Etablering af en kvalitetsstyringsordning på natur- og miljøområdet

Bilag 6 Eksempler på eksisterende lokale procedurer for afgørelser inden for et udvalgt sagsområde i tilknytning til natur- og miljøadministration

Eksempel 1

X-købing Kommune BYGGERI / ANLÆG / TERRÆNÆNDRING / ANBRINGELSE AF AFFALD (SKOVLOVENS § 11) – TILLADELSE Niveau:
2
Ansvarlig:
NN
Version:
1.0
Dokumentbrugere:
Alle
Redaktør:
TAP
Revideres:
Før 2008-xx-xx
Dokumentnummer:
S11-1
Gælder fra:
2005-xx-xx

Stikord

Skovloven, byggeri, anlæg, terrænændring, affald, § 11-tilladelse

Formål

At sikre, at § 11-tilladelser i henhold til Skovloven administreres forskriftsmæssigt i overensstemmelse med politik, mål, gældende regulering og krav i øvrigt.

Gyldighedsområde

Gælder for alle distrikter. Denne procedure bruges kun ved tilladelser. Afslag meddeles efter procedure S11-2.

Ansvar

Den sagsbehandler, som sagen tildeles, administrerer sagen selvstændigt fra start til slut. Ansøgning om tidsforlængelse af tidligere givne tilladelser skal dog drøftes med NN, inden tilladelse gives.

Fremgangsmåde

Den modtagne ansøgning gås igennem. Der tages stilling til, om svaret kræver nærmere planlægning, partshøring, tværkommunal koordination mv.

Der skal altid tages stilling til spørgsmålet om erstatningsskov, og det skal begrundes, hvorfor man eventuelt ikke kræver erstatningsskov, jf. bekendtgørelsen.

Tilladelsens skal gives tidsbegrænset, og kan normalt ikke forlænges.

Offentlige myndigheder skal ikke stille sikkerhed.

Skriveanvisninger

Tekstblokken under Paradigma sættes ind i distriktets eget brevpapir. Der udarbejdes et svar på den modtagne ansøgning grundlag heraf.

Der skal aldrig være ”/” i det færdige brev. Står der ”/”, skal der vælges mellem flere muligheder. Der kan måske tænkes andre muligheder end de foreslåede.

Opregninger med • … er også valgmuligheder, som der skal tages stilling til, inden svaret afsendes.

Tekst af formen ”[…]” skal erstattes med den relevante tekst.

Relevant tekst skal indsættes i alle felter mærket med ”…”.

Paradigma

”Ansøgning om tilladelse til … på ejendommen, matr.nr. … i … kommune

Afgørelse

Skov- og Naturstyrelsen giver hermed tilladelse til … på matr. nr. … Der vedlægges kort, hvoraf / byggeriets / anlæggets / terrænændringens / affaldets placering og omfang fremgår.

Vilkår

Projektets udformning ...

Tidsbegrænsning … Tilladelsen kan ikke forventes forlænget i en ny tidsbegrænset periode. Hvis udnyttelsen til … ønskes forlænget efter udløbet af tidsbegrænsningen, vil der eventuelt kunne gives en permanent tilladelse mod udlæg af erstatningsskov.

  • Der udlægges erstatningsskov, jf. vedlagte afgørelse om fredskovspligt på matr. nr. … samt vilkårene herfor.
  • Der udlægges erstatningsskov på …(størrelse, træartssammensætning, placering). Erstatningsarealet skal være godkendt af statsskovdistriktet inden projektet sættes i gang.
  • Der udlægges erstatningsskov på …(størrelse, træartssammensætning, placering). Et erstatningsareal skal forelægges for … Statsskovdistrikt til godkendelse senest den …
  • Der udlægges erstatningsskov på … ha. Vilkåret om erstatningsskov anses for opfyldt, ved at puljearealet på matr. nr. … nedskrives i tingbogen med det anførte antal ha.
  • Der udlægges erstatningsskov på … ha. Vilkåret anses for opfyldt ved at Skov- og Naturstyrelsen udlægger … ha erstatningsskov med sammenhæng til anden fredskov. Faktura vil blive fremsendt.
  • Sikkerhed for etablering af erstatningsskoven inden for fristen …

Andet

Der stilles ikke vilkår om erstatningsskov, fordi …

Afgørelsen er truffet i medfør af § 38, jf. § 11, stk. 1 og § 39 / § 40 [hvis vilkårene skal tinglyses] i skovloven (lov nr. 453 af 9. juni 2004) og § 1 / § 2 / § 4 / § 6 / § 7 i bekendtgørelse om erstatningsskov (nr. 874 af 24. november 1997).

Denne afgørelse vedrører kun forholdet til skovloven.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 3 år efter, at den er meddelt, jf. skovlovens § 42.

Redegørelse for sagen

[Her skal stå et resume af den brevveksling der har været: ansøgning, indhentning af udtalelser, partshøring mv. Husk, at der skal foretages partshøring, hvis der indhentes faktiske oplysninger, som ansøgeren ikke er bekendt med.

Det fremgår af vejledningen om der skal indhentes udtalelser fra særlige parter, fx jordbrugskommission eller amt.

Amtet skal altid høres, hvis der er tale om et Natura 2000-område eller et § 3 areal efter naturbeskyttelsesloven].

Med brev af … har De ansøgt om tilladelse til … på matr. nr. … Ejendommen er fredskovspligtig.

… Statsskovdistrikt har besigtiget / indhentet oplysninger fra …

Amt / kommune … har udtalt …

De har fået forelagt amtets / kommunens … udtalelse, og har hertil oplyst / bemærket …

[EF habitatarter

Vedrører afgørelsen arealer, hvor der findes arter, der er omfattet af bilag IV i EF-habitatdirektivet, må der ikke træffes afgørelse, som kan beskadige eller ødelægge arternes yngle- eller rasteområder.]

[EF habitat- eller fuglebeskyttelsesområde

Vedrører afgørelsen et Natura 2000-område, skal der i afgørelsen indgå en vurdering af indgrebet i forhold til lokalitetens integritet, jf. vejledningen:

Arealet er beliggende i et område, der er omfattet af EF-habitatdirektivet / EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Ophævelse af fredskovspligten på arealet skønnes ikke

  • at indebære en forringelse af området,
  • at indebære en forringelse af områdets naturtyper,
  • at indebære en forringelse af områdets levesteder for beskyttede arter,
  • at medføre forstyrrelser med betydelige negative konsekvenser for de beskyttede arter,
  • at være i strid med Natura 2000-skovplanen for området

fordi …]

Begrundelse for afgørelsen

Efter skovlovens § 11, stk. 1, må der på fredskovspligtige arealer ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald. Efter § 38 kan der dog gives dispensation, når særlige grunde taler for det.

Praksis for tilladelse til byggeri, etablering af anlæg, gennemførelse af terrænændringer og anbringelse af affald uden sammenhæng med skovdriften er meget restriktiv. I praksis gives kun tilladelse, såfremt der ikke kan findes en placering uden for fredskov, og såfremt hensynet til overordnede samfundsmæssige formål vejer tungere end hensynet til at bevare arealet som fredskov.

[Næste afsnit tages med, hvis ansøgningen drejer sig om anlæg af en golfbane. I alle andre sager udelades afsnittet:

I forbindelse med vedtagelsen af skovloven i 2004, har ministeren tilkendegivet, at der i visse tilfælde ud fra en helhedsbetragtning kan gives tilladelse til anlæg af golfbaner. Det kræves dog, at det fredskovsareal, som inddrages til golfbane, ikke besidder væsentlige kvaliteter til opfyldelse af skovlovens formål. Projektet skal desuden samlet set indebære en forbedring af landskab, natur, miljø og rekreative forhold. Endelig skal der ved større projekter have været gennemført en offentlig debat om projektet, inden tilladelsen gives.]

[Her skal der stå en nærmere begrundelse for hvorfor netop dette byggeri / anlæg / terrænændring / affaldsanbringelse kan tillades på dette sted, jf. vejledningen].

Hverken planlægningsbestemmelser, fredninger eller servitutter er til hinder for byggeriet / anlægget / terrænændringen / anbringelsen af affald…

På den baggrund finder Skov- og Naturstyrelsen, at der kan gives tilladelse til byggeriet / anlægget / terrænændringen / anbringelsen af affald… på de ovennævnte vilkår.

Klagevejledning m.v., jf. § 60 og §§ 62–64 i skovloven

Afgørelsen kan påklages til Naturklagenævnet. Følgende er klageberettigede:

Adressaten for afgørelsen. (Skovdistriktet anses dog ikke for klageberettiget)

Enhver, som i øvrigt har en individuel væsentlig interesse i sagen.

Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.

Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

Klagefristen er 4 uger. Klagen indgives skriftligt til Skov- og Naturstyrelsen, … Statsskovdistrikt, som derefter sender klagen til Naturklagenævnet sammen med afgørelsen og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. De vil få besked fra Skov- og Naturstyrelsen, hvis andre end De selv klager.

Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af en klage, at den der klager indbetaler et gebyr på 500 kr. til nævnet. En opkrævning på gebyret vil blive sendt til vedkommende, når nævnet har modtaget klagen fra Skov- og Naturstyrelsen. Naturklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis den der klager får helt eller delvis medhold i klagen.

Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der klages over afgørelsen, må tilladelsen ikke udnyttes, før Naturklagenævnet har truffet afgørelse eller bestemmer andet.

Hvis De vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal sagen anlægges inden 6 måneder fra meddelelsen af afgørelsen.

Med venlig hilsen

[Underskrift]

Kopi til:

Eventuelle klageberettigede med væsentlig individuel interesse i sagen

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 Kbh. Ø

Friluftsrådet, amtsrepræsentanten

Eventuelle klageberettigede foreninger mv., som har anmodet om at blive underrettet, dvs.:

Dansk Kano- og Kajakforbund, Idrættens Hus, 2605 Brøndby

Dansk Forening for Rosport, Postboks 74, Skovalléen 38 A, 2880 Bagsværd

når afgørelsen vedrører sejlbare vandarealer og landområder i tilknytning hertil, og

Danmarks Idræts-Forbund, Konsulentafdelingen, Idrættens Hus, 2605 Brøndby

når afgørelsen vedrører interesser som foreningen varetager.

Kopi af afgørelsen til samlesagen.

________________________

Skov- og Naturstyrelsen er bemyndiget til at træffe afgørelse på miljøministerens vegne i medfør af § 13, nr. 28 [hvis der stilles vilkår: og 29] [hvis vilkåret tinglyses: og 30] i bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Skov- og Naturstyrelsen (nr. 963 af 21. september 2004).”

Eksempel 2

X-købing Kommune BYGGERI / ANLÆG / TERRÆNÆNDRING / ANBRINGELSE AF AFFALD (SKOVLOVENS § 11) – AFSLAG Niveau:
2
Ansvarlig:
NN
Version:
1.0
Dokumentbrugere:
Alle
Redaktør:
TAP
Revideres:
Før 2008-xx-xx
Dokumentnummer:
S11-2
Gælder fra:
2005-xx-xx

Stikord

Skovloven, byggeri, anlæg, terrænændring, affald, § 11-afslag

Formål

At sikre, at § 11-afslag i henhold til Skovloven administreres forskriftsmæssigt i overensstemmelse med politik, mål, gældende regulering og krav i øvrigt.

Gyldighedsområde

Gælder for alle distrikter. Denne procedure bruges kun ved afslag. Tilladelser meddeles efter procedure S11-1.

Ansvar

Den sagsbehandler, som sagen tildeles, administrerer sagen selvstændigt fra start til slut.

Fremgangsmåde

Den modtagne ansøgning gås igennem. Der tages stilling til, om svaret kræver nærmere planlægning, partshøring, tværkommunal koordination mv.

Skriveanvisninger

Tekstblokken under Paradigma sættes ind i distriktets eget brevpapir. Der udarbejdes et svar på den modtagne ansøgning grundlag heraf.

Der skal aldrig være ”/” i det færdige brev. Står der ”/”, skal der vælges mellem flere muligheder. Der kan måske tænkes andre muligheder end de foreslåede.

Opregninger med • … er også valgmuligheder, som der skal tages stilling til, inden svaret afsendes.

Tekst af formen ”[…]” skal erstattes med den relevante tekst.

Relevant tekst skal indsættes i alle felter mærket med ”…”.

Paradigma

”Ansøgning om tilladelse til … på matr.nr. … i … kommune

Afgørelse

Skov- og Naturstyrelsen giver hermed afslag på Deres ansøgning om tilladelse til / byggeri / anlæg / terrænændring / anbringelse af affald på matr.nr. … Der vedlægges kort, hvoraf …(projektets)… placering og omfang fremgår.

Afgørelsen er truffet i medfør af § 38, jf. § 11, stk. 1 i skovloven (lov nr. 453 af 9. juni 2004).

Redegørelse for sagen

[Her skal stå et resume af den brevveksling der har været: ansøgning, indhentning af udtalelser, partshøring mv. Husk at der skal foretages partshøring, hvis der indhentes faktiske oplysninger som ansøgeren ikke er bekendt med.

Det fremgår af vejledningen om der skal indhentes udtalelser fra særlige parter, fx jordbrugskommission eller amt.

Amtet skal altid høres, hvis der er tale om et Natura 2000-område eller et § 3 areal efter naturbeskyttelsesloven].

Med brev af … har De ansøgt om tilladelse til … på matr. nr. … Ejendommen er fredskovspligtig.

… Statsskovdistrikt har besigtiget / indhentet oplysninger fra …

Amt / kommune … har udtalt …

De har fået forelagt amtets / kommunens … udtalelse, og har hertil oplyst / bemærket …

Begrundelse for afgørelsen

Efter skovlovens § 11, stk. 1 må der på fredskovspligtige arealer ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald. Efter § 38 kan der dog gives dispensation, når særlige grunde taler for det.

Praksis for tilladelse til byggeri, etablering af anlæg, gennemførelse af terrænændringer og anbringelse af affald uden sammenhæng med skovdriften er meget restriktiv. I praksis gives kun tilladelse, såfremt der ikke kan findes en placering uden for fredskov, og såfremt hensynet til overordnede samfundsmæssige formål vejer tungere en hensynet til at bevare arealet som fredskov.

[Hvis afgørelsen gælder en golfbane:

I forbindelse med vedtagelsen af skovloven i 2004, har ministeren tilkendegivet, at der i visse tilfælde ud fra en helhedsbetragtning kan gives tilladelse til anlæg af golfbaner. Det kræves dog, at det fredskovsareal, som inddrages til golfbane, ikke besidder væsentlige kvaliteter til opfyldelse af skovlovens formål. Projektet skal desuden samlet set indebære en forbedring af landskab, natur, miljø og rekreative forhold. Endelig skal der ved større projekter have været gennemført en offentlig debat om projektet, inden tilladelsen gives.]

  • Skov- og Naturstyrelsen finder det ikke godtgjort, at arealet ud fra overordnede samfundsmæssige hensyn bør anvendes til …, fordi …
  • Skov- og Naturstyrelsen finder det ikke godtgjort, at byggeriet / anlægget / terrænændringen / anbringelsen af affald ikke kan placeres uden for det fredskovspligtige areal, fordi …
  • Arealet kan ikke anvendes fordi … (en eller flere af de nævnte betingelser ikke er opfyldt)
  • Projektet agtes iværksat i et område, som vil blive beskadiget eller ødelagt som yngle- eller rasteområde for arter, der er omfattet af bilag IV i EF-habitatdirektivet, fordi …

Projektet agtes iværksat i et område, som er omfattet af EF-habitatdirektivet / EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og vil

  • indebære en forringelse af området,
  • indebære en forringelse af områdets naturtyper,
  • indebære en forringelse af områdets levesteder for beskyttede arter,
  • medføre forstyrrelser med betydelige negative konsekvenser for de beskyttede arter,
  • vil være i modstrid med Natura 2000-skovplanen for området,

fordi …

Andet

Skov- og Naturstyrelsen finder herefter ikke, at der foreligger særlige grunde, der taler for at forbudet mod / byggeri / anlæg / terrænændringer / anbringelse af affald fraviges.

Klagevejledning m.v., jf. § 60 og §§ 62–64 i skovloven

Afgørelsen kan påklages til Naturklagenævnet. Følgende er klageberettigede:

Adressaten for afgørelsen. (Skovdistriktet anses dog ikke for klageberettiget)

Enhver, som i øvrigt har en individuel væsentlig interesse i sagen.

Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.

Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

Klagefristen er 4 uger. Klagen indgives skriftligt til Skov- og Naturstyrelsen, … Statsskovdistrikt, som derefter sender klagen til Naturklagenævnet sammen med afgørelsen og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. De vil få besked fra Skov- og Naturstyrelsen, hvis andre end De selv klager.

Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af en klage, at den der klager indbetaler et gebyr på 500 kr. til nævnet. En opkrævning på gebyret vil blive sendt til vedkommende, når nævnet har modtaget klagen fra Skov- og Naturstyrelsen. Naturklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis den der klager får helt eller delvis medhold i klagen.

Hvis De vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal sagen anlægges inden 6 måneder fra meddelelsen af afgørelsen.

Med venlig hilsen

[Underskrift]

Kopi til:

Eventuelle klageberettigede med væsentlig individuel interesse i sagen.

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 Kbh. Ø

Friluftsrådet, amtsrepræsentanten

Eventuelle klageberettigede foreninger mv. som har anmodet om at blive underrettet, dvs..:

Dansk Kano- og Kajakforbund, Idrættens Hus, 2605 Brøndby

Dansk Forening for Rosport, Postboks 74, Skovalléen 38 A, 2880 Bagsværd

når afgørelsen vedrører sejlbare vandarealer og landområder i tilknytning hertil, og

Danmarks Idræts-Forbund, Konsulentafdelingen, Idrættens Hus, 2605 Brøndby

når afgørelsen vedrører interesser som foreningen varetager.

Amt, kommune og andre myndigheder som har været inddraget i sagen

Kopi af afgørelsen til samlesagen

______________________________

Skov- og Naturstyrelsen er bemyndiget til at træffe afgørelse på miljøministerens vegne i medfør af § 13, nr. 28 i bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Skov- og Naturstyrelsen (nr. 963 af 21. september 2004)”.

 



Version 1.0 November 2005, © Miljøstyrelsen.