| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Screeningsundersøgelse for campylobacter i vand

4 Drikkevand

• 4.1 Materialer og metoder
  • 4.1.1 Prøveudtagning
  • 4.1.2 Analyser
• 4.2 Resultater
• 4.3 Diskussion
• 4.4 Konklusion af drikkevandsanalyser

Forurenet drikkevand kan være kilde til campylobacteriose. Miljøstyrelsens projekt ”Undersøgelse for patogener i udvalgte vandværker” viste at der ikke forekom campylobacter i drikkevand (råvand og rent vand). Der er ikke foretaget screening af forekomst af campylobacter i brønde og enkeltvandforsyninger. Dette projekt kan således bidrage til at få mere viden om forekomst af campylobacter i vandmiljøet.

4.1 Materialer og metoder

4.1.1 Prøveudtagning

Screeningsundersøgelsen omfattede 114 prøver af drikkevand. Prøverne er udtaget sammen med forenklede kontroller fra brønde og enkeltvandforsyninger. Prøverne er udtaget i sterile brune flasker, som er transporteret afskærmet fra lys og under køl til analyselaboratoriet. Prøverne er udtaget i perioden 15. september til 25 november 2004.

4.1.2 Analyser

Analyserne er udført efter samme metode som nævnt under 1.3.2. Alle analyserne er påbegyndt indenfor 24 timer efter prøveudtagning. indhold af Campylobacter er bestemt semikvantitativt ved analyse af hhv. 10 ml, 100 ml og 1000 ml. Kontrolstammer af C. jejuni, C. coli og C. lari er medtaget som positive kontroller alle analysedage.

Alle prøverne er analyseret efter samme analyseprogram som foreskrevet for forenklede kontroller, og efter de foreskrevne analysemetoder. Coliforme bakterier og E. coli er analyseret ifølge DS 2255, kimtal 22°C er analyseret ifølge DS 6222 og Clostridium perfringens ifølge DS 2256. I denne rapport er kun medtaget de mikrobiologiske resultater.

4.2 Resultater

Termofile campylobacter er isoleret fra 2 prøver ud af i alt 123 analyserede prøver, svarende til 1,62,8% positive fund. Niveau af campylobacter fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 4: Fund af termofile campylobacter i drikkevand.

De to prøver, hvorfra campylobacter kunne isoleres, havde høje kimtal, såvel kimtal 22°C som coliforme bakterier og E. coli. Som det fremgår af figur 6 fandtes samme niveauer af kimtallene i flere af de prøver, der var negative campylobacter.

Tabel 5: Mikrobiologiske analyseresultater for de to campylobacter positive drikkevandsprøver.

Tabel 6 oversigt over niveau af de mikrobiologiske kvalitetsparametre

Tabel 6 viser variationerne af de enkelte mikrobiologiske parametre for det undersøgte drikkevand.

Figur 6: Mikrobiologiske analyseresultater for drikkevand.

4.3 Diskussion

Da der i screeningsundersøgelsen kun er påvist campylobacter i to drikkevandsprøver har det ingen mening at udregne korrelationsværdier. De to positive prøver har begge kimtal ved 22°C i niveau >3000 cfu/ml, men det har mange af de campylobacter negative prøver også jf. tabel 6. Samme indhold af coliforme bakterier og af E coli som i de campylobacter positive prøver findes i andre af de analyserede prøver, men heri er der ikke påvist termotolerante campylobacter.

Som følge af det spinkle datamateriale kendes spredningen ikke for indhold af termofile campylobacter i drikkevand. Ved en så sporadisk forekomst af campylobacter er det nødvendig med en mere omfattende prøveudtagning for at dokumentere forekomst af campylobacter. Den infektiv dosis er lav (ca. 500 cfu) og man ved at mikroorganismer er meget ujævnt fordelt, selv i så homogene medier som vand. Det kan derfor ikke udelukkes at blot tilstedeværelse af campylobacter i drikkevand- dvs. få bakterier – kan udgøre en risiko. I de to nævnte tilfælde vil forureningen og dermed risikoen for tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende bakterier som campylobacter blive opdaget på grund af højt indhold af indikatororganismerne - coliforme bakterier og E. coli - samt af højt kimtal ved 22°C.

I litteraturen findes eksempler på drikkevandsprøver, der er positive for campylobacter , men med fravær af indikatororganismerne (SLV rapport nr. 10/2002). Som tidligere nævnt er det muligt at overlevelsesevnen er forskellig for campylobacter og indikatororganismerne. Det er også muligt at campylobacter overlever specielt godt i koldt (rent) vand, hvor der er meget lidt konkurrence fra andre mikroorganismer. Men den i andre undersøgelser ikke-konstaterede sammenhæng mellem forekomst af indikatororganismer og forekomst af campylobacter kan også skyldes de anvendte analysemetoder.

I dette projekt er anvendt analysemetode Forslag til Dansk Standard 39180 – Vandundersøgelse – detektion og bestemmelse af termotolerante campylobacter. juni 2004 (bilag A). Der anvendes to opformeringsmedier hhv. Bolton bouillon og Preston bouillon. 35% af de positive prøver er kun positive med Bolton bouillon som opformeringsmedium og 27% af de positive prøver er kun positive med Preston bouillon som opformeringsmedium.

I det svenske riksprojekt (SLV rapport nr. 10, 2002) er der gennemført parallelle analyser med traditionel dyrkningsteknik og PCR analyser. I flere tilfælde findes prøverne positive efter PCR metoden, men negative efter dyrkningsmetoden. Dette rejser spørgsmålet både om egnethed af dyrkningsmetoder og om campylobacter kan overgå til en levende men ikke dyrkbar form, når de befinder sig længe i kolde vandige miljøer. Dette fænomen er almindelig kendt for andre mikroorganismer. Det er ukendt om mikroorganismer i denne form kan udgøre nogen risiko for sundheden.

Drikkevand kan forurenes med campylobacter på samme måde, som det kan forurenes med andre mikroorganismer, herunder fækale bakterier som E. coli. Frekvensen af vandbåren smitte med campylobacter er lavere i Danmark end i de øvrige nordiske lande (SLV rapport). Dette skyldes formodentlig, at overfladevand i Danmark kun i få tilfælde anvendes til produktion af drikkevand.

4.4 Konklusion af drikkevandsanalyser

Screeningsundersøgelsen af drikkevand omfattede 123 prøver udtaget i perioden 15. september til 15. november 2004. 1,6% af prøverne var positive for campylobacter. 0,9% af prøverne (svarende til én prøve) indeholdt campylobacter i niveau ≥ 1 og <10 cfu/1000 ml og 0,9% af prøverne (svarende til én prøve) indeholdt campylobacter i niveau ≥ 10 og <100 cfu/1000 ml.

Grundet de meget få positive prøver kan der ikke konkluderes på sammenhænge til andre kvalitetsparametre. Forekomst af campylobacter i drikkevand er sporadisk, derfor er der brug for væsentlig større undersøgelse for at skaffe tilstrækkeligt datamateriale og dermed større viden om forureningskilder, forureningsniveauer og hvilke risici dette indebærer. Baseret på resultatet af dette projekt, af Miljøstyrelsens projekt ”Undersøgelse for patogener i udvalgte vandværker” og af antallet af registrerede tilfælde af vandbårne campylobacteriose vurderes campylobacter ikke at udgøre et problem i dansk drikkevand.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2006, © Miljøstyrelsen.