| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Etablering af en kvalitetsstyringsordning på natur- og miljøområdet

3 Udvalgets nedsættelse og kommissorium

Kapitel 3 omtaler udvalgets nedsættelse og dets kommissorium med præciseringer af heri indeholdte ansvar og opgaver. Kapitlet perspektiverer udvalgsarbejdet og omtaler arbejdsgrundlaget i form af givne vilkår og forudsætninger, eksisterende lovgivning, politiske vedtagelser, kommunalreformens konsekvenser på natur- og miljøområdet, samspillet med øvrige forvaltningsområder mv.

3.1 Baggrunden for arbejdet

Miljøministeriet nedsatte i november 2004 det rådgivende Kvalitetsstyringsudvalg, hvis kommissorium og sammensætning fremgår af henholdsvis bilag 2 og bilag 3 i denne rapport.

Baggrunden for udvalgets arbejde er aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om etableringen af en kvalitetsstyringsordning i forbindelse med overførslen af en stor del af amternes opgaver til kommunerne. Ordningen skal bidrage til at sikre opgavevaretagelsens faglige kvalitet, effektivitet og ensartethed.

Allerede da Miljøministeriet i forbindelse med Strukturkommissionens arbejde i 2003 blev bedt om at udarbejde en sektoranalyse, som bl.a. skulle vurdere, hvordan natur- og miljøopgaverne kunne varetages i en henholdsvis 2-leddet og en 3-leddet myndighedsstruktur, blev det påpeget, at det ville være nødvendigt at imødegå faglige problemer, hvis man valgte en 2-leddet struktur.

Spørgsmålet om faglig bæredygtighed har været centralt i forskellige interesseparters kommentarer til strukturaftalen på dette forvaltningsområde. Med udgangspunkt i den nuværende situation i den kommunale sektor har det således lydt fra flere sider: "Kommunerne vil ikke fagligt forsvarligt kunne varetage opgaverne."

I den forbindelse er det anført, at sikringen af den natur- og miljøfaglige kvalitet i sagsbehandlingen både knytter sig til tilstedeværelsen af de tilstrækkelige retningslinier for kommunernes faglige vurderinger og afgørelser og til opbygningen af en faglig forsvarlig administration på området.

Den faglige kvalitet i kommunernes sagsbehandling gennem kvalitetsstyringsordningen skal sikre det sidste. Det skal bemærkes, at der med faglig forsvarligt ikke alene tænkes på natur- og miljøfagligt forsvarligt. I den fremførte bekymring indgår fx tillige risikoen for, at kommunernes administration bliver lemfældig, langsom og uensartet, hvilket bl.a. kan give anledning til en uheldig konkurrenceforvridning for virksomheder mv. beliggende i forskellige kommuner. Med begreberne faglig kvalitet, effektivitet og ensartethed i kvalitetsstyringsordningen menes således den del af kvalitetssikringen, som vedrører organiseringen af natur- og miljøarbejdet.

Det har ikke været udvalgets opgave at komme med forslag til supplerende retningslinier. Men det er af flere af udvalgets medlemmer påpeget, at supplerende retningslinier vil være nødvendige på visse områder.

I den forbindelse har udvalget noteret sig miljøministerens forslag om, at der – efter at lovforslagene er vedtaget – etableres et kontaktforum, hvor myndigheder og interesseorganisationer får lejlighed til at udveksle synspunkter for derigennem at identificere behovet for at følge kommunalreformen op med fx supplerende retningsliner.

Med beslutningen om, at amterne nedlægges, og at kommunerne overtager en stor del af amternes opgaver, har forligsparterne således fundet, at der skal etableres en kvalitetsstyringsordning, som kan understøtte kommunernes kvalitetssikring og opbygning af ekspertise i varetagelsen af de nye opgaver på natur- og miljøområdet.

Det er vigtigt, at ordningen udformes i et tæt samarbejde med kommunerne for at sikre, at ordningen forankres lokalt. Indholdet af en kvalitetsstyringsordning er derfor ikke behandlet nærmere i Udmøntningsplanen (den supplerende strukturaftale). De beskrevne elementer i en ordning er i kommissoriet for Kvalitetsstyringsudvalget beskrevet i overordnede vendinger. Også implementeringsformen er det ligeledes overladt til udvalget at komme med anbefalinger til, jf. kapitel 9 i denne rapport.

Man bør hæfte sig ved, at nok vil etableringen af en kvalitetsstyringsordning være en nyskabelse i den danske natur- og miljøadministration, men anbefalingerne i denne rapport bygger på eksisterende og velkendte krav til kvalitetsstyringssystemer, som mange virksomheder og også enkelte kommuner har indført på frivilligt grundlag.

Såvel kommuner som amter har solide erfaringer med forskellige former for kvalitetssikring. Der er således i høj grad tale om genbrug. Det nye består i, at der er tale om en samlet, systematiseret ordning, der ikke alene kan udgøre et værktøj for den samlede natur- og miljøadministration, men også vil kunne kombineres med andre administrationsområders eventuelle kvalitetsstyringssystemer.

Udvalget konstaterer, at der inden for visse andre kommunale forvaltningsområder – fx vedrørende ældreservice – findes velfungerende kvalitetsstyringsordninger, som indeholder elementer, der svarer til, hvad der er indeholdt i den ordning, som denne rapport beskriver. Baseret på de ekspertudtalelser, som udvalget har haft til rådighed, konstaterer udvalget, at den her foreslåede ordning vil have en høj grad af forenelighed med eksisterende ordninger af tilsvarende art rundt om i kommunerne.

3.2 Udvalgets opgave

Det er Kvalitetsstyringsudvalgets opgave at komme med nærmere anbefalinger til, hvordan ordningen bør udformes – med hensyn til såvel indhold som form.

Det er imidlertid ikke Kvalitetsstyringsudvalgets opgave at opbygge en kvalitetsstyringsordning i detaljer, men udelukkende at tage stilling til ordningens overordnede principper, som efterfølgende kan udmøntes.

Af kommissoriet fremhæves:

  1. Ordningen skal styrke de decentrale natur- og miljøadministrationer
     
  2. Udvalget skal overveje hensigtsmæssigheden af forskellige metoder i forhold til følgende elementer i en kvalitetsstyringsordning, fx:
     
    • Sikring af de fornødne faglige kompetencer, som skal være til rådighed for kommunerne til at løse de nye opgaver
       
    • Opstilling af kvalitetsmål for løsning af væsentlige lovbestemte opgaver
       
    • Sikring af koordination på tværs af kommunegrænser
       
    • Dokumentation af indsatsen i kommunerne
       
  3. Udvalget skal komme med anbefalinger til, hvorledes de forskellige elementer i en kvalitetsstyringsordning bør udmøntes fra statens side
     
  4. Udvalgsarbejdet skal afsluttes ultimo april 2005 med en rapport, som kan danne grundlag for eventuel udarbejdelse af lovforslag med henblik på fremsættelse i Folketingssamlingen 2005/06.

Fristen er som følge af udskrivelsen af valg senere blevet forlænget til udgangen af maj 2005.

3.3 Udvalgsarbejdets afgrænsninger

Rapporten er udarbejdet, så den kan anvendes i Miljøministeriet og kommunerne ved kvalitetsstyringsordningens praktiske udformning og udmøntning.

3.3.1 Relationen til natur- og miljølovgivningen

Kvalitetsstyringsordningen er et redskab, der kan være med til at sikre, at opgavevaretagelsen foregår på det rette faglige, lovmæssige og forvaltningsmæssige grundlag.

Den indeholder således nogle krav til arbejdet med at organisere natur- og miljøarbejdet, og indebærer ikke hverken skærpelse eller reduktion af kravene i den eksisterende lovgivning om natur- og miljøbeskyttelse.

Det er dog samtidig udvalgets opfattelse, at etableringen af en kvalitetsstyringsordning, vil være med til at skabe synlighed omkring natur- og miljølovgivningens forvaltning.

3.3.2 Samspillet med anden lovgivning/forvaltning

Kvalitetsstyringsordningen vedrører, jf. kommissoriet for Kvalitetsstyringsudvalget, alene natur- og miljøområdet, jf. bilag 1. Men udvalget har med sine anbefalinger tilstræbt, at ordningen ikke ville adskille sig væsentligt fra andre administrationsområders eventuelle kvalitetsstyringssystemer, som kommunerne vælger at indføre af egen drift.

Administrationen inden for de enkelte dele af natur- og miljøområdet hænger ofte sammen med reguleringer efter anden lovgivning, som der enten skal tages hensyn til eller samtidig meddeles tilladelse efter, fx vejlovgivningen, landbrugslovgivningen, planlovgivningen mv. I forbindelse med kvalitetssikring af behandlingen af sager efter natur- og miljølovgivningen skal det sikres, at hensynene efter denne anden lovgivning også inddrages, herunder VVM. Fx bør anvendte checklister tage højde for dette. Hvor kommunerne også har kompetencen til at træffe afgørelse efter denne anden lovgivning, kunne kvalitetsstyringssystemet måske med fordel anvendes i den samlede sagsbehandling, hvor afgørelserne omfatter samme sag.

3.3.3 Eventuel opbygning af kommunale videnscentre

Eventuel opbygning af kommunale videnscentre indgår ikke i kommissoriet for dette udvalgsarbejde. Emnet har derfor ikke været særskilt debatteret eller belyst under udvalgsarbejdet.

I dag er der erfaringer på jordforureningsområdet, hvor amterne har opbygget et centersamarbejde, der fungerer som en effektiv erfaringsudveksling mellem amterne, ligesom samarbejdet har virket fremmende for en faglig udvikling.

Udvalget har noteret sig, at kommunale videnscentre på udvalgte områder inden for natur- og miljøområdet eventuelt kan være en mulighed, som kommuner kan gøre brug af til at sikre en effektiv erfaringsudveksling mellem kommunerne, og som således kunne supplere kvalitetsstyringsordningen med hensyn til sikring af opgavevaretagelsens faglige kvalitet.

3.3.4 Særligt vedrørende kommunalreformens forvaltningsgrundlag og digital forvaltning

Fundamentet for en effektiv myndighedsudøvelse er, at forvaltningsgrundlaget, herunder datagrundlaget, er tilgængeligt, ensartet og standardiseret på tværs af myndighederne. Dette har også betydning for, at en kvalitetsstyringsordning kan komme til at fungere optimalt.

Opgaverne vedrørende sikring af forvaltningsgrundlaget på natur- og miljøområdet, herunder datagrundlaget, ligger imidlertid uden for Kvalitetsstyringsudvalgets kommissorium.

Denne opgave varetages af en tværgående projektgruppe for kommunalreformens forvaltningsgrundlag og digital forvaltning på miljøområdet. Arbejdet er organiseret under Miljøministeriets formandskab og med deltagelse af Amtsrådsforeningen, KL og Den Digitale Taskforce. Projektgruppen er etableret i forlængelse af beslutning i bestyrelsen for Projekt Digital Forvaltning, som også har godkendt projektgruppens vision og projektbeskrivelse.

Miljøministeriet, Amtsrådsforeningen, KL og Den Digitale Taskforce er enige om, at arbejdet med at sikre forvaltningsgrundlaget i forbindelse med kommunalreformen går ud fra et grundlæggende princip om, at miljømyndighedernes miljødata og datamodeller på længere sigt standardiseres, så data kan udveksles og indgå i en sammenkoblet struktur. [1] I perioden frem til 2007 er hovedudfordringen i denne forbindelse at sikre data i amternes nuværende systemer bl.a. inden for arealinformationssystemerne, Amternes Miljøportal og øvrige systemer. Som led i dette vil der ske en prioritering af, hvor der samtidig kan ske en yderligere standardisering.

For så vidt angår forvaltningsgrundlaget i form af kort, sker der ligeledes et standardiseringsarbejde i regi af Servicefællesskabet for Geodata, hvor Kort & Matrikelstyrelsen (formand), KL, Amtsrådsforeningen, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Direktoratet for Fødevareerhverv og Vejdirektoratet deltager [2]. Servicefællesskabet arbejder for, at administrationsgrundlaget for kommunernes varetagelse af natur- og miljøopgaverne baseres på standardiseret, landsdækkende og ajourført geografisk grundlag.

Fodnoter

[1] Der henvises til hjemmesiden Projekt Kommunalreformens Forvaltningsgrundlag og Digitalforvaltning: www.miljoeforvaltning2007.dk, hvor visionen kan læses.

[2] For yderligere informationer henvises til hjemmesiden: www.xyz-geodata.dk

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 November 2005, © Miljøstyrelsen.