Måling af asbestforurening i forbindelse med tagrenovering
2 Undersøgelsesprogram
- 2.1 Forsøgsplan/prøveudtagning
- 2.2 Undersøgelsesmetode
- 2.3 Asbestfiberdefinition
- 2.4 Klassificering af asbestindhold
I projektets periode har det ikke været muligt at få en aftale i stand med en tagrenoveringsvirksomhed, der skulle gennemføre en renoveringsopgave med udskiftning af tagplader. Det har heller ikke været muligt at finde en case med spredning af asbestfibre i forbindelse med brand. Vi har derfor alene fokuseret på tagrensningsopgaver. Tagrensnings-opgaver udføres som regel i perioden fra april til oktober, da vejrforholdene uden for denne periode kan gøre efterfølgende maling af tagoverfladen umulig.
2.1 Forsøgsplan/prøveudtagning
Forsøgsplanen og prøveudtagningen er baseret på de praktiske forhold i forbindelse med tagrensning.
Tagrensningen foregår ved højtryksspuling med vand. For at hindre rensevandet i at forurene omgivelserne er spulehovedet afskærmet i en rensekasse. Rensekassen har rammer, der er tilpasset det enkelte tags form (bølge- eller pladetag). På rensekassens rammer er monteret børster, der hjælper med at løsne fastgroet snavs eller mos. Vandet, der anvendes ved rensningen, genbruges til tagrensning efter filtrering.
Ved rensningen trækkes rensekassen over tagets overflade. Rensevandet samles op af en støvsugerslange placeret i tagrenden. Tagrenden er inden afrensningen proppet til ved alle utætheder og afløb. Rensevandet ledes af støvsugersystemet til en godkendt filterkasse med engangsfiltre, hvor vandet filtres for bagefter at blive genanvendt ved rensningen. For at hindre rensevandet i at løbe ud fra tagrenden placeres en afskærmningsplade på tagrenden udfor rensekassen. Afskærmningspladen flyttes under tagrensningen, så den følger rensekassen.
Tagrensningen afsluttes med en visuel kontrol af omgivelserne ved huset. I tilfælde, hvor der efter rensningen er fremkommet et vådt område på jordoverfladen langs husets udhæng, fjernes overfladejorden ved afgravning. Afgravningen sker i et spadestiksdybde. Den afgravede jord opsamles og håndteres efterfølgende som farligt affald.
2.2 Undersøgelsesmetode
Analysearbejdet på Teknologisk Institut er udført med samme type af laboratorieudstyr, som anvendes til undersøgelse af filtre og byggematerialer. Instituttet har udført asbestanalyser med metoden scanning elektronmikroskopi kombineret med røntgenmikroanalyse i mere end tyve år [1]. Der er igennem årene undersøgt flere tusinde prøver, hvor skønnet 10 % er filterprøver fra luft, mere end 90 % er fra byggematerialer og meget få jordprøver.
Grundlæggende findes tre metoder til identifikation af asbest i materialeprøver, luft og vand: fasekontrastmikroskopi [2], scanning elektronmikroskopi [3] og transmissions elektronmikroskopi [4]. De fleste nationale bekendtgørelser vedrører undersøgelser af luft, hvor der primært anvendes fasekontrastmikroskopi og scanning elektronmikroskopi.
De indsamlede prøver fordeles i små glasskåle. Hver delprøve undersøges i stereomikroskop. Her vendes og drejes delprøverne. Fibre, der visuelt vurderes at minde om asbest, udtages. Det er langt vanskeligere at udtage fiberholdigt materiale fra fx jord, end det er fra luft.
Fibrene monteres på prøveholdere og undersøges efterfølgende i scanning elektronmikroskop (SEM) med udstyr til røntgenmikroanalyse (EDX). Ved SEM/EDX-undersøgelsen påvises struktur og grundstofsammensætning af de isolerede fibre.
Resultaterne sammenlignes med SEM/EDX-data gemt i referencebibliotek. På denne baggrund afgøres det, hvorvidt de isolerede fibre er asbest. Resultatet af undersøgelsen dokumenteres i SEM-billeder (struktur) og røntgenspektre (grundstofsammensætning). Denne procedure vurderes at give en entydig identifikation, fx sikker adskillelse imellem asbestfibre og de mere typisk forekommende mineraluldsfibre.
I figur 1 er vist et SEM-billede optaget af asbestfibre isoleret fra en jordprøve.
Figur 1: SEM-billede af asbestfibre taget ved en forstørrelse på 5.000 gange.
I figur 2 er vist et røntgenspektrum opsamlet fra asbestfibre isoleret fra en jordprøve. Asbestfibrene består af varierende mængder af kulstof (C), ilt (O), magnesium (Mg), silicium (Si), calcium (Ca) og jern (Fe).
Figur 2: Røntgenspektrum af asbestfiber. De markante toppe er kulstof, ilt, magnesium og silicium.
2.3 Asbestfiberdefinition
Asbest er dannet af silikaterne: chrysotil, crocidolit, amosit, actinolit, anthophyllit og tremolit. Disse mineraler har det til fælles, at de nemt spaltes til mindre fibre.
Den kemiske sammensætning af en asbestfiber består af varierende mængder af kulstof (C), ilt (O), magnesium (Mg), silicium (Si), calcium (Ca) og jern (Fe).
2.4 Klassificering af asbestindhold
Der er i dette projekt indført et klassifikationssystem for indholdet af asbestfibre i en given prøve opsamlet i miljøet omkring huse med asbestholdige tage. Systemet er indført, da det ikke er muligt at kvantificere antallet af asbestfibre i jord, mos etc.
Klassifikationssystemet omfatter følgende klasser med tilhørende kvalitative definitioner:
Klasse 0: Der er ikke påvist asbestfibre i prøven.
Klasse 1: Der er påvist få asbestfibre i prøven.
Klasse 2: Der er påvist nogle asbestfibre i prøven.
Klasse 3: Der er påvist mange asbestfibre i prøven.
Version 1.0 Februar 2007, © Miljøstyrelsen.