Etablering af en kvalitetsstyringsordning på natur- og miljøområdet

4 Sammenfatning og anbefalinger

Kapitel 4 sammenfatter rapportens og dermed udvalgets anbefalinger

4.1 Indledning

Som et led i den fortsatte udmøntning af kommunalreformen har regeringen ønsket, at kommunerne etablerer en kvalitetsstyringsordning, som skal styrke de decentrale natur- og miljøadministrationer og dermed bidrage til at sikre borgere og virksomheder en effektiv og ensartet administration.

Kvalitetsstyringsudvalget kommer i denne rapport med anbefalinger til, hvordan en kvalitetsstyringsordning på natur- og miljøområdet kunne udformes – med hensyn til såvel indhold som form.

Udvalget anbefaler, at en kvalitetsstyringsordning udformes som et kvalitetsledelses- og styringssystem i stil med andre kendte systemer, hvor der i kraft af krav om opstilling af mål, procedurer, overvågning, evaluering og offentliggørelse m.v. sker en kvalitetssikring af sagsbehandlingen i kommunerne. En sådan ordning vil således kunne være et væsentligt element til sikring af faglig kvalitet, effektivitet og ensartethed.

Udvalget understreger, at en sådan kvalitetsstyringsordning selvsagt ikke alene kan sikre kvaliteten i natur- og miljøarbejdet. Sikring af den faglige kvalitet knytter sig således også til tilstedeværelsen af de tilstrækkelige retningslinier (love, bekendtgørelser, vejledninger m.v.). Det har imidlertid ikke været udvalgets opgave at komme med forslag til supplerende retningslinier.

Udvalgets opgave har været afgrænset til natur- og miljølovgivningen. Udvalget bemærker imidlertid, at administrationen af de enkelte dele af denne lovgivning ofte hænger sammen med anden lovgivning, herunder eksempelvis planlovgivning (herunder VVM), vejlovgivning, landbrugslovgivning m.v. Der er imidlertid intet til hinder for, at det foreslåede system kan anvendes i den samlede sagsbehandling.

Det bemærkes, at udvalgets opgave har været at foreslå et system, der som udgangspunkt ikke må medføre merudgifter for det offentlige. I tråd hermed har udvalget lagt vægt på, at udvalgets forslag skal udgøre et fundament for indførelse af enkle, ubureaukratiske, konsistente og sammenhængende kvalitetsstyringssystemer i kommunerne.

4.2 Ordningens hovedprincipper

Udvalget finder, at en kvalitetsstyringsordning skal opbygges med to hovedformål for øje: sikring af den faglige bæredygtighed og sikring af brugernes tillid og tilfredshed med opgavevaretagelsen.

Det første formål opnås ved opstilling af krav til organisering af natur- og miljøarbejdet i kommunerne ved etablering af selve ledelses- og styringssystemet. Udvalget bemærker, at selv om et sådant system vil være en nyskabelse, har både kommuner og amter solide erfaringer med forskellige former for kvalitetssikring.

Sikring af brugernes tillid og tilfredshed søges opnået gennem en sikring af ensartet behandling af alle brugere og ved en høj grad af gennemsigtighed i processerne, herunder krav om offentliggørelse af indsats og resultater.

De to hovedformål, jf. ovenfor, skal suppleres med lokalt fastsatte mål for opgavevaretagelsen.

Samspillet mellem ordningens elementer til sikring af kvaliteten er illustreret i Fig. 1.

Fig. 1. Samspillet mellem elementerne i kvalitetsstyringsordningen.

Fig. 1. Samspillet mellem elementerne i kvalitetsstyringsordningen.

4.3 Indholdsmæssige delelementer i ordningen

Udvalget anbefaler, at

  • der skal opstilles kvalitetsmål for sagsbehandlingen af væsentlige lovbestemte opgaver,
     
  • kvalitetsmålene opnås ved krav om fastsættelse af procedurer for organisering af opgavevaretagelsen i kommunerne,
     
  • ordningen skal sikre, at de fornødne faglige kompetencer er til rådighed for kommunerne ved effektiv kompetencestyring og krav om overvejelser ved tilkøb af kompetence,
     
  • ordningen skal sikre den nødvendige koordinering af natur- og miljøadministrationen på tværs af kommunegrænserne,
     
  • der skal være krav om periodisk overblik over kvalitetsstyringsordningens indsats og resultater
     
  • ordningen skal sikre gennemsigtighed ved en offentliggørelse af kommunens indsats og resultater og ved indberetning til staten, og at
     
  • der skal etableres en overvågning, der bl.a. bør omfatte intern audit, brugertilfredshedsundersøgelser, ledelsesevaluering af systemet, politiske drøftelser og ekstern audit (systemcertificering fra et akkrediteret organ evt. etableret i tværkommunalt regi), evt. suppleret med benchmarking.

4.4 Gennemførelse af ordningen

Udvalget anbefaler, at

  • ordningen skal være obligatorisk [3] for kommunerne,
     
  • den obligatoriske ordning gennemføres enten ved lov(e) og tilhørende bekendtgørelser alene eller ved en politisk aftale mellem miljøministeren og KL suppleret med lov(e) og tilhørende bekendtgørelser,
     
  • den bindende del af ordningen består i et sæt fælles rammer (et kravdokument), indeholdende de under 4.3 nævnte delelementer,
     
  • ordningen gøres enkel og ubureaukratisk for den enkelte kommune,
     
  • kravdokumentet er udformet på en sådan måde, at det sikrer, dels at kommunerne kan anvende et andet system, forudsat dette bevisligt er mindst lige så godt, dels at ordningen kan kombineres med andre kvalitetsstyringssystemer, som kommunerne på andre administrationsområder måtte have eller vælger at indføre af egen drift,
     
  • det skal sikres, at kvalitetsstyringsordningen tillige gælder for evt. myndighedsopgaver, som er eller bliver uddelegeret,
     
  • de fælles rammer skal udfyldes af kommunerne ved vedtagelse af procedurer inden for de fælles rammer, og
     
  • der for at opnå stordriftsfordele og lette systemetableringen i den enkelte kommune bør igangsættes udvikling af et sæt standardprocedurer, der tilbydes kommunerne.

Udvalget bemærker, at implementeringen af kvalitetsstyringsordningen bør ske i tæt samspil og parallelt med de processer og den ressourceplanlægning, der løbende finder sted i kommunerne i forbindelse med gennemførelsen af kommunalreformen.

Udvalget anbefaler, at der i forbindelse med den endelige udformning af kravdokumentet foretages en nærmere prioritering af de opgaver, der er indeholdt i kvalitetsstyringsordningen. Udvalget foreslår, at højeste prioritet gives til implementering af krav til de opgaver, der overføres fra amterne til kommunerne og disse opgavers samspil med kommunernes øvrige opgaver inden for natur- og miljøområdet, da opgaver overført fra amterne vil være nye for kommunerne. Der skal blandt andet gives høj prioritet til opgaven med at sikre de tilstrækkelige faglige kompetencer og behandling af de kommunegrænseoverskridende spørgsmål.

Udvalget anbefaler, at der gives mulighed for, at store dele af udarbejdelsen af de nødvendige procedurer kan ske, inden de amtslige medarbejdere endeligt overflyttes til kommunerne.

4.5 Forvaltningsgrundlag og vidensdeling

Udvalget har noteret sig, at miljøministeren ved flere lejligheder har givet udtryk for, at der som led i kommunalreformen vil blive udarbejdet de nødvendige supplerende retningslinier for natur- og miljøadministrationen. Initiativet med at etablere en kvalitetsstyringsordning er således blot et af de nødvendige skridt for at sikre en bæredygtig, effektiv og ensartet natur- og miljøadministration.

Udvalget bemærker endvidere, at fundamentet for en effektiv myndighedsudøvelse tillige omfatter, at der foreligger et ensartet og tilgængeligt forvaltningsgrundlag, herunder datagrundlag. Sådanne overvejelser falder ligeledes uden for udvalgets arbejde, idet dette er organiseret i en selvstændig projektgruppe under Miljøministeriets formandskab med deltagelse af ARF, KL og Den Digitale Taskforce.

Eventuel opbygning af kommunale videnscentre falder uden for udvalgets arbejde. Udvalget har imidlertid noteret sig, at opbygning af sådanne centre evt. kunne være en mulighed til sikring af en effektiv erfaringsudveksling mellem kommunerne – som supplement til den foreslåede kvalitetsstyringsordning.


Fodnoter

[3] Udvalget beskriver alene de overordnede rammer for ordningen. Niveauet for udfyldelsen af rammerne må tilpasses de økonomiske forudsætninger. Såfremt det videre arbejde med udfyldelsen af rammerne for kvalitetsstyringsordningen, herunder omfanget og karakteren af standardprocedurer, tidsplan for implementering mv. viser sig ikke at kunne undgå at medføre offentlige merudgifter, som ikke modsvares af tilsvarende mindre udgifter, må der inden implementeringen foretages en yderligere prioritering af opgaverne under og indholdet i den foreslåede ordning i tråd med kommissoriets mål og udvalgets anbefalinger.

 



Version 1.0 November 2005, © Miljøstyrelsen.