Etablering af en kvalitetsstyringsordning på natur- og miljøområdet

8 Miljø- og retssikkerhedsmæssige samt økonomiske og administrative konsekvenser af udvalgets anbefalinger

Kapitel 8 omtaler de miljø- og retssikkerhedsmæssige samt økonomiske og administrative konsekvenser af den i rapporten foreslåede ordning.

Udvalget foreslår, at en kvalitetsstyringsordning skal opbygges med to hovedformål for øje - sikring af den faglige bæredygtighed og sikring af brugernes tillid og tilfredshed. Dette skal sikres ved etablering af et ledelses- og styringssystem med krav om udarbejdelse af procedurer. Heri ligger bl.a., at ordningen skal bidrage til at sikre, at administrationen sker på det rette faglige og lovgivningsmæssige grundlag, at sagsbehandlingen tilrettelægges effektivt, og at der sker en ensartet behandling af ensartede sager. Ordningen skal således bl.a. medvirke til at sikre, at de fornødne faglige kompetencer er til rådighed, og at der sker den nødvendige tværkommunale koordination. Herved vil ordningen bidrage til at understøtte almindelige forvaltningsretlige regler til sikring af, at der træffes saglige og korrekte afgørelser, ligebehandling, krav om sagsoplysning mv.

8.1 Miljø

En kvalitetsstyringsordning med en organisering af natur- og miljøarbejdet i form af krav til tilstedeværelsen af den tilstrækkelige faglige kompetence og krav til procedurerne for opgavevaretagelsen forventes som afledet effekt at have positive miljømæssige konsekvenser. Ordningen vil ikke direkte have miljømæssige konsekvenser. De positive konsekvenser for miljøet fremkommer ved, at de eksisterende regler anvendes bedre.

8.2 Retssikkerhed

Kvalitetsstyringsordningen skal på det retssikkerhedsmæssige område bidrage til at sikre, at kommunerne i fremtiden løser natur- og miljøopgaverne på mindst samme niveau, som amterne gør det i dag - der er altså tale om en status quo-forpligtelse. Det er udvalgets opfattelse, at den foreslåede ordning ved at sikre det faglige og miljø-, natur- og forvaltningsretlige niveau i sagsbehandlingen og ved sin gennemsigtighed vil styrke retssikkerheden ved den konkrete sagsbehandling.

8.3 Økonomi

Det er udvalgets opfattelse – efter at have hørt både virksomheders og myndigheders erfaringer med andre tilsvarende ordninger i kommunalt regi – at en kvalitetsstyringsordning ikke alene vil være med til at kvalitetssikre løsningen af natur- og miljøopgaverne, men at der efter bare et par år formentlig vil blive tale om visse effektiviseringer af selve sagsbehandlingen. Udvalget har imidlertid ikke haft grundlag for at påvise, om disse effektiviseringer vil kunne opveje de udgifter, som er forbundet med implementering og drift af et kvalitetsstyringssystem.

Det har været udvalgets opgave at opstille anbefalinger til, hvordan ordningen skal udformes. Der er således ikke tale om, at udvalget beskriver en detaljeret ordning, men udelukkende de overordnede rammer for ordningen. Udvalget har i sit arbejde lagt vægt på en omkostningseffektiv ordning, og at dette skal ske i overensstemmelse med principperne i udvalgets kommissorium om, at ordningen som udgangspunkt ikke må medføre offentlige merudgifter. Dertil skal der udarbejdes et antal standardprocedurer, for at ressourceforbruget i kommunerne i forbindelse med implementeringen af kvalitetsstyringsordningen minimeres. Endvidere må niveauet for udfyldelsen af rammerne tilpasses de økonomiske forudsætninger om udgiftsneutralitet som har ligget til grund for udvalgets arbejde.

Enhver kommune skal sikre et vist kvalitetsniveau i sagsbehandlingen og her er kvalitetsstyringsordningen et godt værktøj, der kan bidrage til at sikre retssikkerhed og ensartethed mv. Der vil være en række omkostninger forbundet med at drive ordningen i den enkelte kommune, men det er udvalgets vurdering at et kvalitetsstyringssystem vil være et vigtigt redskab i fokuseringen på kvalitet, således at der sikres en ensartet og kvalificeret sagsbehandling i alle kommuner.

Kommunerne er, som konsekvens af strukturreformen, i gang med at omorganisere og opbygge nye rutiner. En kvalitetsstyringsordning vil kunne lette dette arbejde - herunder kommunernes overtagelse af opgaver fra amterne. Det bør derfor tilstræbes, at indførelsen af kvalitetsstyringsordningen koordineres med den øvrige omstillingsproces i amter og kommuner for derved at minimere, men næppe eliminere, startomkostningerne i forbindelse med implementeringen af kvalitetsstyringsordningen.

Såfremt det videre arbejde med udfyldelsen af rammerne for kvalitetsstyringsordningen, herunder omfanget og karakteren af standardprocedurer, tidsplan for implementering mv. viser sig ikke at kunne undgå at medføre offentlige merudgifter, som ikke modsvares af tilsvarende mindre udgifter, må der inden implementeringen foretages en yderligere prioritering af opgaverne under og indholdet i den foreslåede ordning i tråd med kommissoriets mål og udvalgets anbefalinger.

 



Version 1.0 November 2005, © Miljøstyrelsen.