Screeningsundersøgelse for campylobacter i vand

3 Badevand

I Miljøstyrelsens projekter ”Hygiejnisk kvalitet af spildevand fra offentlige renseanlæg” og ”Smitstoffer i spildevand” er der påvist campylobacter i størrelsesordenen 100 – 10.000 per 100 ml. Det rensede spildevand udledes til badevandet. Campylobacter findes i badevand, men niveauer og frekvenser er ikke undersøgte. Dette projekt kan således bidrage til at få mere viden om forekomst af campylobacter i vandmiljøet. Det undersøgte badevand er havvand, fordi det udgør langt størstedelen af det danske badevand. Badestederne er valgt således at en generel varierende badevandskvalitet indgår i projektet.

3.1 Materialer og metoder

3.1.1 Prøveudtagning

Screeningsundersøgelsen omfattede 153 prøver af kystbadevand. Prøverne er udtaget sammen med prøver til den almindelige kontrol af kystbadevand. Prøverne er udtaget i sterile brune flasker, disse er transporteret afskærmet fra lys og under køl til analyselaboratoriet. Prøverne er udtaget i badesæsonen.

3.1.2 Analyser

Analyserne er udført i henhold til Forslag til Dansk Standard 39180 – Vandundersøgelse – detektion og bestemmelse af termotolerante campylobacter. juni 2004 (bilag A). Princippet i analysemetoden er membranfiltrering af prøverne efterfulgt af preopformering af filtrene i Bolton bouillon og i Preston bouillon. Preinkubation er foretaget mikroaerofilt ved 37,0°C ± 1,0°C i 44 ± 4 timer. Efter inkubation er udstreget fra hver bouillon på overfladen af det selektive substrat mCCDA. Pladerne er inkuberet ved 41,5°C ± 1,0°C i 44 ± 4 timer, hvorefter pladerne er aflæst. Verifikation af suspekte kolonier er foretaget ved undersøgelse for vækst under aerobe og under microaerofile forhold. Isolater uden aerob vækst er mikroskoperet for morfologi og bevægelighed. Alle analyserne er påbegyndt indenfor 24 timer efter prøveudtagning. Indhold af Campylobacter er bestemt

semikvantitativt ved analyse af henholdsvis 10 ml, 100 ml og 1000 ml. Kontrolstammer af C. jejuni, C. coli og C. lari er medtaget som positive kontroller alle analysedage.

Prøverne er analyseret for de almindelige badevandsparametre – termotolerante coliforme bakterier og coliforme bakterier . Desuden er de almindelige feltmålinger - vandtemperatur, vindstyrke, sigtedybde og pH – medtaget for at undersøge mulige korrelationer til forekomst af campylobacter, fx fortyndingseffekt som følge af vejrliget.

3.2 Resultater

I nedenstående tabel 1 er vist det samlede resultat af campylobacter analyserne. Termofile campylobacter kunne isoleres fra i alt 20,3% af 153 prøver.

Tabel 1: Fund af termofile campylobacter i badevand

  Analyserede
prøver i
alt
<1 cfu/1000 ml 1 ≤ n <10
cfu/1000 ml
10 ≤ n < 100
cfu/1000 ml
≥ 100 cfu/1000
ml
Antal 153 122 21 5 5
Procent   79,7 13,7 3,3 3,3

De positive fund fordeler sig som vist i figur 2 hen over prøveudtagningsperioden. Prøverne med indhold af campylobacter > 100 cfu/1000 ml fordeler sig med 2 prøver udtaget 1. september og 3 prøver udtaget 2. september .

Figur 2: Indhold af campylobacter i badevand.

Figur 2: Indhold af campylobacter i badevand.

I figur 3 ses sammenhørende resultater af campylobacter analyser og prøvernes indhold af coliforme bakterier, E. coli og enterokokker.

Figur 3: Kimtal i badevandsprøverne.

Figur 3: Kimtal i badevandsprøverne.

I figur 4 fremgår fund af campylobacter og sammenhørende feltmålinger per prøve. Nogle af målingerne vises for tydelighedens skyld i transformeret form.

Figur 4: Indhold af campylobacter og sammenhørende feltmålinger i badevand.

Figur 4: Indhold af campylobacter og sammenhørende feltmålinger i badevand.

Tabel 2: Oversigt over niveau af de målte mikrobiologiske kvalitetsparametre.

Parameter Antal målinger Median Max
Campylobacter 153 <1 ≥100
Coliforme
bakterier
141 <10 410
Termotolerante
coliforme
bakterier
153 <10 410
Enterokokker 32 3 34

Tabel 2 viser variationerne af de enkelte mikrobiologiske parametre for det undersøgte badevand.

3.3 Diskussion

3.3.1 Korrelationer mellem indhold af campylobacter og kvalitetsparametre.

For at undersøge om der er sammenhæng mellem badevandskvaliteten og forekomsten af campylobacter er korrelationen mellem forskellige badevandsparametre og campylobacter beregnet.

Tabel 3: Parvis sammenligning mellem indhold af campylobacter og de enkelte kvalitetsparametre for badevand.

Campylobacter mod Korrelationskoefficient
Coliforme 0,27
Termotolerante
coliforme bakterier
0,20
Enterokokker 0,53
Prøveudtagningsdato -0,21
Vandtemperatur -0,37
Vindstyrke 0,20
Sigtdybde -0,29
pH -0,41

I denne screeningsundersøgelse er der fundet 20,3% prøver positive for campylobacter. Svenske undersøgelse fra 2000 fandt 16% positive prøver fra overfladevand i juni måned og 13% positive prøver fra overfladevand i november måned, mens kun 2% af prøverne fra overfladevand var positive i maj måned. Samme billede fandtes i en tidligere svensk undersøgelse, hvor de højeste fund ligeledes blev gjort i september- november måned.

Undersøgelser fra andre lande har vist frekvenser på mellem 2 og 82% (SLV rapport nr. 10, 2002), hvor de højeste frekvenser er fundet i vintermånederne og de laveste om sommeren. Det er almindeligt kendt at køling forlænger overlevelse af sygdomsfremkaldende mikroorganismer i vand, og campylobacter vil således også kunne overleve længe under køling, men termotolerante campylobacter formerer sig ikke ved temperaturer under 20°C. Overlevelsesevnen er forskellig for forskellige typer og stammer. Det er muligt at campylobacter overlever længere end de fækale indikatororganismer.

Campylobacter positive prøver forekommer (figur 3) både blandt høje og lave indhold af coliforme bakterier og E coli. Campylobacter negative prøver forekommer også i prøver med høje indhold af coliforme bakterier og høje indhold af E. coli. Der ses en meget svag korrelation mellem enterokokker og campylobacter (Korrelationskoefficient 0,53 jf. tabel 3), samme tendens fremgår af figur 5.

Figur 5: Sammenhørende resultater af campylobacter og enterokokker for badevand.

Figur 5: Sammenhørende resultater af campylobacter og enterokokker for badevand.

Antallet af sammenhængende målinger af enterokokker og campylobacter er imidlertid relativt lavt, og ikke mindst er antallet af positive campylobacter prøver lavt, og det kan ikke ud fra de foretagne målinger konkluderes at der er sammenhæng mellem parametrene.

I den svenske undersøgelse (SLV rapport nr. 10 2002) fandtes heller ingen korrelationer mellem indholdet af campylobacter og de mikrobiologiske kvalitetsparametrene for badevand. Det anføres at der i nogle undersøgelser kan påvises sammenhæng til coliforme og E. coli eller temperatur, mens der i andre undersøgelser ingen korrelationer kan påvises.

3.3.2 Campylobacter og forurening af badevand

Badevand kan forurenes med campylobacter fra dyr og tilførsel af afløb fra renset spildevand, drænvand m.v. Der er rapporteret om tilfælde, hvor samme serotype af campylobacter er påvist i græssende kvæg og i de søer, som kvæget drak vand fra.

Under badning og leg i vandet er der risiko for at sluge badevand, og dermed blive smittet med campylobacter. I denne screeningsundersøgelse er der i 3,3% af prøverne fundet indhold af campylobacter ≥ 100 cfu/1000 ml, men resultaterne er semikvantitative og det vides ikke hvor store de reelle forekomster er. Da den infektive dosis er lav, fra 500 til 10.000 cfu, kan det ikke udelukkes at badevand kan udgøre en risikofaktor. Specielt skal man være opmærksom på at følsomheden er større for børn og personer med nedsat immunforsvar.

3.4 Konklusion af badevandsanalyser

Screeningsundersøgelsen af badevand omfattede 153 prøver udtaget i perioden 24. august 2003 til 6. september 2003. 20,3% af prøverne var positive for campylobacter og 3,3% af prøverne indeholdt campylobacter i niveau ≥ 100 cfu/1000 ml. Baseret på at infektiv dosis er lav for campylobacter, at analyserne er semikvantitative – de faktiske forekomster kendes ikke, at fordelingen af mikroorganismer i vand er meget ujævn og at infektiv dosis er lavere for mennesker med nedsat eller svækket immunforsvar konkluderes det at indhold af campylobacter i det fundne niveau i badevand formodes at kunne udgøre en risko for badende.

 



Version 1.0 Marts 2006, © Miljøstyrelsen.