Miljøprojekt Nr. 1174 2007 – En registerundersøgelse af den danske befolkning – Hyppigheden af medfødte misdannelser i mandlige kønsorganer og forekomst af bryst-, blærehalskirtelog æggestokkræft blandt befolkningen med enkeltvandsforsyning

En registerundersøgelse af den danske befolkning

7 Konklusion og anbefalinger

7.1 Konklusion
7.2 Erfaringer til brug for indsamling af registerdata
7.3 Anbefalinger

7.1 Konklusion

I denne partielle økologiske registerundersøgelse blandt alle danskere bosiddende i landområder, fødte kvinder, der modtog vand fra en enkeltvandforsyning, hyppigere et drengebarn, hvis testikler ikke var sunket ned i pungen ved fødslen i forhold til kvinder, der modtog vand fra en almen vandforsyning. Der var ingen forskel på antallet af fødte drengebørn med misdannelser i penis blandt kvinder med enkeltvand- og almen vandforsyning. Ligeledes havde kvinder med enkeltvandforsyning ikke hyppigere brystkræft eller kræft i æggestokkene og mænd med enkeltvandforsyning ikke hyppigere kræft i blærehalskirtlen i forhold til kvinder og mænd med almen vandforsyning. Kvinder, der boede i områder med leret jordbund, havde hyppigere brystkræft og kræft i æggestokkene i forhold til kvinder, der boede i områder med sand jordbund, ligegyldigt om de havde enkeltvand- eller almen vandforsyning, kun resultaterne for brystkræft var statistisk signifikante. Kvinder, der i graviditeten boede i områder med lerjord, havde ligeledes en ikke statistisk signifikant forøget forekomst af fødte drenge med manglende nedsynkning af testiklerne i forhold til kvinder, der boede i sandede jordområder. Da undersøgelsen er partiel økologisk og ikke indeholder individbaserede oplysninger om eksponering, er det ikke muligt at konkludere noget om årsagssammenhænge. Det har f.eks. ikke været muligt at tage højde for forskelle i social status og erhverv mellem personer med enkeltvandsforsyning og almen vandforsyning. Ligeledes er der problemer med kvaliteten af de anvendte registre. Undersøgelsen kan derfor kun give mistanke om en mulig sammenhæng, der skal undersøges nærmere i et til formålet mere egnet undersøgelsesdesign.

Undersøgelsen peger dog på, at befolkningen med enkeltvandforsyning kan være udsat for pesticidrester, der muligvis kan påvirke deres helbred, hvilket understøtter tidligere undersøgelsers fund. Dog er koncentrationerne af pesticider i drikkevand små i forhold til andre eksponeringskilder f.eks. kostindtagelse. Det er dog formentlig andre pesticider, som befolkningen eksponeres for gennem drikkevand end igennem kosten.

Det kan diskuteres, om en undersøgelse af denne type overhovedet skulle have været igangsat, når dens konklusioner aldrig vil kunne anvendes i forebyggelse, da der er problemer med data og derved kan undersøgelsen aldrig komme med en brugbar konklusion. En del af projektets formål var dog også at sammenkoble registrene for at vurdere gennemførligheden og begrænsninger i registrene. Undersøgelsen har derved identificeret problemer og mangler i de anvendte registre, men har samtidig vist, at det var muligt at sammenkoble informationer fra registrene på trods af disse problemer. Ligeledes har projektet peget på disse problemer og forslået løsningsforslag.

7.2 Erfaringer til brug for indsamling af registerdata

Det er ved indsamling af registerdata vigtigt, at forskergruppen fuldstændig er klar over, hvordan udtrækkets udformning skal være, således at det kan kvalificeres. Der er derfor vigtigt præcist at anføre, hvilke variable der ønskes fra de enkelte registre og i hvilket format disse ønskes. Det er på et tidligt tidspunkt i projektet derfor vigtigt at bestille udtrækket, da der er sagsbehandlingstid især på udtræk fra Sundhedsstyrelsens registre. Det betyder, at forskere skal være opmærksomme på ikke at ansætte den dataansvarlige person, før udtrækket er leveret, hvilket kan være problematisk, da den person, der skal arbejde med data, således ikke er med til at bestille dem. Alternativt kan der søges ekstra midler til ansættelse af den dataansvarlige, også imens der ventes på udtrækket. Hvis der er brug for statistisk kvalificeret hjælp til den endelig dataanalyse, skal vedkommende involveres kortvarigt ved bestemmelse af udtrækkets udformning og derefter først igen i slutfasen.

7.3 Anbefalinger

Det anbefales, at Sundhedsstyrelsen (inkl. Datatilsyn og Det Lægelige Råd) nedsætter deres sagsbehandlingstid, prisen på udtrækket kunne evt. øges, hvis det kan sænke sagsbehandlingstiden. Alternativt ville et tidsperspektiv for datalevering være ønskeligt allerede ved bestilling af udtrækket, så projektgruppen kan budgettere lønmidlerne. Ligeledes anbefales Sundhedsstyrelsen at dokumentere deres data bedre, især misdannelsesregisterets data var dårligt beskrevet.

Danmarks Statistik leverer udtræk af høj kvalitet med kort sagsbehandlingstid, men det var i dette projekt ikke muligt at anvende udtræk herfra, da Danmarks Statistik har en meget restriktiv udtrækspolitik. I denne fremgår det, at ingen individidentificerbare oplysninger må udleveres. Det betød, at det ikke var muligt at få oplyst social status, erhverv eller økonomiske forhold for undersøgelsespopulationen, oplysninger som kunne have styrket undersøgelsens fund.

Det må anbefales, at der opstilles klare regler og fastlægges procedurer, der sikrer en central opsamling af vandanalyser fra de små enkeltvandforsyninger. I forbindelse med kommunalreformen vil GEUS’s Jupiter database blive den aktive database for kommunale og regionale myndigheder. Derved skulle eksisterende problemer med database-synkronisering og dataoverførsel forsvinde, men der skal stadig ske en ændring af de kommunale procedurer omkring registrering af disse vandanalyser, hvis der skal opnås et bedre landsdækkende overblik over kvaliteten af dette vand.

I forhold til anvendelse af relevante registre til samkøringsprojekter som dette, er det af overordentlig stor betydning at historiske personidentificerbare data gemmes, så den præcise eksponeringstid kan udregnes. I forbindelse med den kommunale sagsbehandling på bygge- og anlægsområdet opdateres BBR-registeret med nye, eller rettede data. På nuværende tidspunkt erstattes de oprindelige data og disse slettes. Herved mistes vigtig information. Derfor vil projektgruppen foreslå, at der i registeropbygningen af BBR-registeret indarbejdes procedurer for bevarelse af historiske oplysninger, tilsvarende som det på nuværende tidspunkt er gjort for CPR-registeret.

Projektgruppen har forståelsen af, at CPR registret i forbindelse med kommunesammenlægninger nu sletter historiske adressedata, det vil får katastrofale følger for registerforskning og vil umuliggøre udførelsen af et projekt som dette. Danmark har en enestående registrering, der muliggør registerforskning af høj international kvalitet, hvilket vil umuliggøres, hvis dette i værksættes. Det er derfor projektgruppens klare anbefaling, at historiske adressedata skal opbevares og ikke slettes.

Danmark har registerregistreringer, der muliggør registerforskning af international standard. De foreslåede forbedringer vil medvirke til at forbedre registersamkøringsprojekter indenfor miljø- og sundhedsområdet og derved muliggøre forskning af høj international standard.