|
Årsrapport for regnskabsåret 2005 MålrapporteringMiljøstyrelsen har i 2005 haft 7 institutionsmål hvoraf mål 1-3 udmønter Miljøministeriets koncernmål for 2005, samt aggregerede mål for arbejdsprogram, sagsbehandlingstider og ministersager. Oversigt over målopfyldelse, del IKlik her for at se tabel med oversigt over målopfyldelse, del I Uddybende analyser og vurderinger, del III den uddybende analyse er der valgt at fokusere på flg. institutionsmål:
Institutionsmål 3: Implementering af kommunalreformen Mål og baggrund Målet var at bidrage til Miljøministeriets implementering af kommunalreformen inden 1. januar 2007. Der er tale om en fortsættelse af arbejdet fra 2003 og 2004, og arbejdet fortsætter (både som koncernmål og institutionsmål) i 2006. Arbejdet omfattede følgende:
Punkterne 3-54 skulle alene påbegyndes i 2005. Resultater Miljøstyrelsen har i overensstemmelse med målet:
Økonomi Ressourceforbruget har for den samlede opgavevaretagelse været ca. 8 årsværk, fordelt med 6 årsværk på lovarbejde mv., 1 årsværk på kvalitetsstyringsordningen og 1 årsværk på organisation og økonomi. I 2003 og 2004 var forbruget noget mindre – ca. halvdelen. I 2006 forventes det at ligge på et niveau som i 2005. Der er anvendt kr. 282.500 i forbindelse med kvalitetsstyringsordningen, mens lovarbejdet har medført omkostninger for kr. 117.300. Analyse og vurdering Både indholdet og ressourceforbruget har været meget afhængig af den politiske beslutningsproces. Målene er overordnet set nået. Lovforslagene til gennemførelse af kommunalreformen blev vedtaget som planlagt. Kvalitetsstyringsudvalgets rapport blev ligeledes færdiggjort planmæssigt sommeren 2005, men blev på grund af den politiske proces først offentliggjort i efteråret 2005. De opgaver, der skulle påbegyndes i 2005, er iværksat efter planen. For så vidt angår selve udstedelsen af bekendtgørelser er der sket en vis antalsmæssig forskydning mellem kalenderårene. Dog vil alle bekendtgørelser nå at blive udstedt inden tidsfristen den 1. januar 2007. Miljøstyrelsen har i vidt omfang været i dialog med borgere, virksomheder og andre myndigheder i forbindelse med aktiviteterne. Institutionsmål 4: Klimastrategien Mål og baggrund Institutionsmålet, som også er et koncernmål, omfatter både forberedelse af den nationale CO2 allokeringsplan for perioden 2008 – 2012, indkøb af CO2-kreditter til opfyldelse af Danmarks klimaforpligtelse og udarbejdelse af en klimatilpasningsstrategi. Danmark har påtaget sig en reduktionsforpligtelse på 21 pct. i 2008 – 2012 i forhold til niveauet i 1990, jf. Klimakonventionen, Kyotoprotokollen og EU's byrdefordelingsaftale. Regeringens klimastrategi skal sikre, at Danmarks reduktionsforpligelse sker på en omkostningseffektiv måde. De væsentligste værktøjer hertil er EU's kvotedirektiv, pejlemærket for reduktionsinitiativer indenfor de enkelte sektorer samt brug af fleksible mekanismer. Arbejdet med at opfylde Danmarks internationale klimaforpligtelser er et væsentligt element i det internationale arbejde med at undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer. Derved bidrager institutionsmål 4 til beskyttelse af miljøet. Ved implementering af Danmarks forpligtelser i henhold til Kyotoprotokollen og med anvendelse af protokollens forskellige værktøjer, spiller Miljøstyrelsen en central rolle i arbejdet for en bæredygtig udvikling, hvor mennesker og miljø beskyttes mod forurening – først og fremmest ved en forebyggende indsats. Endelig bidrager målet til Miljøministeriets ambition om at have en høj, international profil på miljøområdet. Resultater Miljøstyrelsen har i overensstemmelse med institutionsmålet:
Økonomi Der er til opfyldelse af institutionsmål 4 anvendt 9,8 årsværk. Der var oprindeligt estimeret 9,1 til opfyldelse af institutionsmål 4. Der er anvendt ca. 1 mio. kr. til JI-projekter i 2005. Der er anvendt 2,8 mio. kr. i forbindelse med forberedelse af udarbejdelse af den nationale allokeringsplan for perioden 2008 – 2012 og der er brugt knap 1,7 mio. kr. til udarbejdelse af klimatilpasningsstrategien. Analyse og vurdering De opnåede resultater for både delmål 1 (udarbejdelse af national CO2 allokeringsplan) og delmål 2 (indkøb af CO2 kreditter) er yderst tilfredsstillende. Hovedudfordringen har været projektledelse, kontraktforhandlinger, nationale og internationale forhandlinger, politisk sagsbehandling, herunder betjening af minister og udvalg samt administrative udfordringer. Arbejdet med den nationale allokeringsplan frem til medio 2006 har været planlagt fra begyndelsen af 2005. Første halvdel af 2005 har fokus været på analyser og vidensopbygning samt drøftelser i Klimaudvalget. I anden halvdel af 2005 er arbejdet intensiveret i regi af den tværministerielle arbejdsgruppe om allokeringsplanen, hvor Miljøstyrelsen er formand. Arbejdet har været i en sådan fremdrift, hvor forarbejdet muliggør en rettidig fremsendelse til EU Kommissionen 30. juni 2006. Delmål 2 anses for opfyldt da forberedelserne til indkøb af CO2-kreditter er foretaget i 2005 og købene gennemført i februar 2006 således, at hele 2005 bevillingen er brugt. Resultatet er meget tilfredsstillende på trods af en lidt senere end forventet kontraktindgåelse. Kontrakter af denne type er dels meget komplekse, dels forhandles under meget usikre omstændigheder. Forhandlinger kan være flere år under vejs, så kontraktindgåelse i februar 2006 er meget tilfredsstillende. For så vidt angår delmål 3 om udarbejdelse af en klimatilpasningsstrategi har eksterne faktorer forsinket igangsættelse af projektet. Samlet set skønnes målopfyldelsen at være 90 pct., hvilket vurderes at være yderst tilfredsstillende. Institutionsmål 7: Miljøstyrelsen 2005 Mål og baggrund Institutionsmålet ligger i forlængelse af et tilsvarende mål i 2004 og sætter fokus på fortsat forankring af ny struktur og nye redskaber til bedre ressourcestyring. Målet består i 2005 af følgende elementer: Teamledelse, Modning af organisationen til Captia/ESDH, Digital service i forhold til virksomhederne, Implementering af det omkostningsbaserede regnskab, Implementering af nyt fælles regnskabssystem og udvikling af et ledelsesinformationssystem. Resultater Teamledelse Det er en forudsætning for at skabe gode resultater, at Miljøstyrelsen er en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og hvor der er god ledelse. Cheferne har individuelt fulgt op på deres lederevaluering, som blev gennemført i 2004. Tværgående har der været fokus på funktionslederne og deres funktioner er i flere enheder blevet udviklet med henblik på at øge ledelseskapaciteten og dermed skabe mere tid til chefernes sparring med medarbejderne. En rundspørge i december 2005 viser, at cheferne oplever, at de aflastes af funktionslederne. Dog har kommunalreformen for en række chefer medført flere møder, som trækker i modsat retning. Arbejdet med forventningsafstemning, prioritering og feed-back kultur har været centrale læringsprojekter i 2005. Mission, vision og værdier blev fastlagt på personalekonferencen den 14. januar og offentliggjort i Miljøstyrelsens pjece ”Vi arbejder for miljøet”. Ved den skriftlige evaluering af personalekonferencen angav 48,3 % at de var meget tilfredse med konferencen. 51 % var tilfredse. Modning af organisationen til Captia/ESDH 2005 har været klargørings- og modningsfase for indførelsen af ESDH i Miljøstyrelsen. ESDH er kernen i digital forvaltning. Formålet med at digitalisere forvaltningen er at sikre en effektiv organisation samt øge videndeling og tilgængelighed af sager og dokumenter. De opsatte resultatkrav er opnået, men indførelsen af Captia/ESDH i Miljøstyrelsen er udskudt til 3. kvartal 2006 pga. prioritering af andre store forandringsprojekter i løbet af 2005. Digital service i forhold til virksomhederne I 2005 var det et mål at motivere virksomhederne til at anvende Miljøstyrelsens indberetningsblanketter på Virk.dk. Indsatsen resulterede ikke i en opfyldelse af målsætningen om, at 25 % af indberetningerne ved udgangen af 2005 foretages digitalt, men Miljøstyrelsen er fortsat i front med digitalisering af indberetningsblanketter og har som den første offentlige institution en ”SMART” blanket. Implementering af det omkostningsbaserede regnskab Miljøstyrelsen har i 2005 implementeret det omkostningsbaserede regnskab. De opstillede resultatkrav er opfyldt. Dog blev økonomistyringssystemet, herunder anlægsmodulet, først sat i drift i november 2005. Implementering af nyt fælles regnskabssystem og udvikling af ledelsesinformationssystem Miljøstyrelsen har opfyldt målet om implementering af nyt økonomisystem i enhederne medio 2005. Miljøstyrelsen har arbejdet aktivt for udviklingen af at fælles ledelsesinformationsværktøjer i 2005. Udviklingen at et egentligt fælles informationssystem ligger hos CFK og vil tidligst ske i løbet af 2006. Økonomi Der er anvendt ca. 3,5 ÅV på målet i hele organisationen. Der er anvendt 850.000 kr. udgifter til digitalisering af blanketter til Virk.dk og Miljøstyrelsens udgifter til ESDH har været 412.000 kr. Analyse og vurdering Det er vurderingen, at funktionsledelsen fungerer godt, så der er kommet mere ledelse og bedre sparring mellem chefer og medarbejdere. Den øgede fokus på trivsel kan aflæses i mindre sygefravær og medarbejdernes vurdering af Miljøstyrelsen som en attraktiv arbejdsplads. De nye redskaber til ressourcestyring er implementeret tilfredsstillende og udskydningen af ESDH er sket efter en sund afvejning af de ressource- og prioriteringsmæssige forudsætninger i organisationen. Samlet set vurderes målopfyldelsen at være meget tilfredsstillende.
|