Miljøprojekt, 1154 – Måling af asbestforurening i forbindelse med tagrenovering

Måling af asbestforurening i forbindelse med tagrenovering

3 Erfaringsindsamling

3.1 Brancheanalyse
3.2 Informationssøgning hos Kommuner
3.3 Litteraturundersøgelse

Ud over undersøgelsen i kapitel 2 omfatter projektet erfaringsindsamling med henblik på at afdække Kommunernes håndtering af asbestsager, jf. bilag C. Projektet har indsamlet erfaringer fra kommuner og renoveringsvirksomheder, som på forskellig vis kontaktes af borgerne i forbindelse med renovering af asbestholdige eternittage og bygningskonstruktioner. Kommunerne bliver ofte kontaktet forud for en saneringsopgave men også efter at opgaven er udført. I sidstnævnte tilfælde kan det ske fra bekymrede naboer og/eller fra bekymrede husejere, hvor der er opstået usikkerhed om, hvorvidt opgaven er løst miljømæssigt forsvarlig. Renoveringsvirksomhederne bliver kontaktet af borgerne for at få gennemført en renoveringsopgave. Teknologisk Institut har under projektet været i dialog – skriftligt og mundtlig – med begge aktører. Der er desuden indsamlet informationer via Internettet.

3.1 Brancheanalyse

Brancheanalysen er indledningsvis foretaget via en søgning på Internettet med henblik på at få et overblik over antallet af udbydere. Der er virksomheder, der alene arbejder med tagrensning og efterfølgende maling af tage. Der er virksomheder, der alene arbejder med renovering af bygninger, hvori der kan indgå asbestholdige materialer.

Der er i Danmark ca. 150 virksomheder, som udfører tagrensningsopgaver. 28 virksomheder er medlem af Dansk Byggeri Tagmalerforening [5]. Foreningen arbejder ud fra et fast koncept mht. rengøringsprocedurer og håndtering af affald og proceshjælpemidler. Foreningen udfører kontrol af ca. 10 medlemsvirksomheder per år for at sikre, at virksomhederne overholder gældende regler [6]. I Sønderjylland er der mange tyske virksomheder, der udfører tagrensning [7]. Det vides ikke, om disse virksomheder følger fastlagte procedurer.

Dansk Byggeri Tagmalerforening har oplyst, at der siden 1960 er lagt ca. 650 millioner kvadratmeter asbestholdige eternittage [8]. Ca. 1.5 millioner kvadratmeter eternittage renses årligt. 2 millioner kvadratmeter plader udskiftes årligt. Det har ikke været muligt at få disse tal bekræftet andet sted fra.

Virksomheder engageret i asbestrenovering af bygninger er organiseret i brancheorganisationen Dansk Asbestforening [9]. Foreningen har 13 virksomhedsmedlemmer. Foreningen vejleder i udførelse af saneringsopgaver, hvor asbest indgår i byggematerialer. Fra foreningens hjemmeside kan man downloade ”Den grønne vejledning”, som indeholder information om asbests farlighed, byggekomponenter hvori asbest kan indgå, registreringsforhold, nedrivningsprocedurer, uddannelse og sikkerhedsudstyr.

Der har i projektet været afholdt møde med en repræsentant fra Asbestforeningen. Flere medlemmer af foreningen har været positive overfor, at vi i dette projekt kunne følge en konkret renoveringsopgave. Det har dog ikke været mulig at få en aftale i stand.

De gennemførte undersøgelser i forbindelse med konkrete renoveringsopgaver er udført i samarbejde med Dansk Byggeri Tagmalerforenings medlemmer.

3.2 Informationssøgning hos Kommuner

Der er udsendt et brev til miljøforvaltningen i alle landets kommuner. Ideen var via et spørgeskema at få et overblik over antallet af henvendelser fra borgere, håndtering af disse henvendelser og kommunernes grundlag for at give professionel rådgivning. Brevet blev udsendt den 14. juli, og i løbet af de følgende tre måneder blev der modtaget svar fra 72 kommuner.

I perioden 2004 – 2006 har 62 af de 72 kommuner haft henvendelser fra borgerne. Syv kommuner oplever et stigende antal henvendelser, fem kommuner et faldende antal henvendelser og 50 kommuner oplever et uændret antal henvendelser. Generelt er antallet henvendelser begrænset.

I brevet blev der spurgt om, hvorvidt asbesthenvendelser og/eller sager om asbestforurening journaliseres som et statistisk materiale til senere brug. To kommuner svarer ja til spørgsmålet. 67 kommuner svarer nej til spørgsmålet. Tre kommuner oplyser, at materiale fra konkrete sager gemmes i forbindelse med særlige sager (brand/forurening/klage). Der er tale om en sag per kommune.

I brevet blev der spurgt om, på hvilket grundlag kommunerne rådgiver borgere. Hovedparten af kommunerne efterlyser konkret materiale at arbejde ud fra. Langt de fleste kommuner henviser til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1502 af 21. december 2004 [10]. Nogle kommuner henviser til interne kommunale affaldsregler og andre igen oplyser, at de ikke har et regelsæt for rådgivning. Flere kommuner har systematiseret asbestinformationen på hjemmesider, fx Værløse Kommune [11].

I brevet blev der spurgt om, hvorvidt rådgivningen gives telefonisk eller i forbindelse med besigtigelse af lokalitet. Rådgivningen gives primært over telefonen. 20 kommuner besigtiger ikke lokaliteten. 25 kommuner besigtiger lokaliteten. Syv kommuner oplyser, at de foretager en besigtigelse i særlige tilfælde, fx klager og brand.

3.3 Litteraturundersøgelse

Der er udført en begrænset litteraturundersøgelse med henblik på belysning af, hvilke sundhedsmæssige risici asbestfibre vil kunne udgøre, når de ligger på eller i jorden.

Den begrænsede søgning har ikke vist frem til artikler specifikt omkring de sundhedsmæssige ricisi forbundet med renovering af tagkonstruktioner og efterfølgende mulige personeksponering.