|
Økologiske Scenarier for Danmark
3 Økologisk jordbrug i dag
Økologisk jordbrug i 1988, 1998 og 2003
I de senere år har der været en stigende interesse for økologisk
jordbrug og økologisk fødevareproduktion. I 1988 var der 219 økologiske
bedrifter, svarende til 0,2% af landbrugsarealet. De foreløbige opgørelser
for 1998 viser 2.228 økologiske landbrug, svarende til godt 3% af
landbrugsarealet. I aktionsplan II gives en prognose for omlægningen frem
til år 2003, hvor der forudses godt 5.000 økologiske bedrifter med
tilsammen knap 300.000 ha, svarende til godt 10% af landbrugsarealet i Danmark.
(Fødevareministeriet 1999)
Stigende efterspørgsel
Det er vigtigt at fremhæve, at forbrugernes interesse for økologiske
produkter er en væsentlig drivkraft for udviklingen. På trods af
merpriser på 5-90% for forbrugeren er der en stadigt stigende efterspørgsel
af økologiske fødevarer. Gennembruddet er dog primært sket
for de relativt billige produkter, mens der endnu ikke er skabt et væsentligt
marked for økologisk kød.
Definition og målsætning
De danske myndigheders definition af økologisk jordbrug er første
gang givet i lov om økologisk jordbrugsproduktion (nr. 363 af 10. juni
1987). Den seneste formulering er citeret nedenfor:
Økologisk jordbrug bygger på en målsætning om
etablering af stabile og harmoniske driftssystemer, hvor produktionsmetoderne
tilrettelægges således, at de enkelte driftsgrene kan integreres i
et naturligt biologisk kredsløb i mark og stald. Det tilstræbes så
vidt muligt at have husdyr på brugene. Der anvendes ikke industrielt
fremstillede gødninger, pesticider eller vækststoffer, ligesom der
i fodermidler ikke anvendes industrielt fremstillede tilsætningsstoffer. Gødningsforsyningen
baseres især på organiske gødninger, husdyrgødning, grøngødning,
afgrøderester mv. samt kvælstoffiksering gennem bælgplanter.
Plantesygdomme, ukrudt og skadedyr kontrolleres ved veltilrettelagte og alsidige
sædskifter, mekanisk jordbehandling samt hensigtsmæssigt sortsvalg,
herunder sortsblandinger.
(Landbrugs- og Fiskeriministeriet 1995, s. 51)
Det centrale ved økologisk jordbrug er, at det bygger på en
eksplicit målsætning om etablering af stabile og harmoniske
driftssystemer, hvor de enkelte driftsgrene kan integreres i et naturligt
biologisk kredsløb. Centrale mål er at arbejde for mere lukkede
stofkredsløb, at undgå forurening af miljøet og at bevare/øge
jordens frugtbarhed. I konventionelt jordbrug er man først i de
allerseneste år begyndt at diskutere en fælles målsætning,
der omfatter andet end blot produktionsøkonomiske værdier. Se fx "Godt
landmandskab år 2000" (Landbrugets Rådgivningscenter 1996).
Opfattelsen i økologisk jordbrug er, at det er muligt at anvende en
produktionsmetode, som i højere grad end konventionelt jordbrug bygger på
et alsidigt sædskifte med anvendelse af flerårige og kvælstoffikserende
afgrøder sammen med gødning af organisk oprindelse, hvilket
opfattes som fundamentalt for produktion af økologiske fødevarer.
Blandt økologiske jordbrugere er der således et motto, der siger, "at
man gøder jorden – ikke afgrøderne". Økologisk
jordbrugs værdigrundlag er yderligere beskrevet i kapitel 9.
I dette indledende afsnit vil der blive lagt vægt på de love og
regler, der har dannet udgangspunkt for at lave en model for et 100% økologisk
jordbrug.
Love og regler
Fra starten ved den første lov om økologisk jordbrug i 1987
har der været stor fokus på produktionen og de miljømæssige
aspekter ved forskellige driftssystemer. I de seneste år er der imidlertid
også kommet stor fokus på de dyrevelfærdsmæssige og
kvalitetsmæssige aspekter ved økologisk jordbrug (Fødevareministeriet
1999).
For at nå målene er der udarbejdet et sæt af regler og
love, der mere præcist regulerer økologisk jordbrug og økologiske
levnedsmidler (se fx Plantedirektoratets vejledning fra november 1997, der er
baseret på bekendtgørelse nr. 892 af 27. oktober 1994 om økologisk
jordbrug, som er ændret senest ved bekendtgørelse nr. 832 af 10.
november 1997 om ændring af bekendtgørelse om økologisk
jordbrug, og bekendtgørelse nr. 753 af 2. september 1992 om betingelserne
for markedsføring af økologiske levnedsmidler, som er ændret
senest ved bekendtgørelse nr. 1285 af 23. december 1996). Lov- og
regelgrundlaget er efterhånden ganske omfattende, men det mest centrale i
relation til stofomsætningen er følgende:
- Industrielt fremstillede gødninger, pesticider og vækstfremmere
er ikke tilladte
- Såfremt der ikke er tilstrækkelig gødning, kan maks.
25% af den afgrødespecifikke kvælstofnorm indkøbes i form af
konventionel husdyrgødning eller en række andre organiske gødningstyper,
der er opført på en positivliste
- Maks. 15-25% af foderbehovet til husdyrene kan være af konventionel
oprindelse
Fraværet af industrielt fremstillet gødning og loftet over
foderimport lægger væsentlige begrænsninger på tilførslen
af næringsstoffer i økologisk jordbrug, og dermed på den
animalske produktions størrelse
Mange økologiske landbrug bliver også godkendt af
Landsforeningen Økologisk Jordbrug, hvilket betyder, at der maksimalt kan
gødskes med gødning fra 1,4 DE/ha som gennemsnit af hele
ejendommen. Det bør endvidere iagttages, at lov- og regelgrundlaget er
under fortsat udvikling, fx er der forventning om et øget krav til
selvforsyning med foder.
|