos rotter relativt let absorberes over huden med mellem 30 og 50% af det påførte radioaktivt mærkede stof (Boatman 1993). Der er ikke fundet værdier for oral absorption, men da den antages at være lettere end via huden, er der antaget en 100% optagelse ved oral eksponering.

Vurdering

Vurderingen af oral eksponering er baseret på eksponering i 3 timer til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen er sat til 100%.

Tabel 10. Optagelse af 2-(2-Butoxyethoxy)ethanol ved oral eksponering

2-(2-Butoxyethoxy)ethanol blev fundet i ekstrakterne fra 5 produkter.

Da der ikke er fundet grænseværdier for effekter for mængde optaget i kroppen, er der anvendt NOAEL til beregning af sikkerhedsmarginen (MOS). Med en NOAEL på 500 mg/kg lgv/dag er MOS (500/0,0167 =) mindst 30000.

Konklusion

Med en sikkerhedsmargin på mere end 30000 vurderes 2-(2-butoxyethoxy)ethanol ikke at udgøre et sundhedsmæssigt problem for forbrugeren (børn der putter trælegetøjet i munden).

4.3.3 Cyclohexanon

Identifikation

Navn	Cyclohexanon
IUPAC navn	Cyclohexanone
CAS nr.	108-94-1
EINECS nr.	203-631-1
Molekylformel	C6H10O
Molekylstruktur
Molekylvægt	98,15 g/mol

Stoffets smeltepunkt er -31°C. Kogepunktet er 155°C (Budavari 1996). Damptrykket er 577 Pa ved 25°C (4,3 mmHg) (Daubert og Danner 1985). Vandopløseligheden er 25 g/l ved 25°C (Yalkowsky og Dannenfelser 1992). Fordelingskoefficienten log Kow er eksperimentelt bestemt til 0,81(Hansch et al. 1995).

Anvendelse

Cyclohexanon anvendes i den kemiske industri til organisk syntese, især i produktion af adipin syre og caprolactam (ca. 95%), polyvinylchlorid og dets copolymere samt methacrylat ester polymerer.

Klassifikation

Cyclohexanon er optaget på Listen over farlige stoffer (Miljøministeriet 2002) og klassificeret:

Effekter på sundhed

Akut toksicitet:

For mennesker er det fundet, at grænserne for irritation af næseslimhinderne var 0,28 mg/l luft (280 mg/m³ eller ca. 70 ppm). Dernæst fulgte irritation af øjne, næse og hals ved 0,0362 mg/l (362 mg/m³ eller 90 ppm). Ved en yderligere eksponering 2 uger efter den første serie blev antydet en forøgelse af grænsen for sanse irritation, idet det eneste respons, der blev fundet, var irritation af halsen ved 0,547 mg/l (OECD 1996).

Mennesker udsat for 50 og 75 ppm (200 og 301 mg/m³) i kun 3-5 minutter fandt det var irriterende for øjne, næse og hals, mens en koncentration på 25 ppm ikke gav anledning til ubehag (Nelson et al. 1994).

Cyclohexanon har en lav til let akut toksicitet ved oral eksponering og eksponering via inhalation og er moderat toksisk ved dermal eksponering. Det er øjen og hudirriterende men ikke hud sensibiliserende.

Ved gentagen indgift af rotter med cyclohexanon i drikkevandet var NOAEL 4700 ppm efter 25 uger og LOAEL 3300 ppm efter 2 år. Effekter ved højere doseringer var primært reduktion i kropsvægt. NOAEL i inhalationsstudier med gentagen eksponering lå på 100-900 ppm. Disse værdier er enten baseret på en misfarvning ("gray mottling") af lungerne eller øjenirritation og degenerative ændringer af lever og nyrer ved de højere koncentrationer. NOAEL værdierne i disse studier kunne ikke bekræftes i nyere og bedre inhalationsstudier, hvor der for effekter på reproduktion og udvikling blev fundet NOAEL på 650-1000 ppm. I et 2-generations rottestudie blev der observeret et fald i fertilitet efter eksponering for 1400 ppm via inhalation, men ikke ved 500 ppm. Effekterne var dog reversible efter en pause i eksponeringen (IRIS 2004).

I et kronisk oral rottestudie blev rotterne i grupper på 52 dyr per dosering indgivet cyclohexanon i drikkevandet i doseringer på 3300, 6500, 13000 og 25000 ppm. Baseret på mortalitet og fald i kropsvægt fundet en LOAEL på 6500 ppm svarende til 910 mg/kg lgv/dag og en NOAEL på 3300 ppm i vandet svarende til 462 mg/kg lgv/dag (Lijinski og Kovatch 1986).

Grænseværdier

Grænseværdi (TLV): 10 ppm svarende til 40 mg/m³ med anmærkning H, dvs. at stoffet kan optages gennem huden (AT 2002).

B-værdien er 0,1 mg/m³ (B-værdivejledningen, Miljøstyrelsen 2002).

Oral RfD værdien er 5 mg/kg lgv/dag. I et kronisk oral rottestudie blev der fundet en NOAEL på 462 mg/kg lgv/dag (se Lijinski og Kovatch 1986 ovenfor). Med en usikkerhedsfaktor på 100 (10 for inter- og 10 for intraspecies ekstrapolation) blev der udledt en oral RfD værdi på 5 mg/kg lgv/dag.

TDI (tolerable daily intake) værdien er 4,6 mg/kg/dag (Baars et al. 2001).

Vurdering

Cyclohexanon blev fundet i spytekstraktionerne i 2 stykker trælegetøj. Den beregnede optagelse ved oral eksponering er gengivet i tabellen nedenfor.

Vurderingen af oral eksponering er baseret på eksponering i 3 timer til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen er sat til 100%.

Tabel 11. Optagelse af cyclohexanon ved oral eksponering

Der var ingen overskridelser af TDI værdien (afstanden var ca. en faktor 500 til TDI værdien på 4,6 og RfD værdien på 5 mg/kg lgv/dag).

Anvendes NOAEL værdien 462 mg/kg lgv/dag er sikkerhedsmarginen (MOS) >54000.

Konklusion

Med en sikkerhedsmargin på mere end 54000 vurderes cyclohexanon ikke at udgøre et sundhedsmæssigt problem for forbrugeren (børn der putter trælegetøjet i munden).

4.3.4 2,6 Dimethoxybenzoquinon

Identifikation:

Navn	2,6-Dimethoxybenzoquinon
CAS nr.	530-55-2
EINECS nr.	208-484-7
Molekylformel	C8H8O4
Molekylstruktur
Molekylvægt	168,15 g/mol
Synonymer	2,6-dimethoxy-p-benzoquinone (EINECS navn)
	2,6-Dimethoxy-2,5-cyclohexadiene-1,4-dione (CA navn)
	2,6-dimethoxy-quinone

Smeltepunktet er 256°C. Kogepunktet er skønnet til 286°C. Vandopløseligheden er skønnet til 70600 mg/l ved 25°C (EPI). Damptrykket er skønnet til 3 mPa ved 25°C (2,2 x 10-5 mmHg). Octanol/vand fordelingskoefficienten er målt til log Kow -0,06 (Hansch et al. 1995).

Klassifikation

2,6-Dimethoxybenzoquinon er ikke klassificeret i Listen over farlige stoffer (Miljøministeriet 2002). Stoffet er dog opført på Miljøstyrelsens vejledning til selvklassificering med klassificeringen:

Anvendelse

Der har ikke kunnet findes oplysninger om stoffets anvendelse. De få tilgængelige oplysninger om stoffet antyder, at stoffet er naturligt forekommende i en række planter. Quinoner og afledte stoffer anvendes i en lang række produkter, bl.a. i produktionen af farvestoffer (IPCS 1994).

Effekter på sundhed

Der er ikke fundet ret mange oplysninger om 2,6-dimethoxybenzoquinon. Baseret på oplysninger om quinoner eller hydroquinoner synes de dog at have lignende virkninger.

Quinoner såsom 2,6-dimethoxybenzoquinon er hovedårsagen til kontaktdermatitis hos visse planter og anses for at være almindeligt forekommende i bladtrichomer og pollen (Lovell 1993, Rasmussen 1986, MacAuley 1997).

Quinon (CAS nr. 106-51-4) kan give dermatitis (Budavari 1996).

Der er derfor søgt oplysninger på quinon og hydroquinoner som er analoge strukturer.

Det er fundet, at hydroquinoner kan metaboliseres til 1,4-benzoquinon (IPCS 1994).

For hydroquinoner varierer akut oral LD₅₀ værdierne mellem 300 og 1300 mg/kg lgv. Af længerevarende studier er der fundet et 13 ugers rotte studium med oral indgift med hydroquinon. Der blev observeret nyreskader, reduceret kropsvægt og skader på centralnervesystemet. NOAEL var 20 mg/kg lgv/dag (IPCS 1994).

Hydroquinoner er sensibiliserende for både mennesker og dyr (IPCS 1994).

Quinon ser ud til at være mere toksisk end hydroquinon. Akutte data tyder på en akut oral toksicitet på 25-50 mg/kg. Der er ikke fundet data for længerevarende studier (HSDB 2004).

Grænseværdier

Der er ikke fundet grænseværdier, ADI værdier eller lignende for 2,6-dimethoxybenzoquinon.

For p-benzoquinon (quinon, CAS nr. 106-51-4) er grænseværdien for arbejdsmiljø 0,1 ppm svarende til 0,4 mg/m³ (AT 2002).

For hydroquinoner (CAS nr. 123-31-9, 1,4-benzendiol) er grænseværdien for arbejdsmiljø 2 mg/m³ med anmærkning LK. L betyder, at grænseværdien er en loftværdi, som ikke på noget tidspunkt må overskrides. K betyder, at stoffet er optaget på listen over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende (AT 2002).

Optagelse

Der er ikke fundet værdier for absorptionen af 2,6-dimethoxybenzoquinon.

Hydroquinoner optages let gennem huden, hvor det metaboliseres til 1,4-benzoquinon og fordeles til alle væv (IPCS 1994). Derfor antages en 100% optagelse.

Vurdering

Vurderingen af oral eksponering er baseret på eksponering i 3 timer til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen er sat til 100%.

Tabel 12. Optagelse af 2,6-dimethoxybenzoquinone ved oral eksponering

2,6-Dimethoxybenzoquinone blev fundet i ekstrakter fra 7 produkter. Den skønnede optagelse ved oral eksponering er beregnet til at variere mellem 1,5 og 10 μg/kg lgv/dag.

Da der ikke er fundet grænseværdier for effekter for mængde optaget i kroppen eller NOAEL værdier, kan der ikke på foreliggende grundlag foretages en egentlig vurdering.

Selvklassifikationen er baseret på molekylær strukturanalyse, og sammen med en mistanke om, at det er et stof, der afgives fra træet og ikke overfladebehandlingen, anses fundet ikke umiddelbart at give årsag til bekymring.

Det bør dog bemærkes, at quinoner er erkendt allergene stoffer, som kan give kontaktdermatitis. De fundene koncentrationer vil dog næppe give problemer, med mindre barnet er særligt følsomt eller allerede er overfølsomt overfor stoffet.

4.3.5 3,6-Dimethyl-1,4-dioxan-2,5-dion

3,6-Dimethyl-1,4-dioxan-2,5-dion og 3,6-dimethyl-2,5-dioxo-1,4-dioxan er omtalt sammen. Navnene antyder, at det kan være samme stof, selv om de har hver sit CAS og EINECS nummer. Eventuelt kan forskellene alene være stereoisomeriske.

Identifikation:

Navn	3,6-Dimethyl-1,4-dioxan-2,5-dion
CAS nr.	4511-42-6
EINECS nr.	224-832-0
Molekylformel	C6H8O4
Molekylstruktur
Molekylvægt	144,13 g/mol
Synonymer	(3S-cis)-3,6-dimethyl-1,4-dioxane-2,5-dione (EINECS navn)

Identifikation:

Navn	3,6-Dimethyl-2,5-dioxo-1,4-dioxan
CAS nr.	95-96-5
EINECS nr.	202-468-3
Molekylformel	C6H8O4
Molekylstruktur
Molekylvægt	144,13 g/mol
Synonymer	Dilactide (EINECS navn)
	3,6-Dimethyl-1,4-dioxane-2,5-dione (CA navn)

Da der ikke er fundet konkrete data, er de fysisk kemiske oplysninger skønnet ud fra molekylstrukturen. Eftersom den er identisk for de to stoffer, er de skønnede værdier ens.

Smeltepunktet er skønnet til 26°C. Kogepunktet er skønnet til 308°C. Vandopløseligheden er skønnet til 3200 mg/l ved 25°C. Damptrykket er skønnet til 0,17 Pa ved 25°C (0,00126 mmHg). Octanol/vand fordelingskoefficienten er skønnet til log Kow 1,6 (EPI).

Klassifikation

Hverken 3,6-dimethyl-1,4-dioxan-2,5-dion eller 3,6-dimethyl-2,5-dioxo-1,4-dioxan er klassificeret i Listen over farlige stoffer (Miljøministeriet 2002). Begge stoffer er dog opført på Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering med klassificeringen:

Anvendelse

Der har ikke kunnet findes oplysninger om anvendelse. Da den kemiske forbindelse har kunnet findes i næsten samtlige ekstraktioner, kan en mulig forklaring være, at stoffet/stofferne findes naturligt i træ.

Sundhed

Der er ikke fundet data for stoffets toksicitet.

Grænseværdier

Der er ikke fundet grænseværdier, ADI eller lignende.

Optagelse

Der er ikke fundet værdier, og derfor antages en 100% optagelse.

Vurdering

Vurderingen af oral eksponering er baseret på eksponering i 3 timer til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen er sat til 100%.

Tabel 13. Optagelse af 3,6-Dimethyl-1,4-dioxan-2,5-dion ved oral eksponering

Stoffet/stofferne er fundet i ekstrakterne fra 14 ud af 15 produkter. Den skønnede optagelse ved oral eksponering er beregnet til at variere mellem 3 og 31 μg/kg lgv/dag.

Da der ikke er fundet grænseværdier for effekter for mængde optaget i kroppen eller NOAEL værdier kan der ikke på foreliggende grundlag foretages en egentlig vurdering.

4.3.6 2-Ethoxyethanol

Identifikation:

Navn	2-Ethoxyethanol
CAS nr.	110-80-5
EINECS nr.	203-804-1
Molekylformel	C4H10O2
Molekylstruktur
Molekylvægt	90,12 g/mol
Synonymer	Ethylene glycol monoethyl ether
	EGEE

Smeltepunktet er -70°C. Kogepunktet er 135°C. Vandopløseligheden er høj (blandbart med vand, DOW 1990). Damptrykket er 706 Pa ved 25°C (5,3 mmHg, Daubert og Danner 1989). Octanol/vand fordelingskoefficienten er målt til log Kow -0,32 (Hansch et al. 1995).

Klassifikation

2-Ethoxyethanol er optaget på Listen over farlige stoffer og klassificeret (Miljøministeriet 2002):

Anvendelse

Stoffet anvendes bl.a. i maling, farver og lak industrien som opløsningsmiddel i nitrocellulose og lakker og til at øge stabiliteten i emulsioner med farvestoffer.

Effekt på sundhed

Der er fundet en del data for akut giftighed. Af dem kan nævnes:

Af studier med længere tids eksponering er der et 13 ugers inhalationsstudie, hvor rotter blev eksponeret via inhalation for 0, 25, 103 og 403 ppm svarende til 0, 92, 380 og 1485 mg/m³ i 6 timer om dagen, 5 dage om ugen. Ved den højeste koncentration blev der observeret signifikant reduktion i vægten af hypofysen hos hanner og fald i antallet af hvide blodlegemer hos hunner. NOAEL er derfor fastsat til 103 ppm (380 mg/m³) (Barbee et al. 1984).

I et 13 ugers studie blev hunde eksponeret oralt ved daglig indgift med doseringer på 0, 46, 93 og 186 mg/kg lgv/dag. Baseret på observationer af testikel ødemer, reduktion i hæmoglobin koncentrationen og hæmatokritværdien blev der fastsat en NOAEL på 93 mg/kg lgv/dag (IUCLID 2000).

I reproduktionstoksicitetsforsøg med oral indgift blev der i flere forsøg observeret voldsomme effekter på testikler, sædcelleantal og sædkvalitet i doseringer på 300 mg/kg lgv/dag og derover (IUCLID 2000).

I 14 ugers fertilitetsforsøg, hvor mus blev eksponeret 18 dage før parring med teststoffet i drikkevandet med 750-2600 mg/kg lgv/dag, var mus af begge køn infertile ved 2600 mg/kg lgv/dag, fertiliteten hos begge køn blev reduceret ved 1500 mg/kg lgv/dag og ved 750 mg/kg lgv/dag var der ingen effekt på fertiliteten (Lamb et al. 1984).

I forsøg med eksponering af drægtige hunrotter med eksponering via inhalation i drægtighedsperioden blev der observeret øget fosterdødelighed, misdannelser og andre effekter. NOAEL for teratogene effekter blev sat til 10 ppm svarende til 36 mg/m³ (IUCLID 2000).

Grænseværdier

Grænseværdien for arbejdspladser er 5 ppm svarende til 18,5 mg/m³ med anmærkning H. H markerer, at stoffet kan optages gennem huden (AT 2002).

B-værdien er 0,2 mg/m³. Værdien er under revision, nyt forslag er 0,01 mg/m³ (Miljøstyrelsen 2002).

Referencekoncentrationsværdien (RfC) er af US-EPA fastsat til 0,2 mg/m³. Værdien er baseret på et subkronisk rottestudium med NOAEL på 380 mg/m³ (Barbee et al. 1984). NOAEL omregnedes fra 6 timer om dagen, 5 dage om ugen til 24 timer om dagen i 7 dage om ugen, dvs. NOAEL blev justeret til (380 6/24 timer 5/7 dage =) 68 mg/m³. Med en sikkerhedsfaktor på 300 (3 for interspecies og 10 for intraspecies forskelle og 10 for anvendelsen a subkronisk studium) findes en RfC værdi på 68/300 = 0,2 mg/m³ (IRIS 2004).

Optagelse

Stoffet kan optages efter inhalation, over huden og via mave-tarmkanalen. Efter oral indtagelse af stoffet blev 76-80% udskilt med urinen indenfor 96 timer (IPCS 1990). Derfor antages en 100% optagelse.

Vurdering

Vurderingen af oral eksponering er baseret på eksponering i 3 timer til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen er sat til 100%.

Tabel 14. Optagelse af 2-ethoxyethanol ved oral eksponering

2-Ethoxyethanol blev fundet i ekstrakter fra 2 produkter.

Da der ikke er fundet grænseværdier for effekter for mængde optaget i kroppen, er der anvendt NOAEL til beregning af sikkerhedsmarginen (MOS). Med en NOAEL på 94 mg/kg lgv/dag er MOS: 94/0,0054 = 17400.

Samlet vurdering

På baggrund af en høj MOS værdi anses 2-ethoxyethanol ikke at udgøre en sundhedsmæssig risiko for forbrugeren.

4.3.7 2-(2-Ethoxyethoxy)-ethanol

Identifikation:

Navn	2-(2-Ethoxyethoxy)-ethanol
CAS nr.	111-90-0
EINECS nr.	203-919-7
Molekylformel	C6H14O3
Molekylstruktur
Molekylvægt	134,18 g/mol
Synonymer	Diethylene glycol ether
	Diethyleneglycolmonoethylether
	DEGEE
	Ethyldiglycol

Smeltepunktet er -76°C. Kogepunktet er 196°C. Vandopløseligheden er høj (blandbart med vand, Riddick et al. 1986). Damptrykket er 16,8 Pa ved 25°C (0,126 mmHg, Daubert og Danner 1989). Octanol/vand fordelingskoefficienten er målt til log Kow -0,54 (Funasaki et al. 1984).

Klassifikation

2-(2-Ethoxyethoxy)-ethanol er ikke klassificeret i Listen over farlige stoffer (Miljøministeriet 2002).

Anvendelse

2-(2-Ethoxyethoxy)-ethanol anvendes som opløsningsmiddel i maling, farver og lakker (Buadavari 1996).

Effekter på sundhed

Der er fundet en del data for akut giftighed. Af dem kan nævnes:

2-(2-Ethoxyethoxy)-ethanol er moderat øjenirriterende (Grant 1986).

I et dermal studium blev kaniner påført 0,1, 0,3, 1 og 3 ml/kg/dag på huden 5 gange om ugen i 90 dage. På baggrund af observationer af nyreskader blev NOAEL fastsat til 0,3 ml/kg/dag eller ca. 300 mg/kg lgv/dag (IUCLID 2000).

I et 30 dages oral rottestudium blev 2-(2-ethoxyethoxy)-ethanol indgivet i drikkevandet i doseringer fra 410 til 3200 mg/kg lgv/dag. Der blev observeret reduceret tilvækst ved 1830 mg/kg lgv/dag og uspecificerede mikropatologiske ændringer ved alle doseringer. NOAEL er sat til 590 mg/kg lgv/dag (IUCLID 2000).

I et 90 dages studium blev grise indgivet teststoffet oralt i doseringerne 0, 167, 500 og 1500 mg/kg. Der blev observeret skader på nyre og ændringer i blodbilledet ved 1500 mg/kg og skader på leveren ved 500 mg/kg. NOAEL er fastsat til 167 mg/kg lgv/dag (Gaunt et al. 1968).

Grænseværdier

Der er ikke fundet en grænseværdien for arbejdsmiljø.

B-værdien er 1 mg/m³ (Miljøstyrelsen 2002).

Optagelse

Der er ikke fundet værdier for optagelsen af stoffet, og derfor antages en 100% optagelse.

Vurdering

Vurderingen af oral eksponering er baseret på eksponering i 3 timer til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen er sat til 100%.

Tabel 15. Optagelse af 2-(2-ethoxyethoxy)-ethanol ved oral eksponering

2-(2-Ethoxyethoxy)-ethanol blev fundet i ekstrakter fra 4 produkter.

Da der ikke er fundet grænseværdier for effekter for mængde optaget i kroppen, er der anvendt NOAEL til beregning af sikkerhedsmarginen (MOS). Med en NOAEL på 167 mg/kg lgv/dag er MOS mere end: 167/0,0189 = 8800.

Samlet vurdering

Der vurderes baseret på en høj MOS, at 2-(2-ethoxyethoxy)-ethanol ikke anses for at udgøre en sundhedsmæssig risiko for forbrugeren af trælegetøjet.

4.3.8 Formamid

Identifikation:

Navn	Formamid
CAS nr.	75-12-7
EINECS nr.	200-842-0
Molekylformel	CH3NO
Molekylstruktur
Molekylvægt	45,04 g/mol
Synonymer	Carbamaldehyd
	Methanamid

Smeltepunktet er 2,25°C. Kogepunktet er 210°C ved 1013 hPa (Budavari 1996, HSDB). Vandopløseligheden er høj ved 25°C (blandbart med vand, IUCLID 2000). Damptrykket er 8,1 Pa ved 25°C (0,061 mmHg, Daubert og Danner 1989). Octanol/vand fordelingskoefficienten er målt til log Kow -0,82 (IUCLID 2000).

Klassifikation

Formamid er opført på Listen over farlige stoffer (Miljøministeriet 2002) og klassificeret:

Anvendelse

Stoffet anvendes ved produktionen af flere kemiske forbindelser, som opløsningsmiddel samt i lime (HSDB).

Effekter på sundhed

Der er fundet en del data for akut giftighed. Af dem kan nævnes:

Stoffet er moderat irriterende ved kontakt med huden, øjnene og slimhinder (Lewis 1996).

Formamid er påvist eksperimentelt at være teratogent efter oral eller perkutan anvendelse (ILO 1983). Senere undersøgelser tyder dog på, at observationerne skyldtes anvendelsen af meget høje koncentrationer, dvs. ufortyndet teststof eller 50% fortyndinger (ACGIH 1991).

Formamids effekt på reproduktion er undersøgt i en reproduktionstest på mus, hvor formamid blev indgivet oralt via drikkevand i doseringerne 0, 100, 350 og 750 mg/l svarende til ca. 24-195 mg/kg lgv/dag. Effekter på reproduktionen såsom reduceret fertilitet og kuldstørrelse blev observeret ved 750 mg/l i forældregenerationen samt i den første generation af afkom. Derfor er NOAEL sat til 350 ppm svarende til 87 mg/kg lgv/dag (NTP 1992).

I et reproduktionsstudie på rotter blev rotterne indgivet formamid oralt via gavage i doseringer på 0, 50, 100 eller 200 mg/kg lgv/dag i drægtighedsperiodens dag 6 til 19 efter parringen. Der blev observeret reduceret vægt af uterus hos drægtige hunner ved 200 mg/kg lgv/dag og reduceret kropsvægt hos fostre ved 100 mg/kg lgv/dag og derover, dvs. NOAEL var 50 mg/kg lgv/dag (NTP 1998).

Effekten af formamid på fosterudvikling er undersøgt på kaniner hvor formamid blev indgivet oralt via gavage i doseringerne 0, 35, 70 eller 140 mg/kg lgv/dag i drægtighedsperiodens dag 6 til 29. Ved en højeste dosering blev der observeret signifikant reduceret vægt af uterus, gennemsnitligt kuldstørrelse og reduceret kropsvægt hos fostre. NOAEL er derfor fastlagt til 70 mg/kg lgv/dag (NTP 2001).

Grænseværdier

Grænseværdien for arbejdsmiljø er 10 ppm svarende til 18 mg/m³ med anmærkning H. H markerer, at stoffet kan optages gennem huden (AT 2002).

B-værdien er 0,01 mg/m³ (Miljøstyrelsen 2002).

Optagelse

Formamid optages direkte gennem huden hos marsvin (Patty 1963). Efter oral indgift med 2-4 g/kanin blev 39% genfundet uændret (Snyder 1990). Der er ikke fundet yderligere oplysninger, og derfor antages en 100% optagelse.

Vurdering

Vurderingen af oral eksponering er baseret på eksponering i 3 timer til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen er sat til 100%.

Tabel 16. Optagelse af formamid ved oral eksponering

Da der ikke er fundet grænseværdier for effekter for mængde optaget i kroppen, er der anvendt NOAEL til beregning af sikkerhedsmarginen (MOS). Med en NOAEL på 50 mg/kg lgv/dag er MOS mere end: 50/0,0217 = 2300.

Samlet vurdering

Baseret på den beregnede MOS værdi, som er beregnet ud fra det ekstrakt, der indeholdt den største koncentration, kan formamid ikke umiddelbart anses for at udgør en sundhedsmæssig risiko.

4.3.9 Furfural

Identifikation:

Navn	Furfural
CAS nr.	98-01-1
EINECS nr.	202-627-7
Molekylformel	C5H4O2
Molekylstruktur
Molekylvægt	96,09 g/mol
Synonymer	2-Furaldehyde
	2-Furancarboxaldehyde (CA navn)

Smeltepunktet er -36,5°C. Kogepunktet er 161,7°C. Vandopløseligheden er 77000 mg/l ved 25°C (Yalkowsky og Dannenfelser 1992). Damptrykket er 295 Pa ved 25°C (2,21 mmHg, Daubert og Danner 1989). Octanol/vand fordelingskoefficienten er målt til log Kow 0,41 (Hansch et al. 1995).

Klassifikation

Furfural er optaget på Listen over farlige stoffer og klassificeret (Miljøministeriet 2002):

Det bemærkes at klassificeringen er afhængig af koncentrationen:

Klassifikationen er foreslået udvidet med R38: Irriterer huden i 30. ATP (ECB 2005).

Anvendelse

Furfural anvendes som opløsningsmiddel og i produktionen af resiner og klæbestoffer (CICAD 2000) samt farvestoffer (ECB 2004).

Effekt på sundhed

2-Furfural er akut toksisk ved oral indtagelse og ved eksponering via inhalation.

Der er fundet enkelte data for akut giftighed. Af dem kan nævnes:

Lokalirritation af åndedrætsorganer og øjnene er påvist ved enkelt såvel som gentagen eksponering. Ved eksponering af huden ser det ud til, at effekterne er moderate eller reversible (CICAD 2000).

Ved studier med 13 ugers eksponering via inhalation er der fundet NOAEL værdier på 80 mg/m³ hos hamstere og 208 mg/m³ hos kaniner for neoplastiske effekter (CICAD 2000).

Der er ikke fundet rapporter om hals- eller øjenirritation hos mennesker ved eksponering på 40 mg/m³ (10 ppm) over 8 timer eller ved 80 mg/m³ over 4 timer (CICAD 2000).

I et 13 ugers inhalationsforsøg blev Syriske guldhamstere eksponeret for furfural-dampe i 6 timer per dag, 5 dage om ugen i 13 uger i doseringerne 0, 20, 115 og 552 ppm svarende til 0, 80, 460 og 2208 mg/m³. Baseret på observationer af skadelige effekter på næseslimhinderne var NOAEL 20 ppm svarende til 77 mg/m³ (JECFA 1999, CICAD 2000).

Et 13 ugers fødetoksicitetsstudie er udført med rotter. De målte eksponeringer svarede til 0, 26, 53, 82 og 160 mg/kg lgv/dag. Ved 82 mg/kg observeredes ændringer i leveren i 5 ud af 10 hanrotter, mens der ingen ændringer var ved 53 mg/kg lgv/dag (målt koncentration). NOAEL fastsættes derfor til 53 mg/kg lgv/dag (JECFA 2001, ECB 2004).

Der er fundet et 90 dages rottestudie fra det amerikanske National Toxicology Program (NTP). Baseret på reduceret vægtforøgelse og histopatologi blev der fastlagt en LOAEL på 11 mg/kg lgv/dag. Da det var den laveste anvendte koncentration, kunne der ikke fastsættes en NOAEL (NTP 1981 studiet er refereret i IRIS 2004).

I 2-årige forsøg med oral indgift blev der observeret maligne tumorer hos rotter ved 60 mg/kg lgv/dag og hos mus ved 50 mg/kg lgv/dag (CICAD 2000).

I CICAD (2000) er nævnt, at furfural er fundet genotoksisk in vitro i pattedyrceller, men der kunne ikke drages endelige konklusioner for det genotoksiske potentiale in vivo. Muligheden af, at genotoksiciteten kan bidrage til den kræftfremkaldende proces, forhindrer, at der kan fastsættes en pålidelig NOAEL (CICAD 2000). Ved en senere vurdering af Den videnskabelige komité for kosmetik og forbrugerprodukter (SCCNFP) blev det vurderet, at furfural ikke er genotoksisk in vivo (SCNNP 2004).

IARC har vurderet furfural og fundet, at der var begrænset evidens for kræftfremkaldende effekt i eksperimentelle dyreforsøg og utilstrækkeligt evidens for kræftfremkaldende effekt hos mennesker. Det vil sige, at furfural af IARC (1995) ikke klassificeres som kræftfremkaldende for mennesker (Gruppe 3), mens det af EU klassificeres Carc.Cat. 3;R40, dvs. Mulighed for kræftfremkaldende effekt.

Furfural er fundet hud og slimhindeirriterende og der er rapporteret både eksem og allergiske hudsensibilsering og fotosensibilisering (SCCNFP 2004).

Furfural er under EUs program for risikovurdering af eksisterende kemiske stoffer men er endnu ikke afsluttet (seneste udkast for sundhedsvurdering er fra oktober 2004, ECB 2004).

Grænseværdier

Grænseværdien for arbejdspladser er 2 ppm svarende til 7,9 mg/m³ med anmærkning HK. H markerer, at betyder, at stoffet kan optages gennem huden. K betyder, at stoffet er optaget på listen over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende (AT 2002).

B-værdien er 0,002 mg/m³ (Miljøstyrelsen 2002).

ADI: 0,5 mg/kg lgv/dag er fastlagt på basis af NOAEL 53 mg/kg i 13 ugers rottestudiet og en sikkerhedsfaktor på 100 (JECFA 2001).

RfD-værdien er fastlagt baseret på 90 dages rottestudiet fra NTP. Baseret LOAEL på 11 mg/kg/dag og med en usikkerhedsfaktor på 3000 (10 for inter- og 10 for intraspecies variation, 10 for at gå fra subkroniske data til kroniske og en faktor på 3 for at anvende en LOAEL) fås en referencedosis (RfD) på 11/3000 = 0,003 mg/kg lgv/dag (IRIS 2003).

Optagelse

Efter oral indgift i rotter blev 14C-2-furfural hurtigt optaget og op til 85% genfundet i urinen indenfor 24 timer og ca. 7% i udåndingsluften. Hos mennesker er påvist absorption af dampe via huden og lunger samt absorption af stoffet i væsker via huden (CICAD 2000). I vurderingen antages derfor en 100% optagelse.

Vurdering

Vurderingen af oral eksponering er baseret på eksponering i 3 timer til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen er sat til 100%.

Tabel 17. Optagelse af furfural ved oral eksponering

Furfural blev fundet i ekstrakter fra 4 produkter.

RfD værdien på 3 μg/kg/dag er ikke overskredet.

Både JECFA (2001) og EU risikovurderingen (ECB 2004) når frem til samme konklusion, at NOAEL værdien 53 mg/kg lgv/dag er den foretrukne værdi til risikokarakteriseringen. Anvendes NOAEL 53 mg/kg lgv/dag bliver sikkerhedsmarginen (MOS) mindst: 53/0,00145 = 36000.

Samlet vurdering

Furfural overskrider ikke RfD værdien, selv om den beregnede største orale optagelse på 1,5 μg/kg lgv/dag er i samme størrelsesorden som RfD værdien på 3 μg/kg lgv/dag. Da MOS er mere end 36000, vurderes stoffet dog ikke at udgøre et sundhedsmæssigt problem for forbrugeren.

I betragtning af, at stoffet er vurderet at kunne være kræftfremkaldende, er det et spørgsmål om ikke stoffets tilstedeværelse er uønsket i denne sammenhæng.

4.3.10 4-Hydroxy-3,5-dimethoxy-benzaldehyd

Identifikation:

Navn	4-Hydroxy-3,5-dimethoxy-benzaldehyd
CAS nr.	134-96-3
EINECS nr.	205-167-5
Molekylformel	C9H10O4
Molekylstruktur
Molekylvægt	182,18 g/mol

Smeltepunktet er 113°C. Kogepunktet er estimeret til 305°C. Vandopløseligheden er estimeret til 9500 mg/l ved 25°C. Damptrykket er estimeret til 8,6 mPa ved 25°C (6,510-5 mmHg). Octanol/vand fordelingskoefficienten er estimeret til log Kow 0,88 (EPI).

Klassifikation

4-Hydroxy-3,5-dimethoxy-benzaldehyd er ikke klassificeret i Listen over farlige stoffer (Miljøministeriet 2002), men findes i Miljøstyrelsens vejledning til selvklassificering (Miljøstyrelsen 2001) med klassificeringen:

Anvendelse

Der har ikke kunnet findes oplysninger om anvendelsen.

Effekter på sundhed

Der er ikke fundet data for akut giftighed eller andre relevante data om 4-hydroxy-3,5-dimethoxy-benzaldehyd.

Grænseværdier

Der er ikke funder en grænseværdien for arbejdsmiljø.

Optagelse

Der er ikke fundet værdier, og derfor antages en 100% optagelse.

Vurdering

Vurderingen af oral eksponering er baseret på eksponering i 3 timer til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen er sat til 100%.

Tabel 18. Optagelse af 4-hydroxy-3,5-dimethoxy-benzaldehyd ved oral eksponering

Da der ikke er fundet effektværdier, grænseværdier eller lignende, kan der ikke foretages en specifik vurdering af stoffet.

For en gruppe af benzaldehydlignende stoffer er der fastlagt en gruppe-ADI på 5 mg/kg lgv/dag (WHO 1996).

Vurderingen baseres dog på benzaldehyd, CAS nr. 100-52-7, hvor der er fundet et reproduktionsstudie med en NOAEL på 5 mg/kg lgv/dag (IUCLID 2000). Samtidig er der for benzaldehyd fundet en RfD værdi på 0,1 mg/kg lgv/dag (IRIS 2004). Da disse værdier ligger under WHOs gruppe-ADI, er de anset for en smule sikrere.

Da der ikke er fundet grænseværdier for effekter for mængde optaget i kroppen, er der anvendt NOAEL til beregning af sikkerhedsmarginen (MOS).

Med anvendelse af NOAEL 5 mg/kg lgv/dag er MOS til den højeste fundne optagelse: 5/0,0063 = 790.

Samlet vurdering

Med en MOS værdier på 790 og derover, samt at ingen af de optagne mængder når i nærheden af den kroniske orale RfD for benzaldehyd, som skønnes at være mere toksisk end 4-hydroxy-3,5-dimethoxy-benzaldehyd, vurderes 4-hydroxy-3,5-dimethoxy-benzaldehyd ikke at udgøre en sundhedsmæssig risiko for forbrugeren.

4.3.11 N-Methyl-2-pyrrolidon

Identifikation:

Navn	N-Methyl-2-pyrrolidon
CAS nr.	872-50-4
EINECS nr.	212-828-1
Molekylformel	C5H9NO
Molekylstruktur
Molekylvægt	99,13 g/mol
Synonymer	N-Methylpyrrolidinon
	1-Methyl-2-pyrrolidone

Smeltepunktet er -24°C. Kogepunktet er 202°C. Vandopløseligheden er høj ved 25°C (blandbart med vand). Damptrykket er 25,3 Pa ved 25°C (Riddick et al. 1986). Octanol/vand fordelingskoefficienten er målt til log Kow –0,46 (IUCLID 2000).

Klassifikation

N-Methyl-2-pyrrolidon er optaget på Listen over farlige stoffer og klassificeret (Miljøministeriet 2002):

Anvendelse

Stoffet har flere anvendelser indenfor den kemiske industri bl.a. i maling, farver og lak. Stoffet anvendes som opløsningsmiddel og i produktionen af pigmenter og trykfarver (IUCLID 2004, CICAD 2001).

Effekter på sundhed

N-Methyl-2-pyrrolidon har en lav akut toksicitet.

Der er fundet en del data for akut giftighed. Af dem kan nævnes:

Optagelse af akut toksiske doser ved oral indgift, dermal eksponering eller eksponering via inhalation forårsager funktionelle forstyrrelser og påvirker centralnervesystemet. Der er observeret lokalirritation af åndedrætssystemet ved eksponering via inhalation og i mave-tarm-kanalen efter oral indtagelse (CICAD 2001).

N-Methyl-2-pyrrolidon har et lavt potentiale for hudirritation og et moderat potentiale for øjenirritation hos kaniner (IUCLID 2000).

I et 13 ugers forsøg med eksponering via inhalation blev rotter eksponeret for 0, 500, 1000 og 3000 mg/m³ i 6 timer/dag i 5 dage om ugen. Der blev observeret irritation og sårdannelser i næsen ved 1000 mg/m³. Ved 3000 mg/m³ blev der fundet reduceret kropsvægt og fald i den relative testikelvægt. NOAEL blev herefter fastsat til 500 mg/m³ (CICAD 2001).

Af studier med længere tids oral eksponering er der i en 28 dages test, hvor rotter blev indgivet stoffet oralt (via slange) i doseringerne 0, 257, 514, 1028 og 2060 mg/kg lgv/dag, blev der observeret dosisafhængige forøgelse i relativ lever og nyrevægt ved 1028 mg/kg lgv/dag, dvs. NOAEL var 514 mg/kg lgv/dag (CICAD 2001).

I et 90-dages studium blev rotter indgivet stoffet i føden i doseringerne 0, 3000, 7000 og 18000 mg/kg føde/dag svarende til 0, 169, 433 og 1057 mg/kg lgv/dag for hanner og 0, 217, 565 og 1344 mg/kg lgv/dag for hunner. Der blev observeret fald i kropsvægten og effekter på nervesystemet ved 433 og 565 mg/kg lgv/dag for henholdsvis hanner og hunner. NOAEL i hanner og hunner var henholdsvis 169 og 217 mg/kg lgv/dag (CICAD 2001).

Grænseværdier

Grænseværdien for arbejdspladser er 5 ppm svarende til 20 mg/m³ (AT 2002).

B-værdien er 0,5 mg/m³ (Miljøstyrelsen 2002).

TDI værdien er 0,6 mg/kg lgv/dag. Værdien er baseret på 90-dages studiet med en NOAEL på 169 mg/kg lgv/dag divideret med en sikkerhedsfaktor på 300 (10 for interspecies og 10 for intraspecies forskelle og 3 for justering fra 90 dages forsøg til kronisk) (CICAD 2001).

Optagelse

N-Methyl-2-pyrrolidon absorberes hurtigt efter inhalation, oral eller dermal eksponering og fordeles i hele organismen. Cirka 80% af den indgivne dosis udskilles via urinen indenfor 24 timer (Åkesson og Paulsson 1997). Derfor antages en 100% optagelse.

Vurdering

Vurderingen af oral eksponering er baseret på eksponering i 3 timer til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen er sat til 100%.

Tabel 19. Optagelse af N-methyl-2-pyrrolidon ved oral eksponering

N-Methyl-2-pyrrolidon er fundet i ekstrakter fra 5 produkter.

TDI værdien på 600 μg/kg lgv/dag er ikke overskredet. Den højeste optagelse ligger en faktor på ca. 30 under TDI værdien.

Anvendes NOAEL 169 mg/kg lgv/dag fra 90 dages fødetoxicitetsstudiet, bliver sikkerhedsmarginen (MOS) mindst: 169/0,019 = 8900.

Samlet vurdering

N-Methyl-2-pyrrolidon vurderes ikke at udgøre en sundhedsmæssig risiko for forbrugeren af legetøjet.

4.3.12 3,5,5-Trimethyl-2-cyclohexen-1-on (=isophoron)

Identifikation:

Navn	3,5,5-Trimethyl-2-cyclohexen-1-on (= isophoron)
CAS nr.	78-59-1
EINECS nr.	201-126-0
Molekylformel	C9H14O
Molekylstruktur
Molekylvægt	138,21 g/mol
Synonymer	3,5,5-Trimethylcyclohex-2-enone (EINECS navn)
	Isophorone

Smeltepunktet er -8,1°C. Kogepunktet er 215°C. Vandopløseligheden er 12000 mg/l ved 20°C (IUCLID 2000). Damptrykket er 58 Pa ved 25°C (0,438 mmHg, Daubert og Danner 1989). Octanol/vand fordelingskoefficienten er målt til log Kow 1,67 (IUCLID 2000).

Klassifikation

3,5,5-Trimethyl-2-cyclohexen-1-on er optaget på Listen over farlige stoffer og klassificeret (Miljøministeriet 2002):

Anvendelse

3,5,5-Trimethyl-2-cyclohexen-1-on anvendes som opløsningsmiddel i syntetiske resiner, polymerer, polyacrylater og cellulosederivater og har en del anvendelser i visse malinger og trykfarver (IPCS 1995).

Sundhed

3,5,5-Trimethyl-2-cyclohexen-1-on har en lav til moderat akut toksicitet.

Der er fundet en del data for akut giftighed. Af dem kan nævnes:

3,5,5-Trimethyl-2-cyclohexen-1-on vurderet lokalirriterende for øjne, næse og hals men ikke for hud (IPCS 1995, OECD 2003).

Af studier med længere tids eksponering foreligger flere studier.

I et 91 dages studie med gentagen oral indgift (repeated dose toxicity study) af rotter, som blev indgivet 3,5,5-trimethyl-2-cyclohexen-1-on via gavage i doseringerne 0, 62,5, 125, 250, 500 og 1000 mg/kg lgv/dag 5 dage om ugen, blev der kun observeret effekter som et dødsfald ved den højeste dosering. NOAEL er derfor fastsat til 500 mg/kg lgv/dag (IUCLID 2000).

I et 91 dages studie med gentagen oral indgift (repeated dose toxicity study) af mus, som blev indgivet 3,5,5-trimethyl-2-cyclohexen-1-on via gavage i doseringerne 0, 62,5, 125, 250, 500 og 1000 mg/kg lgv/dag 5 dage om ugen, blev der kun observeret effekter som dødsfald ved den højeste dosering og dosisrelateret reduceret kropsvægt hos hanner ved 250 mg/kg lgv/dag og højere. NOAEL er derfor fastsat til 125 mg/kg lgv/dag (IUCLID 2000).

I et 90 dages forsøg med beagle hunde, som dagligt 7 dage om ugen blev oralt indgivet stoffet i gelatinekapsler i doseringer 0, 35, 75 og 150 mg/kg lgv/dag, blev der ikke fundet væsentlige stofrelaterede effekter ved nogen af de anvendte koncentrationer. NOAEL er derfor fastlagt til 150 mg/kg lgv/dag (IUCLID 2000).

I 2-årige carcinogenforsøg med mus og rotter, som blev indgivet stoffet oralt via gavage i 5 dage om ugen med doseringerne 250 og 500 mg/kg lgv/dag, blev der observeret nogen evidens på kræftfremkaldende effekt (tumorer) ved patologiske undersøgelser af nyrerne hos hannerne men ikke hos hunner ved den laveste dosering (NTP 1984).

Grænseværdier

Grænseværdien for arbejdspladser er 5 ppm svarende til 25 mg/m³ med bemærkning LK. L markerer, at grænseværdien er en loftværdi, som ikke på noget tidspunkt må overskrides. K betyder, at stoffet er optaget på listen over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende (AT 2002).

B-værdien er 0,03 mg/m³ (Miljøstyrelsen 2002).

Oral RfD værdien er 0,2 mg/kg lgv/dag.

Baseret på 90 dages hundeforsøget med NOAEL 150 mg/kg lgv/dag og de 2-årige carcinogenforsøg med en omregning af de 250 mg/kg lgv indgivet 5 dage om ugen til 7 dage/uge (250 x 5/7 =) 179 mg/kg lgv/dag samt en sikkerhedsfaktor på 1000 (10 for inter-, 10 for intraspecies forskelle og 10 for subkronisk til kronisk (hund) eller 10 for LOAEL til NOEL for rottestudiet) er der beregnet en oral RfD på 0,2 mg/kg lgv/dag (IRIS 2004).

Optagelse

Ved oral indgift af radioaktivt mærket 3,5,5-trimethyl-2-cyclohexen-1-on blev 93% genfundet i urinen og udåndingsluften indenfor 24 timer. Optagelsen af stoffet over huden er hurtig, hvilket antyder en let dermal absorption (IPCS 1995). Baseret på disse oplysninger antages en 100% optagelse.

Vurdering

Vurderingen af oral eksponering er baseret på eksponering i 3 timer til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen er sat til 100%.

Tabel 20. Optagelse af 3,5,5-trimethyl-2-cyclohexen-1-on ved oral eksponering

3,5,5-Trimethyl-2-cyclohexen-1-on overskrider ikke RfD værdien på 200 μg/kg lgv/dag. Den højeste beregnede orale optagelse på 6,6 μg/kg lgv/dag ligger en faktor 30 under RfD værdien.

Anvendes NOAEL 125 mg/kg lgv/dag fra 91 dages fødetoksicitetsstudiet med mus, bliver sikkerhedsmarginen (MOS) mindst: 125/0.0066 = 19000.

Samlet vurdering

3,5,5-Trimethyl-2-cyclohexen-1-on vurderes på baggrund af RfD værdien og MOS ikke at udgøre en sundhedsmæssig risiko for forbrugeren af legetøjet.

4.3.13 Vanillin

Identifikation

Navn	Vanillin
CAS nr.	121-33-5
EINECS nr.	204-465-2
Molekylformel	C8H8O3
Molekylstruktur
Molekylvægt	152,15 g/mol
Synonymer	4-Hydroxy-3-methoxy-benzaldehyd
	3-Methoxy-4-hydroxy-benzaldehyd
	4-Hydroxy-m-anisaldehyd
	Methylprotocatechuic aldehyde
	Vanillaldehyd

Stoffets smeltepunkt er 81,5°C. Kogepunktet er 284°C (Kirk-Othmer 1991). Damptrykket er 0,016 Pa ved 25°C (0,00012 mmHg) (Yaws 1994) eller 0,33 Pa (OECD 1996). Vandopløseligheden er 11000 mg/l ved 25°C (Yalkowsky og Dannenfelser 1992). Fordelingskoefficienten log Kow er målt til 1,23 (OECD 1996).

Klassifikation

Vanillin er ikke klassificeret (Miljøministeriet 2002).

Anvendelse

Vanillin forekommer som naturligt stof i planter og er identificeret fra planteolier, balsam, resiner og træ. Den bedst kendte naturlige kilde er planten Vanilla planifolia fra Orkidefamilien (Kirk-Othmer 1991, Ullmann 1993).

Vanillin fremstilles også syntetisk fra guaiacol, men fremstilles især fra lignin som er hovedkomponenten i affald fra sulfit pulp i papirindustrien (Hocking 1997).

Vanillin bruges i fødevarer ("vanilje"), farmaceutiske midler og i kosmetik- og parfumeindustrien.

Effekter på sundhed

Vanillin er en phenol aldehyd med reaktive aldehyd- og hydroxyldele i molekylet.

Akut giftighed:

Inhalation af dampe fra mættede opløsninger viste ingen akut giftighed. Derimod observeredes lokalirritation ved applikation på hud og slimhinder (Kirk-Othmer 1991).

En 30 dages inhalationstest med eksponering i 4 timer/dag, 5 dage om ugen med mættede dampe ved 20°C viste ingen mortalitet men tab i kropsvægt og effekter på lever og hæmoglobin niveau (ECB 2000).

Et 4 måneders inhalationsstudie viste, at 15 mg/m³ (LOAEL) påvirkede nerver og cardiovaskulær systemerne, lever og blod systemer. NOAEL er derfor fastsat til 0,5 mg/m³ (ECB 2000).

En lang række fødetoksicitetstests er udført og resumeret i IUCLID (ECB 2000) og SIDS (OECD 1996). De væsentligste er gengivet nedenfor:

I et 14 ugers studie med oral indgift ved gavage med 300 mg vanillin/kg 2 gange om ugen til rotter blev der ikke observeret skadelige effekter.

Rotter der blev fodret med føde indeholdende vanillin i mængder på 20 mg/kg/dag over 18 uger viste ingen tegn på skadelige effekter, mens 64 mg/kg/dag over 10 uger viste væksthæmning og skader på myocardiet, lever, nyre, lunger, milt og mave.

I rotter som blev fodret med føde indeholdende vanillin over 13 uger blev der observeret væksthæmning og forstørrelse af lever, nyrer og milt ved dosis niveauerne 5% (2500 mg/kg/dag*), mild påvirkning ved 1% (500 mg/kg/dag*), og ingen ændringer ved 0,3% (150 mg/kg/dag*).

Fire til seks uger gamle rotter blev holdt i 91 dage på en føde med vanillin udviste ingen skadelige effekter ved niveauerne 3000 ppm (150 mg/kg/dag*), milde skadelige effekter ved 10000 ppm (500 mg/kg/dag*) og væksthæmning og forstørrelse af lever, nyre og milt ved 50000 ppm (2500 mg/kg/dag*).

Rotter, der blev fodret med vanillin i føden i niveauerne 10,000 ppm (500 mg/kg/dag*) over 16 uger, 1000 ppm (50 mg/kg/dag*) over 27-28 uger, 20000 eller 50000 ppm (1000 eller 2500 mg/kg/dag*) over 1 år, eller 5000, 10000, eller 20000 ppm (250, 500, eller 1000 mg/kg/dag*) over 2 år, viste ingen skadelige effekter på tilvækst eller blodbilledet, og der blev ikke fundet makroskopiske eller mikroskopiske ændringer i væv (Hagan et al. 1967).

Rotter fodret i 5 uger med en føde indeholdende vanillin i 0,5 g/kg føde viste symptomer på forgiftning, inklusive fald i binyrenes funktion og i leverprotein (Kirwin og Galvin 1993).

*Baseret på en fødefaktor på 0,05 for en 0,35 kg rotte (US-EPA 1985).

Den højeste NOEL fra det 1-årige rotte studie med gentagen oral indgift (repeated dose toxicity) var 50000 ppm svarende til 2500 mg/kg/dag. NOEL i det 2 årige rottestudie var 1000 mg/kg lgv/dag. Det er sidstnævnte værdi fra Hagan et al. (1967), der er anvendt af WHO til fastlæggelse af ADI-værdi.

Der er udført teratogen, genotoxicitet og carcinogen tests, som alle var negative, dvs. der var ingen indikation på sådanne effekter (OECD 1996).

Grænseværdier

En grænseværdi for arbejdsmiljø er ikke fundet (AT 2002).

En ADI (Acceptable Daily Intake) på 10 mg/kg er blevet accepteret af FAO/WHO and EU (OECD 1996) baseret på NOEL 1000 mg/kg lgv/dag fra et 2-årigt rottestudium (Hagan et al. 1967).

Af JECFA er vanillin anbragt i struktur klasse I sammen med andre terpenoide stoffer, dvs. vanillin er tillagt en gruppe-ADI på 0,05 mg/kg/dag.

Optagelse

Der er ingen data fundet om optagelse. Der er derfor anvendt 100% optagelse.

Vurdering

Vurderingen af oral eksponering er baseret på eksponering i 3 timer til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen er sat til 100%.

Tabel 21. Optagelse af vanillin ved oral eksponering

Af ovenstående ses, at ingen af de mængder, der optages ved oral eksponering vil medføre en dosis på over ADI på 50 μg/kg lgv/dag.

Den af WHO foreslåede ADI på 10 mg/kg lgv/dag er heller ikke overskredet.

Anvendes NOAEL 1000 mg/kg lgv/dag fra det 2-årige rottestudium bliver sikkerhedsmarginen (MOS) mere end: 1000/0,0047 = 200000.

Samlet vurdering

Vanillin indebærer ingen sundhedsmæssig risiko for forbrugeren ved oral eksponering for de migrerede de mængder, der er konstateret ved analyse af de udvalgte trælegetøjsprodukter.

4.3.14 Barium

Identifikation af stoffet

Smeltepunktet er 710°C. Kogepunktet er 1600°C (Budavari 1996).

Damptrykket er antaget meget lavt, og vandopløseligheden også meget lille.

Klassificering

Barium og bariumforbindelser er ikke klassificeret.

Anvendelse

En del bariumforbindelser bl.a. barium acetat anvendes i farvestoffer (Budavari 1996). Bariumforbindelser anvendes i en række industrier, men også til kosmetik, farmaceutiske midler samt i maling og farver (CICAD 2001).

Effekter på sundhed

De toksiske effekter er baseret på antagelsen, at barium-ionen er det aktive stof, idet undersøgelserne som regel er udført med vandopløselige bariumsalte og resultaterne derefter omregnet til bariumækvivalenter.

Akutte oral LD₅₀ værdier for rotter indgivet bariumchlorid, -carbonat, og –sulfid ligger mellem 118 og 800 mg/kg lgv. (IPCS 1990).

I et 13 ugers rottestudium fik rotter bariumchlorid i drikkevandet i daglige doseringer på 0, 125, 500, 1000, 2000 og 4000 mg/l svarende til 0, 10, 30, 65, 110, og 180 mg/kg/lgv. Baseret på nyreeffekter blev NOAEL sat til 65 mg/kg lgv/dag i et NTP studium fra 1994 (CICAD 2001).

I et kronisk rottestudium blev rotter doseret oralt via drikkevand i 2 år med 0, 500, 1250 og 2500 mg bariumchlorid/l svarende til 0, 15, 45 og 75 mg/kg lgv for hunner og 0, 15, 30 og 60 mg/kg for hanner. Baseret på en relativ forøgelse af nyrevægten blev NOAEL fastsat til 45 mg/kg lgv/dag (CICAD 2001).

Den kritiske effekt for mennesker synes at være forhøjet blodtryk (hypertension) og skadelige effekter på nyrerne (CICAD 2001).

I et oralt studium på mennesker blev der indgivet bariumchlorid i drikkevand i gradvist forøgede doser i 4 ugers perioder, mens blodbilledet løbende blev vurderet. NOAEL blev fastsat til 10 mg Ba/l/dag, hvor forsøgspersonerne fik 1,5 l/dag. Med antagelse af en gennemsnitsvægt på 70 kg svarer det til en NOAEL på 0,21 mg/kg lgv/dag (Wones et al. 1990).

I et epidemiologisk studium af befolkningsgrupper i USA blev der beregnet en NOAEL på 7,3 mg Ba/l/dag. Under antagelse af indtagelse af 2 l/dag og 70 kg legemsvægt svarede 7,3 mg Ba/l til 0,21 mg/kg lgv/dag (Brenniman og Levy 1984).

Grænseværdier

Grænseværdien for arbejdsmiljø er 0,5 mg/m³ (AT 2002).

B-værdien er foreløbig fastlagt til 0,005 mg/m³ (Miljøstyrelsen 2002).

RIVM har beregnet en acceptabel daglig indåndingskoncentration (HAC) til 0,001 mg/m³ (Baars et al. 2001).

US-EPA har foreslået en acceptabel daglig indtagelse (RfD) på 0,070 mg/kg lgv/dag baseret på flere studier, men med udgangspunkt i studierne af Wones et al. (1990), Brenniman og Levy (1984) og NTP (1994), som blev tillagt en sikkerhedsfaktor på 3 (0,21/3 = 0,07 mg/kg lgv/dag (IRIS 2002).

WHO har foreslået en TDI på 0,02 mg/kg lgv/dag baseret på Wones et al. (1990) med en sikkerhedsfaktor på 10 for datamangler og potentiel forskel på børn og voksne (0,21/10 = 0,02 mg/kg lgv/dag (WHO 1996, CICAD 2001).

RIVM har beregnet tolerabel daglig indtagelse på TDI 0,020 mg/kg lgv/dag ud fra samme betragtninger (Baars et al. 2001).

Ifølge Bekendtgørelsen for legetøj må biotilgængeligheden af barium som følge af anvendelsen af legetøjet ikke overstige 25 μg/dag (Bkg. 1116, 2003).

Optagelse

Absorptionen efter oral indtagelse er stærkt påvirkelig af f.eks. føde i mave-tarm-kanalen, som kan binde barium, længden af studietiden og dyreart. Der er derfor fundet absorptionsværdier, der varierer fra 0,7-85% (CICAD 2001).

I et studium på mennesker er det fundet, at absorptionen var ca. 10% med 90-98% udskilt via fæces og 2-10% via urinen (Cember et al. 1961, Tipton et al. 1969).

I en hollandsk vurdering er estimeret, at biotilgængeligheden ved inhalation er 75%. Biotilgængeligheden ved oral indtagelse er estimeret til 10% (Baars et al. 2001).

Vurdering

Vurderingen af oral eksponering er baseret på eksponering i 3 timer til barn på 10 kg legemsvægt (lgv). Absorptionen er sat til 100% og 10%.

Tabel 22. Optagelse af barium ved oral eksponering

De fundne koncentrationer for oral optagelse varier mellem 9 og 28 μg/kg lgv/dag, hvis optagelsen antages 100%.

Anvendes den hollandske biotilgængelighedsværdi, som angiver, at absorptionen er 10% vil de beregnede optagelser være de i tabellens højre kolonne nævnte værdier. Det vil bringe alle de beregnede optagelser under TDI værdien på 20 μg/kg lgv/dag.

Anvendes NOAEL på 10 mg/kg lgv/dag fra studiet på mennesker bliver sikkerhedsmarginen (MOS) mindst: 10/0,0284 = 350 med 100% optagelse og 3500 med 10% optagelse.

Ifølge Legetøjsbekendtgørelsen må biotilgængeligheden af barium ikke overstige 25 μg/dag. Værdien 25 μg/dag er baseret på et antaget oralt indtag af 8 mg af legetøjet, dvs. den maksimale biotilgængelige koncentration af barium i legetøjet må være maksimalt 3125 mg Ba/kg legetøj (CSTEE 2004). I standarden EN 71-3 er anført grænseværdien 1000 mg Ba/kg legetøj (EN 71-3). Med en biotilgænge-lighed på 10% er de målte migrationsmængder på 29-90 μg/g (= mg/kg) således langt under de 1000 mg Ba/kg legetøj.

På den anden side må det bemærkes, at den væsentligste kilde til metaleksponering af børn er via føden. Andre kilder til eksponeringen er ikke medtaget i vurderingen. Sættes grænsen for legetøjets bidrag f.eks. til 10% af TDI værdien 20 μg/kg lgv, så kommer 3 produkter over denne grænse.

Samlet vurdering

Baseret på MOS og under antagelse af at 10% absorption er mest realistisk vurderes det, at barium ikke udgør en potentiel sundhedsmæssig risiko for forbrugeren af trælegetøj.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juli 2005, © Miljøstyrelsen.